▽ How 'bout a little dessert! (Reign)

Det var som en endeløs vinter - især når det slet ikke var vinter man mindes var i sinde for kort tid siden. Men årstiden var vel også ligegyldig. Man kunne stadig have det sjovt - selv med frosne fingre, en rød næse og halv klaprende tænder. Han kunne have taget mere tøj på, men gjorde han nogensinde det? En skjorte med ærmerne foldet op, hullede bukser bare tær - som dog for det meste var mellem hans hænder - kun for at de kunne blive varmet lidt engang imellem. Når han ikke var inden døre med dem stukket op foran en varm brændeovn - hvilket de fleste huse havde pt. - Han havde sit halsbånd om halsen og en kniv hængende i en snor fra hvor et bælte normalt ville have siddet. Dog var det ikke kniven der var dækket af blod - men hans hænder.

Smilet forsvandt ikke om læberne på den lille halvdæmon mens hans kravlede omkring på tagene i en gade i Doomsville, mørket var ved at falde på - hvilket fik den i forvejen tynde mængde af folk til at søge hjem i varmen efter dagens arbejde og gøre mål. Det var nu Razor vågnede op og sneg sig omkring. Eftersom han lidt havde opgivet håbet omkring at finde sin herre og hans familie som var forsvundet i den blå luft. Så havde han fundet andre, bedre ting at tage sig selv.
Også selvom han stadig undrede sig - men mon ikke de dukkede op? Fandt ham hvis de havde brug for ham? - Sådan som det så ud nu lignede det at de havde måtte skynde sig væk. Huset var tomt - men kun for levende væsner, alle tingene stod præcis som altid. Selvfølgelig hvis man så bort fra den enorme mængde støv og fugt der havde overtaget huset. Tænk at det kunne komme på så kort tid. Alle de spørgsmål - han havde endnu ikke fået svar på nogle af dem, heller ikke selvom han havde mødt mærkelige typer allerede nu.

Han sad i skrædderstilling på et tag med blikket rettet mod himlen, som gav udtryk for at der snart ville blive leveret mere sne. Selvom det var koldt var det hyggeligt. Razor havde netop dumpet kroppen fra en kvinde ned på jorden, som han havde set som et lækkert måltid kort tid før. Den varme der stadig var tilbage i hendes krop gav sig til hende ved nærmest at dampe fra de steder på kroppen var der var revet hul på kødet. Blodet gjorde sneen der allerede lå på jorden helt rødt, hvert fald de steder hvor det ikke smeltede væk. Død var hun, og selv hvis hun ikke havde været - ville der ikke gå længe. Øjne havde hun ikke længere, revet ud så kun to dybe huller gjorde sig til kende. Razor burde finde en ny hobby, men det var sjovt - en god måde at slå kedsomheden ihjel på. Især når man endte med en helt behagelig og varm følelse i kroppen efter at have slubret en god sjat blod i sig.

Han lod blikket glide ned af gaden da en ny duft ramte hans næse - det var jo nærmest som et tag selv bord. Han rejste sig på taget for at tage et mindre tilløb og springe over på nærmeste lygtepæl - kun for at kunne se bedre ned langs gaden - det var ikke fordi der var mange folk men alligevel kunne han ikke helt skelne hvem duften kom fra, et menneske - ingen tvivl om det, men dem var der på den anden side en del af. Og dog - Han kneb kort øjnene lidt sammen. Der var kilden - en ung fyr et stykke længere nede af gaden. Et lidt lusket smil bredte sig om halvdæmonens læber. Bare fordi han havde mæsket sig lidt, behøvede han jo ikke springe desserten over. Han blev dog siddende lidt på toppen af pælen, med blikket rettet ned af gaden. For hvert skridt fyren nåede nærmere, jo mere voksede smilet om hans læber. Dog ikke et smil som hvis han havde kunne genkende hvem det egentlig var der kom gående, nej - det var det dæmoniske, følelsesløse og halv legesyge udtryk der var bredt over hele hans ansigt.

Anden arbejdsdag. Endnu en nat med at holde lysene igang og spille kortspil med sin nye kollega. Reign kunne ikke være mere glad for sit nye arbejde i Doomvilles fyrtårn. Havde egentlig regnet med at kede sig bravt og kun kunne tvinge sig selv igennem natten ved tanken om den løn, han fik for det. Men alt havde været bedre end forventet - chefen var godt nok en ildelugtende drukkenbolt, men han var rar og ikke alt for seriøs. Hans kollega var en super fyr, man aldrig rigtig kedede sig med. Vidste lige præcis hvad man skulle bruge al sin tid i fyrtårnet på uden at falde i søvn af kedsomhed. Og så var det et nattejob, hvilket Reign havde regnet med ville være svært, men det var overraskende rart. Sent i seng, sent op... han følte sig for en gangs skyld veludhvilet. Nogen han aldrig havde oplevet med de andre jobs, han havde haft. Alt var godt.

Reign havde klædt sig godt på - nogle ville måske kalde det overdrevet, men hans mor havde insisteret, inden han tog hjemmefra - i en tyk dunfyldt jakke, der fik ham til at se ti kg. tungere ud, end han egentlig var, tykke, hjemmestrikkede luffer, halstørklæde og en og matchende, sort hue, der kun lige gav pandehåret lov til at stritte ud foran. Indenunder havde han er lidt for stor grøn sweater samt jeans på, men disse ting blev overtrumfet af vinteroutfittet.
Han gik ned af gaden med et mildt smil på læberne. Så på butikkernes lys og nød at se folk på vej hjem fra arbejde - de virkede så glade. Sneen gjorde uden tvivl også en del. Sne var måske noget koldt og vådt stads, men om man ville det eller ej, så skabte det en vis glæde i folks ansigter. Det havde ikke engang noget med julen at gøre - julen var ovre - det var mere de barnlige minder, de fleste havde, var Reign sikker på. Alle elskede sne som børn.

Reign stoppede op ved en blomsterbod og lod med det samme tankerne flyve hen på Razor. Razor... ville han overhovedet blive glad for blomster? Han havde intet hjem, så han ville ikke have nogle steder at stille dem. Og da slet ikke en vase at have dem i - halvdæmonen virkede i hvert fald ikke som vasetypen. Eller pyntetingstypen for den sags skyld.
"How much for these?" spurgte Reign kvinden, der stod i boden og var ligeså varmt klædt på som ham selv, da han fik øje på en buket røde roser. Det var en klassiker, ikke? Det blev ikke mere romantisk end røde roser. Ikke at han havde tænkt sig at købe dem, han kunne ikke dukke op på arbejde med sådan en buket og anede ikke, hvor Razor var, eller hvornår de ville ses igen, så det ville være dumt. Men det var rart at have det i baghovedet, hvis nu chancen en dag bød sig. "A silvercoin," svarede damen lidt efter. Det var dyrt, tænkte Reign. Men det var vel prisen for at være romantisk.

´Lyden af en kvinde der skreg var hvad der slog Razor ud af sin øjebliks trance - tydeligvis var han ikke længere den eneste der havde udsigt til den døde kvinde. Men han kunne dog ikke se en grund til at reagere sådan, heller selvom det nu faktisk var et sjovt. Han lod blikket smutte mod hende et øjeblik men valgte så i stedet bare at hoppe ned og gøre noget ved sin egentlige plan. At blive siddende heroppe ville ikke gøre ham nogen tjeneste, hvert fald ikke hvis det kom til at få smag i den søde duft. Ikke at gøre det? Det ville være dumt, desuden var der ikke meget andet at tage sig til lige nu - også måske egentlig nok en masse, men de ting var ikke nær så fristende.
" Oh wauw.. Red roses huh? " Sagde han kort efter en kort spindende knurrende lyd. Han snuppede en rose, kun for at studere den. Damen fik kort et blik der bremsede hende i at demonstrere mod at Razor tog en blomst. " War made roses - did you know that? War spills blood. It makes sense - feed a white rose blood and it will grow to be the prettiest shade of red. No longer that innocent.. But for sure fascinating.. " Sagde han så bare med et lille grin. Samme farve som den hans hænder efterhånden havde fået sig med kvindens indtørrede blod omkring.

Han studerede rosen endnu engang, denne gang dog mens han trådte rundt om fyren som han før havde fået færten af. Det at komme tættere på gjorde ham kun endnu mere sikker på at det var der den stammede fra. Han stoppede så bare lidt op bag ham og lod rosen dumpe ned på jorden.
" Lady... I notice everything, I just act like I don't - please put down the knife, you don't stand a chance anyway.. " Sagde han så bare efter at have fanget damens bevægelse ud af øjenkrogen. Okay godt nok havde Razor ikke ligefrem gjort noget over Ilet - men han var ikke ukendt i denne del af byen, og hans nuværende tilstand med blod over det hele gjorde det ikke bedre. Hun lagde den fra sig uden at kommentere yderligere. Heldigt for hende.
" Anyhow! Wanna try? Painting roses I mean? Where do you get your roses from? " Spurgte han så bare og så forbi fyren mod damen. Men der gik kun et øjeblik før han skar hende af i det svar hun skulle til at komme med. " Don't answer - it takes to long anyway... Maybe painting the snow would do - just for to night.. " Sagde han så lidt med et lille grin.
" Damn... I’ve been making terrible decisions all day. I really think I should be sent home. " Sagde han så og rynkede kort panden lidt, men det var tydeligt at der var en del ironi i hvad han sagde - og i stedet sendte han bare fyren et lidt lusket smil. Noget bekendt var ved ham - men han kunne slet ikke sætte finger på hvad det var. Han kunne håbe det var duften der vækkede minder om et lækkert måltid engang, det ville ikke undre ham.

Reign slog det tænksomme blik væk fra buketten, da et skrig lød et stykke væk. Nåede dog ikke at tænke synderligt meget over det, inden en genkendelig skikkelse kom til syne og fyldte ham med en varme, der med det samme svandt hen ved synet af blodet. Det var Razor, der var skyld i skriget, det var han allerede sikker på. Hvordan vidste han ikke - måske var det blot en, der havde fået øje på den blodige dreng og havde fået sig en ordentlig forskrækkelse, eller også var det offeret selv. Personen blodet tilhørte. Eller måske noget helt tredje. Men det var haldæmonens skyld, det måtte det være. Al det blod...

Det to ikke Reign længe at regne ud, at Razor måtte befinde sig i et af sine blodrus-øjeblikke. Blikket var slet ikke varmt nok til, at det kunne tilhøre det normale jeg - det 'jeg' som faktisk var til at holde af - og Reign overvejede allerede mulighederne for at komme ud af det her. Slå ham i hovedet igen? Stikke af? Tale og håbe han fandt besindelsen igen? Ville det overhovedet virke?
Han åbnede munden for at sige noget men glemte det, da fokusset røg over på damen, der ejede boden. Razor havde set sig mindre glad for hende, så hun var førsteprioritet. Lige nu skulle han bare væk hende. "I'm so sorry, miss. He's not quite normal and- and I'll take him home right now," forklarede Reign hurtigt hen til hende og forsøte desperat at skjule frygten for både, at Razor ville skade hende, eller at han ville lægge sin "kærlighed" på ham selv i stedet.

Han vendte fronten mod drengen, lagde sine hænder på hans overarme og lagde et lille pres på i et forsøg på at få ham til at gå, "come on, Razor, let's walk." Det var lang tid siden, han havde spillet så meget skuespil. Beroligende smil hen mod damen, der efterhånden så godt forvirret, og den afholdte og tiltrængte lyst til at knække sig på grund af den heftige blodlugt fra personen foran sig gemt væk. "there's an alley right behind you. Just go in there and I'll make it worth your while, I promise," sagde Reign lavt ind i øret på halvdæmonen og sendte damen i boden endnu et smil, idet han pressede mere på mod gyden.

" Look at that scared little face, I haven't even touched you.. " Sagde han så bare med et grin og blikket rettet lidt mod damen, dog var det Reign der i sidste ende vandt halvdæmonens opmærksomhed. Lige meget hvor sjovt det så end ville have været at trække den længere ud - for der var rimelig langt hen til Razors grænse. Det fleste nåede ikke med hele vejen i live.
" Quite normal.. " Fnøs han, men brød så bare ud i et grin. " Thats an understatement.. " Han skævede kort lidt mod fyren, men så tilbage mod damen. Mennesker var nogle mærkelige nogen. " But hey! Wow wow wow.. You don't even know where I live! " Sagde han så bare med en rysten på hovedet. Razor var stadig selv en smule i tvivl - mest fordi de folk han boede med var væk - men det gjorde vel ikke huset mindre hans hjem? " I could ofcourse tell you - but whats the fun in that? Nah I don't know either.." Sagde han så bare og trådte rent faktisk lidt væk fra blomster boden. Til at starte med mere frivilligt, men da hans navn lød vendte han blikket mod fyren og lod hovedet glide på skrå. Gjorde det straks en smule mere kompliceret at skubbe ham afsted.
" Can I ask you something? " Spurgte han så lidt og hævede kort lidt bryn, dog selvfølgelig med et lille grin. Han undrede sig over hvordan hans navn var kendt for denne person. Så de havde måske mødt hinanden før. Razor var åbenbart dårligere til navne og ansigter end han troede - duften var dog slet slet ikke værst og han mindes den et sted fra.

" Uuuh.. worth my while huh.. Well thats for sure sounds tempting.. " Sagde han så lidt og skævede kort lidt mod gyden, men rettede så blikket tilbage mod fyren. " Maybe I don't even have to kill you - you seem like a guy who would do alooot to save someone else. Just a guess though - concidering you're almost dragging some psyko stranger down an alley.. You have to be at least a little crazy yourself, to do something like that.. " Sagde han så bare med et drillende udtryk - der gik dog ikke længe før det ikke længere var Razor der blev skubbet afsted derhen af - men Razor der greb fat om fyrens håndled og trak ham med et stykke ned i gyden. Hans frie hånd havde for længst grebet omkring kniven han havde med sig. Han endte med at slippe ham, kun for at plante en hånd mod hans bryst og puffe ham - et lidt hårdt puf, mod en af bygningerne. " Anyhow - Back to the question.. How do you know my name? " Spurgte han så og lod hovedet glide på skrå, dog med et lidt lusket smil om læberne. Razors blik som sikkert normalt havde vist en hvis kærlighed for Reign var slet ikke at finde i halvdæmonens øjne. Det han burde kunne huske blev fortrængt og skubbet til side hvis en underlig følelse forsøgte at kæmpe sig frem. Sådan som det altid havde været, som det burde have blevet ved med at være. Det var bare nemmere uden trådende til hukommelsen der burde give ham besked om hvem denne fyr var.

Reign anede ikke, om det ville virke. Tvivlede sådan set på at halvdæmonen lod sig skubbe rundt med, når han var i det humør. Alligevel stoppede forsøget ikke - han havde stoppet det før, måske som den eneste nogensinde, så at løbe væk ville være fejt.
Men Razor virkede overraskende nok ikke til at være helt afvisende overfor idéen. Han lod sig i hvert fald føre en smule afsted. "Yeah... ask away," sagde Reign bare hurtigt og undgik haldæmonens blik, der bare ville få hans hjerte, der allerede sad helt oppe i halsen, til at springe helt ud og ende på jorden.

Han havde en mærkelig fornemmelse i brystet. Som om noget var helt galt. Razor var ikke sig selv, det var slået fast for længst, men hans udstråling var heller heller ikke så psykotisk og monsteragtig som tilbage i bageren den dag, han blev fyret. Der var ingen kærlighed at spore i hans blik men heller ingen besættelse af at dræbe, og det var til trods for, at lugten og blod hang i tykke, gennemsigtige stråler omkring ham.
Fornemmelsen forstærkedes, da Razor nævnte, han ikke behøvede at dræbe ham. Hvad var det for noget at sige? Det lignede slet ikke ham. Men hvad kunne det ellers være? Reign kendte kun til de to Razor'e, han havde mødt - psykopaten, der kunne dræbe sine egne børn, hvis han fik lov, og den stadig skøre men ikke helt onde Razor, der faktisk kunne tales med, og som han var faldet for. Forhåbentligt fandtes der ikke en tredje version - to var mere end nok.

Snart var det Reign, der blev trukket afsted med, og uforberedt som han var, tog det ham lidt ikke at snuble på vej ind i gyden. En lyd forlod hans læber, da hans ryg ramte bygningsvæggen, og hans hoved tænkte, så det knagede. Han måtte give ham én på hovedet igen, blev han enig med sig selv om. Ellers lå han død om et par minutter. Men han havde bruge for noget, der kunne afvige hybriden nok til, at han faktisk ville kunne få et slag ind.
"It's, uh..." Reign forstod mindre og mindre. Razor var godt nok voldelig, når dæmonen tog over hans sind, men han huskede stadig Reign. Han var godt nok ligegyldig for ham, men han huskede ham da. Nu virkede han bare helt blank. Men der var intet at gøre ved det - ikke nu. Et ordentligt gok i nødden skulle nok få ham til at blive sig selv. Reign rømmede sig lavt og begyndte med vilje at skæve hen på den modsatte mur bag halvdæmonen for at få ham til at tro, der var noget eller nogen, mens han forklarede, "I'm your boyfriend. You might know me as Reign. We've been dating for a while and--" Reign greb chancen. Det var nu eller aldrig. Et hårdt slag med knytnæven på siden af drengens mund, der sendte en syngende smerte helt ned af armen på ham men uden tvivl ville vække ham. Der havde mindst været lige så meget kraft i den, som der havde været i flisen.

" You.. Dear human - truly are weak.. Seriously. " Sagde han så bare og rystede kort lidt på hovedet af den manglende modstand der kom fra mennesket. Ikke fordi han regnede med at han havde kæmpet meget imod, det var jo trods alt ikke Razors idé at gå herhen til at begynde med. Han lod hovedet glide lidt på skrå men kneb så kort øjnene lidt sammen. Han morede sig dog over det - det var noget underligt noget at forsøge at bilde folk ind. Han skævede kort i samme retning som fyren kiggede i et øjeblik.
" You kno... " For han gik i fælden et hundrede procent, for mere nåede han ikke at sige før et slag ramte ham og sendte ham i gulvet, eller i dette tilfælde jorden. Hårdt og koldt og længere tid end han havde regnet med. Hvad var det for noget - kysse jorden var ikke ligefrem rart. Han fik ikke et fuld ud black out, men han nåede at se stjerner længere end han selv synes var i orden. Det var egentlig mest kulden fra sneen på jorden der fik ham til egentlig at gide rejse sig igen. Han rynkede panden lidt og rystede et par gange på hovedet før han skubbede sig op at stå - børstede sine hænder af i sine bukser, men måtte så alligevel lige træde et par skridt til den ene side for ikke at tabe balancen.

" Mmmm... not bad, not bad at all.. " knurrede han så bare lidt og rettede blikket lidt mod mennesket igen, dog en smule ufokuseret - stadig forvirrende sorte pletter for øjnene. Han gned stedet lidt med sin hånd hvor han var blevet ramt af knytnæven. Ikke ligefrem rart - men heller ikke helt forfærdeligt. Han kom hvert fald bare med et lille grin, som kun blev til mere i takt med at han fandt mere fokus og kontrol over sin krop igen. Det havde alligevel været noget af et slag. " I take it back - maybe you're human, but not as weak as I thought.. " Sagde han så bare lidt. Hvad meningen med det havde været forstod Razor ikke - hvis han ville slå ham kunne han vel lige så godt have gjort det før de havde bevæget sig ned i gyden.

Han rettede blikket mod fyrens ansigt i en bevægelse der samtidig kastede kniven gennem luften og satte sig i bygningen bag ham tæt ved siden af hans hoved - om den nåede at snitte var ikke til at sige, endnu. " Real bad move - real bad... " Sagde han så bare med et lille grin, denne gang dog et mere bistert et af slagsen. Smilet falmede ikke et øjeblik fra hans læber og han trådte tættere mod ham igen.
" Explain it to me.. Boyfriend? " Sagde han så - sarkastisk. " What kind of messed up thing is that? " Han rynkede panden lidt. " Don't get me wrong - I wouldn't mind a bite of that. You have a pretty delicious looking face! And that.. mmm.. that sweet sweet smell. Pounding - It's a good thing there's always room for dessert. " Sagde han så bare og stod tæt på fyren med blikket mod hans ansigt. Han endte dog med at træde lidt fra side til side kort efter - bare lige så hans fødder ikke endte med at fryse fast til jorden under ham. Alt for meget stille stående eksistens til at kunne holde varmen.

"I'm sorry..." mumlede Reign lavt og ømmede næven, der stadig gjorde ondt. Han måtte have ramt forkert med den - at slå folk var ikke ligefrem hans stærke side. Razor lå så skræmmende længe nede i sneen, at han i et kort øjeblik overvejede, om han havde kommet til at slå ham ihjel. Men, nej, så meget kunne et knytnæve i ansigtet heller ikke gøre. Han var snart oppe igen. Og rigtignok gav Razor lyd fra sig. Reign havde det stramt med at behøve at slå ham, men det var nødvendigt, når han ikke kunne styre sig. Og trods alt bedre at han kendte en vej ud end at være helt på bar bund.

Reign tog luffen af for at trykke nogle forskellige steder på hånden - tjekke at den ikke var forstuvet eller i værste tilfælde brækket. Men, nej, den var vist bare øm. Lod derefter blikket glide hen på Razor, der stadig stod med ryggen til, "you're okay...?" spurgte han forsigtigt og forsøgte at læse i drengens stemme, om han var sit gamle jeg igen eller ej.
Men det håb forsvandt ligeså hurtigt, som det var dukket op, da Razor kastede kniven mod Reign, der frøs til is på stedet. Kniven ramte ham gudskelov ikke men skulle ikke mere end et par centimeter til siden for at have gennemboret øjeæblet.
"Razor!" spyttede han foragret ud, mens blodet pumpede ustoppeligt rundt i årerne, og han var sikker på, han var i fare for at falde om i chok hvert øjeblik, det skulle være.

Reign skulle til at snuppe kniven i forsvar mod det væsen, der tydeligvis stadig havde overtaget Razor, men turde ikke og trak hurtigt hånden til sig igen, da drengen pludselig var skræmmende tæt på ham.
Han havde virkelig trådt i spinaten nu. Slaget havde ikke virket og anede ikke, hvad han ellers kunne gøre. Var ikke engang sikker på, hvad der præcist var galt med drengen. I bageren havde han kun overlevet så længe, som han havde, fordi Razor havde haft andre mennesker omkring sig, der kunne udfylde hans trang til blod. Nu var han alene, og al fokus lå på ham, og alligevel var han ikke død. Det gav ingen mening.
"Do you really not remember me? At all?" spurgte Reign lidt uden at fjerne blikket fra personen foran sig, "I mean, I know it's been, like, a month but--" han stoppede sig selv, kneb øjnene lidt sammen og slappede en smule mere af i den ryg, der var som limet op af bygningen, "this is not some kind of revenge-joke, right? For not visiting you?"

Han kunne slet ikke lade være med at grine, heller ikke selvom der egentlig slet ikke var noget at grine over. Bare et tegn på hvor let han var at underholde. " I would kill you - but you're interesting.. " Sagde han så bare og skævede kort mod kniven - men rettede så blikket tilbage mod mennesket. Faktisk stod han længe bare og kiggede på ham, lyttede til hvad han sagde. Lige indtil det blev for meget, for kedeligt. Der skulle ske et eller andet - enten skulle han gøre det af med mennesket med det samme og få det overstået - eller finde en anden som ikke stillede mærkelige spørgsmål.
Han rettede sig kort lidt op men lod så armene glide over kors. " I would explain myself - but I have nothing to say. Or actually I do, I always do - Dah. " Sagde han så bare med et lille grin før han snuppede kniven igen.
" Jeez.. Stop asking weird questions - Noooo I don't remember you - maybe your smell, you smell amazing. Real tasty. Not that I would ever consider actually.. wait I am.. Damn - Talking to lifestuck like an actual person. What kind of spell did you use? Is that it? " han nikkede lidt med et lille smil om læberne uden helt egentlig at forvente et svar. Han lod kniven danse lidt omkring mellem sine fingre.

" Give me three good reasons not to kill you! - Or maybe two, I'm feeling generous today.." Sagde han så lidt med et lille smil om læberne, han hævede kort lidt det ene bryn - kun for at gøre opmærksom på at der ikke var tid til at tænke over det. Det skulle komme rapt, Razor var utålmodig. " I'm freezing and you're boring, you're lucky I haven't done it already. I should probably head home anyway - even though.. " han betragtede kniven et øjeblik, men skævede så kort lidt mod Reign igen. " You might know things - do you know where I live? And why my house look old and dusty? And my master is nowhere to be found? You should know things like that, right? Considering I'm your boyfriend.. " Sagde han så bare og hævede kort et bryn, dog med et strejf af ironi. Han skævede kort lidt op af bygningen men lod så blikket flakke ned gennem gyden i den retning de var kommet fra.

" Tik Tok - Better get those lips moving. I'm not really that patient.. " Sagde han så lidt - kniven stoppede sin snurren rundt mellem hans fingre og han fik et fast greb omkring den i stedet. Samtidig lod han sin fulde opmærksomhed ramme Reign igen. Der gik nok ikke længe før halvdæmonen for alvor blev ramt af rastløshed og mennesket ikke længere havde en chance for at forblive i live. Det ville da hvert fald kræve en masse held eller små mirakler. Og ærlig talt, det var altså noget man skulle lede længe efter i en verden som denne.

Reign så skuffet ud. Hvor ond en joke, det så end ville have været, så ville det trods alt være bedre end, at Razor ikke kunne huske en pind. Inklusive deres forhold. Den skuffede grimasse ændrede sig til en noget mere fornærmet én, da drengen kaldte ham kedelig.
"Your master...?" Reign rynkede panden og undrede sig over, hvor meget det egentlig var, halvdæmonen havde glemt. Hans historie om, hvordan han havde dræbt sin herre og dem, han kaldte for sin familie - havde han glemt det...? "Your master is dead, Razor. You're not a slave anymore, you haven't been for a while now." Han så kort ned mod kniven men glemte næsten at være bange. Havde nærmere ondt af drengen, hvis han virkelig ikke kunne huske noget. Så kort tid efter op igen, "and I'm pretty sure you have some kind of amnesia which is a good reason for you not to kill me."

Det måtte være hukommelsestab, Reign kunne ikke komme på andet. Men hvor længe havde han rendt rundt i vildelse uden at kunne huske noget? Hvad ville der havde været sket, hvis de ikke havde mødt hinanden, og Razor fortsat ville rende forvirret rundt uden nogen til at holde styr på sig, uden nogen at tjene, uden nogen som helst? Reign ville ikke engang tænke på det.
Han tog en dyb indånding og rettede lidt på sig, "listen to me, if you kill me and somehow get your memory back, you will regret it. You're in love with me. Don't ask me why, you just are. Come on, take a really good look at me," han løftede armene lidt ud til siden, "you made me pancakes, we had a snowfight, we had sex. We even had a fight, for crying out loud. Don't you remember?" Reign overvejede bare at bøje sig ned og kysse ham - det ville være som i et eventyr, hvis det kunne give ham hukommelsen tilbage. Men samtidig kunne det gå den modsatte vej, og Reign kunne ende med en kniv i hovedet. Og Razor virkede slet ikke i humør til at blive kysset, så han lod være.
"Just... hand over the knife, okay? We'll figure this out together. I'll take you with me to work and get those hands cleaned up and just- talk. That's all I'm asking," Reign lod en flad hånd svæve foran sig, parat til at tage imod kniven. Imens vendte nervøsiteten sig indeni ham og gjorde ham opmærksom på, at det var meget muligt, han om få sekunder havde mistet sin hånd.

Razor rynkede panden, uden at sige noget et øjeblik - mest fordi han slet ikke lige helt forstod hvad det var der kom ud af munden på Reign. Han hævede så kort et bryn og kom med et lille grin. " Dead?.. No. He can't be dead - he's like almost immortal, maybe not but. Someone like him don't just go die out of nowhere.. " sagde han så bare lidt og rystede på hovedet. " Besides, I'm supose to protect him and his family, what a failure I would be if he died without me knowing.. " Sagde han så bare lidt. Egentlig ville det give mening - hukommelses tab, det ville forklare hvorfor folk opførte sig overfor ham som de gjorde. Reign her var trods alt ikke den første han mødte der gav udtryk for at kende ham. Men på den anden side. Hvordan? Det kunne han ikke slå tankerne omkring og synes nu bare tingene skulle blive som de plejede, det var meget nemmere og mindre forvirrende. Sjovere endda også.
Han kneb øjnene sammen og skulede nærmest et øjeblik på mennesket.

" Amnesia huh?... Fine.. I'll let you live - for now, and only if you work a place where it's not cold, and... Wait what did you say? " Han fik pludselig store øjne og rettede blikket mod fyrens ansigt, men kneb så øjnene sammen. " You're telling me I have had sex? And I didn't even know.. what a.. " Han rystede så bare lidt på hovedet. " Well thats just sad.. " tilføjede han så bare lidt, dog med et lille grin. Han besluttede så alligevel at give fyren lidt en chance - og trådte et skridt tilbage for at lade blikket betragte ham, bare lige det ekstra.
" I mean.. You do look good. " Sagde han så bare lidt, men hans udtryk afslørede at der absolut ingenting var at komme efter når det kom til at skulle kunne huske. " I'll go with you.. But I'm keeping my knife.. " Sagde han så bare og daskede fyrens hånd væk som han stod der og flagrede med den ud i luften. Der var ingen grund til at lade ham få kniven. Hvad skulle det gøre godt for.

Han fæstnede den igen til snoren i sine bukser før han lod blikket glide rundt. " And I'm not sure I can 'just talk' - I'm getting tired just thinking about it. " Sagde han så lidt og begyndte egentlig bare at gå mod udgangen af gyden. Også selvom han ikke helt anede hvilken retning planen var de skulle i. Han anede ingenting. Ikke engang hvorfor han egentlig valgte at gå med. Var det indre instinkter der spillede ham et pus? Hvorfor ikke bare tage fyrens liv og få et lækkert måltid ud af det i stedet, det var i sidste ende meget mere værd at bruge kræfter på end at snakke. Hvis det var sandt hvad fyren sagde var det måske bedre at lytte - men det virkede bare så langt ude at Razor ikke helt kunne tage det seriøst. Måske han i sidste ende bare havde valgt at følge med for at komme ind i noget der var varmere end herude. Han skulle have været smuttet ind lige efter mordet på kvinden, kulden havde efterhånden trangt sig helt ind i kroppen på ham.
" What was your name again? " Sagde han så bare lidt og rettede blikket mod fyren, hans hoved gled en smule på skrå.

"More than a couple of times..." mumlede Reign næsten lydløst ud men skubbede hurtigt den begyndende jalousi væk. Det var ikke tidspunktet at blive jaloux på, især når Razor ikke huskede en eneste af de, han havde været sammen med. At bebrejde ham nu ville være strengt og ikke komme nogen til gode.
Med et lavt suk lod Reign hånden falde ned igen, "fine." Måske var det også for meget at forlange, halvdæmonen blottede sig fuldstændig overfor en fremmed. Især når den fremmede lige havde smækket ham en ordentligt én. Han burde nok forklare, hvorfor han havde gjort det. Det virkede noget mistænkeligt at slå sin kæreste - det var et under, at Razor overhovedet troede på ham efter det.

"Maybe I'll just do the talking, then," foreslog Reign på vej ud af gyden. De var nødt til at snakke, det var den eneste måde for ham at finde ud af, hvor slemt det stod til med Razor. Hvor meget af sit gamle jeg han egentlig havde tilbage i sig. Samtidig var det vigtigt, de fandt en løsning på at få hukommelsen tilbage, for skønt Reign var bange for, Razor ville skade ham eller andre, var han endnu mere rædselsslagen for, at det ville være permanent. Han var ikke klar til at opgive drengen, men chancen, for at han kunne få ham til at forelske sig igen, var en ud af en million. Den første gang havde været tilfældig og gav overhovedet ikke mening.

Reign trak let i hybridens ærme for at indikere hvilken vej, der førte til fyrtårnet, inden han svarede, "it's Reign. Reign Simmons," han skævede ned til ham i et håb om en reaktion men opgav hurtigt igen. Hvis 'du er forelsket i mig' ikke gav en reaktion, så ville hans efternavn heller ikke gøre det.
"I'm sorry I hit you, by the way," sagde Reign lidt efter og forklarede fortsat, "it's just that, somtimes when you hurt people you go crazy and the only way for me to stop it is- is smashing your head in," han rystede lidt på hovedet at sin egen sætning, "our relationship is... pretty twisted." Der var mange måder, man kunne beskrive deres forhold på. Dette var en af de sødere måder.
Han skævede ned på Razors hånd og følte en brændende lyst i brystet til at tage den. Det var typisk - drengen nærmest kastede sig over ham normalt, og så var han helt sur og afvisende. Nu var han ikke interesseret mere, og nu ville Reign gøre alt for bare en smule fysisk kontakt. Hans hånd frøs. Kunne selvfølgelig bare tage luffen på igen, men han ville hellere stjæle hybridens kropsvarme. "You don't feel the slightest itch to kiss me? Or hold my hand? Anything?" hans blik var håbefuldt.

Razor var overraskende tålmodig - ikke normalt når han sådan skulle lytte til en anden der talte, et menneske. Mens de bare kun gik af sted. Aller helst skulle der ske en million ting på samme tid. Okay - sandheden var. Han var frossen og ude af stand til at bevæge sig mere end højst nødvendigt. Han var dog en smule fraværende af og til. Han rettede sig kort lidt op men svingede så bare lidt med sine arme. En hver anden Razor ville have dykket ned i sex emnet og blevet der noget længere. Men Reign var i selskab med en Razor der endnu ikke havde stiftet bekendtskab med det overhovedet. Hvis man så bort fra at have været i samme rum som nogen der havde sex - men det galt ikke.

Razor smuttede bare med og lod blikket hvile mod fyren mens de gik. Det var dog ikke søde romantiske tanker der dansede omkring bag hans pande. Nej han havde nok mere slået mennesket ihjel på tyve forskellige måder. Han kunne nærmest smage hans blod bare ved at tænke på den - også alligevel ikke helt. Der manglede noget.
" Reign Simmons - Hmm... Just like Rain! " Sagde han så bare med et lille grin men endte med bare at ryste lidt på hovedet. Det sagde han ikke lige noget - men hvorfor skulle det? At fyren af en eller anden grund mente de var i et forhold gav for Razor ingen mening, men han kunne da godt spille med på den hvis det var hvad der skulle til. Om ikke andet ville det være en perfekt mulighed for at lure mennesket til sin visse død.
" So tell me.. Reigns Simmons, when will we arrive at the umm... Indoor working place? " Spurgte han så lidt med et nysgerrigt men også meget utålmodigt blik rettet mod fyren. Han forsøgte virkelig at koncentrere sig om hvad det var der blev sagt, men det var svært - især når han ikke helt kunne tage det seriøst.
" Well Dear human - you're the one who's twisted.. You know that right? - and yes, you should be sorry.. Punshing me in the face didn't quite save your ass. I can still kill you, I will still kill you - after listening to all the weird stuff you have to say. " Han rystede bare lidt på hovedet med et lille grin. Okay det var nemmere at være ærlig end at spille med på ting han ingenting anede noget om - og det eneste ærlige han kunne komme med var omkring, tja - underligt det hele var.

" Noooo not really? But sure - if you want to? I bet kissing you would make things a little interesting, but then agian - no. Kissing your food before eating it? That's just weird. But I like to play with my food - wanna play a game? You run, I follow? " han fik et helt begejstret blik frem og slog kort ud med den ene arm. " If you're lucky I'll even kill you before stealing your eyes. Spare you the beautiful pain? Like I said, feeling generous.. " Sagde han så bare lidt med et lille grin. Men der gik ikke mange sekunder før han rystede lidt på hovedet - et tegn på at han allerede havde ombestemt sig.
" You know what? No.. I wanna see, hear and sense that suffering. It's my favorite part! And your pretty face in pain - mhmmm! Yes please. " Sagde han så hurtigt og i stedet for at fortsætte med at gå skubbede han til fyren. Egentlig ikke i et forsøg på at vælte ham, mest bare for sjov. Hvis han væltede? Det ville bare gøre det lige en tand bedre.
" Maybe you know my name - but you don't fool me. I'm not that stupid and it wont save you.." Sagde han så bare med en rysten på hovedet. Han kunne ikke helt lade være med at grine. Det var åndssvagt, der var ingen grund til at give et simpelt menneske muligheden for at bilde ham alt mulig ind bare for at rede sin egen røv.

Det gav Reign en lille klump i maven, da Razor pointerede, at hans navn lød som et andet ord. Havde han ikke reageret præcis på samme måde, dengang de mødtes? Det havde han vist. Ligesom han dengang var ligeså opsat på at påføre ham smerte som nu. De var virkelig tilbage, hvor de startede, og han brød sig slet ikke om det.
"You're not--" var Reign godt igang med en formaning, da han blev afbrudt af skubbet og efter en lille dans i forsøg på at holde balancen faldt. Okay, nu var Razor bare irriterende. Han prøvede at hjælpe og satte liv og lemmer på spil for ham - og blev betalt i skub og trusler om at få revet øjnene ud. Havde drengen virkelig opført sig sådan i starten? Ja, han havde, og lige nu kunne Reign slet ikke huske, hvorfor han var faldet for den mide til at begynde med.

Hurtigt var han på benene igen og børstede den sne, der nu lå på størstedelen af hans front, væk. "Could you stop being an asshole for a second?!" spyttede han irriteret ud med et matchende blik på drengen. Sneen i hans pandehår dryssede ned på halstørklædet af de irritable, hurtige skridt, da han fortsatte hen af gaden, "I'm not lying, we do know each other. Why would I even still be here if I didn't know you? Gee..." Reign vidste godt, det ikke gavnede nogen at skælde ud på halvdæmonen - faktisk øgede det kun chancerne for, at han ville gøre alvor af sine trusler. Men det var bare en så frustrerende situation, at det var svært at lade være.

Fyrtårnet var tæt nok på til, at man kunne se det trods det manglende lys derinde. "It's right there," mumlede Reign ud, stadig en smule mopset over Razors opførsel, og nikkede mod det høje stentårn, der matchede byens mure og endte i en høj spids. Begyndte kort at overveje hvad han skulle fortælle sig kollega, når han sådan kom slæbende på Razor, men blev i stedet optaget af den store bogbutik, de var på vej forbi. Han havde været derinde en del gange før og var sikker på, han havde løbet ind i en bog om sygdomme. Eller rettere; bogen om sygdomme. Den alle læger havde liggende, hvis de bare var nogenlunde professionelle. Det var også en normal en at have i samlingen hos familier, hvis det værste skulle ske, at nogen blev ramt af sygdom. Hans egne forældre havde selv haft den stående.
"C'mere," befalede Reign og trak hybriden med sig ind i bogbutikken. Måske var det unødvendigt - Razor virkede ligeså optaget på ikke at give slip på Reign, som Reign var på Razor - men nu gjorde han det for en sikkerheds skyld. Ville aldrig tilgive sig selv, hvis han lod ham stikke af uden sin hukommelse. "Sickness & Treatments, Sickness & Treatments, Sickness &- ah!" han stoppede sin vandring hen langs en af de mange reoler, der stod linet op og fungerede som rumdelere i butikken, da han fandt den rigtige bog og trak den ud. Tjekkede hurtigt siderne for at være sikker på, de ikke var spist af mus eller ødelagt på en anden måde - dette var trods alt en butik i det fattige distrikt - og gik op til kassen for at betale.

" Maybe you don't want to die? Thats why you're trying to convince me that we know eachother.. I hate to break it to you, or maybe I don't - but! I don't know you.. " Sagde han så bare med et grin før han rystede lidt på hovedet. Han fulgte fyren lidt med blikket men trak så bare lidt på skuldrende. " Me? An asshole - messed up relationship I must say.. " han rystede lidt på hovedet igen men rettede så bare blikket ned af gaden. Han gik dog bare med igen. Havde han i sidste ende bedre ting at tage sig til? Næ - egentlig ikke. Han kunne nok hurtigt finde på noget, men i dette øjeblik var denne kedsommelige form for tidsfordriv, faktisk helt okay.

" Are you kidding me? A book shop? " Han stirrede et øjeblik ud i luften, men hævede så bare et bryn - for at rynke panden kort efter. Hvad i alverden skulle de i en forretning fyldt med bøger. Razor var ikke en fan af bøger - sikkert fordi han ikke kunne læse dem. Desuden lugtede de underligt og var heller ikke pæne at se på, faktisk var der mere eller mindre intet godt ved en bog. Varmen i butikken var dog bedre end udenfor - så det var den eneste grund til at han kunne sætte pris på at være herinde. Ellers var han nok slet ikke fuldt med til at begynde med. Han gabte kort uden egentlig at have et behov for det - bare for at gøre opmærksom på hvor uinteresseret han i virkeligheden var i hvad de så end skulle. Alligevel stak han hovedet ind mellem bøgerne der stod fint på række - højst sandsynligt i orden så det var nemmere for folk at finde hvad de skulle bruge.
" Oooold.. " mumlede han lidt og pillede kort lidt ved en bog - dog uden at tage den helt ned fra hylden. Han skævede så bare lidt mod Reign som vidst havde fundet hvad han ledte efter. " This place is boring - hurry up! Or I'm leaving without you.. " Sagde han så bare og hævede kort lidt et bryn.

Han sprang hen bag Reign da han meldte sig ved kassen men så bare lidt mod bogen fra bag ham hvor han stod. " That is probably one of the weirdest things people have bought while hanging out with me.. " Sagde han så bare med et grin. " What's it about? Death? Are you planning on killing me? You can.. " Sagde han så bare i takt med at hans hoved kom nærmere mod Reign, han endte med kort at nappe fyren ved kæben tæt ved øret. Men få sekunder efter var han væk - på vej mod udgangen af butikken, i en nynnende tone. Bogen han før havde kigge på fik et lille puf og røg på gulvet i det han gik forbi - meget tydeligt med vilje. Tålmodigheden var væk - men lege skulle leges udenfor, så blev der så flot rødt over det hele når sneen pludselig fik lov at være med.

Reign havde netop fået sine byttepenge tilbage, da han mærkede halvdæmonens læber mod sin kæbe og både stivnede i kroppen, samtidig med han blev blød i knæene. Hans sind var godt klar over, at han skulle være på vagt overfor Razor, men kroppen, der tørstede efter ham, modarbejdede det. Ekspedienten så ikke særlig glad ud, faktisk en smule frastødt, "I'm sorry, he's--" forsøgte Reign at forklare uden helt at vide, hvad han skulle sige, men blev afbrudt af det bump, der lød bag ham, og sagde så bare igen, "I'm sorry," for derefter at gå hen og sætte bogen på plads og lunte efter Razor ud af butikken. Uhøflig som en i helvede var, hvad han var. Slet ikke til at tage med nogle steder, når han teede sig sådan. Bare han nu ville behandle hans kollega ordentligt.

"This way," Reign var allerede på vej hen til tårnet med bogen under armen. Op af de ujævne stentrin og indenfor, hvor der ventede mange flere trin, der førte op til tårnets øvre etage. Der var helt mørkt, og det hjalp ikke meget, da Reign fjernede skodderne fra de små vinduer, der var hele vejen rundt, da der heller ikke var meget lys at hente udefra. Dog hjalp det, da han fik tændt op ildstedet, der stod placeret midt i rummet.
Reign lagde bogen fra sig på et lille bord, der allerede var dækket op med et ufærdigt kortspil, "okay, stay here and don't- touch anything." Han skævede mod drengen, smed overtøjet og begyndte at tænde op i de mange lys, der prydede hele tårnets indre. Samtidig havde endnu en klump formet sig i maven på ham, da han også var sikker på, han havde bedt drengen om ikke at pille ved noget, da han første gang havde været hjemme i hans hytte. Pis... hvorfor var han så rørstrømsk lige nu? Konstant agtpågivenhed var det eneste, der burde fylde hans hoved lige nu. Ikke gamle, ligegyldige minder.

Det tog lidt tid for Reign at få alle lysene igang, men nu var der styr på tingene, og de kunne gå igang med det, der faktisk betød noget; Razors hukommelse. "I'm back," sagde han lettere forpustet på vej op af det sidste trin. Rummet indeholdte ikke meget. Ildstedet, der tog størstedelen af pladsen, en gammel, uredt madras i hjørnet, ophængte sværd til, hvis uheldet skete, et bord, et skab og fire træstole, hvoraf Reign to plads i den ene. Han snuppede bogen, lænede sig tilbage og skulle ikke bladre langt, inden han fandt det, han ledte efter. "Here it is. Amnesia," han så hen mod drengen, "this book may contain a solution to your... problem." I den ene hånd havde han en sammenkøllet lap papir, der havde hængt på indersiden af døren til tårnet. Den var fra hans kollega, der var syg og undskyldte for at lade Reign skulle klare det hele. Men han var lettet - det kunne være sket på et mere heldigt tidspunkt. Han var ikke meget for at lade kollegaen møde Razor. I hvert fald ikke den Razor, som han var nu.

Heldigvis var der ikke langt - og heldigvis stillede Reign ikke så mange spørgsmål ved hvad Razor egentlig havde givet udtryk for at have planer om. Det ville holde ham i den tanke gang og det ville i sidste ende ikke være godt. Tværtimod var han distraheret til alt andet end at slå ihjel på nuværende tidspunkt. Han fulgte bare med mennesket hvor han så end bevægede sig hen. Hvert fald indtil de nåede det fyrtårn de var på vej til. Det var ikke et sted Razor havde været før - men det var da en rimelig udsigt, også selvom det var mørkt. Han rynkede kort næsen lidt før han lod blikket glide rundt i det rum de var endt i.
" So this is where you work huh? Seem boring.. what do you do? Just sit a - stare into nothingness.. " Han hævede kort lidt et bryn men gjorde så alt andet end ikke at pille ved noget. Han tog nærmest en hel runde og lod fingre kigge på mere eller mindre alting der var at pille ved. Det var måske næsten nemmere at sige at han gerne måtte hvad han i virkeligheden ikke måtte. Omvendt psykologi. Stedet var dog kedeligt, hvordan man kunne få tiden til at gå sådan et sted var helt ulideligt bare at tænke på.

Han kunne ikke helt lade være med at grine. " Shh - I don't have a problem, you do.. " Sagde han så bare og skævede lidt hen mod mennesket. Razors smil blev automatisk en smule mere lusket - og det morderiske kom for alvor til syne da han vendte rundt og trådte hen mod Reign, som sad der på gulvet og troede han anede alting.
" What a sight it would be for the next person to come up here - with your blood covering every inch of the room.. " Sagde han så bare med et lille grin. Han stoppede op foran fyren og lod blikket hvile mod hans ansigt.
" I hope you wont make it boring, I kinda like the moaning sound of pain. No screaming though - sensitive ears.. " Sagde han så bare og gjorde sig den frihed at hive bogen ud fra mellem hænderne på fyren. Alvoren i hvad mennesket mente havde Razor slet ikke opfattet, han var alt for omklamret i tanken om at få lov at slå ham ihjel. Det var heldigt han ikke allerede havde gjort det. Men her kunne han til gengæld gøre et kunstværk ud af det.

" Do you know alot of people? or do alot of people know you? " Spurgte han så og lod hovedet glide på skrå. " I mean - this needs to turn into a crazy story, this lighthouse needs to be named after the 'accident' - Handsome fella killed in lighthouse, only one eye remains! something like that! " Sagde han så bare med et lille sødt smil om læberne mens han betragtede fyrens ansigt. Han hånd havde flere gange søgt mod hans kniv, men han havde alligevel ikke helt taget den endnu, hvad der stoppede ham vidste han ikke.

Den første paragraf beskrev, hvad hukommelsestab var, og den næste kom med idéer til, hvad der kunne kurere det. Men Reign nåede aldrig så langt, før bogen blev hevet ud af hænderne på ham, og blikket fulgte snart med. "Hey, what are you--" han gloede op på Razor, der havde et uhyggeligt blik i øjnene. Samtidig med det kunne han i øjenkrogen se, at han legede med sin kniv, hvilket sammen med det andet ikke var et godt tegn.
Reign var nervøs, så meget kunne han godt indrømme. Men han måtte slippe det et øjeblik, bare glemme at der stod en koldblodig morder foran sig og vise sig som et handlekraftigt menneske. Det ville desuden ende katastrofalt, hvis han lagde sig under sin nervøsitet og begyndte at tigge om nåde, ligesom de fleste andre i samme situation ville gøre. Det var normen, og Razor fandt normen kedelig. Det var derfor, han havde ladet Reign levet så længe til at begynde med, ikke? Fordi han havde nogle nye, sjove reaktioner på ting, nogle som han ikke havde oplevet andre steder før.

"Cooperate with me for just a minute, will ya?" sagde Reign strengt efter at have rejst sig og hevet bogen ud af halvdæmonens hånd igen. Tilføjede så, "you can kill me afterwards," selvom han ikke havde nogle intentioner om at dø den dag. Det strenge blik blev hængende lidt på Razor, inden han atter åbnede bogen og gik lidt væk for denne gang ikke at få den fra sig. Det var ikke engang sikkert, det ville virke, og det gjorde det ikke nemmere, at drengen var så usamarbejdsvillig.
"Let's see... 'Amnesia is when a person', blah blah blah... A number of foods may help restore the memories..." læste Reign mumlende op for sig selv, mens han traskede rundt ved siden af ildstedet. Han hævede et øjenbryn af de mange madvarer, der i følge bogen kunne hjælpe, men selvom han tvivlede på det, gik han hen og gennemsøgte skabet for at se, om de tilfældigvis skulle have nogle af disse. Hev kort efter en fyldt peberkværn samt en håndfuld valnødder ud og gav det til Razor, "here, eat this."

Reign trådte igen lidt væk og fortsatte læsningen. Der var godt nok ikke meget, der kunne gøres. Faktisk kun tre ting - 1. At spise nogle specifikke madprodukter. 2. At tage til en kirurg og få banket et par søm i hjernen (hvilket ofte resulterede i døden eller komplet hjernedødhed. 3. At tale med venner og familie om sin glemte fortid og eventuelt rekonstruere gamle minder.
Reign hævede blikket fra bogens sider og skævede hen mod Razor. Hvordan rekonstruerede man gamle minder med en person, der forsøgte at dræbe en? Og hvilke minder valgte man? Han byttede bogen ud med et stykke papir og forsøgte at genskabe den liste, de havde lavet sammen. Skrev ikke målene på, kun deres navne samt en streg imellem og hev til sidst hjørnet af, hvor Razor dengang havde skrevet hans navn, og Reign havde valgt at gemme lappen, der desværre var forsvundet i brænden. "Does this ring a bell?" spurgte han håbefuldt med papiret holdt frem foran sig.

" What is wrong with you!? Do I really have to stab you for some sort of reaction? You're like a brick-stone-something whatever... " Sagde han så bare og rynkede panden. Nok et af de mærkeligste mennesker Razor havde mødt. Normalt farede folk sammen i angst, eller blev vrede på en måde hvor frygten alligevel formåede at vise sig. Ham her? Ingenting, okay måske lidt - men slet ikke nok. Razor kunne ikke rigtig finde ud af om det var godt eller skidt, sjovt eller kedeligt. Det undrede ham - og forvirrede ham en smule. Forvirringen var farlig, for den kunne han ikke lide og det kunne i sidste ende være af den grund at mennesket ville miste sit liv.

Han kneb så bare øjnene lidt sammen. " Fiiine! " Sagde han så bare lidt før han slog lidt ud med den ene arm. Han vidste ærlig talt ikke helt hvad det var han skulle samarbejde med. Det var jo ikke ligefrem fordi han selv kunne huske hvad han skulle huske. Det virkede stadig langt ude og helt til grin. Han var stadig overbevist om at det var mennesket der var helt skæv for oven. Han endte med at stå utålmodigt og lege med sin kniv mens Reign sad med næsen i bogen. " I shouldn't listen to you - you're not my master. Besides, he would never ask me not to kill you.. " Sagde han så bare lidt mumlende mens han betragtede bladet på kniven. Han skævede dog kort mod Reign engang imellem, i sær da han begyndte at bevæge sig rundt. " Noooo I'm not eating that. It looks like a brain - I'm not a zombie.. " Sagde han så bare og rynkede panden lidt, dog med blikket stift rettet mod valnødderne der dannede en fin lille bunke i hans hånd.

Et lille smil dannede sig over hans læber og i stedet for at spise nødderne stak han bare lidt i dem med kniven. Dog kastede han det hele fra sig, kniv, nødder - alting, da Reign leverede ham et stykke papir med bogstaver på. Razor snuppede det med det samme og trådte lidt væk. Virkede et øjeblik oprigtig interesseret. " I just remembered something! " Sagde han så og rettede blikket mod Reign med et smil om læberne. " I can't read.. " tilføjede han så og smilet forsvandt et øjeblik mens han rakte papiret tilbage mod fyren. Tydeligt drillende og slet ikke seriøs omkring det. " Give it op all ready - maybe you're the one who needs a good punsh right in the face.." Sagde han så bare med et lille grin.
" Seriously - Amnesia sounds great, but it's not for me.. And should really get going - or not, I should really not talk to you. You keep distracting me! I was planning on killing you.. Lets just get back to that. Waaaay more fun! " Sagde han så og rystede lidt på hovedet, dog selvfølgelig med et smil om læberne.
" Credit for trying - but I'm getting bored, and no one ever gets out of my boredom alive, I'm not planning on changing that. Have you ever tasted an eyeball? I know I said their should be one left - but I also said that I was feeling generous - so maybe we leave one and share the other. Unless ofcourse you die before that.. " Han så et øjeblik lidt overvejende ud og lod blikket glide lidt op og ned af Reign. Der var pludselig mange ting der skulle tages stilling til.

Reigns ansigt lyste op i håb, da Razor virkede til at kunne huske igen - han havde ellers været skeptisk for sin egen idé. Men den varme følelse varede ikke længe, og snart sank hans hjerte til bunds med et tilhørende blik fuld af sorg og skuffelse. Aldrig var han blevet gjort sådan til grin af en, han elskede så højt. Det var ydmygende og slet ikke Razor-agtigt - han var muligvis ikke en engel, men så grusom var han heller ikke.
"And then what?" spurgte Reign irriteret med let sammenknebne øjne, "after you've killed me you're going to return to your nonexcisting master? He's dead, you idiot," han var langsomt begyndt at træde omkring Razor med god afstand til drengen. Fokusset lå på sværdene, der pænt hang placeret på væggen. Det var dem, han skulle hen til. "you killed him - you told me yourself - and the rest of his family. You got a new master but abandoned him, too. You're not a slave anymore, Razor, you're an actual person with actual friends. Me, Tatia, Max..."

Det havde lykkedes Reign at virke til at gå målløst rundt længe nok til, han kunne tage et sidste langt skridt og gribe det nederste sværd. Der var ingen tid at spilde - hvis han ville have den mindste chance mod Razor, skulle han ikke vimse rundt i en sværddans og forsøge at gøre sig bedre, end han egentlig var. Reign var ikke gode med sværd, og det havde han aldrig været. Det hele afhang af held.
Han svang derfor med det samme sværdet mod halvdæmonen. Var ikke interesseret i at dræbe ham, bare pacificere ham, hvorfor han også forsøgte at slå ham med sværdets flade i stedet for de skarpe sider. At slå ham ud ville være det optimale - måske en god, lang lur ville hjælpe ham til at huske.

Han lod armene glide lidt over kors og hævede kort lidt et bryn. Det var tydeligt at Reign ikke var frisk på at blive gjort til grin på den måde, men det havde nu været meget sjovt alligevel. På den anden side begyndte at han blive en smule træt af at høre på hvad der kom ud af munden på mennesket. Det gav ingen mening.
" Who do you call a friend you punshed me in the face.. " Sagde han så bare med et lille grin. Han lod så bare hovedet glide lidt på skrå og fulgte Reign med blikket igen. Han skævede så kort lidt rundt på gulvet for at spore sig ind på hvor hans kniv var endt henne da han kastede den. " Pfft! You're full of crap. He saved me and gave me a home - why on the world would I kill him? " Spurgte han så bare og hævede kort et bryn. Han havde dog ikke brug for et svar - hvilket nok også var tydeligt at se på ham. Han troede ikke på Reign og havde ærlig talt heller ikke planer om at gøre det ude i fremtiden.

Han pillede kort lidt ved sit halsbånd og fandt endelig kniven med blikket - også selvom han var blevet en smule distraheret af Reigns vandren i cirkler omkring ham. Han skulle lige til at smutte hen og snuppe kniven da han fangede Reign ud af øjenkrogen der greb sværdet på væggen. Razor trådte bare et par skridt tilbage og kneb øjnene lidt sammen.
" Impressive! " Sagde han så bare med et grin. " You know how to use that thing? " Spurgte han så flabet og hævede kort lidt et bryn. Men måtte hurtigt faktisk koncentrere sig en smule og undvige de slag Reign havde at levere med sværdet.
" Jeeez.. " Knurrede han så bare lidt og snuppede kniven fra gulvet da han sprang væk fra sværdets klinge. Hans blik var mest mod sværdet, fulgte det for at være sikker på at det ikke endte med at ramme ham. Også selvom han måtte indrømme at Reign alligevel formåede at komme tæt på. Og havde faktisk haft heldet med sig og ramt en gang. Heldigvis ikke noget der havde slået Razor ud af kurs eller i gulvet for den sags skyld.

Han så sit snit og i en hurtig bevægelse var han under sværdet og videre hen ved siden af Reign for at feje benene væk under ham.
" You gotta try harder than that! " Sagde han så bare med et grin og vendte kniven i sin hånd for at plante den under hagen på Reign. Et dæmonisk smil bredte sig over hans læber og han lagde et lille pres mod kniven. Lysten til bare at gøre en ende på det lå så tæt på at der egentlig ikke var meget håb tilbage for noget som helst andet. Det krævede held - som var hvad der meldte sig. Et bump lød, et ret voldsomt et af slagsen. - Hvilket gav et sæt i Razor og på et split sekund var hans opmærksomhed rettet fra Reign til glasset der afslørede mørket udenfor. " Holy shit.. did you see that.. " Sagde han så bare - som om Reign burde have set det. Han havde ikke engang set det selv, men overraskelsen fik ham nærmest til at tro at han havde. Han sprang hurtigt hen til glasset og spejde ud for at se hvad det havde været.

Det var ikke let at kæmpe, når man ikke havde meget erfaring i det og samtidig ikke ville skade sin modstander for meget. Faktisk var Reign rimelig dødsdømt fra starten af og gjorde kun dette som en sidste mulighed - det var det eller at blive stående og lade sig selv modstandsløst blive slået ihjel. Men slagene gik bedre, end han havde forventet - Razor udviste i hvert fald bare en smule koncentration i sine forsøg på at undvige - indtil drengen havde fået nok og, før han vidste af det, stod placeret bag Reign med kniven mod hans strube. Og det var dér, netop i dét øjeblik, at mennesket opgav. Han havde prøvet hårdt og sat sit eget liv på spil for at hjælpe Razor til ingen verdens nytte, ikke engang det mindste tegn på forbedring i hans hukommelse, havde der været. Det var slut nu.

Men da øjnene lukkede i, og alt så sortest ud, viste et håb i form af en lyd udefra sig. Halvdæmonens opmærksomhed var fanget, og Reign, hvis hjerte stadig sad oppe i halsen, var ved at falde over sine egne ben, da han skyndte sig ned af trapperne. Han skulle bare nå ud og væk, og så ville han være sikker.
Desværre nåede han ikke engangs halvvejs, før en velkendt skikkelse dukkede op på trappen foran ham med en stor øltønde henover skulderen. Det var hans chef. Stinkende af øl som altid og med røde kinder, der sad som to tomater over det store, sorte fuldskæg. "Ronald, you asshole, gimmie a hand with this barrel, will ya?" spyttede han højlydt ud og smed tønden henover Reigns skulder, inden han kunne nå at svare. Reign gloede med store øjne på sin chef, der allerede var på vej videre op af trappen, og adrenalinen pumpede rundt i kroppen på ham. "W-What are you doing here?" han fulgte med, trods han var rædselsslagen for at vende tilbage til Razor men heller aldrig ville kunne tilgive sig selv, hvis han lod sin chef være alene med en koldblodig halvdæmon. "I rushed over here as soon as I heard about him, uh... your colleague... erh..."
"Jared?" spurgte Reign forsigtigt, og chefen nikkede ivrigt, "yeah, him! Jared! He's sick, 'aight? And you're still new so I didn't wanna leave you out here all by yourself."

Chefen fik øje på Razor efter at have taget det sidste trin op, "hey, I remember you. You're the one who convinced me to hire Ronald, right? The smart mouth," han tog tønden fra den forpustede Reign, der kom gående bag sig med ordene, "it's Reign, actually..." der dog blev ignoreret af chefen, der fortsat talte, "what was your name again? Reggie? Nah, it doesn't matter, I'll call you 'Tiny'." Tønden blev stillet midt på bordet ovenpå både spillekort og den nykøbte bog. Snart havde han fundet krus frem og var godt igang med at fylde øl over i dem og dele dem rundt, "three's a crowd, right? And a crowd is a party." Reign lagde ikke skjul på sin utilpashed - stod bare stift ved trappens gelænder og holdte nøje øje med Razors bevægelser, mens sværdet stadig lå som limet fast i hans hånd.

Razor opfattede slet ikke at Reign forsvandt bag ham - hvert fald ikke før lyden af det bankede hjerte pludselig manglede fra rummet. Han havde et øjeblik været alt for optaget af bare at glo ud af vinduet. Han vendte dog rundt og skævede rundt - først der kom smilet frem over hans læber igen, det ændrede sig dog til at lille grin. " And where did he go? " Sagde han så bare lavt for sig selv. Han rynkede kort næsen en smule og lod kniven dreje rundt mellem sine fingre. Han var egentlig på vej til at gå mod trapperne - da han pludselig kunne høre en anden stemme end den der havde forladt rummet. Så han stoppede op og lod armene glide lidt over kors. Ventende på hvem der så valgte at komme tilbage.

Han rettede blikket mod manden da han trådte ind - og rynkede med det samme næsen lidt. Hvad var han dog for en spøjs gut. " Mhmm.. I don't know about that, but sure! - Oh that Ronald.. " Sagde han så bare og rystede lidt på hovedet med et lille grin. " Such a party pooper.. " Tilføjede han så og lod blikket glide mod Reign, en anelse truende. Selv en mand som denne mente han havde set Razor før? Det undrede ham et øjeblik - men den undren blev så også bare fejet til side igen.
" Tiny... " Mumlede han så bare lidt og kneb kort øjnene sammen. Ikke just det bedste kalde navn i verden. Så lille var han da heller ikke. Men på den anden side var det bedre end at manden forsøgte at huske et navn han umuligt kunne kende. Razor mindes ham ikke overhovedet. Og den lugt? Den kunne man da ikke bare lige glemme.
" So what exactly is this? " Spurgte han så bare da han havde fået leveret øl til den ene hånd. Det var lige før man skulle passe på man ikke fik en til den anden hånd også. Han skævede mod Reign igen. " You, Ronald! Don't just stand there - get over here.. Relax a bit... We're having fun, your heart is beating like crazy.. " Sagde han så og rystede på hovedet. Razor var som sædvanligt en smule svær at læse. For i dette øjeblik kunne han sagtens virke som nogenlunde selskab og han havde ikke et modbydeligt 'jeg slår dig ihjel om lidt' blik i øjnene.

" Don't worry - I wont kill you just yet.. I umm... I lost my appetite. " Sagde han så bare med et halv ligegyldigt smil og skævede kort mod manden der var blevet tredje mand i selskabet. Det var dog sandt nok, lugten fra den mand var ikke specielt indbydende. Desuden var der ting at drikke nu - det gjorde det bedre. Razor lod sin kniv dumpe ned i sin lomme før han så bare bevægede sig lidt rundt i rummet. " Did you see what hit the window? I think it fell.. I bet it was a bird.. What else? Oh my.. Jeez, maybe we missed a dragon!? " Sagde han så og fik store øjne. Han rystede lidt på hovedet af sig selv. Typisk. Man gik altid glip af alt det sjove.

"It's beer, you nutjob. No worries," svarede chefen og tog selv en stor tår af sin. Han så hen mod Reign med skum i hele skægget og vinkede ham over, "he's right! C'mere, Ronald, join the party," var snart henne og gribe fat i den af Reigns arme, der holdt kruset, og trække ham væk fra trappen.
Reign spilede øjnene op og kunne kun tænke på, hvordan han var på vej hen til den dreng, der netop havde holdt en kniv for hans hals. En i forvejen dårlig situation syntes at udvikle sig til det værre. Han kunne ikke gå, han ville ikke lade sig selv gå. Og selvom Razor forsikrede om, at han ikke ville slå ham ihjel, stolede han ikke på den lille psykopat. Ikke som han var nu. "I, uh- I really don't think you should be here. I swear, I can handle this by myself. You should go home and rest and--" forsøte Reign sig og strittede imod sin chefs enorme kraft, "nonsense!" udbrød han bare og slog en bøvs.

"Really, you have to go. Razor is in a bad mood right now and he needs a bit of quiet," fortsatte Reign efter at have trukket sig løs og stillede sig foran sin chef med et bestemt blik i øjnene. Alt gik helt af helvedes til og virkede til at kæmpe imod ham. Razors mistede hukommelse og nu også sin chefs absolutte behov for at sætte sig selv i fare. Det var for meget at bede én mand om at klare begge ting på en gang. Han kunne ikke alene og snart - snart, det var han sikker på - så ville det gå helt galt. Halvdæmonen ville begynde at kede sig og kaste sig over enten ham eller chefen. Skabe kaos. Tårnet ville snart ligne et torturkammer.

"In a bad mood, huh?" det skæggede menneske så på Razor henover Reigns skulder og tog et par skridt tilbage for at hente noget fra sin taske. Skubbede sin medarbejder til siden for at kunne vende tilbage til Razor ved vinduet, "here, Tiny, eat these. They'll cheer you up, I promise. They were hella expensive but definitely worth it," holdte en flad hånd frem med et par små, lysebrune svampe med lang, tynd stilk liggende på.
Reign fulgte med fra afstand, og selvom han stadig var bange som bare pokker, var han også nysgerrig efter, hvad det var, knægten blev tilbudt.

Razor fulgte dem bare lidt med blikket mens han stod lidt og drak af øllen. Ikke værst - bestemt heller ikke godt. Han gloede et øjeblik ned i kruset før han skævede lidt mod Reign og manden endnu engang. Lyttede med på hvad der blev sagt, men kun med et halvt øre - eftersom han ærlig talt ikke synes det var specielt interessant. Det var lige før han efterhånden undrede sig mere over hvorfor han overhovedet var gået med, end over alt det mennesket havde forsøgt at bilde ham ind i løbet af den tid de indtil nu havde været i selskab med hinanden.
" Bad mood? " Han rynkede panden lidt og så mod Reign. Men kom så bare med et grin. Razor var langt fra i et dårligt humør. " I'm really not.. The boredom is just getting to me. " Sagde han så bare med et lille grin, men lod så hovedet glide lidt på skrå. Han lod blikket glide over manden og hvad han kom med - men skævede så kort lidt hen mod Reign. Det var tydeligt at mærke på fyren at han slet ikke havde det fedt ved situationen - men det morede kun Razor det mere til at trække tiden ud. I princippet kunne han lige så godt få det overstået og slå dem begge ihjel. Men så skulle han jo ud og finde en ny form for underholdning. Dette selskab gav i det mindste en smule sjov uden egentlig at være skræmt fra hvid og sans - og dog. Reign gjorde en god indsats med at være skræmt. At han ikke viste det så meget var en anden ting.

" Expensive? You paid for those? Do you humans pay for everything? " Han hævede et bryn og så kort lidt fra den ene til den anden af de mennesker der var til stede. Undrende. Det var utroligt. Svampe, bøger - sikkert også andre mærkelige ting.
" Anyhow! Bad mood or not - is this little thing surpose to make things better? 'Cause then Reign reeeeally needs some. He's the one in a pissy mood.. Poor guy, all lost and confused " Sagde han så bare og lod hovedet glide på skrå med et lille smil om læberne. Han så lidt fra svampene, men så mod mandens ansigt også tilbage igen. Det gav ingen mening. Og de så ikke meget mere indbydende ud end de valnødder Reign for lidt siden havde sagt han skulle spise.

" I'm not really a fan af vegestables.." mumlede han så bare utydeligt mens han betragtede en af dem ved at holde den op foran øjnene. Han skævede så bare forbi den og så mod manden. Et øjeblik for at tyde om det var sandt det han havde at sige. Men eftersom mandens eksistens virkede ret ærlig - så besluttede Razor at stole på det og stoppe hvad han havde i hånden i munden. Det var ikke engang fordi han havde brug for at komme i bedre humør - hans humør var strålende.
Han skar kort lidt en grimasse. " Ew... that taste awful, how in the world would that ever make anyone in a better mood? " Spurgte han så bare og rakte kort tunge.Det hjalp aldrig på smagen - men man gjorde det alligevel hver gang noget der smagte knap så godt endte i munden på en.