Searching for you (Razor) XXX

" That... Probably depends on - I don't know, maybe not.. " Sagde han så bare lidt og rynkede kort panden lidt. Det havde han nu egentlig faktisk ikke tænkt dybere over. De slaver han havde set ud over sig selv - var slaver på markedet og de havde vidst alle set ud som, slaver - samme påklædning og død deprimerende udtryk i ansigterne. Han kneb kort øjnene lidt tænkende sammen. " I guess it depends on what sort of work you do as a slave, I mean - a hard outside-working slave probably would have different clothes on than a slave in the bedroom - or.. Someone who cleans alot, maybe they're kinda clean too? I don't know. What would you do with a slave if you had one? " Spurgte han så bare lidt med et smil om læberne. Ikke fordi han kunne forestille sig Reign have en slave, overhovedet - men det kunne da være sjovt at skubbe hans tanker hen på det. Hvis Reign overhovedet havde evnen til at forestille sig et liv med en slave.

Han holdt blikket rettet mod Reign et øjeblik - egentlig ventende på svar på sit eget spørgsmål, men da der kom noget helt andet ud af munden på fyren blev han et øjeblik en smule ukoncentreret. Han kneb så bare øjnene lidt sammen - kunne et øjeblik virke helt bebrejdende over ikke at have fået svar, men det var mere over noget andet. Han rynkede brynene lidt.
" You really think I don't know how to fish? " Spurgte han så bare og lod det ene bryn hæve sig en smule. " Wauw Reign.. That's hurtful.. " Sagde han så bare og placerede kort sin frie hånd ved brystet. Han sendte ham så bare et skævt smil kort efter. " We can go swin - " Han bed sig kort lidt i læben, men nikkede så bare en smule. Det var vel - ja hvert fald varmere end sidst de havde gjort det. Han var trillet væk fra sit egentlige spørgsmål - men det ville helt sikkert dukke op igen senere, for han var nysgerrig omkring det.
" Even though - I don't mind being pale, or staying inside. " Sagde han så lidt - egentlig var det meget fristende at være inde, også selvom vejret som Reign havde sagt var begyndt at blive bedre. " or maybeeee I could show you where... " Han trak kort lidt på den ene skulder før han vendte blikket lidt mod mennesket. " I live? I don't think anyone is home.. " Sagde han så bare med en kort rysten på hovedet. Sean havde trods alt travlt med klanen - så var der måske butleren, men han var ret god til at passe sig selv og kun komme rendende hvis man bad ham om det. Utroligt at en butler kunne være under en slave - men han kom med mad og sådan hvis Razor spurgte efter det. Utroligt.
" Or just walk by - and then.. go somewhere else.. " Tilføjede han så hurtigt. Det var jo også en mulighed. De behøvede ikke gå indenfor.

Reign så hurtigt over på halvdæmonen med et overrasket blik, "me? I can't even imagine. I would never--" men ligegyldig hvor frastødende tanken var, måtte han stoppe sig selv. Det var interessant at sætte sig i sådan en 'hvad hvis'-situation. Havde ikke overvejet det før. Det tog da heller ikke mennesket længe at beslutte sig og ganske enkelt svare, "backrubs." Han kunne sådan set godt lide at lave sin egen mad, og så mente han selv, han lærte ansvar ved at rydde op og gøre rent. Han ville heller aldrig tage en slave med i soveværelset - slaver var trods alt tvunget, mens prostituerede selv havde valgt deres job, så det ville føles helt forkert. Men massager, dem fik han aldrig helt nok af.

Razor bed heldigvis på hans udenomsnak, hvilket lettede Reign nok til ikke engang at blive nervøs over den fornærmende fiskekommentar, han vist havde kommet til at sige. "Sorry. I'm a judgy bastard," endte han bare med at sige med et skuldertræk og begravede sin ene hånd i lommen. Måske havde det været dømmende, men Reign havde lært at fiske af sin far, og det havde både Max og Zac også. Halvdæmonen havde ikke haft en far, der kunne lære ham det, så han gik bare ud fra, at det var en færdighed, han manglede. Tydeligvis ikke. Det var næsten synd - Reign ville godt have haft Razor med ude på en båd. Det kunne de selvfølgelig alligevel, men der ville nu have været noget over at lære ham at fiske samtidig. Ligesom da han havde forsøgt at lære ham at skrive, det havde virkelig fået endorfinerne til at danse.

"You can just stay in the shadows. Keep your paleness," drillede Reign og skævede smilende mod halvdæmonen. Nu han tænkte over det, havde han vist aldrig set drengen være solbrun. Ikke det mindste faktisk. Hans egen hud var heller ikke specielt god til at optage farve, men Razor lå vist under skalaens bund.
Smilet svandt hen, da hans hjem blev nævnt, og Reign kunne allerede mærke, hvordan det fik hans hjerte til at slå hurtigere. "Uh... yeah, I don't think it's a good idea. Let's just head to the library," sagde han og førte blikket frem igen, sikker på at han havde taget det rigtige valg. I fem sekunder i hvert fald for så begyndte Reign at tvivle. Al logik talte imod det, men han var pokkers nysgerrig og ville nok aldrig få den chance igen. Desuden ville det bringe dem tættere på hinanden at vise deres hjem frem - ikke? Og nu han ikke selv havde lyst, kunne dette veje op for det. Selvfølgelig var det ikke decideret Razors hjem, men han boede der og brugte garanteret oceaner af tid der. Sov der, badede der. Reign bed sig i indersiden af læben og spurgte, "you're sure Sean is not home? He's going to murder me if he is."

Han nikkede bare lidt med et lille smil. Acceptabelt. Selvfølgelig ville fyren ikke have en eller anden til at kaste sig på knæ foran ham - tigge om nåde ved at komme op med et hav af mærkelige ting de kunne tilbyde. Det var Reign alt for god til - det var lige før han selv.. Nej måske heller ikke det, selvrespekt havde fyren da alligevel. Razor var heller ikke en nem slave at have, og hvis man fandt det som et problem kunne man fint skille sig af med ham igen.
" Jeez.. Reign - I don't know how to fish. Where did your head go. " Sagde han så bare drillende og puffede til hans overarm. Jo han havde da fanget en fisk før - men det var med bare næver i en sø i skoven engang for - han kunne ikke huske hvornår. Det var måske ikke helt hvad man kalde at fiske - desuden havde det taget mere eller mindre en evighed. Fisk var alt for glatte til tumpede hænder. Man skulle bruge kløer ligesom bjørne.
" Yeea - deep deep in the shadows. I'll just sit there, stare at you from a distance. Not creepy what so ever. " Han rystede hurtigt på hovedet med et lille grin. Solen var rar - i små doser, faktisk var den sol som var her om foråret den bedste. Man blev ikke kogt af varme ved at eksistere - men samtidig gav den alligevel lidt varme og sådan en rar.. frisk følelse.

" Oh..okay.. " Sagde han så lidt og rynkede kort panden. Det begyndte efterhånden at blive en smule forvirrende om hvor de egentlig skulle hen. Gåtur i området, biblioteket eller måske bare - ingenting. Tydeligvis ikke hjem til Razor - også alligevel, Reign virkede til at have skiftet mening alligevel.
Razor rystede kort lidt på hovedet. Og gav kort Reigns hånd et lille klem." Jeez.. Relax - Why would he murder you? You haven't done anything to piss him of - or do you? " Smilet forsvandt et øjeblik. " Is there something you're not telling me, do you have another reason for hating him so much? " Han holdt et øjeblik et stift blik mod Reign før han pillede lidt tænkende ved sin hage. Valgte dog så bare at skubbe det en smule til siden. " Anywaaaay - we'll see. But I don't think so - he's quite busy with the clan and all. If he's home - we'll just, go somewhere else. The library. " Sagde han så bare og trak lidt på den ene skulder. Han rettede kort blikket lidt frem med et overvejende udtryk. Jo, de kunne da hvert fald godt tjekke. Han kunne alligevel vide det før de nåede helt hen til huset.

Alligevel kunne han ikke helt lade være med at vende tilbage til et andet emne.
" Soooo you like backrubs? - Thats something I'm surpose to know - why haven't you told me that? Loud and clear. I can rub your back - Nah.. I will rub your back. If you'll let me that is. " Sagde han så bare med et lille smil om læberne. Han lod sit blik finde Reigns ansigt igen - kun for at lade smilet vokse en smule mere.

En forvirring dukkede op i Reigns ansigt, der snart ændrede sig til flovhed. Åbenbart havde hans hoved alt for travlt til at kunne læse sarkasme lige nu. Selvfølgelig kunne Razor ikke fiske - hvornår skulle han have lært det? Det var tvivlsomt, at han en dag bare havde taget en pause fra sine utallige drab for i stedet at tage på en dejlig fisketur. Dumt. Heldigvis betød det for Reign, at han havde chancen for at lære ham at fiske en dag. Eller bare tage ham med, mens han selv fiskede. Razor kunne så mange ting, han ikke selv kunne, så det ville være rart og kunne vise sig frem med en af de ting, han faktisk ikke kunne finde ud af. Også en af grundene til, at han elskede at lave mad til ham - især den søde af slagsen. Der skulle ingenting til for at imponere drengen.

Reign så undrende på drengen, der begyndte at spørge ind til hans tanker om Sean. "What? No, no, no, I haven't even met the guy. I'm just thinking, you know- a stranger barging into his home like that, completely uninvited. I mean, you invited me but it's not exactly your house so..." forklarede han og skævede ned til deres hænder. Og så var der også lige det faktum, at han havde såret Razor. Nu anede han ikke, om de talte om sådan noget, han vidste ikke engang, om Sean kunne lide Razor mere end blot som en slave. Men hvis det var tilfældet, ville han nok ikke være særlig glad for ham. Reign kendte det selv - havde nogen såret hans egne venner, kunne han helt automatisk ikke lide dem. Ligegyldigt hvor meget eller hvor lidt, han kendte dem.

"Yeah, okay," mumlede han og så frem igen, i tvivl om, hvorvidt han nu gjorde det rigtige eller ej. Livet var kedeligt for dem, der aldrig tog chancer - men hvis man tog de forkerte af slagsen, kunne livet ende hurtigere end lige forventet. Alligevel var han for nysgerrig til at trække sig og valgte derfor bare at holde mund. Emnet blev heldigvis skiftet, og skønt det ikke var noget, Reign kunne se, hvordan det var muligt at gå mere i dyben med, tog han det, der var, og gengældte smilet. "Oh, really? You're going to regret saying that. I can lay there for hours. Especially when getting treated by these," han løftede Razors hånd, mens blikket forvandlede sig til det mere drillende. Dog kun i et øjeblik, før en forundring dukkede op i Reigns ansigt, "your hands are really small, actually. I never realized." Satte sin egen frie hånd op mod halvdæmonens for at sammenligne og smilede mildt for sig selv. "I wonder if you'll stay this small," lod derefter sine fingre glide ind mellem drengens igen, og deres hænder falde ned langs siden, mens smilet fortsat sad som malet henover hans læber, "I would probably cry if you grew taller than me. I like your height." Reign var ikke selv sikker på, om han virkelig fandt dette interessant, eller om hans underbevidsthed forsøgte at få ham til at tænke på nogen andet end den rædsel, de måske snart vandrede ind til. Uanset hvad var det, han sagde, sandt.

" Its fine.. He would have to go through me before hurting you - He's strong yes, but I am too. So don't worry. " Sagde han så bare med et lille smil om læberne. Sean var langt stærkere end Razor - men manden var ikke sådan en der bare lige slog folk ihjel uden tanke bag. Det var trods alt også kun skyldige han havde som mål af dem Razor slog ihjel for ham. " But I have my own room! My space - your space. No one elses space. " Sagde han så bare hurtigt og nikkede en enkelt gang. Så var det også på plads. Måske bare endnu en smart ting at sige for at sørge for at Reign ikke skiftede mening igen inden de nåede frem. Der var dog heldigvis ikke voldsomt langt.

Han rettede blikket lidt mod sin hånd som Reign holdt den op - men kunne så ikke helt lade være med at grine. " Oh really? " han lod hovedet glide lidt på skrå. Han rynkede så hurtigt panden lidt. " I do not! My hands are fine - they fit my body. " Sagde han så bare og skød kort underlæben lidt frem i en bedrøvet grimasse. Ikke fordi han var oprigtig ked af det over det. Det var trods alt sandt nok. Men på den anden side var Razor bare i det hele taget en ret lille person. Han vidste ikke helt hvem han skulle give skylden til - for han havde mødt familie fra sin mors side og de var alle folk i en rimelig standard højde, måske endda til den høje side. Hans far side - der var der Blake - han var også en del højere end Razor. Måske bundede det i sidste ende i shapeshifteren i ham.
" I won't! I'm planning on growing alot you know.. I mean - maybe just to around.. " han så lidt tænkende på Reign men holdt så bare sin hånd lidt oppe omkring til hvor han mente ville være godt. Han fjernede så bare sin hånd igen inden han fik sagt en kommentar til det. " You know what - nevermind, we don't want you to cry so I'll just stay like this a little while longer." Sagde han så bare før han trak lidt på den ene skulder. Han lod så bare den hånd Reign hold smutte mere ind foran sig så han kunne holde den med begge hænder. Det var vel også meget hyggeligt.

" Its right over there.. " Sagde han så da de havde gået længe nok til at man kunne se huset lidt længere fremme på gaden. Han pegede bare kort - om Reign så kunne spore sig ind på det ved så upræcist et spor. Ikke fordi det skilte sig voldsomt meget ud i forhold til de andre flotte huse de havde været forbi. Det var stort og husligt. Eller også var det bare Razor der så et hus som et hus, en hytte som en hytte - en kat som en kat. Lige meget hvad der så end kunne have været anderledes ved lige netop det hus, eller den hytte - eller den kat.
Han lod kort blikket hvile mod Reign, men trak ham så bare med hen til hoveddøren. Lidt lyttende - overvejende om der faktisk kunne være nogen hjemme. Men ved at se ind af de vinduer der var her, lytte efter lyde på den modsatte side af døren eller dufte der kunne komme hvis der var bevægelse eller folk til stede derinde. Nope ingenting.
" You've got nothing to fear! No one is home.. " Sagde han så bare med et lille smil om læberne før han rodede sig frem til en nøgle i sin lomme.
" And by no one I mean, Tim is probably here. He's um.. a butler - and more than that. He does like everything. He even fills up the bath - running around with buckets. He seems quite cool with it though.. " Sagde han så og fik endelig låst dem ind.

Reign kunne ikke lade være med at grine lidt, "wauw, that's big of you." At kysse Razor havde aldrig været så fristende som i det øjeblik. Han var så kær... og sjov... og bare en smule for perfekt til, det var til at holde ud. Nogen gange forstod Reign ikke, hvad han ville med en som ham. Han kunne få alle. Men i stedet for at trykke sit eget ego ned, brugte han energien, mens de gik, på at føle sig taknemmelig. Skævede mod drengens ansigt, når der var mulighed for det, sugede hele hans væsen til sig gennem deres forbundne hænder. At have fundet Razor havde virkelig reddet hans dag. Og selvom det ikke gik så romantisk og smukt, som han havde forventet, havde de startet noget sammen. Ikke det samme som før men i det mindste kunne de snakke og grine med hinanden, hvilket var en god start.

Reign førte hastigt blikket op, da de var ved at være fremme, og scannede hele området. Det var dog ikke til at sige hvilket hus, der var Seans. De var alle sammen kæmpestore og flotte (og garanteret til grin dyre), men ingen af dem skilte sig særligt ud. Først da han blev trukket hen mod en dør, regnede han ud, hvilket hus var det rigtige. Reign følte sig en smule dum over at have haft sådan et specifikt billede i hovedet af husets udseende - stort, mørke toner, sten, dørtag formede som kranier, sorte katte og flagermus i haven, lyde fra de der blev mishandlet i torturkammeret, der havde beliggenhed i kælderen. Men sådan var det ikke, det var faktisk helt normalt at se på. Virkelig flot og luksuriøst men alligevel en smule undervældende, når man vidste, hvem der boede derinde. Sean.
Reign fik en klump i maven af at tænke på ham, og jo tættere de nåede på døren, jo større blev den. Heldigvis lettede Razors ord, og han følte endelig, han kunne trække vejret lidt igen, "that's good. That's really good."

Reign slap endelig halvdæmonens hånd og kørte i stedet sit hår lidt tilbage, som han trådte indenfor. "Sounds like a crappy job," Reign førte blikket rundt i rummet og blev mødt af den samme overraskelse, der havde ramt ham udenfor. Der så normalt ud. Hvor var den gigantiske pejs, der tændte op af sig selv? Hvor var malerierne af vrede udseendet personer, hvis øjne fulgte en? Hvor var de ophængte mennesker med livsløse blikke?
"This is," han trådte stille videre. Fandt vejen over til et stort klaver og lod fingrene glide henover tangenterne uden at trykke helt ned på dem, "quite nice, actually. I don't blame you for wanting to stay here, this is great." Reigns hænder undersøgte videre - pillede lidt ved gardinerne, der føltes silkebløde i forhold til til dem, de havde ophængt derhjemme, rørte ved en vase med et snørklet mønster på, der sikkert ville koste Reign en årsløn. "Wauw, look at this!" sagde han måbende og trådte hen til en glasmontre med diverse ting i. Alt fra noget, der lignede en gigantisk tand - stor nok til at være en drages - til en halskæde med en sten på på størrelse med Reigns næve. Han gloede ned på tingene med stjerner i øjnene, "amazing..."

Selv hvis Sean havde været hjemme - så tvivlede han faktisk ikke på at der ikke ville ske noget ved at han havde en gæst. Så længe det ikke stod i vejen for hvad end Sean forventede af Razor samtidig - og det plejede ikke at være mere end man kunne overskue. Han lukkede døren da Reign var kommet indenfor før han så bare kort selv skævede lidt rundt. Han var selv blevet rimelig overrasket over hvordan det så ud indvendig, i sammenligning til hvad han havde forestillet sig det ville se ud. Han lod kort sine hænder placere sig i sine lommer et øjeblik mens han fulgte Reign lidt med blikket. Det var underligt at se ham her - for det første var det underligt overhovedet at se ham igen. Taget i betragtning af mere eller mindre alting. Men så især lige her? Det var helt - måske en smule - nej bare... Rart.

Han kunne ikke helt lade være med at grine. " You're adorable.." Sagde han så bare med et lidt drillende smil om læben. Men det var sandt - hvert fald efter Razors mening. Sådan som mennesket famlede omkring som et barn i en slik butik. Det var både sødt og sjovt.
" Soooo - I could give you a tour, but.. It's not reaaaally that interesting. Besides the kitchen ofcourse. " Sagde han så bare lidt og vippede kort lidt frem og tilbage på sine fødder. " You could also take a look around yourself - while I shower. I need to do that.. Sort of.." Sagde han så lidt før han lod blikket glide lidt ned over sig selv. Stadig iført en rimelig blodig påklædning.
" Not that you're not welcome to join me - you are, but.. " Sagde han så bare og trak kort lidt på skuldrende med et lille grin. Han lod kort blikket finde vej mod indgangen til køkkenet. " You know what.. I'll hurry. Maybe not take a full blown awesome hot shower. Just.. Yea - Take whatever you want in the kitchen.. Just probably noooot touch.. No nevermind.. Go ahead. " Sagde han så hurtigt før han forsvandt væk fra rummet og op af trappen.

" My room is the one with the broken door if you get bored of waiting! " Sagde han så bare højt på sin vej op af trappen. Sandt nok, der var en lang flænge i hans dør - en skade han ikke selv ville kendes ved, selvom han godt var klar over at det var hans skyld. En aften hvor alt var blevet for meget og vreden havde boblet over. Heldigvis var det bare en dør det var gået ud over og ikke den stakkels butler eller lignende. Inden længe forsvandt han ned af gangen mod badeværelset. Han behøvede måske slet ikke tage et bad, bare lige vaske sig og skifte tøj - så ville det nok være okay. Han ville desuden hellere være sammen med Reign - og ikke bade lade ham lalle rundt i et fremmed hus for evigt. Razor ville sikkert hurtigt kunne døse hen i et varmt bad. At lade Reign komme med var også en mulighed. Men ville han mon overhovedet det. Razor gik kort i stå i døren indtil badeværelset og stirrede et sekund bare ud i luften. Dog gik han derind kort efter. Hurtigt færdig, hurtigt tilbage til Reign.

Reign så først op fra den fascinerende samling, da Razor nævnte en rundvisning. Måske ville det være bedst at blive vist rundt - at gå rundt alene i et så stort hus var som at famle rundt i mørke. Men inden han kunne nå at svare, tog halvdæmonen beslutningen for ham, og han kunne ikke være mere enig i, at et bad virkede som den rette ting lige nu. Det var fristende at gå med. Behøvede ikke engang slutte sig til drengen i badet, bare se ham - uden tøj på. Det var nok. På den anden side kunne det hurtigt ende akavet, og eftersom Reign endelig var begyndt at føle sig mere rolig og tilpas, stod det ikke øverst på ønskelisten lige nu. Derfor lod han ham gå.
"Go ahead, I'll just keep staring at- everything," han sendte Razor et smil på vejen op af trappen og lod først blikket forlade området, da han var helt væk.

Nu til den guideløse rundvisning. Reign tog imod halvdæmonens råd om køkkenet og smuttede derud først. Det var nemt at se, det tilhørte en velhavende person. Ikke blot fordi det var stort, men fordi det samtidig var så rent. Hvis man kunne holde noget så skinnende og poleret som dette, måtte man enten have endeløse timer til rengøring eller have nogen til at gøre det for sig. Slaver, butlere, tjenestefolk... hvad der nu lige faldt i ens smag.
Reign fulgte den store ø, der befandt sig i midten af rummet og endte i den modsatte ende af lokalet. Sprang så nærmest op i forskrækkelse, da en dør blev åbnet, for bare at opdage det var en af tjenestefolkene, der sendte ham et hurtigt blik men ellers bare gik videre. Reign pustede ud og rystede på hovedet af sig selv. Hvorfor var han så nervøs? Troede han, at Sean ville træde ind og rive hovedet af ham? Det var latterligt.

Han fortsatte lidt videre. Ville egentlig gerne se hele huset, hvert et rum, hver hemmelig krog, men følte også han snagede som en i helvede - derfor fulgte han endnu engang Razors råd og gik ovenpå for at finde denne ødelagte dør, der var blevet nævnt. Og trods de mange døre, der var at se i huset, var den ind til Razors rum ikke til at tage fejl af. Flængen i den skilte sig ud som et værre rod i forhold til alt det andet, der var så finpoleret, at det næsten var til at kaste op over - på den gode måde.
Reign så sig lidt omkring og følte sig i et kort sekund som en indbrudstyv, inden han trådte ind og blev mødt af endnu et rent og rart rum. Selv henne fra døren kunne man se udsigten fra det ene store vindue, der prydede den modsatte væg. Nabohuset lå godt nok tæt på men skyggede alligevel ikke spor for synet udover Terrorville, der godt nok var et snobbet og til grin formelt sted men samtidig uendelig smukt og velholdt. Han gik hen og trak gardinet en anelse mere til side for at få alt lys ind i rummet og vendte sig for at se resten. Ikke at der var meget at se på. Et skab og en seng. Selvom Razor boede der var det tydeligt, at han ikke så at sige var en del af familien.
Reign satte sig på kanten af sengen og kunne mærke, hvordan han allerede blev jaloux. Så blød og stor - ikke gigantisk men større end hans derhjemme og med mere end nok plads til en så lille person som Razor. Han skubbede skoene af ved hjælp af fødderne og lagde sig ned for helt naturligt at lade et langt, tilfredst suk ud. Lænede hovedet op af de mange puder, der lå perfekt placeret uden med så meget som en rynke på sig, hvilket gjorde det ellers lidt anonyme rum lidt luksuriøst, og lod fingrene glide henover sengetæppet, inden han bevægede sig ind under både det og dynen, mens puderne dumpede ned i hovedet på ham og dækkede ham helt til i et paradis af blødhed. Tanken om at Razor lå der og sov - måske ikke hver nat men nogle nætter - både irriterede Reign men gjorde ham samtidig sindssygt glad. Drengen kunne sove trygt og varmt, havde et sted at have sit tøj, var generelt i sikkerhed. Men samtidig sov han så tæt på en mand, der i teorien ejede enhver rettighed til ham, kunne gøre lige ved han ville, og som gjorde lige hvad han ville. Halvdæmonen fortjente at have tag over hovedet, men hvorfor skulle han absolut dele det med en mand, som Reign foragtede? Det var ikke retfærdigt.

En så simpelt ting som at vaske sig fri for blod, blev pludselig meget mere kompliceret. - Af en eller anden grund. Han stod et øjeblik bare og gloede ud i luften. Måske fordi det gik op for ham at han havde slæbt Reign med hjem - det menneske han ellers havde sagt han ikke ville se igen. Han bragte alt for mange følelser frem i Razor og det var noget han ellers mente han havde lagt på hylden. Oh well - man blev vel overrasket over sine beslutninger. Det var hvert fald hvad han var, men ligefrem at slæbe ham med herhen? Han måtte da være bims.
Efter en kort rysten på hovedet fik han endelig taget sig helt sammen. Tøjet var det første der røg. Selvom han burde, så var det at ligge tøjet hvor vasketøj normalt blev placeret, alt for stort et projekt og det blev i stedet bare efterladt på gulvet. Han fik derefter vasket blodet af sig - hvert fald alt hvad han selv kunne se. Hvilket forhåbentlig var det hele. Han havde forhen ikke gjort så meget ud af egentlig at skulle være ren efter at have været dækket i blod. Men måske var det bare blevet lidt mere et krav efter at have været flyttet ind her. Man vidste trods alt aldrig rigtig hvad der stod på programmet.
Han lod kort blikket smutte ned over sig selv en sidste gang. Heldigvis var han ikke selv den der havde efterladt blodspor på sig - blå mærker var det eneste der som sådan var på hans krop der sådan gav udtryk for at han ikke var helt forsigtig på benene - altså når man så bort fra alle de gamle ar han bar rundt på. Men ikke mere blod - det var vidst også hele ideen ved at vaske sig ren.

Kun iført underbukser forlod han badeværelset og fandt sin vej tilbage til sit værelse hvor han kunne finde tøj. Han var meget målrettet og hurtigt henne ved skabet før han skubbede den ene låge op. " I use to hide in the closet back at the orphanage so that I could sneak out to the kitchen while everyone else ate in the dining room. I got the good stuff, right from the kitchen.. Adult people always save the best for them selves. They think children dosen't know - but they know.. " Sagde han så bare med et lille grin før han gik lidt i stå. Duften i rummet afslørede at Reign var der, men hvor. Razor rynkede kort panden et øjeblik men lod så blikket flakke hen på sengen før han kort kløede sig lidt i håret.

" Did you die? Make a sound if you're dead!.. " Sagde han så og bed sig kort lidt i læben. Han prikkede kort lidt til en pude på sengen før han lod hovedet glide en smule på skrå. Han kunne meget vel være druknet fuldstændig i puder. Han kløede sig så kort lidt i nakken før et lille grin forlod hans læber. Han endte dog med bare at sætte sig på sengen - eller på Reign, nok mest på Reign, eftersom Reign lå på sengen og var lidt i vejen for at Razor kunne sætte sig på den lige der hvor han ville sætte sig.
" Mhmm... I think I have a new favorite pillow.. " Sagde han så bare med et lille smil og læben før han lod blikket glide rundt i rummet med et veltilfreds blik. Han kunne ligeså godt sætte pris på at Reign var her i stedet for at sætte spørgsmålstegn ved det. Det ville på den anden side også være dumt at sende ham væk nu hvor han mere eller mindre lige havde fået en chance mere. Det var sikkert nemt nok hvis man lagde alt i at se bort fra hvad der var sket og starte på en frisk. Han vidste jo godt hvad han følte for fyren. Hvorfor lade det falde til jorden? Nej det skulle dyrkes. Ingen tvivl om at der kunne være en træls stemning mellem dem engang imellem - men der fandtes jo også de helt ekstremt gode øjeblikke og de var sådan set det hele værd.

Helt uden at lægge mærke til det, var Reigns øjne faldet i. Med alt tøjet på, varmen fra dynen og solen bagende ind på ham føltes det helt sommerligt at ligge der. Han kunne ikke vente til sommeren. Høj sol og varme var det bedste i verden - så behøvede man ikke at gå med store, tykke jakker mere, man kunne gå i stort set ingenting. Selv Razor, der generelt ikke var særlig god til at klæde sig efter årstiderne, ville være nødsaget til at smide noget af tøjet.
Med den tanke kunne Reign uden problemer falde i søvn og lade sig suge ind i nogle søde, søde drømme, hvis det ikke havde været for halvdæmonens stemme, der afbrød den lumre tankestrøm. Han ville normalt komme op med sig i stedet for at blive liggende som et andet barn i en anden persons seng, men det var simpelthen for varmt og behageligt. Desuden havde han arbejdet hele natten og var træt, og det vidste Razor, da han inviterede ham hjem.

Alligevel vakte drengens ord nysgerrigheden frem. "You were--" Reigns spørgsmål, der druknede lidt i puderne, blev afbrudt, da Razor slog pusten ud af ham ved at sætte sig ovenpå ham. Ikke at knægten var tung, det var blot uventet.
Han lod hænderne finde ud af dynens omfavnelse og skubbede et par puder væk, så der var frit udsyn til halvdæmonen, der så ud til at have fundet en god plads. "Are you objectifying me?" Reign hævede et øjenbryn men smilede så drilsk og lod sin ene hånd finde drengens ben, mens han fik nogle seriøse flashbacks til, når Django brød reglerne og hoppede op i sengen for at sove ved siden af sin ejer. Den måtte ikke, og ofte skubbede Reign den også ned, men sommetider- sommetider var han for træt, og Django var alt for sød og endte med at få en nussetur i stedet for et skub.
"You never told me you were in an orphanage," færdiggjorde han endelig sætningen fra før og løftede sig en smule op for at hvile på sin ene underarm. Blikket lå på Razor, mens fingerspidserne gled ned over hans læg, "was it before you became a slave the first time?" Ligegyldigt hvor meget nyt han lærte om Razor, var der altid mere. Måske var det en af de ting, der var så dragende ved ham - Reign elskede bøger, og drengen var lidt som en helt ny bog med et uendeligt antal kapitler.

Han trommede bare lidt med fingrene mod dynen der stadig var mellem ham og Reign.
" I guess I am. But the fact that you're my favorite object? Wouldn't that kind of make it - you know.. a good thing?" spurgte han så bare lidt med et skævt smil om læben. Han lod blikket hvile lidt mod Reign der var kommet lidt til syne mellem mængden af puder. Hans i dette øjeblik mere dejlige ansigt end hvad han ellers havde husket fra for få øjeblikke siden. Hans hånd fandt Reigns hånd der havde fundet hans ben - kun fordi det var lige til og resten af ham var gemt en smule væk. Måske han bare var en favorit person - og ting - og.. væsen og.. Bare i top 1 over hvad han synes mest om. Selv hvis han prøvede ikke at mene sådan. Et lille smil bredte sig over hans læber.

" Mmmm - No.. You're right, I actually haven't told you. But yea - before that. Not for long though. I was a uuumm.. Complicated kid. " Sagde han så bare lidt og rynkede kort næsen en smule. Hvis kompliceret overhovedet kunne beskrive det. De havde hvert fald givet op på ham nærmest før han var blevet en del af stedet. Heldigvis endte han jo så et sted der udnyttede hans særheder og - uheldigvis for andre, havde gjort ham til den han var blevet til nu.
" That was before I learned about anything. I mean - It was the time where my fascination for eyes showed itself. But I didn't kill anyone though. I think. I paralyzed a girl who tried to kiss me once. " Sagde han så lidt og kneb kort øjnene lidt sammen. Han sendte så bare Reign et halv skævt smil.
" I guess you're kinda lucky - You've got the right to kiss me, I won't bite you for doing that. At least not that hard. " Sagde han så bare lidt med et lille grin. Det var egentlig ikke fordi der var mange minder fra den gang, men nogle ting huskede han da. Det var ikke fordi det havde været forfærdeligt, Razor var bare ikke blevet mødt i hvad han var og det havde gjort tingene svært. Men så snart han blev forstået af den mand der fik ham til sig - well, så havde alting ændret sig. Han trak så bare kort lidt på den ene skulder.
" I don't think I would've liked you back then. Or maybe I would - you don't talk much, thats pretty convenient if you're like me and talk alot. Then people don't interupt and stuff like that. Even though now - I kinda like when you talk. Mmm - even when it dosen't make any sense. " Sagde han så bare lidt, dog med et lidt drillende smil.
" Have you changed alot since you were a kid? Or? 'Cause you could have been the exact same as you are now - but then again, a tiny rebel Reign wouldn't come as a surprise either.. " Sagde han så bare lidt og rystede en smule på hovedet. Han endte så bare med at lade sig trille ned og ligge ved siden af Reign. Dog stadig med blikket rettet mod hans ansigt. Reign kunne have været hvilken som helst type lille dreng. Måske var han i virkeligheden slet ikke så nede på jorden - det var bare noget det mere voksne liv havde tvunget ham til at være.

Reign skulle til at komme med en flabet kommentar men nåede at ombestemme sig og ville i stedet bare se overrasket ud, indtil han fandt ud af, at dette var umuligt, og blot lod være med at reagere. Det var ikke overraskende overhovedet, at Razor havde været et underligt, underligt barn. Han var trods alt stadigvæk en underlig, underlig teenager, og Reign kunne ikke se, hvordan det nogensinde ville ændre sig, selv ikke når han ramte voksenalderen. Børn var fantastiske, men de kunne også være nogle manipulerende, kontrollerende og højlydte små djævle, når de var på krigsstien. Han havde aldrig mødt andet end menneskebørn og kunne derfor ikke dømme men havde alligevel på fornemmelsen, at dæmonunger kunne få dem til at ligne engle ved siden af. Især sådan nogle som Razor, der aldrig havde lært om manerer, normer eller bare modtaget helt basis opdragelse. Stakkels børnehjem.

Reign kunne til gengæld ikke lade være med at grine lidt af kyssekommentaren, og hele scenen kørte i hans hoved - det var overraskende let at forestille sig mini-Razor bide en stakkels lille pige, der havde brændt sig varm på ham. "I know, I know, I'm extremely blessed," sagde han, da latteren var ved at falde til ro igen, og tårerne blev tørret væk fra øjenkrogen. Men selvom det var ment som en joke, var der også sandhed i det, og Reign så frem til igen at kunne gøre krav på de læber, der stadig burde være hans.
Han overvejede et sekund at protestere men måtte smide håndklædet i ringen, inden kampen var begyndt. Selvfølgelig ville de ikke have kunnet med hinanden, hvis de begge havde været børn. Reign var lige det ældre end Razor, så han ville have set ham som et lille, irriterende stykke snask, der var alt for umodent til ham, og Razor ville ikke have overlevet i mere end et sekund i Reigns ordinære selskab, selv hvis han prøvede. "I think we would've been enemies - at first at least. Did I ever tell you about how annoying I thought Max was a first? I couldn't stand him," han smilede ved tanken og overværede Razor finde vej ned til hans side. Håbet om at de måske kunne sove i samme seng ved siden af hinanden, begyndte allerede lige så stille at spire - en banal og simpel drøm, men det var efterhånden lang tid siden, han havde fået lov til at vågne op til det ansigt.

Reign lod sig dumpe ned igen og lod sin nu frie hånd slutte sig til den anden og svøbe sig om Razors hånd, kærtegne den med små strøg i håndfladen. "Well, I was... I don't know, I really liked reading even back then but at the same time I was obsessed with showing my dad that I was this super manly man. Which is stupid 'cause my dad is anything but manly. He's kind of a dork actually," han smilede lidt og vendte tilbage til sit mere eftertænksomme jeg, "I don't think I went through any weird phases. I mean, all teenagers are a bit rebellious at some point of their life but mine was very subtle." Igen fangede Reign sig selv i at virke ordinær, flad og ren og skær kedelig. Bortset fra vreden til sine forældres fascination til andre racer, havde han været et næsten perfekt barn at opdrage. Det var dødsygt for en som Razor.
Han afbrød sin egen tankestrøm og smilede let hen til halvdæmonen, "I wonder if you're in a phase now. You're still a teenager - rebellious, crazy, daring, fun-loving. Maybe in a couple of years you'll be a completely different person. Maybe you'll even loose the collar." Det ville være ærgerligt at miste Razor til voksenlivet, men samtidig ville lidt modenhed ikke ødelægge ham. Han ville stadig være Razor. "Please, don't change completely, though. Crazy fits you," smilet blev en tand bredere.

" You did? But Max is super cool.. " mumlede han så bare lidt. Han kunne ikke forestille sig at det var muligt ikke at synes om Max. Godt nok havde Razors forhold til den fyr været en smule tvunget accept fra begyndelsen - men egentlig havde det slet ikke været så svært som man skulle tro. Han lod blikket hvile lidt overvejende mod Reign ansigt. Men så på den anden side kunne det jo meget vel være at Max havde ændret sig. Han var en speciel en - men måske han havde været endnu mere ved siden af som barn.
Han lyttede til hvad Reign sagde mens effekten fra de små kærtegn i hans hånd var som at kæle for et dyr. Nærmest magisk hvor rolig man kunne blive på så få sekunder. " I think you're manly. Maybe not the 'I go to war and die for my people' kind of man, or the 'Let me build you a house' kind of man. But theee 'Home is where my heart is' - 'Your best is good enough' - 'You look hungry let me cook you dinner' - kind of man. Kind - but manly. " Han kneb kort øjnene lidt sammen men nikkede så bare en smule. Yea - Reign var da rimelig mandig. Ikke den typiske mand - men en mand.

Han lod kort fingrene finde vejen op til halsbåndet, men fjernede dem igen kort efter før han så bare gjorde sig den frihed at skubbe sig ind under dynen til Reign.
" Maybe - but to be honest I haven't changed much from when I was a kid. And I doubt that that would change. Changing is weird. I've done my part for while. " Sagde han så bare. Han havde ændret sig utroligt meget bare det seneste år - så meget at det nærmest var til at få hovedpine over. Han havde efterhånden fundet ud af at tænke på det ikke var smart. Noget i ham blev pist mens andet var godt tilfreds - det var ikke til at finde ud af.
" Besides - change is kinda scary. I don't wanna go to the same boring work every morning - walk around invincible in the crowd. Polish my non-excisting shoes just for the sake of people not thinking that I'm something - someone I'm not. Everyday life changes people, in odd ways. Making them almost disappear. " Sagde han så lidt og lukkede øjnene et øjeblik. Dog med et lille smil om læberne.
" I see it everyday - husbond goes to work - husbond comes home. Same look in the eyes every day. He smiles at the young ladies passing by. But only for their approval. A homeless man sitting at the exact same spot every day and every night. - It's almost like they're just waiting for something to happen - instead of actually making it happen. " Sagde han så og rettede blikket lidt mod Reign med et skævt smil om læben.
Han lagde sig lidt bedre til rette - det var alligevel noget mere rart at være under dynen. Varmt og dejligt. Han kunne også bare have taget tøj på - men nej. " You've changed - you're not in that circle anymore. If you were you wouldn't be here. Maybe your should also have the goal to fight a pirate. Or just meet one. " Tilføjede han så bare med et smil - bare lige for at understrege at Reign altså ikke var i den kategori af usynlige borgere med kedelige mønstre eller cirkler af et hverdags liv. Han vidste godt hvad Reigns drøm var - i sidste ende ville han vel egentlig gøre alt for at det ikke var noget der skete. Det var en drøm Reign havde bygget op i sit snæversynet liv. Men hvis forandringer var gode - så burde den drøm ændres. Reign burde ikke isolere sig i en verden kun med mennesker. Der ville Razor jo ikke kunne være med.

Reign havde stadig svært ved at forstå, hvordan sådan nogle kloge ord kunne forlade drengens mund nogle gange. Det indeholdte ikke intelligente lange fraser med en symbolsk dybere mening bag, men alligevel var det det helt perfekte at sige. Reign var for længst kommet sig over sin 'jeg er stærk, lad mig bære den der for dig!'-fase og havde omfavnet livet som en bogorm, der samtidig vidste, hvordan man smækkede en rimelig lækker citronkage sammen. Men at få at vide, at Razor syntes, han var mandig alligevel, fik en varme til at sprede sig rundt i hans krop, og skønt han havde lyst til at sige en masse, endte det i et simpelt, "thanks," i en lav, næsten hviskende tone, der alligevel formåede at udtrykke den oprigtige taknemmelighed, han følte. Reign kunne godt sige i lige måde men følte ikke, det var nødvendigt. Razor var ikke en mand endnu, og udseendesmæssigt kunne han stadig sammenlignes med en dreng. Alligevel var han mandig, virkelig mandig; modig, villig til at sætte alt på spil for dem han elskede, stærk, beslutsom, frygtløs, eventyrlysten. Alle de egenskaber som den typiske boghelt ejede.

Varmen steg da halvdæmonen sluttede sig til mennesket under dynen, og trods Reign elskede varme, blev det alligevel en tand for meget. At rykke sig var dog ikke en mulighed - selskabet var for godt under dynen, og muligheden for håndnusning for fristende. "Change can be good. Sometimes," rettede han på Razor, forsigtigt for ikke at starte et potentielt skænderi over noget så trivielt. Alle ændrede sig gennem livet - holdninger, måden at tale på, måden at anskue ting på. Man blev forelsket og kunne ende med at hade selv samme person og finde en helt anden, der havde alt det, den første ikke havde. Store drømme om karrieremål, rejser, bedrifter, der kunne smides i skraldspanden senere hen. Alt ændrede sig, intet var statisk.

Inklusive Reigns hverdage, der ofte fandt en skør drejning. Dette var dog ikke noget, han ønskede - faktisk var antallet af stille og rolige dage, hvor han kunne tage på arbejde og derefter tage hjem igen uden stress og jag, ved at drive ham til vanvid. Ud fra de ting, Razor sagde, kunne det kun konkluderes, at han slet ikke var til sådan nogle dage, og Reign forstod det ikke. Havde han aldrig nogensinde haft en banal og afslappende dag, hvor han blot fulgte det faste skema uden at tænke videre over det? Nej? Det lød udmattende, han ville selv have været daset om af stress, hvis han skulle leve sådan. "I do go to work almost everyday, though. Would've probably gone straight home, too, if I hadn't had to go look for you," et lille smil blev fremtvunget. Det var sødt, at Razor troede, Reign skilte sig ud fra mængden, men sandheden var, at det gjorde han ikke. Måske havde halvdæmonen svært ved at se det, fordi Reign var en speciel person for ham, og man ønskede aldrig at stemple de specielle personer, man elskede, som ordinære.

"You should definitely go meet a pirate soon, though," skyndte han sig at sige, inden det hele blev for seriøst og slap drengens hænder for i stedet at svøbe armene om ham, "until then, I could be your pirate. I could dress up, we could do a bit of naughty roleplaying. You gotta practice before meeting an actual pirate - I heard they get easily offended." Reign smilede drilsk og placerede et kys på Razors næseryg, inden han lod sit ansigt begrave sig i drengens hår. Havde langt fra regnet med, at de ville ende så tæt så kort tid efter, han faktisk fandt ham. Noget af intimiteten var gemt væk, og nervøsiteten for at sige det forkerte forsvandt vist aldrig helt, men det var bedre, end han nogensinde havde kunnet håbe på. "I'm really sad I lost your bucket list in the fire. There were some good things on there. I vaguely remember something about petting a dragon," mumlede Reign og kærtegnede samtidig svajet på drengens ryg.

Razor var ikke klar til at ændre sig, slet ikke - måske han burde - bare en smule. Men nej - han var afhængig af begge sider af sig selv. Han ville i sidste ende sikkert blive forfærdelig at være i selskab med hvis han konstant var den søde side af sig selv. Og han vidste at ingen brød sig om den dæmoniske side. Men det var en ting han nu også godt kunne lide, så længe han bare formåede at holde den på et minimum - så den ikke dominerede hele hans eksistens og udryddede alle omkring ham fordi - han havde trods alt lært at der var personer i hans liv han gerne ville beholde. Noget han vidste dæmonen ikke var enig i - så det galt om at holde den nede, men stadig lade den få sin vilje engang imellem. Det havde dog resulteret i at han havde mistet kontrollen - Reign havde oplevet det. Det kunne være en smule voldsomt og han vidste ikke engang helt selv hvordan han kom til fornuft når han var i det.
" Mmmm you probably would. But you didn't and you still have a dream about stuff outside Firewood. You don't seem to scared about your life taking a turn that you didn't expect.. " Sagde han så bare lidt, dog lidt mumlende men stadig med et lille smil om læben. Ingen tvivl om at Reign verden og liv var enormt kedeligt i forhold til Razors verden - hvis man så på det med Razors øjne. Selvfølgelig var der folk der nød 'kedeligt' og var helt tilfredse med det, men det var en simpel tankegang Razor ikke kunne sætte sig ind i.

Razor lod sig per automatik komme helt tæt på Reign - ansigtet ind mod fyrens hals hvor den velkendte men savnede duft for alvor kunne duftes. Meget savnet - han kunne slet ikke helt få tankerne omkring hvor længe de egentlig havde været fra hinanden - også var de blevet skilt på den måde de var. I et skænderi, afslutning på noget der ellers skulle have været godt.
" Mmmh.. You would make a pretty sexy pirate.. " mumlede han så bare lidt med et lille grin. " Wouldn't mind that.. " tilføjede han et øjeblik efter før han lod øjnene glide i igen. Faktisk var det slet ikke en dårlig idé - okay måske hele rollespils delen var en smule mærkeligt - men alligevel lidt sjovt. Razor kunne sagtens forestille sig det. Reign klædt som en pirat - den accent man havde hørt de skulle have - lugten af alkohol. Måske ville det faktisk slet ikke være helt dårligt at opleve det.

" We can make a new one.. Maybe.. " Sagde han så bare lidt og rettede blikket lidt mod Reigns ansigt. Så tæt på. Han bed sig kort lidt i læben men lod dem så bare få et lille smil frem. Han betragtede i stilhed et øjeblik Reigns ansigt. Men lod sig så bare putte ind til mennesket igen, både med arme og ben viklet omkring fyren. Som om det ikke var varmt nok i forvejen - så kunne Reign vel godt magte lidt mere varme. Han havde det dog sikkert endnu mere varmt end Razor allerede havde - for Reign havde trods alt tøj på.
" I've missed you.. " mumlede han så bare ind mod fyrens hals, men placerede så bare et lille kys mod hans hals - efterfulgt af endnu et lille kys også et mere lidt tættere op mod hans øre. Alt imens han lod næsen være den der guidede ham vejen ved duft. Dejlig duft.
" Alot.. " tilføjede han så lidt efter, og rettede endelig blikket mod Reigns øjne da han alligevel havde valgt ikke at begrave sig helt i fyrens eksistens. Det var svært at lade være - for svært. De var så tæt - lige der. Hvorfor overhovedet forsøge at lade være? Hvad var det værste der kunne ske.. - Grådig som han var gjorde han sig den frihed at stjæle et kys, en smule diskret - men han gjorde det alligevel. Placerede sine læber mod Reigns og håbede på at det ikke var et helt forfærdeligt træk.

"Mhm," mumlede Reign bare ud som svar med et blankt blik stirrende frem for sig henne på skabet. Men det ville ikke være det samme at lave en ny. Egentlig var han lidt ligeglad med, hvad der stod på listen - han ville blot have et minde, noget der kunne hjælpe ham til at huske hvor godt, de havde det før. 'Godt' var måske en overdrivelse, der var altid et eller andet galt mellem dem, komplikationer dukkede op, drama blev skabt - men deres ikke-dårlige stunder sammen var til gengæld de mest magiske, Reign nogensinde havde oplevet. Og noget i ham var rædselsslagen for, at det nu var forsvundet og aldrig ville komme tilbage. De kunne godt finde sammen igen, men hvis ikke magien var der, kunne det være ligegyldigt. Den lille lap papir, hvorpå Razor havde skrevet hans navn for allerførste - og eneste - gang; den ville han gøre alt for at få tilbage, den kunne hjælpe ham med at erindre.

Tankerne blev afbrudt af drengens ord. De sendte en varme igennem Reigns allerede varme krop men blandede sig snart med en let kulde fra de kuldegysninger, han fik af kyssene. Alt for mange følelser på én gang, det var næsten ikke til at holde ud - og alligevel var det fantastisk, han havde ikke ladet sig selv føle specielt meget, siden han gik fra halvdæmonen. Holdt det inde, gemt dem væk, hvilket kun resulterede i, at de havde lyst til at springe frem nu, allesammen, samtidig. Han havde lyst til at grine og tude på én gang.
Tomheden i Reigns blik forsvandt endelig, og han kiggede tilbage på Razor. Havde mest af alt lyst til at undskylde igen og igen og igen, men det ville bare ende med at være pisse irriterende for drengen, der trods alt allerede havde taget imod undskyldningen fra før.

Desuden glemte han alt om undskyldninger, grin og gråd, da Razors læber mødte hans. Glemte også helt at mærke efter, hvad intentionen var - om det blot var ment som en lille, kærlig gestus, eller som en intim stund for dem - før han havde begravet sine fingre i drengens hår for at holde ham, hvor han var, og med knirken fra madrassen under dem havde flyttet sig ovenpå ham. Reign spiste grådigt af halvdæmonens læber og kunne slet ikke give slip, nu de var igang. Først da det gik op for ham, at der var en god mulighed for, at han kvalte den stakkels dreng i sine kys, rullede han væk og om på ryggen - trak dog Razor med sig, så han havde plads ovenpå.
Reign glemte næsten at trække vejret, så hans krop måtte minde ham om det og tvang ham til at bryde deres læber. Han trak halvdæmonen længere op, så der var mulighed for at lægge panden ind mod adamsæblet og mærke pulsen. Imens fandt armene vej ned af drengen og lå svunget om hans lænd. Og trods Reign lige havde sagt til sig selv, han ikke ville gøre det, hviskede han alligevel, "I'm so sorry I left you..."

Reign havde ikke grebet om ham og skubbet ham ud af sengen eller trukket sig væk i et forarget udtryk. Ingenting der kunne lede Razor i retning af at kysset var en dårlig idé. Tværtimod. Lige præcis som han havde håbet. Reign gengældte det - nej han mere end gengældte det og det var præcis hvad Razor havde brug for, præcis hvad han ville have. Grådighed var en dyd - det gjorde det lige den tand mere virkeligt og den tand bedre. Intet uskyldighed over det. Ingen af dem var uskyldige - de havde begge været nogle idioter og hvad bedre var der end at kysse det ud af verden?
Han følte sig ikke kvalt! - Tværtimod. - Han holdt da gerne vejret for mere. Lige så hurtigt som Reign havde stjålet pladsen over Razor. Havde Razors hænder stjålet sig retten til at befamle menneskets krop. Den ene op langs hans arm og videre om i hans nakke kun for at kunne holde ham tættere på - sørge for at det ikke var et kys der stoppede lige så hurtigt at det var begyndt. Ikke fordi Reign gav udtryk for at det var hans intention. mens den anden var ved hans bryst, og kort efter mave - men så tilbage mod hans bryst. Nemmere at komme til på nuværende tidspunkt.

Han lod sine fingre snog sig omkring i Reigns hår så snart han var placeret øverst. Dog uden at lade der gå lang tid mellem at deres læber havde kontakt. Han var ikke selv en tand mindre grådig. Hvis end ikke mere. Varmen var steget ham til hovedet og gjorde det nærmest umuligt at rive sig væk fra det. Heller ikke selvom Reign brød kysset. Det var så svært at lade være. Han spændte kort i kæben og måtte bide sig i læben for at holde sig tilbage for bare at kysse ham igen. Han kunne ikke helt lade være med at smile lidt.
" You know - Actually, I was the one leaving you.. " Sagde han så bare lidt og lod kort blikket hvile mod Reign. Det var vel ikke helt løgn. En ting var at det vel var Reign der verbalt havde cuttet dem af - men Razor havde været den der havde forladt Reign, han var den der var vendt om og gået sin vej - sendt væk eller ej. Han kunne have blevet i sit normale jeg og kastet sig på jorden ved Reign - tigget og bedt om ikke at blive afvist på den måde. Men det havde han ikke gjort - sikkert fordi han ikke havde følt det i det øjeblik i den situation de havde stået i. Alt det kunne dog være helt lige gyldigt. Dette kunne skylle det væk på split sekunder.

Han sendte Reign et lille smil men trak så bare kort lidt på den ene skulder før han kyssede ham igen. Det var startet - han kunne ikke lade være. Om det var en blanding af hans efterhånden nærmest uafbrudte manglende kontrol over alt hvad der foregik i ham - eller om tiltrækningen til Reign virkelig bare var så utrolig gennemtrængende at der ingen chance var for at han kunne lade ham være nu hvor han var lige her. Det var nok en god blanding af begge dele. Men alting arbejdede på højtryk. Følelser - Flere følelser - Lyst. Det hele, det føltes så godt. Han havde manglet Reign - hans krop og sind måtte være afhængig af ham. Der kunne ikke være anden årsag til hvorfor hele verden pludselig virkelig så enkel og lige til. Hvorfor trætheden på et øjeblik kunne forsvinde og bringe ham til at have det som han havde nu - højt over skyerne. Drømmen om at flyve - well, dette måtte være den.

"Only 'cause I asked you to," svarede Reign igen. Hans bryst knugede sig sammen bare ved tanken, så det var endnu være at sige det højt - at han havde bedt Razor om at gå. Det havde været hans skyld. Selvfølgelig havde de begge til tider været nogle klaphatte, men tråden var knækket for Reign, og han havde givet op, mens Razor stadig kæmpede. Hans skyld.
Han tog glædeligt imod det fortsatte kys og endte med at sætte sig op og tvinge drengen med sig. Slap i et øjeblik hans læber for blot at finde dem igen og snart begynde på halsen i stedet. Alt i mennesket sitrede efter at fortsætte, at vise Razor at han godt kunne bringe han nydelse, at han begærede ham mere end nogen anden og stort set altid havde lyst til ham. Samtidig var han udmattet fra nattens arbejde, og det at ligge i en dejlig varm seng gjorde ikke situationen mindre søvndyssende. Nogle gange kunne det være rart bare aldrig at behøve at sove.

"Can I sleep here?" spurgte Reign lavt ud mellem de lette kys, der var nået helt ned til Razors skulder. "It's okay if you say no, I just need to know," blev der tilføjet, inden hans læber vendte tilbage til drengens og langsomt forbandt dem. Der var sket så meget på alt for kort tid, hvilket havde sendt et boost af ekstra energi igennem hans krop, men nu var det ved at være opbrugt, så hvis han ikke kunne sove der, måtte han komme afsted snart for ikke at falde om af træthed et eller andet mærkeligt sted på vej hjem. Ikke at der var langt hjem - heldigvis. En af de ting, der havde været fantastisk ved at flytte ind med Lori; Doomsville virkede bare meget tættere på alting, end Firewood gjorde. Inklusive Razor.

Selskabet af Reign var lige hvad han havde brug for - der var intet bedre. Menneskelighed eller ej. Han kunne ikke benægte hvad han følte for mennesket der var her og at have skubbet til side så længe havde kun bragt ham i flere problemer. Det var som om Reign i sidste ende gav ham mulighed for at føle alt det han frygtede - men på en så fantastisk måde at frygten forsvandt. Især lige nu - hvor det hele virkede så simpelt. Et kys der blev til flere. Varmen i hans krop - nærheden med en anden person. Simpelt. Måske havde hele problemet hele tiden bare været at han tænkte for meget over hvad han ikke ville have - og hvad han ville have - i stedet for bare at lade tingene komme af sig selv.
Han havde svært ved at undvære Reign læber da han talte - også selvom det kun var et kort øjeblik. Men han havde jo savnet dem - savnet ham. Men kyssende Reign valgte at placere ned over hans hals var nu heller ikke dårlige - slet ikke faktisk helt utrolig behagelige.
" Mmm.. Ofcourse I you want to.. " Sagde han så bare lidt med et lille smil og lod kort sit blik glide ned over Reigns ansigt, betragtende. Kun for at lade øjnene glide lidt i igen, placere et par små kys ved fyrens øre og lidt ved hans kæbe.

" But you have to be little spoon.. " Sagde han så bare med et lille grin. Razor havde lyst til at vikle sine arme omkring Reign - holde om ham for evigt og ikke give slip. En tryghed måske - bekræftelse i at Reign her for hans skyld og han var hans. Hvert fald bare lige for en kort stund. Han lod så bare sine læber endelig mødes med Reigns igen. - Holde et kys i mere end et øjeblik. Men så måske alligevel bryde det for at lade sig dumpe ned ved siden af Reign. Holde sin grådighed for Reign på et minimum. Han var selv træt - at evnen var der til at finde skjulte depoter med energi der kunne holde længere end hvad godt var - var måske ikke det rette at gøre lige nu. Hvor svært det så end var at lade være. Men Reign havde trods alt også rent rundt længe udenfor så måske det var smart at sove først - så kunne alt andet komme senere. Hans blik var rettet mod Reigns ansigt men han lod så bare sin hånd smutte lidt op under fyrens trøje hvor fingrende dansede lidt rundt på hans bryst.
" Not that sleep is the most tempting thing right now - but it'll do.. " Sagde han så bare lidt med et lille smil før han kort efter begravede ansigtet ind mod Reigns hals og kyssede ham et par gange der. Trøjen var i vejen for kys ud ved skulderen så han hvilede i stedet bare hagen der et øjeblik. Så mærkeligt men så skønt. Det var jo slet ikke meningen de ikke skulle være i hinandens selskab.

Reign smilede mildt af svaret. Det var godt, det betød at Sean ikke ville være hjemme foreløbig, hvis de bare sådan kunne lægge sig til at sove. Det håbede han da i hvert fald - Razor burde være klog nok til at sende ham afsted, hvis han vidste, at husets ejer ville være hjemme snart. En fremmed mand i ens hus ville være underligt, men en fremmed mand i ens seng i ens hus ville være bizart.
"Again with the objectification," drillede Reign og lod sig dumpe bagud på ryggen igen for så at finde ind til halvdæmonen. Der var ingen tvivl om, at de begge gerne ville have hinanden men var trætte, men det var okay - de skulle nok få oceaner af tid sammen i fremtiden, så lige nu var det helt okay bare at nyde hinandens nærvær.
Reign greb fat i Razors spinkle underarm for at sikre sig, at hans hånd blev, hvor den var - placeret trygt og varmt under trøjen - og nød ellers blot kyssene. Formåede midt i al nydelsen at mumle ud, "mmmh, I know. But I'll be way more energized when I wake up, I promise."

Alt var rart, dejligt, komfortabelt, perfekt - lige indtil en solstråle landede ind på menneskets ansigt og irriterede øjnene, trods de var lukkede. Og selvom Razor lige nu føltes som hans energikilde, den eneste måde at overleve på, skubbede Reign sig lidt væk fra ham og rejste sig for at gå hen og trække gardinet for. Solen kunne stadig ses igennem, så rummet var stadig lyst, men der var ingen irriterende solstråler, og det var det vigtigste.
Reign kunne mærke det igen - den følelse han havde rendt rundt med så længe, mens han havde søgt efter Razor og samtidig været sikker på, at hvis han fandt ham, ville han ikke tage ham tilbage. Blot at være væk fra ham i sekunder - det var forfærdeligt at have denne trang. Umuligt ikke at hungre efter ham. Sommetider var Reign i tvivl om, hvorvidt han overhovedet var forelsket, eller om det bare var en besættelse. Måske begge ting. Kunne man være besat af dem, man var forelsket i? Måske.

Han smed skjorten på gulvet og åbnede samtidig bukserne, der lidt klodset også kom af på vej ned i sengen. Greb fat om Razor og trak grådigt den lille halvdæmon ind til sig. Kom bogstaveligt talt til at sætte kløerne lidt i ham, men det overlevede drengen nok. De havde efterladt så meget på hinanden psykisk, at lidt fysiske kradsemærker ikke burde være et problem. "I've missed you too, by the way..." mumlede Reign lavt og trykkede kort sine læber ind mod sin modparts pande. Temperaturen, nu tøjet var røget af, var meget rarere og gjorde det meget mere udholdeligt at ligge pakket ind i dynen på den måde. Snart bevægede Reign sig ind i drømmeverdenen - for første gang i alt for lang tid med Razor i sin favn.

Han kunne ikke helt lade være med at grine lidt. Yea han måtte nok være en smule mere kreativ - Men Reign kunne ikke sammenlignes med andet end alverdens ting i alverdens situationer. Han var en ener men samtidig alting på en gang. Han holdt om Reign - ikke stramt, men alligevel tæt - meget tæt. Reign skulle ikke være i tvivl om at hvor meget Razor egentlig havde brug for kontakten mellem dem. " Better sleep fast then.. " mumlede han så bare med et lille smil. Han holdt øjnene lukket - det var først da Reign bevægede sig ud fra grebet Razor havde omkring ham, at han åbnede øjnene igen. Han skulle lige til at spørge hvad han skulle - da det helt af sig selv viste sig da Reign trak gardinet for. Selvfølgelig - han havde ikke lige overvejet det. Han havde nu heller ikke lie selv været generet af sol direkte i ansigtet så det var nok derfor. Men det gjorde nu ikke så meget - nu havde han muligheden for at betragte Reign som han stod der og klædte sig af og meget mere krop kom til syne fra under hans tøj. Lækkert.

Han lod sig trække i af Reign - ingen brok omkring det, slet ikke. Selv stikkende negle generede ham ikke. Tværtimod. " Oh.. Well hallo there.. " Sagde han så bare med et lille smil og lod sig ikke spare tid før han selv viklede sig ind i Reign eller omkring ham. Han plantede kort et kys hvor han lige kunne komme til før han så bare lukkede øjnene igen og nød Reigns eksistens i sit nærvær. " I'm glad.. " mumlede han så bare lidt, dog med et smil i stemmen. Det var forfærdeligt. Alt det for ingenting. Han havde kæmpet så hårdt for at ligge præcis den fantastiske følelse på hylden og det hele tabt på gulvet på et øjeblik. Reign havde ham i sin hule hånd - om han vidste det eller ej. Han tog gerne nederlaget med når det her var trøstepræmien.
Hvor længe der gik før han faldt i søvn vidste han ikke. Måske ikke så længe efter at han havde accepteret at den snack der lå i armene på ham ikke var spiselig - det var Reign. Midlertidige bamse. Menneske men en undtagelse. - Nej.. Undtagelsen. Han sov som en sten kort efter, dog uden at slippe Reign helt, hele tiden med en eller anden form for kontakt.

Og sådan var en dum døgn rytme - hvor dagene blev lagt i søvn og nætterne blev tiden hvor man var vågen. Ikke at det var nat da han vågnede. Lyset var stadig at se fra bag gardinet - men det var ikke længere morgen, middag var overskredet måske slut eftermiddag var det rette tidspunkt at spore sig ind på at hans øjne åbnede sig omkring. Det var dog kun et øjeblik. Kort efter lod han øjnene glide i igen. Lyset var træls for øjnene og drømmeverdenen var fristende at glide tilbage i. Så et øjeblik var det hvad han gjorde. Skubbede sig lidt mere mod Reign og lod sin næse begrave sig ved den fantastiske duft der dansede omkring mennesket - især lige omkring hans hals. Ikke kun hans blod - det var selvfølgelig et plus men bare i det hele taget Reign var en duft han aldrig blev træt af. Hverdagen var så anstrengende for tiden så dette var øjeblikke han måtte nyde. Øjeblikke han ikke ville ud af igen. Bare stoppe tiden for lidt og være i det.

Reign vågnede noget efter Razor og slog langsomt øjnene op. I få sekunder havde han været nervøs for, at det hele havde været en drøm, men da hans øjne fangede drengens ansigt og snart efter den bunke af puder, der omringede dem og vist var blevet skubbet lidt rundt omkring i løbet af natten, regnede han ud, at det kun kunne være sandt. Han havde fundet ham, og han havde vundet ham tilbage.
Tiden var svær at vurdere. Forældrene havde altid været gode til at vække ham, når det var tid, og ligeså var Lori, når han da ikke lige havde en sen vagt på arbejdet - men ellers var Django altid klar til at pive og beklage sig, når den ikke havde fået sin ejers opmærksomhed i hele 8 timer. Men denne gang var der intet vækkeur, ingen Lori, ingen forældre, ingen hund. Kun Razor, der lige nu så ud til at sove som en sten og ikke have nogle intentioner om at vække nogen.

Reign drejede blikket bagud og forsøgte at læse igennem gardinerne hvad tid, det var på dagen, men da det var umuligt, besluttede han sig for at stå op. Så forsigtigt som muligt slippe jerngrebet i drengen og snige sig ud af den ellers behagelige seng - det gik overraskende godt i betragtningen af, at han havde det med at være ret klodset i sådanne situationer.
Han rettede på sin underbuksekant, som han bevægede sig hen til vinduet og trak det ene gardin fra. Solen stod stadig forholdsvist højt på himlen, der var altså stadig en god portion tid til, arbejdet kaldte igen. Det var rart - han følte sig stadig ret groggy efter at have sovet så længe.

Reign lod blikket falde tilbage på Razor. Vidste ikke helt, om han skulle være glad for at have fået lov til at dele seng med ham så længe, eller trist over at det ikke kunne være sådan hver dag. Han var hverken en optimist eller pessimist. Glasset var ikke halvt fyldt men heller ikke halvt tomt - glasset var der ligesom bare.
Han vendte tilbage, dog fra den anden side af sengen, så der var god mulighed for at snige sig op på drengen bagfra. Lagde sig på siden ovenpå dynen og kyssede Razor i nakken, "'morning." Kyssene nåede op bag øret, inden de stoppede, "you want me to go out and get us something to eat?"

Han kunne ikke give den seneste tid skylden for at være røget under Reigns undskyldning på så kort tid. Nej mennesket var hvad han ønskede i sit liv. Rolig hverdag eller ej - Reign burde være en del af den. Han rykkede kort lidt på sig da fyren pludselig forsvandt ud fra under den ellers rare kontakt under dynen. Om han helt vågnede fuldstændig var han selv i tvivl om - alt kunne være en drøm men alt kunne samtidig være den pure virkelighed. Han håbede måske på en blanding - Reign virkelighed og alt andet en drøm der kunne glemmes.
Han gabte kort men trak så bare en af de få puder der var tilbage i sengen ind i sin favn i stedet. Nu hvor Reign havde valgt at smutte - heldigvis var han kun væk i meget kort tid og der gik ikke længe før han mærkede hans tilstedeværelse bag sig. Kys - det fik ham til at bøje hovedet en smule, men kun for at gøre mere plads. Det ville jo ikke være dårligt med flere. Et lille smil bredte sig over hans læber kort før han åbnede øjnene lidt og skævede en smule mod Reign.
" Food? Mmm.. " Mumlede han så bare lidt med et lille grin men han vendte sig så bare en lille smule og lod det stadig lidt trætte blik finde Reigns ansigt. " You don't have to though - not alone at least. I can come with. " Fik han så alligevel sagt. Han kunne dog også sagtens blive liggende. Men at lade Reign forsvinde ud af døren. Hvad nu hvis han ikke kom tilbage? Ikke på grund af den farlige verden på den anden side - men fordi han havde fået kolde fødder - nej. Hvad var det for en tanke! Selvfølgelig havde han ikke det. Razor måtte stoppe sig selv i sin tvivl.

" Or we could stay here - for a little longer. Maybe a little longer than a little longer. " Han plantede et kys mod Reigns hage men sendte ham så bare et lille smil. Det var heller ikke fordi han var så helt forfærdelig sulten at det hastede at få noget inden bors - hvis Reign var det var det selvfølgelig helt tilladt at han forsvandt et øjeblik for at skaffe noget mad. Og Razor kunne da nok godt hvis det endelig galt faktisk godt spise et eller andet lækkert. Han betragtede Reign et øjeblik i stilhed men bed sig så kort lidt i læben.
" Reign.. " Sagde han så bare lidt før han kort rynkede panden en smule og mistede et øjeblik lidt det sædvanlige selvsikre han på mystisk vis formåede at bære over sig. " Is this - this is not another goodbye is it? I mean - sooner or later you'll have to go home, but I'll see you again right? " Spurgte han så lidt og fik rykket lidt på sig så han lå en smule bedre. En bekymring der skulle ud af verden. Det var hårdt at tænke så meget på alting - så mange ord han frygtede var sande. Hvor meget han så end hadede at det skulle være sådan et rod. At det ikke bare var lige til. Heldigvis vidste han da hvordan man stillede spørgsmål, så dem måtte han ligge sin lid til.

"Nah, you look way too comfortable," sagde Reign med et lille smil og kørte en tot af Razors hår om sin finger. Nok var han blevet mere afslappet i drengens nærvær, men det betød ikke, han havde mistet målet af syne; at behandle Razor som en prins. Og sådan nogle royale nogle skulle ikke gå ud og købe mad, de skulle have det på sengen. De skulle forkæles, de skulle nusses om. Reign ville allerhelst være stået tidligt op og lavet alle de ting, han vidste, halvdæmonen kunne lide, og servere det for ham. Men køkkenet var for nyt og fint til at bruge, og Reign brød sig ikke om at rode i andre personers personlige ting - inklusive deres madingredienser.

Den af Reigns hænder der ikke havde travlt med håret, fandt vej om Razor og rundt på hans krop; arbejdede sig først op fra maven og derefter ned igen af benene. "I guess a few minutes couldn't hurt," forlod ham lavt, efterfulgt af et smil. Der var en behagelig ro i rummet - Reign var vant til at kunne høre stemmer ude foran vinduet fra byens indbyggere, der var igang med deres travle hverdag, men nu var her bare stille. Måske på grund af området, måske fordi de befandt sig lidt højere op, end han var vant til. Uanset hvad var der fredeligt - ikke engang vind kunne høres udefra. Hvad han ikke ville give for bare at blive liggende og nyde dette uforstyrrede og harmoniske øjeblik uden at skulle tænke på arbejde eller mad eller noget andet.

Desværre blev det godt og grundigt ødelagt af halvdæmonens ord, der ikke just havde været forudsigelige. "What? Yes, of course," sagde Reign med det samme og krummede forvirret øjenbrynene. Havde han virkelig givet Razor det indtryk? Det var ikke meningen, han havde jo netop forsøgt at vise ham, at han var uundværlig. Selv hvis han ville gå uden at komme tilbage, kunne han ikke. Fanget i Razors net som en lille, svag flue, der ikke kunne andet end at håbe på, den ikke blev fortæret af rovdyret ved siden af. Edderkoppen. "You're not even supposed to be asking this. Did I do something wrong to make you believe I would just leave?" I would never--" Reign stoppede sig selv og sukkede ud. Det var så svært at vide, hvad der var det rigtige og forkerte at sige, og han ville så gerne sige alt det rigtige. Være den perfekte bejler, som Razor ikke ville kunne modstå, ligegyldigt hvor hårdt han prøvede.
Mennesket rykkede sig ovenpå drengen og langt nok ned til, at han kunne hvile hovedet på brystkassen, og hans fødder kun var millimeter fra at stikke ud fra sengens ende. "I'll come back, I swear. I don't care if you knock my teeth out or treat me like dirt - I'd still come back," sagde han og placerede et mildt kys mod drengens brystkasse, hvorefter panden blot fik lov til at hvile på igen. "Please, don't knock my teeth out, though. I'd rather not eat soup for the rest of my life," blev der lavt tilføjet, og Reign kunne ikke holde et lille grin tilbage ved tanken om at ende op helt tandløs.

Lidt længere ville ikke være dårligt - meget længere tid ville være helt perfekt. Kun fordi man aldrig vidste om det var sidste gang at man kunne ligge i armene på Reign. Han nød hans selskab og berøring. Mere end hvad godt var. Han skulle ikke klage - Reign havde trådt ind i Seans hjem for Razors skyld, det sagde alligevel en del.
Han bed sig kort lidt i læben men rystede så bare lidt på hovedet. Reign havde ret - hvorfor tvivlede han overhovedet? Der havde ingen tegn været på at Reign ikke mente alt hvad han havde sagt eller gjort. At hente mad var bare endnu en helt igennem sød og betænkelig ting. Det var der intet galt i. Måske Razors hoved bare var fyldt med ord han i sidste ende ikke burde holde fast i. Han var måske inderst inde bare bange for at de var sande. Men Reign var hvad der modbeviste det - han var her og ville gerne være her.
" I know - I just.. " Han lod blikket hvile lidt mod Reign, men fandt så bare et lille smil frem. Han rystede så bare lidt på hovedet og lod sine fingre finde sin vej ned gennem Reign i forvejen uglede hår. " I don't know - I just wanted make sure.. " Sagde han så bare lidt. Det var dumt at stille sådan nogle spørgsmål som i sig selv var dumme. Selvfølgelig ville Reign ikke lade det hele falde til jorden ved bare at smutte igen.
Han kunne dog ikke helt lade være med at grine. " What? Knocked your teeth out.. " Han rystede hurtigt på hovedet med et lille grin. " Mh mh - I wouldn't do that. " Sagde han så bare lidt og lod sine hænder finde Reigns kinder, kun for at med tommelfingrene at skubbe hans mundvige lidt op i et underligt smil. " 'Cause then I wouldn't be able to see your precious smile. " Han sendte selv Reign et smil men lod så bare sine hænder smutte lidt om i hans nakke hvor hans fingre nulrede sig lidt ind i et par toppet af hans hår.

" Enough of that and enough talking - You're here, and I'm actually not planning on letting you go. " Sagde han så bare med et smil før han rykkede på sig og skubbede Reign så han ikke længere var øverst. Nope - Razor fangede ham under sin egen krop og plantede et kys mod hans hage.
" And I'm not letting you go out to find food without me. " Han rystede lidt på hovedet med et lille smil om læberne. Hans hænder placerede han et øjeblik mod Reigns brystkasse og lod blikket hvile ned mod hans ansigt som han satte sig lidt op. Han betragede ham bare stille og var et øjeblik meget i sine egne tanker, men tankerne sværmede alle omkring Reign.
" There's so many things I wanna do to you. " Sagde han så bare og bed sig kort lidt i læben. Han kunne ikke helt lade være med at smile - men der gik så ikke længere før han hurtigt rystede lidt på hovedet. " We could just - forget about food? " Han rettede blikket mod Reigns ansigt, men lænede sig så bare ned og plantede et kys mod fyrens læber. Dog ikke i lang tid, kun lige et øjeblik før det så bare blev til en lille række af små kys op langs hans kindben. Han skiftede dog retning og fandt i stedet Reigns hals og kyssede ham kort et par gange ned langs halsen. Da han nåede Reigns kraveben stoppede han med et kort hurtigt kys. " I love this body.. and the person in it.. " mumlede han så bare lidt.