hunting the silver, are we? - Melvin Morladin

Hun bed sammen, vendte sig om og så direkte i øjnene på ham mens hun lod tøjet falde ned på gulvet igen.

Hun begyndte at blive meget bleg i huden, i takt med at hun blev mere og mere dyrisk.
Til sidst sad hun som ulvinden, foran ham ved sengen. Tavs, kold og ligeglad.

han kiggede på hende.
"læg dig ved siden af mig. det er aften og det har været en lang dag så vil sove og du må ikke gå nogen steder" sagde han fast.
han vidste godt hun ikke var vant til at være en slave men hun ville vende sig til det.

Hun stirrede bare kort på ham, sprang op i sengen, uden at skifte skikkelse. Hun lagde sig i fodenden, med en lav brummende lyd. Hun lukkede øjnene, og trak vejret tungt, mens hun prøvede at glemme hvad der lige var sket

han lod som om han var ved at falde i søvn og når hun så også havde faldet i søvn ville han putte et halsbånd havde gemt rundt om hendes hals og låse den med en lås han kun havde nøglen til at åbne.

hun bed bare sammen, og lå og stirrede på ham, vredt.
hun vidste at han ikke sov. hun kunne næsten mærke det.

hun blev sig selv, og lagde sig op ved siden af ham.
''jeg har en ting, jeg vil bede dig om... jeg håber du kan se igennem med det..'' hun hviskede det i øret på ham.

''bliv nu ikke for ked af det når jeg ikke er her mere.'' hendes stemme var silkeblød.

han lod som om han vågnede stille op.
"tro mig. det bliver jeg ikke men der går et godt stykke tid før du er det med den opførelse du indtil videre har haft" sagde han med et flabet smil.

''min opførsel? du tvang mig til sex... jeg kunne have bidt dig midt over!'' knurrende trak hun sig væk fra ham. hun rejste sig fra sengen, og skiftede udseende, til en mørkhåret lille pige på omkring ni år. hun viklede et tæppe om sig og gik hen mod døren til gangen

inden hun kunne nå at komme hen til soveværelsesdøren så dukkede han op foran døren i kun sine underbukser.
"hvor tror du at du skal hen?" sagde han hårdt.

''jeg skal på toilettet.'' sagde hun bare, og så direkte ind i øjnene.
hun bed sammen og stirrede bare på ham

han pegede imod en anden dør der var i soveværelset.
"kig bag den dør der" sagde han

hun så lidt på ham. hun bed sammen og gk ind og låste sig inde på toilettet, sammenbidt. hun havde ikke den store lyst til at være sammen med ham, specielt ikke efter hans flabethed i sengen.


Hun krøb sammen op af den låste dør, og begyndte at hulke lydløst. Hun ville hjem, hjem og sove i sin mands arme..

hun opdagede faktisk hvor stort badeværelset var. det var nemlig kæmpe stort med stort badekar og brusekabine og stort spejl og det hele. det rene luksus.

hun blev bare siddende op af døren, hulkende. Hun ville ikke være der, det mindede alt for meget om hvor hun blev født. Hun ville væk, om så hun skulle slå alle sammen ihjel først.

Hun krøb endnu mere sammen, forsat hulkende

Melvin sad bare i sengen og ventede stille og roligt på at hun kom ud igen. han havde gemt halsbåndet igen og ville bruge det når hun enten var faldet i søvn ude på badeværelset eller hvis hun kom herind igen og faldt i søvn her istedet.

Hun blev bare siddende det meste af natten.
Til sidst havde hun ikke flere tårer at græde. Hun rejste sig, og låste op.
Hun havde stadig et tæppe om sig; hun kunne virkelig ikke fordrage at være nøgen.

Hun stod lidt og så på ham, inden hun gik hen og satte sig på en stol, væk fra sengen

han sad og læste stille og roligt i en bog med læsebriller og det hele. dog var der noget unaturligt ved den måde han læste på. han sad på loftet med hovedet ned af.
han så ikke ud til at være træt på nogen måde. han ventede stadig på at hun faldte i søvn.

hun sad der bare, tavs. I realiteten kunne hun springe ud af vinduet, eller blive til en flue, eller eller eller..
Hun sukkede stille. Hun var fanget, uden muligheden for at se sin mand igen. Sin mand, sin søn eller sine venner. Hun bed sammen.

Hun var ved at gå til af træthed, men hun kunne ikke sove. Hun ville ikke sove. Hun ville ikke være sårbar. Hun ville vise ham, at en assassin sagtens hun klare dette.
Hun sad med benene trukket op under sig, med tæppet om sig, og stirrede ind i væggen, helt tavs. Hun blinkede sjældent.

han havde lidt overblik over hvad der skete eller rettere hvad hun lavede og han kunne tydeligt se hvor træt hun var men hun ville ikke være søvn. han klappede over hendes kampstyrke men han grinte også af hvor et sølle en kamp hun prøvede at kæmpe imod ham. han var også selv en assassin. faktisk var det hans job og det han var bedst til. han kunne være vågen i tre dage i træk uden at blive træt. han kunne mange ting som en assassin. men selvfølgelig har det taget lang tid for ham at træne de evner op.
han blev stadig ved med at lade som om han læste sin bog og det gjorde han også lidt men han var også vågen nok til at holde øje med hvornår hun var faldet i søvn.

hun blev siddende, tavs. Hun ville ikke lade ham vinde, ikke nu. Hun rejste sig stille, og gik hen og åbnede vinduet - hun var ved at dø af varmen.
Hun indåndede den klare kølige luft, mens hun mærkede trangen til frihed mase sig på

han var mere overvågende nu end før. han vidste at hvis hun sprang ud skulle han være hurtig. hvilket han også var.

Hun trak vejret dybt, sammenbidt. Chancerne for at overleve det fald, som ville give hende frihed, var små. Meget små.

''Hvis du fandt mig død på dit gulv, hvad ville du så gøre?'' mumlede hun stille mens hun forsat så ud i natten

"ville bede en af mine andre ti tjenestepiger om at rydde op" sagde han ligeud som om hun var intet for ham. dog for ham var hun lige så meget vær som alle andre levende væsener. men han var nød til at sætte hende som værdigen som en slave.

Hun nikkede stille. Han var virkelig ligeglad med hende.
Hun følte et sug i maven.
''hvorfor lod du mig ikke arbejde i minen? Det havde været mindre besvær for os begge..'' hun så bare ud i natten, mens trangen til at hyle højt og hjerteskærende voksede

han smækkede bogen sammen så der kom et let brag. så dukkede en hale frem bag ved ham og tog fat i den lysekrone der var på loftet med sin hale og svang sig hen til hende henne ved vinduet.
han tog sine læsebriller af meget hurtigt og lukkede brillerne sammen og pegede hen imod hende med dem.
"jeg har sagt det til dig op til flere gange bare idag men du vil bare gerne have at jeg siger noget andet. så fint jeg valgte dig fordi jeg ville se hvor meget jeg kunne gøre dit liv til et helvede og se hvor meget jeg kunne vold kneppe din krop i alle dine forme som du kan blive til som muligt før dit hjerte ville stoppe bare af sig selv" sagde han og hoppede tilbage og landede i sengen og begyndte at læse igen. nu uden læsebriller.

I blindt raseri over hans måde at sige det på, stod hun helt stille.
''du sagde noget i skoven. Tænk at du ikke engang holder løfter. Du er præcis som alle siger at din slægt er; rene idioter, voldtægtsmænd og frihedsberøvende forkælede møgunger!'' hun stod bare helt stille, men så koldt på ham.

''det er klart at oprørsgruppen snart er ved at sprænges over at de ikke må flå dit hjerte ud!'' hun vendte ryggen til ham, og så igen ud af vinduet.