Don't feel sorry for me - Razor (XXX)

Baby cakes var måske ikke lige det bedste kaldenavn man kunne ønske sig. Hvert fald ikke når problemet i forvejen havde været at blive kaldt lille - eller Kid, nope. Det var nærmest et skridt længere ned. Men så på den anden side var det jo også lidt sødt. Men passede det virkelig til Razor? - Måske. Han holdt blikket mod Reign før han trak på skuldrende. Han gengælde dig med det samme kysset lidt, hvert fald så længe han nu lige havde muligheden for. " I'm allowed to worry - aren't I? " Sagde han så bare lidt med et lille grin. " I'm not even allowed to kill you, hell no! I'm gonnalet someone else do it.. " Tilføjede han så bare lidt med en rysten på hovedet før han grinte lidt. Lige meget hvor meget han prøvede på at se Reign som bare et menneske, som virkede det altså ikke - hvilket måske i sidste ende kunne være en fordel. Men måske også lidt en skæv tankegang for mennesker kunne vel godt være stærke og i stand til at passe på sig selv.

Han fulgte ham så bare lidt med blikket og blev stående et par sekunder. Dog gik der ikke mange sekunder før han smuttede efter. Han skulle selv have tøj på - hvor irriterende det så end kunne være. Og hvor lidt lyst han egentlig havde til at gå. Det var en ond cirkel - som endnu engang var endt i et spor hvor de ingen anelse havde omkring hvornår de kunne se hinanden igen. Han kom ind på værelset og fik samlet sit tøj og trukket det på - et øjeblik fald han i staver med blikket rettet ud af vinduet. Sådan lige nyde synet af sneen som stadig dansede ned fra himlen. Det slog ham så pludselig at de faktisk var på vej ud - så hvorfor stå og glo ud af vinduet.

" I'm right here.. Caaaaalm down.. " Sagde han så bare da han trådte ud i entreen efter at have taget turen ned fra 1 salen på Razor - edderkoppe maner. Han sendte dog alligevel Reign et smil i det han trak sin jakke på, hvor meget jakke det så end var. Han fumlede sig igennem at tage sko på - men kun fordi det ikke bare var sko, det var komplicerede sko med en lukning som krævede andet end bare at kigge på den. " Alright! I'm ready! " Sagde han så og rettede sig op, skubbede sine hænder ned i lommerne i jakken før han rettede blikket mod Reign. " I swear.. I'm gonna burry you in snow! How great right? " Sagde han så bare drillende. Det var måske en overdrivelse, men helt kunne Reign altså ikke regne med at slippe for sneen. Han løb ud af døren så snart den blev åbnet - det var ikke fordi der var kommet voldsomt meget mere sne, men det var i den grad heller ikke forsvundet - og det faldt stadig lidt fra himlen. Det var koldt, ingen tvivl - men Razor forsøgte at ignorere det og samlede hurtigt noget sne mellem sine hænder.

Reigns blik faldt på Razor, da han kort efter dukkede op, og han åbnede afventende døren for ham. Smilet, der havde fundet vej til hans læber, falmede lidt, da det ikke lød på hybriden som om, han helt havde forstået, at de skulle hver deres vej. Det gjorde det lige lidt mere kompliceret at sige farvel, end det allerede var i forvejen.
"Razor, I'm--" forsøgte Reign, men drengen var snart ude af døren i fuld fart. Han rullede med øjnene og forlod hjemmet, klædt godt på til den kolde sne og med rygsækken over skulderen.

I et øjeblik overvejede han bare at skride. Razor var alligevel så energisk, at han ikke ville lægge mærke til, han var væk, før det var for sent. Men det ville også være ondt sådan at gå uden at sige noget. Reign ville selv blive sur - for ikke at sige nervøs - hvis Razor pludselig forsvandt. Så den plan røg hurtigt i vasken.
Men der var heller ingen grund til at trække den ud så i stedet for at gå pinefuldt langsomt frem, kaldte han, "Razor," og satte farten op, indtil han var nået op til drengen, "I'm going home now, okay? I'll see you soon. Be good," Placerede et kys på hans pande og sendte et varmt smil, inden han fortsatte til højre ned af gaden, der allerede var godt fyldt med mennesker på vej til arbejde. Det virkede stadig som en ufølsom måde at sige farvel på til en person, man elskede og ikke vidste, hvornår man skulle se igen, men nu blev det sådan. Reign skulle vænne sig til at sige farvel. Det gik ikke, han blev deprimeret hver gang, de skiltes. Det var ikke sundt for nogen af dem.

// Ude

Det tog måske Razor lidt for lang tid at opfatte at Reign slet ikke havde planer om egentlig at have Razor med hvor end han så skulle hen, ellers følges med i det mindste. Han gik lidt i stå og stod et øjeblik bare og pressede sneen mellem sine hænder sammen til en snebold. Han lod hovedet glide lidt på skrå og fulgte Reign lidt med blikket som han trådte tættere på ham. Skuffelsen var nok ikke så tydelig udadtil som den føles indvendig. Det var lige en sten der røg ned i maven på ham. Men det gav mening, Reign havde et liv som Razor ikke var en del af - lige som Max lige var smuttet afsted til en del af sit liv som alle nok heller ikke var en del af. Var det sådan med alle? - Det var det nok, lidt irriterende men han måtte lære at acceptere at ikke alle havde muligheden for at rende rundt og lave ingenting og alting efter egen lyst og tiltrang.
" Mhmmm! I'll take that as a umm... I don't wanna play in the snow - even though it is freaking great, cold and funny! Maybe some other time? " Sagde han så bare lidt før han rynkede næsen en smule. Han sendte Reign et halv skævt smil. Han kunne godt acceptere det - hvis det ikke var et farvel som varede for længe altså. Han ville sikkert alligevel have lyst til at se ham kort efter så måske var det bedst at give den længsel et lille skub. Det var vel meget sundt at savne lidt. Nah. Kun træls.

" Find me! Or I'll.... I don't know.. Find you! " Sagde han så bare hurtigt efter Reign da han gik derfra. Han havde måske håbet på lidt længere tid, et kys - et kram. Men det var okay. Han regnede med at der ikke gik længe før han ville se ham igen. Det ville være dumt andet, om de så skulle bruge penge på et tilfældigt sted bare for ikke at fryse forevigt i hinandens selskab, eller overtage Max hjem. Razor var egentlig lidt ligeglad, så længe han så Reign - bare lidt.
Snebolden mellem hans hænder forsvandt sammen med Reign - ikke kastet efter ham dog, den gled bare ud mellem hænderne på halvdæmonen, som kort efter satte afsted i en anden retning. Helt præcis hvor han ville bevæge sig hen vidste han ikke, men at stå der og kigge ud i ingenting - nej det var heller ikke lige hvad han havde planer om at skulle bruge resten af dagen på. Det kunne være han kunne finde Tatia, eller Sean. En eller anden form for underholdning. Men han vidste godt hvad de nok i sidste ende ville ende med. Bare det at være ude blandt folk gav en iver til at gøre det lidt mere spændende. For en gangs skyld ikke nødvendigvis med intentioner om at slå nogen ihjel, måske bare.. have det lidt sjovt.


//out!