The night is still young (Caroline)

Tid: 23:30
Sted: Dragons peak
Vejr: rimlig
omgivelser: folk som travlt.

 Panthea havde brugt det meste af sin dag på kroen, hun havde haft en lang rejse og var endelig kommet hvorfor hun var  kommet kunne hun ikke helt selv svare på, men hun ville se om folk talte sandt. Hun havde hørt mange rygter omkring det nye Dragons Peak. Hun rettede svagt på hendes sorte kappe, hun gik som altid i sort. Der var ikke sket meget i den tid hun havde været på kroen, andet end at der kommet flere folk. Hun havde ladet Clara blive hjemme i Doomville sammen med en som hun stolede på. Hun vidste ikke hvor længe hun ville blive, men hun regnede med et stykke tid. Hun strakte sig en smule inden hun rejste sig imens svang hun kappen omkring sig og inden hun gik ud af døren trak hun kappens hætte godt omkring hendes hoved så det kun var hendes læber og nogle få mørke krøller som var synlig, hun vidste ikke hvorfor det var sådan, men hun var et sted som hun måske ganske kort, før havde været i og det var før det ny Dragons Peak. Hun begyndte gå, men hun havde ikke noget mål med at gå et bestemt sted hen for hun kendte ikke nogen i byen og hun havde heller ikke regnet med at skulle rejse, men sommetider var luftforandring godt.
Panthea forsatte ned af gaden og overvejede lidt hvor hun skulle gå hen, men hun følte sig alligevel draget imod midten af denne store by, hun lagde ikke mærke til folkene omkring sig fordi hun havde travlt med kiggede på de store bygninger af sten. Hun kunne egentlig godt forstå hvorfor man gerne ville overtage sådan en by, den forsvar værker var naturlige og meget svære at trænge igenmen.

da hun kom ind til byens midte, kunne ikke tro sine egne øjne. Den store statue var flot. Den var kæmpe, faktisk havde hun aldrig set statuer så store. Hun ænsede ikke hvor hun gik da hun havde travlt med at se på den store dragestatue. Hun så ikke der var en på vej imod hende og idet hun opdagede det var hun stødt ind i personen. Hun trak vejret dybt og en smule irretreret, men nikkede undskyldende " det må du undskylde" sagde hun prøvede på lyde venlig, men hun var ikke helt sikker på det lykkedes. Heldigvis kunne man ikke se hendes øjne. For hun sikker på at de ville vise hvor irretreret hun var, men det var jo kun hendes egen skyld, for kunne bare se hvor hun gik.

P: Klik uden tasken.

---

Caroline havde endelig fundet sig tilpas her i byen. Det var rart bare at være sig selv. Godt nok boede hun sammen med Josette, og det havde en voldsom virkning på hende. Caroline gik stille igennem byen. For hun ville finde sig noget mad. Og med mad, så gerne et saftigt menneske, eller måske en engel? Hvem vidste hvad denne aften havde at byde på? De hvidblonde lokker hang elegant henover hendes skuldre, imens de krystalklare øjne var plantet fremadrettet. Mange undgik hende netop fordi, at hun så noget så køllig ud. Mere køllig end hun faktisk var. Hurtigt havde hun fået øje på en ung pige som stod og prøvede at sælge nogle æbler. Et menneske. Caroline rystede på hovedet og gik derover. Hun stillede sig bagved pigen og greb fast i hende ved baghovedet og kiggede analyserende på hende.
"Shhh.. Ikke græd. Det er snart ovre." Sagde hun med en lettere hvisken. Snart blev hendes øjne røde og Caroline blottede sine tænder. Så stak hun dem i nakken på den unge pige. Det tog ikke Caroline længe før hun havde suget livet ud af pigen, og efterlod den ikke mere end 13 årige siddende op af sin æblestand. Så forlod Caroline stedet og kiggede sig ikke tilbage. Det var helt unødvendigt for hende at se sig tilbage, det var et problem som ikke længere var på hendes skulder. Blot endnu en person som var død og ingen ville huske. Caroline havde gjort mennesket en tjeneste, eller det var i hvert fald det hun sagde til sig selv.

Så gik hun videre i sine egne tanker til en eller anden gik ind i hende. Hvor ubehøvlet. Caroline vrissede let og så op dengang vampyren foran hende og sukkede irriteret. Heldigvis for hendes eget bedste undskyldte kvinden. Carolines læber og kæbe var beklædt i blod. For ærligtalt, så kunne det rende hende hvad folk tænkte om hende. Rowan var ikke en del af hendes liv længere, hun skulle ikke holde sig tilbage for nogle, så det var klart hun bare gav den gas. For Nicolas ville aldrig dømme hende for dette, for at slå sig løs og være den hun var. Desuden kunne det også være ligemeget hvis han gjorde. Så sukkede Caroline let.
"Hvis du fortæller mig, hvor der befinder sig flest mennesker i aften.. så kan jeg tilgive dig, men så skal du altså også joine mig. At jage sammen er sjovere engang imellem." Sagde Caroline så med et skævt smil.

Panthea rynkede svagt på næsen den søde lugt af menneske blod ramte hendes næse og som hun kiggede hen på den fremmede kunne se hvorfor lugten ramte hendes næsen. Den fremmede bar blodet fra sit offer  i mundvigene og på kæben . Blodet gjorde hende forfærdlig sulten imens hun tak kappens hætte ned så de mørke lokker og hendes letter røde øjne blev synelig. Hun hævede svagt det ene øjenbryn hvor skulle hun vide hvor de skvat af en race befandt sig, hun var ny i byen og kunne ikke svare på hvor de var. Hun vidste ikke helt hvad hun skulle gøre og i et stykke tid hvor hun bare var stille, men noget måtte hun vel sige så kvinden ikke gik " jeg er ny i byen, så hvor skulle jeg vide det fra, desuden så tror jeg at de har været byen i længere tid end jeg har" sagde hun og kiggede sig omkring, dog var det kun et gæt. Panthea kunne umuligt vide hvor lang tid den fremmet havde været her i denne smukke by. Hun bed sig svagt i læben hun havde prøvet at lyde venlig, men det havde aldrig været hendes stærke side og hendes forsøg kunne lyde forkert i andres øre, hun smilede svagt til kvinden " men vi kunne jo også lede efter dem sammen?" forslog hun og begyndte at gå i  den retning hun troede de var i. Vis Den fremmede vidste hvor de var kunne det være at hun rettede på Panthea og på den måde kunne de få noget at spise. Vis der var en chance for at denne fremmede vampyr vidste hvor de var sagde hun ikke nej til jage sammen med hende. Hun følte sig tilpas velvidende at de var to. Det at de samarbejde om finde menneskene kunne måske gøre at de var hurtigere til at finde cem og kunne få noget at spise, selvom at den anden vampyr tydeligvis havde nydt blodet fra et offer.
Panthea gik målrettet efter den vej der var fjernest dragestatuen, hun gjorde det af den simple grund at så kunne hun nyde synet af den noget mere uden at skulle stå stille " iøvrigt så er jeg Panthea" sagde hun og smilede hendes efternavn var ikke så vigtigt, hun brugte hverken det eller sit fornavn. der var ikke mange som kendte til det og vis ikke hun ville findes så brugte hun navnet Sera, hun anede stadig ikke om det var den rigtige vej, men hun ville den vej med mindre hun blev stoppet. Hun havde så mange spørgsmål omkring hvordan de fik det til at fungere med så mange af mørkets væsner samlet på et sted, men hun var ikke sikker på at denne vampyr kunne svare på dem og derfor stilte hun dem ikke og det var jo ikke fordi hun ikke kunne gøre det senere. De havde jo en masse tid sammen.