Login

Jeg har glemt mit kodeord. Send nyt kodeord via email

Periode | Renæssancen

Årstal | 1161

Årstid | vinter

Måned | December

Latest topics
» Come, see my power! (Lori)
Yesterday at 13:11 by Lori

» To be of use (Vetis)
Yesterday at 10:30 by Sean

» Et særligt møde - Azir
Tors 14 dec - 8:19 by Larlii

» You didn't see nothing - Razor
Ons 13 dec - 23:16 by Vetis

» I'm looking for the Big Bad Wolf - Damien
Ons 13 dec - 22:32 by Vetis

» Optrind til ... - Jazmin
Ons 13 dec - 17:31 by Kira

» Come on and show what u got ~ Rexxy (xxx)
Tirs 12 dec - 20:58 by Davia

» Angående mit eventyrsemne!
Tirs 12 dec - 20:45 by Gautham

» Please dont hurt me ~ Sirtimm
Tirs 12 dec - 20:37 by Lydia

Top posting users this month
Jazmin
 
Azir
 
Lori
 
Kira
 
Sean
 
Taliia
 
Vetis
 
Kace
 
Assorian
 
Sierra
 

Statistics
Der er i alt 238 tilmeldte brugere
Den sidst registrerede bruger er Melicia

Vores brugere har i alt skrevet 151566 indlæg in 7810 subjects

Alone with Everybody - Niylah

Vis foregående emne Vis næste emne Go down

Alone with Everybody - Niylah

Indlæg by Tatia on Søn 15 maj - 12:36

[You must be registered and logged in to see this link.]
Emne til [You must be registered and logged in to see this link.] <3


Det var omkring en uge hun havde været væk, men efter hun var kommet tilbage havde hun virket en smule fjern. Hun deltog stadigvæk som hun normalt gjorde. Det var dog som om, at hun lukkede lidt i når dagen var omme. Hun problemer med at falde i søvn. Hun var bange for at vågne op og ikke være hjemme. Tatia havde ikke så mange blåmærker længere. Hun havde været hjemme i en uge nu. Dog kunne det godt mærkes på hende, at hvad end der havde hent hende havde ramt hende. Tatia havde sat sig ned ved bålstedet og kiggede på det utændte bål. Let sank hun en klump. Tatia kunne ikke undgå at være bekymret for, om Razor var kommet godt hjem. Havde han overhovedet et hjem? Tanken gav hende en form for skyld, sådan en oplevelse de havde været ude for knyttede hurtigere venskaber end normalvis. Ganske let knyttede hun sin næve og stirrede blot ud i luften. En af hvalpende kom hen til hende og sagde noget. Hun hørte ikke efter, faktisk havde hun ikke opfattet det. Så det gav hende et chok da hun fik en hånd på armen. I ren instinkt tog dyret over og greb hårdt fat i hånden på pigen. De røde øjne glødede til de opdagede hvem det var. Så slap hun hurtigt.
"Maria.. undskyld.." Men pigen var løbet afsted. Tatia klemte øjnene sammen og flyttede blikket væk fra den løbende pige. Let tog hun sit ansigt i sine hænder og kørte dem henover håret. Øjnene var klemt hårdt sammen. Så pustede hun let ud og rejste sig op. Dog nåede hun ikke at gå langt før hun fik øje på Niylah. Tatia sank en klump og gik derhen.
"Du så det?" Spurgte hun tøvende og var langtfra stolt af sin handling. Det var tydeligt ikke medvilje overhovedet, men hun vidste ikke helt, hvordan Niylah havde set situationen.

Rakshas blod havde da healet hendes sår. Nogle få blåmærker var stadigvæk til syne, men ikke ligeså meget som da hun var vendt tilbage. Tatia havde ikke talt om det, hun havde blot sagt det var nogle jægere. Det andet virkede mere som en gyserfortælling. Tatia sank en klump. Den indre ulv var ikke faldet til ro endnu, og det kunne være farligt. Hvis Tatia blev vred eller fik et chok. Specielt i en tid som denne, men det hjalp hende heller ikke at lade som om alt var perfekt. Selv Wade kunne se hun ikke var okay, men hun kunne ikke forklare hvad der skete. Hun turde ikke at prøve. Dog havde hende og Niylah den form for tillid til hinanden. De havde Tatia set før, hun kendte til nogle ting som Niylah ikke havde fortalt andre end hende og omvendt. Tatia bed tænderne let sammen og slog blikket lidt flovt ned.
"Jeg.. jeg skal nok tale med hende når hun har fået lagt panikken.. det var ikke min mening at skræmme hende.." Hviskede hun nærmest hjerteskærende. Tatia ønskede ikke at blive frygtet af flokken. Let pustede hun ud.


Sidst rettet af Tatia Søn 22 maj - 2:55, rettet 1 gang

_________________
[You must be registered and logged in to see this image.][You must be registered and logged in to see this image.]
I used to see beauty in people, but now I see muscle and bones
avatar
Tatia

Antal indlæg : 634
Reputation : 27
Bosted : In a cabin in Ashen Wood with Wade.
Evner/magibøger : Fire energy

Vis brugerens profil

Tilbage til toppen Go down

Re: Alone with Everybody - Niylah

Indlæg by Niylah on Man 16 maj - 11:38

Påklædning Hun er iført [You must be registered and logged in to see this link.], dog uden make-upen også med dette [You must be registered and logged in to see this link.] omkring sit hoved. Hun har også sit velkendte smykke mellem øjenbrynene.

Det var en stille eftermiddag, dog ikke en ganske normal en. Efter Tatia havde været væk i et godt stykke tid, havde hun været bekymret for hende. Foruden det faktum hun havde været væk, så var hun ikke den samme og dette bekymrede hende. Tatia var en hun holde meget af, de to var tætte og endda så tætte at da tiden var kommet til det, havde hun gjort hende til sin beta. Dette talte om den tillid hun havde for Tatia, men det gjorde så også at når situationer som disse kom, blev hun ufattelig bekymret. Hun var bekymret for sin kære Beta, hun bekymret for hvad der foregik med hende.
Som hun bevægede sig igennem deres lille plads, fik hun øje på Tatia og synet der mødte hende, var blot med til at gøre hendes bekymring større. Normalt var Tatia ganske rolig, specielt omkring de mere yngre i flokken. Hvad end der fik hende til det, så var det slemt. Tatia lignede også blot en der ikke havde fået søvn i lang tid, et eller andet ved hende var anderledes og hun måtte finde ud af hvad pokker det var.

Som pigen løb af sted, lagde hun hovedet på skrå og betragtede reaktionen fra Tatia. Specielt som de fik øjenkontakt, og Tatia nu begav sig imod hende. Hun sagde intet da spørgsmålet kom, men nikkede blot. De grønne øjne betragtede Tatia bekymret, betragtede hver enkel reaktion fra hende "Hvad pokker sker med dig? Du var væk i en uge og nu er du tilbage, men du er ikke fuldkommen tilbage. Et eller andet skete med dig og jeg er bekymret for dig" hun lagde sin hånd blidt imod Tatia's skulder.
Hun rynkede brynet, og bed sig i læben. Bekymringen var tydelig i hendes øjne, den var sand og stærk. Hun holde af Tatia, så at se denne unge kvinde i problemer, det gjorde ondt og hun kunne ikke tage det. Hun ville hjælpe Tatia, men det kunne kun ske hvis Tatia tog imod den. Hun kunne ikke hjælpe Tatia hvis hun ikke ønskede den

_________________
[You must be registered and logged in to see this image.][You must be registered and logged in to see this image.][You must be registered and logged in to see this image.][You must be registered and logged in to see this image.]
avatar
Niylah

Antal indlæg : 134
Reputation : 16
Bosted : At the pack house in Ashen Wood Forest (West)
Evner/magibøger : Eternal youth

Vis brugerens profil

Tilbage til toppen Go down

Re: Alone with Everybody - Niylah

Indlæg by Tatia on Man 16 maj - 12:12

Det blev lettere for hende at ånde ud så snart at Niylah ikke var vred overfor hendes gerning. Hun havde været fri for at fortælle Wade sandheden om hændelsen, fordi han ikke havde været hjemme da hun kom hjem. Det var let at sige, at hun havde været på fanget af jægere. Det var den sukkersøde del af historien. Rosalie havde signaleret hende, og det var kun takket være den unge ulv at Tatia havde fundet hjem igen. Hånden på hendes skulder mindede hende om, dengang hun lige var kommet dertil og Niylah stødte på hende efter de to drenge havde haft tæsket hende. De blågrønne øjne så på Niylah.
"Jeg har gjort noget utilgiveligt." Hviskede hun let og prøvede at undgå at lade de tårer der samlede sig i hendes øjne lade. Hun knyttede let sin hånd. "Vi var delt ind i hold. Det var en leg for dem. Kun to måtte overleve. Dit hold skulle overleve, hvis du skulle." Hun bed tænderne sammen og slog så blikket ned. Tatia pustede anstrengende ud.
"Jeg dræbte så mange uskyldige. Unge væsner som blot gjorde, hvad de skulle for at overleve. Jeg flåede dem fra hinanden." Hun bed tænderne sammen. Tatia følte sig ekstremt skyldig. Sommetider savnede hun den dag da hendes uskyldighed ikke var en maske. Hun havde skuffet den lille pige som elskede at kigge på sommerfugle i baghaven. Den lille pige som havde svoret aldrig at ville tage en andens liv. Hvis hun så hende nu ville der ikke være andet end foragt.
"Jeg gjorde, hvad jeg var nød til for at komme væk. Det er alt." Det kunne virke underligt at hun ikke havde prøvet at kontakte flokken fra hvor hun var. Alle vidste da at et hyl fra flokken kunne mærkes på de andre medlemmer. For at de vidste hvor hinanden var. Tatia havde nægtet at bringe dem i fare.

Hun slog de blågrønne øjne op igen og mødte Niylahs grønne. Tatia sukkede let og bed sig i under læben. Så mange slag hun havde taget den uge. Så mange gange hun havde været slået ud og rejst sig op. Hendes ben havde været brækket. Hendes lår skudt. Takket være de i det mindste skænkede deres krigere en tanke havde gjort hun havde haft mulighed for at heale ved hjælp af engle blod. Det lavede stadigvæk sår indeni.
"Min ulv er stadigvæk i panik. Den har ikke fundet ro endnu. Jeg er bange for den ikke har let ved det, den har aldrig haft ledt ved det." Sagde hun så og så ærligt på Niylah. Det var svært for hende at indrømme at hun havde et problem. "Den er på vagt hele tiden. Jeg kan ikke sove." Hviskede hun tilføjende. Det forklarede hvorfor hun så noget så træt ud disse dage. Måske burde hun tage en løbe tur, lufte ulven. På den anden side var det vel bedst at blive i omgivelserne. Så hun ikke skulle komme til at forveklse fjender og allierede på vejen. Måske skulle hun besøge Blake, men hun måtte nok vente til hun havde det bedre. Så pustede hun stille ud.
"Jeg har ikke snakket med nogen om det." Hviskede hun så stille. Niylah vidste, hvor meget Wade betød for hende og han havde ikke været hjemme... Og hvis han dømte hende for hendes handling ville hun slet ikke komme på sporet af at tilgive sig selv den mindste smule. Ikke at hun var tæt på for det var hun ikke. Hun havde ikke haft et valg, hun var tvunget til at gøre som hun havde gjort. Derfor betød det ikke at Tatia kunne tilgive sig selv for det. Det var ikke de første hun havde dræbt, men normalt dræbte hun dem som fortjente det. Det var jægere eller dæmoner. Ikke unge væsner, hvor nogle havde været yngre end hende selv. Unge med hele livet foran sig til at Tatia flåede dem i småstykker. Tanken fik det til at krible ned af hende og det gjorde hun afskyede sig selv.

_________________
[You must be registered and logged in to see this image.][You must be registered and logged in to see this image.]
I used to see beauty in people, but now I see muscle and bones
avatar
Tatia

Antal indlæg : 634
Reputation : 27
Bosted : In a cabin in Ashen Wood with Wade.
Evner/magibøger : Fire energy

Vis brugerens profil

Tilbage til toppen Go down

Re: Alone with Everybody - Niylah

Indlæg by Niylah on Søn 22 maj - 20:50

Hun lagde hovedet på skrå, specielt da Tatia udtalte hun havde gjort noget utilgiveligt. Der skulle virkelig meget til, før Niylah ville blive skuffet over denne kvinde, så hun var faktisk interesseret i at høre hvad pokker der var sket. Da der var et par stykker i nærheden af dem, og hun generelt følte dette var en samtale der skulle tages i ro. Med dem omkring sig, kunne Tatia føle sig truet og det ville hun på ingen måde have. Blidt førte hun Tatia væk og hen imod et mere stille område hvor de kunne tale privat. Det næste der blev sagt, fik hende til at stivne. Der måtte havde været forfærdeligt og specielt fordi hun vidste Tatia var typen som bar skylden på sig, som hun bar sit tøj. Hun var med andre ord derfor bekymret for denne unge kvinde, hun bekymrede sig for hende og ønskede hende generelt alt godt i verden.
Hun lagde armene over kors, og lyttede stille med på det hele. Som dengang for de mange år siden, da Tatia gav den korte beskrivelse af sin fortid, sagde hun intet og lod generelt denne unge kvinde fortælle hvad der skulle fortælles. Hun ville give Tatia tiden til at fortælle og specielt fortælle i sit eget tempo. Så i stedet for at komme med kommentarer, sagde hun intet og lyttede blot efter i stedet. Det gjorde hende ondt, specielt at Tatia havde været udsat for dette og i det øjeblik havde hun lyst til at finde dem alle, blot for at dræbe hver enkel person der havde gjort dette. Hun følte sig magteløs, ude af stand til at beskytte sin flok, specielt som hun hørte hvad der var sket og hvad Tatia havde været tvunget til. Hun hade denne magtesløse følelse, specielt fordi hun intet kunne gøre, hun kunne ikke kæmpe imod dem, fordi hun ikke kunne finde dem.

Uden at sige noget som helst, trak hun Tatia ind i et kram. Som de sidste ord blev sagt, trak hun blot denne unge kvinde ind i et kram. Hun måtte havde været så bange, så urolig og bekymret for hvad end alle måtte havde tænkt. Tatia var en stærk kvinde, hun kunne måske tage meget fysisk, men det mentale var en helt anden historie. Hun lod derpå Tatia føle trygheden ved sin omfavnelse "Du gjorde hvad du gjorde, ikke fordi du nød det eller havde lyst, men fordi det var det eneste du kunne gøre for at overleve. Jeg ser ikke ned på dig, jeg er ikke skuffet over dig. Du er en overlever, du er en kika (Overlever/Survivor)" sagde hun stolt. Hun trak sig lidt ud af krammet, dog havde hun stadigvæk sine arme om hende "Du har gjort mig stolt, men desværre ved jeg at du tager disse ting dybt med dig, så hvis du nogensinde har brug for hjælp, så er jeg der for dig!" Hun smilede blidt til hende
Dog var der også andet de skulle tale om "Din ulv er urolig, hun tror stadigvæk du er i farer...så vi bliver nød til at støtte forbindelsen mellem jer. Du bliver nød til at kontakte hende, vise hende at du er okay og ikke i farer længere. For hvis du ikke gør dette, så vil hun blive så urolig til sidst, at du fuldkommen vil miste kontrollen. Alt vil kunne blive anset som en trussel og du vil ingen kontrol have" forklarede hun blidt

_________________
[You must be registered and logged in to see this image.][You must be registered and logged in to see this image.][You must be registered and logged in to see this image.][You must be registered and logged in to see this image.]
avatar
Niylah

Antal indlæg : 134
Reputation : 16
Bosted : At the pack house in Ashen Wood Forest (West)
Evner/magibøger : Eternal youth

Vis brugerens profil

Tilbage til toppen Go down

Re: Alone with Everybody - Niylah

Indlæg by Tatia on Man 23 maj - 12:11

Det var generelt svært for at hende at komme ud med, hvad der gik hende på. Hvis hun ikke gjorde det frivilligt, så skulle der vrede til at få hende til at flippe ud med det. Dog var der ganske få personer som hun faktisk kunne få sig selv til at vise sine følelser overfor. Kaeden havde hun sagt noget til om det, men han lignede Blake og det gjorde det lettere for hende. Desuden var han der for hende. Wade havde ikke været hjemme og faktisk var alt hun ønskede at få et kram af ham. Selvfølgelig var hun bange for ,at han skulle dømme hende for sine handlinger ligesom hun gjorde. Så det var kompliceret for hendes hjerne at finde ud af. Ja hun var sluppet ud. Måske var døden af de mange ikke det eneste der ramte hende. Skaderne der havde været påført hende hang ved. Da Niylah slog armene omkring hende tog det pusten fra hende.  Tatia svang sine arme omkring Niylah. Det var følelsesfyldt. Alt den indre panik.. frygten som ulven bar kunne mærkes. Hendes indre smerte flød nærmest ud.
"Jeg føler mig ikke som en overlever.. jeg føler mig udnyttet." Let sank hun en klump. Let bed hun sig i læben. Det var altid noget at Niylah ikke så ned på hende, men det ændrede ikke på Tatias syn på sig selv. Ikke endnu. Stolt. Tatia var langtfra stolt over sine handlinger.
"Det eneste jeg er stolt over, er at jeg kom hjem i live." Hviskede hun let og trak svagt på smilebåndet imens hun fjernede sine tårer.

Så kom det til hendes ulv. Hun vidste at Niylah havde styr på den form for træning med de yngre. Så hendes råd var guld værd. Eller det var de altid. Let kneb hun øjnene.
"Hvordan støtter vi forbindelsen? Jeg ved jeg har presset mig selv alt for hårdt for at komme tilbage. Generelt har jeg udnyttet at have hendes styrke til at komme hele vejen. Det er som om, at hun ikke stoler på at min menneskeskikkelses omgivelser for tiden." Let sank hun en klump. "Jeg forstår også godt, hvorfor hun er ekstra stresset. I et af mine flugt forsøg sprang der så mange på mig, at vi ikke kunne bevæge os. De brækkede mit ene ben for at tvinge mig tilbage i menneskeskikkelse.." Let sank hun en klump og slog blikket væk.
"Jeg tænker vel hun måske bare er bange for skade lige nu... " Tatia pustede ud og slog så tanken lidt væk.
"Hvor er Wade overhovedet henne?" Tydeligt nået som også havde nået hendes tanker flere gange. Spørgsmålet var, hvad Niylah ville fortælle om hans fravær. Hendes hoved var fyldt med bekymring blandet med alt det som havde ramt hende. Dog ville hendes hjerne altid søge efter, om Wade var okay. Hvis Wade ikke var okay var det ikke fysisk muligt for hende at reagere. Han var den første hun havde søgt da hun var kommet hjem og den som havde gjort mest ond ikke at kunne finde - og ingen kunne give hende en ordentlig forklaring på hans fravær. Så Niylah måtte vide det. Og hvis hun ikke vidste det, så måtte Tatia tage afsted for at finde ham. Rask eller ej.

_________________
[You must be registered and logged in to see this image.][You must be registered and logged in to see this image.]
I used to see beauty in people, but now I see muscle and bones
avatar
Tatia

Antal indlæg : 634
Reputation : 27
Bosted : In a cabin in Ashen Wood with Wade.
Evner/magibøger : Fire energy

Vis brugerens profil

Tilbage til toppen Go down

Re: Alone with Everybody - Niylah

Indlæg by Niylah on Ons 8 jun - 14:57

Hun nikkede "Det er en normal følelse og det er ikke desto mindre, noget alle går igennem. Du kan spørge hvilken som helst her i flokken, alle har gået igennem den følelse. Den følelse når man har taget adskillige liv, og herpå ikke kan slippe tanken om hvad man har gjort. Ja man har overlevet det, men følelsen af at havde dræbt er der stadigvæk og det vil den nok altid være. Jeg tror på dig, jeg tror på du kan gøre det" hun havde selv været lignende igennem, specielt da hun var yngre. Hun huskede følelsen af at havde dræbt, specielt da hun var sat i en situation, hvor hun skulle tage liv. Efter hun havde taget sit første liv, havde hun været ramt af skyld. Hun blev holdt vågen hver nat, og hun følte sig ikke speciel, hun følte sig ikke unik, hun følte sig forkert.
Hun lagde en hånd imod hendes skulder "Så hold fast i det kære Tatia, hold fast i din kærlighed, hold fast i hvad du ved kan holde dig til jorden" hun gav skulderen et blidt klem, men efter lidt tid trak hun hånden til sig igen. At være stolt af at komme hjem i live igen, det var bedre end overhoved ikke at have noget stolthed. For med en smule stolthed, kunne hun bygge den op igen. Havde der intet været, ville det blot være sværere blot at skabe noget. Det ville altid være nemmere at bygge ting op, end at skulle skabe det fra bunden af. Her ville der altid optræde komplikationer, men med opbyggelsen ville det være nemmere. Hun havde også tilliden til Tatia, hun vidste denne kvinde havde været udsat for en del, og hun havde altid kunne kæmpe sig igennem det. Hun kom altid ud på toppen igen, og det var også derfor Niylah i sidste ende havde givet hende den post som hun havde.

Hun lagde hovedet på skrå "Vi gør som vi altid gør, og som der er blevet gjort til alle unge ulve; Vi trænder dig op, meditere og til sidst vil du være så god som ny" med de nye ulve, og specielt de som havde svært ved kontrol, brugte hun wolfsbane. Det var en urt, som ulve ikke havde været så glade for. I starten blev det brugt til at bringe ulven frem. Senere ville det så være et beroligende stof, et stof som gav dem muligheden for at nå ind til deres inderste, og her ville de så kunne kontakte deres ulv. Meditationen hjalp, og til sidst ville de havde fuld kontrol over dem selv. Dette kunne selvfølgelig tage dage, og det var ikke altid en nem sag eller for den sags skyld hurtig. Det var noget som tog tid og øvelse.
Blidt strøg hun Tatia over kinden "Vi har netop fået en ung kvinde ind, hun er specielt god på dette punkt og hun kan få dig i kontakt med din ulv. Hun vil guide dig igennem det hele, og ønsker du mig tilstedeværende under det, så vil jeg være der for dig. Jeg er der altid for dig, og det vil jeg blive ved med at være. Du vil måske ikke kunne se mig, men i dit hjerte er jeg der og jeg kæmper i din sjæl. Jeg kæmper for dig, og specielt for din overlevelse!" hun smilede blidt til hende. Dog da spørgsmålet kom til Wade, hævede hun øjenbrynet "Han er henne og besøge familie, noget med en søster ved navnet Luna mener jeg" hun trak på skulderne. Hun var sikker på at dette var hvad han havde sagt, han havde fundet sin søster og ønskede at se hende igen.

_________________
[You must be registered and logged in to see this image.][You must be registered and logged in to see this image.][You must be registered and logged in to see this image.][You must be registered and logged in to see this image.]
avatar
Niylah

Antal indlæg : 134
Reputation : 16
Bosted : At the pack house in Ashen Wood Forest (West)
Evner/magibøger : Eternal youth

Vis brugerens profil

Tilbage til toppen Go down

Re: Alone with Everybody - Niylah

Indlæg by Tatia on Tors 9 jun - 18:08

Sidst hun havde dræbt mange folk havde hun været ude af kontrol, og denne gang havde hun været i kontrol - og alligevel slået dem ihjel. Men ja det var en normal følelse, men en følelse som let overskyggede hendes hverdag. Holde fast i sin kærlighed. Hun havde holdt fast i tanken om Wade hele vejen. Det havde været ham som havde holdt hendes fødder fast og hendes blik målrettet på at komme hjem. Det at hun så ikke vidste hvor han var gjorde hende lettere rastløs og var måske i sidste ende derfor hun egentlig ikke havde helt kontrol over sig selv.
"Jeg holder fast." Sagde hun med et nik. Altid at holde fast i de ting som forbandt en til sig selv, det var det vigtigste. Hun kunne altid rejse sig op når hun var faldet, og hun skulle også rejse sig fra dette slag - det havde hun ingen tvivl omkring. Det var bare med at finde vejen, og hvis hun kendte sig selv nok - så ville hun have fundet den om ikke så længe.

Tatia havde aldrig været typen som var god til at sidde stille, hun var den udadreagerende type som fik løsnet sig selv op igennem kamp og lidt mere kamp. Men hun ville give det et forsøg. Wolfsbane var lig med smerte - af en underlig form - og hendes krop var ligenu på et punkt hvor den var immun. Selvfølgelig var det ikke noget der varrede forevigt, men hendes krop var ikke på et punkt lige nu, hvor slag ville gøre det store indtryk på hende.
"Jeg håber det virker." Indrømmede hun let og sank en klump. De vidste begge to godt hun havde problemer med det, medmindre det virkelig var noget som fik hende til at bruge tiden. Wade havde haft virkelig god effekt på at få hende til at sidde stille og holde fokus. Så hun var blevet bedre end for blot nogle år siden. Der var store fremskridt i hende.
"Virkelig.. hvad er hendes navn?" Spurgte hun nysgerrigt og vippede hovedet let på skrå. "Jeg tror det er godt, hvis jeg klare den alene.. får mærket mig selv." Tilføjede hun. Det var Niylahs egne ord. En af de første sætninger hun havde sagt til hende.. at hun burde mærke sig selv. Hun var glad for Niylahs ord. De var nogle hun tog tæt ind på sit bankende hjerte.

Hun nikkede let da Niylah sagde han besøgte familie. Det fik hende til at puste lettet ud. Det var tydeligt at se, at det havde fyldt meget på hende. En stor sten løftede sig fra hendes hjerte. Dog havde hun ikke hørt om en søster ved navn Luna.. men nu havde egentlig heller ikke talt om deres fortid.. faktisk. Der var meget om hinandens fortid de ikke kendte til endnu. For Tatia betød det mere for hende, at han var okay end hvordan hun havde det. Så at vide, at han var okay... og var ved sin søster Luna.. det gjorde hun ikke længere følte sig så anspændt. Hun kunne sove roligt - hvis hun kunne falde i søvn - uden at tænke noget slemt var sket ham. Et smil steg og steg op på hendes læber. Til sidst var det stort. Hendes ansigt virkede lettet. Og det var det.
"Jeg var virkelig kort bange for der var sket ham et eller andet." Indrømmede hun og kunne faktisk ikke stoppe med at smile ved tanken om, at han havde det fint.


_________________
[You must be registered and logged in to see this image.][You must be registered and logged in to see this image.]
I used to see beauty in people, but now I see muscle and bones
avatar
Tatia

Antal indlæg : 634
Reputation : 27
Bosted : In a cabin in Ashen Wood with Wade.
Evner/magibøger : Fire energy

Vis brugerens profil

Tilbage til toppen Go down

Re: Alone with Everybody - Niylah

Indlæg by Niylah on Fre 17 jun - 17:41

Hun nikkede "Og hvis det ikke gør, så finder vi på noget andet! Jeg giver ikke op på dig, jeg gav ikke op på dig dengang og jeg giver ikke op på dig nu!" hun smilede blidt til hende, samtidig med hun lagde sin hånd på Tatias skulder. Her gav hun den et blidt klem, blot for at vise hun var der for hende, og hun altid ville være der for hende. Hun fik et tænkende udtryk frem i sine øjne "Hun hedder.....nårh ja hun hedder Silja" Silja var en hun stolede på, og på trods af hun var en kvinde op i årerne, så havde det været Niylah selv som havde trænet denne kvinde. Det var vel en af de ting, som kom med rent faktisk at have et udødeligt liv, det faktum hun kom til at udleve en hel del folk og også så folk vokse op.
Ved Tatias ord nikkede hun, selvfølgelig havde det været bedst, hvis hun prøvede selv, dog ville hun aldrig udelukke et ønske om at være der for denne kvinde. Hun havde kendt Tatia i mange år, så at hjælpe hende, ville kun havde været en ting hun altid ville have lyst til "Selvfølgelig, men husk du er ikke alene!" hun gav igen Tatia's skulder et klem, før hun her gav slip og lod sin hånd falde ned langs siden.

Selvfølgelig ville Tatia være bekymret, hvorfor ville hun ikke det. De to var tætte og det havde de altid været, så at Tatia var bekymret for velbefinget af den mand hun elskede, alt andet ville blot havde været underligt. Dog fik den bekymrende tanke Tatia besad, hende til at smile blidt "Det er forståeligt, du vidste jo intet andet! Men jeg må tilbage igen, jeg har et møde. Husk dog at du altid kan tale med mig, jeg vil aldrig dømme dig" hun lagde sin hånd imod Tatias nakke, hvor hun her blidt trykkede sin pande imod den anden kvindes. Det var en ting hun ofte gjorde, specielt hvis hun stolede på vedkommende. Det var et tegn på omsorg og ikke mindst tillid. FÅ minutter senere trak hun sig væk, og her vendte hun om og gik imod huset "husk nu at sige undskyld til den unge pige, jeg tror hun vil være meget trist hvis hendes store helt ikke siger undskyld" råbte hun over sin skulder, før hun igen forsvandt ind i den store bygning

//out

_________________
[You must be registered and logged in to see this image.][You must be registered and logged in to see this image.][You must be registered and logged in to see this image.][You must be registered and logged in to see this image.]
avatar
Niylah

Antal indlæg : 134
Reputation : 16
Bosted : At the pack house in Ashen Wood Forest (West)
Evner/magibøger : Eternal youth

Vis brugerens profil

Tilbage til toppen Go down

Re: Alone with Everybody - Niylah

Indlæg by Sponsored content


Sponsored content


Tilbage til toppen Go down

Vis foregående emne Vis næste emne Tilbage til toppen

- Similar topics

 
Permissions in this forum:
Du kan ikke besvare indlæg i dette forum