meriko-In the deep of Desisskas

Dag:lige meget
Dato:irl
Vejr: regner
Sted: i badeværelset.
Omgivelser: de smukkeste ting til et badeværelse (se profil()
Tid:22.32
Årstid: irl

Vandet var varmt, og det dampede da Demetris nøgne krop havde lagt sig i det, det ellers så strittende hår hang ned af de ansigt der endnu engang tilhørte Demetri, De metalliske grå øjne så afslapped rundt i det smukke rum. Der var intet sæbe i vandet kun rent, varmt vand. Han lod sig dykke ned i det klare vand, da han var der nede i vandet i ca. 1o minutter før han kom op igen, håret hang over de ´smukke kolde øjne, han fjernede det med et let vrik med hånden. Han så så tænkende ud, han have hele dette rige for sig selv, alene. Alle hans vampyrer som han havde skabt var endnu engang døde eller flygtet til fjerne egne. Et ensomt liv, hvis man overhoved kunne sige han havde et liv. Ensomheden havde været hans ven i så mange år nu. Så hvorfor skulle den ikke være hans ven nu? Han lukkede øjnene og lænede sig tilbage i det sortebadekar.

//for at se badeværelset så se profil//

Meriko var kommet hjem efter lang jagt for at finde mad men også for at finde sin families morder men uden held endnu en gang. Hun gik med tunge skridt ind sit værelse og tog stille sin hårspænde ud så hendes hår hang langs ned af hendes ryg. Hun tog sin blodige kjole og bh af og gik og fandt sig et håndklæde hun let tog rundt om sig og holdte det oppe ved sine bryster med sin ene hånd. Hun gik stille ud mod badeværelset og kiggede stille rundt men kunne ikke se nogen Demetri nogen som helst steder så hun trak let på skulderne og åbnede stille dør og gik lidt men stoppede da hun så ham i badekaret. Hun vendte sig hurtigt om og prøvede at holde håndklædet op men det glidet lidt ned på ryggen så man kunne se den hvide nøgen ryg med den store tatto hun fik lavet da Demetri havde været med og den stod faktisk for deres venskab for hele deres historie sammen. Hun rødmede en del og fik stille åbnet munden "det må du virkelig undskylde Demetri men vidste ikke at du var hjemme" sagde hun lige stille og blev ved med at stå med ryggen til ham da hendes fødder ikke ville flytte sig da hun var lidt i chok.

Han grinte lidt over hende, hun viste udemærket at Demetri ikke var bange for at kun så ham og at det nok mere var hende der blev genert, også selvom at det var Demetri man kunne se det hele på. Hendes lyse hud fik hans øjne til at stivne lidt, men ikke fordi han var i chok, mest fordi hendes kvindes hud var noget helt specielt. Han blev ved med at kigge på hende, det orange/røde hår hang blidt ned af hendes krop, og anede han ikke lidt blod lugt og blod i hendes hår? Hans hænder hvilede på badekarets kant. "Jeg høre ting om dig Meriko" hans stemme blev pluselig så alvorlig. De ting han havde hørt huede ham ikke for en der var velkommen i hans hjem, og nu ville han da konfontere hende med det. Men igen, hun kunne gøre hvad hun ville, det var ikke hans problem.

Meriko rødmede rigtig meget over det og var meget genert over hun bare var gået ind uden at være sikker på han ikke var der. Hun drejede let hovedet "hvad er det for nogle ting?" spurgte stille om og man kunne godt hører på stemme at hun var lidt bange for hvad det var for noget. Hun flyttede stille sit hår op foran så man kunne se hele tattoen som der fyldte det øverstede af hendes ryg og lidt af hendes nakke. Hun nullerde stille sit hår med den frie hånd hun havde og holdte stadig sit håndklæde oppe foran sig men man kunne svag se hendes trusse kant omme ved hendes ryg. Hun ventede lige så stille på at hører hvad det var noget.

"Hm...." sagde han og lændede sig lidt lidt ned i vandet, "Nogen har set dig blive solgt som slave?" hans øjne blev biske, "Du plejer da ikke være så nem" han smilte så hans tænder blottede sig, de var hvide og blanke og lignede nærmest bare små hvide knive. Hans øjne blik igen rolige, han ville høre hvad hun havde gang i, Demetri nød ikke at have svage væsner i sit hjem, ikke engang en så gammel ven som Meriko kunne han faktisk tillade at hun var en slave.....men igen det var så sjældent han så hende, men det var íkke noget han accepterede i sit hjem. Hun lignede en lille skole pige der intet viste om hvad han skulle til at sige, det fik ham til rette sig lidt op så han bedre kunne se hende skønhed. Kvinder var noget af det mest perfekte at se på i verden, men endnu engang var de bare kvinder.

Meriko lavede store øjne da han sagde at han havde hørt det men hun blev også lidt ked over det for det var ikke meningen at han skulle vide det "jeg kan vel lige så godt fortælle dig hvad der sket siden sidst vi så hinanden" sagde hun lige stille og der løb en lille tåre ned af hendes kind som han kunne se. Hun sukkede tungt og tog sig sammen til at fortælle ham det "ser du efter vi gik fra hinanden skulle være hos nogle som der kunne sørger for mig men problemte var bare han brugte mig som sin lille skæve..." hun stoppede stille og snøftede stille "han havde brug for penge så han slogte mig videre og jeg kan ikke komme fri fra det for min herre sætter mig fri" sagde hun grædende og hun faldt sammen af det og hun tog stille sine hænder op til sit ansigt og grad ned i dem men flyttede dem efter lidt "undskyld fordi jeg ikke har fortalt dig det men du måtte ikke tog at jeg var svag men jeg kan ikke komme fri fra det da min nye herre er dæmon lige som mig" sagde hun lige stille og snøftede lige stille og tørret stille tårerne væk med sit håndklæde men hun kiggede ned i gulvet.

Han lyttede bare til hende ord, Var hun virkelig så svag siden at dengang de havde været glade og relativt unge sammen, Meriko var så stærk så hun kunne jo bare have kæmpet imod....Men det var hendes valg...."Så regner med at du ikke har hjem her mere" han så på hende med et koldt blik og som altid var der det irreterende smil på hans læber som han altid havde, "En slave høre jo til hos sin herre" han slikkede sig over sine læber, "Ikke sandt" det undrede ham meget at hun faktisk var kommet hjem, eller herhjem til ham... Han så op og ned af hende og havde godt set åren, men Meriko var ikke et svagt væsen af styrke, men måske mere et svagt væsen af sind? hun havde forandret sig så meget siden de havde mødtes for første gang, dengang havde det næsten været som en forelskelse, men nu, nu var de måske glidet fra hinanden.

Meriko blev sur på ham da han troede at var et svag led så hun rejste sig hurtigt op og vendte sig om mod ham "tror du selv jeg har valgt at blive sådan her?!" råbte hun næste af ham og hun gik over mod ham og havde helt glemt sit håndklæde "jeg gider ikke være en eller anden lille luder men jeg var et ment offer da du gik fra mig!" sagde hun surt og løb nogle få tåre ned af hans kinder og hun blevet rart sur på ham over det og det kunne man se på hendes hænder da de blev rart røde ligesom flammer "jeg havde jo kun dig men du forsvind mistede jeg alt en gang til og jeg kunne ikke holde til det og jeg glemte alt du lærte mig fordi det gjorde så ond og ja lyder som et svag led nu men jeg holdte så meget af dig den gang men du gik bare fra mig" sagde hun lidt surt men også trist og der løb flere og flere tåre ned af hendes kinder men hun var ligeglad med det for nu ville hun ud med den vrede hun haft inde i sig i så mange år.

Hendes tåre løb ned i det klare vand, hendes krop var bar lige nu og var blottet så man kunne se den hvide huc, Demetris krop ville hun også kunne se tydeligt i det klare vand. Han havde intet at sige til det hun sagde, ja han havde skredet fra hende....fra alt, som han faktisk kendte....Men nu var han tilbage, han kunne ikke lave om på det, hun måtte hade ham hvis hun ville. Hans hvide hud blev kun mere bleg af at badekaret var sort. Og i det at hun nærmest råbte ham i hoved fik ham til at få biske øjne, "Husk var du er Meriko" sagde han og lændte sig tilbage, han havde ikke tænkt sig at sige undskyld for det, selvom at det var det rigtigeste at gøre. HUn måtte lære at leve med eller uden ham. De havde været som søskende, eller mere end søskende, de havde været det menensker kaldte sjælevenner, skønt at ingen af dem havde en sjæl, men der var engang hvor de havde hørt sammen. Han kiggede fra hendes øjne og ned over hendes krop, hun var nøgen og stod nærmest bøjet over ham.

Meriko var rasende på ham men ja hvornår havde hun ikke været det på ham? De havde været tit op og skændes eller det var nu mere hende der bare havde stået og råbt og skreget af ham da han altid var ligeglad og det irriteret hende så meget men alligevel holdte hun af ham. Hun kiggede stille med lidt triste øjne "Jeg ved godt at jeg er en dæmon men jeg ved kun de ting som jeg gør begrund af dig Demetri" sagde hun stille og sukkede dyb for hun forsætte "Da du forsvandt glemte jeg alt du lærte mig og forsvandt lige så stille ind i mig selv og ved godt vi intet hjerte har men det gjorde stadig ondt inden i mig da du gik og så uden at sige farvel til mig" hun kiggede stille væk og der løb 4 små tåre igen som hun stille tørret væk og hun snøftede stille. Hun vendte hovedet over mod ham "men hvis jeg ikke må bo her skal jeg nok pakke mine ting og finde et andet sted for jeg bor ikke ved min herre for nu skal jeg sgu ud af det!" sagde hun lidt surt men det var ikke begrund af ham at hun sagde det surt men begrund af sig selv for hun var blevet et svag væsen det havde han ret i men han havde jo heller ikke været der til at kunne træne her op til en rigtig dæmon. Hun lagde slet ikke mærke til at hun stod foran ham nøgen for hun var jo blevet rasende på ham som hun stadig var lidt over at han ikke var der da hun havde brug for det.

"Syns du selv at det her sted er dit hjem mere..." sagde han tavst, han havde ikke så meget af sige, hvad skulle han enlig sige, at hun måtte blive der når hun ikke engang kunne leve op til sig selv... Han ville ikke bede hende blive, eller gå for den sags skyld, men hvis hun følte at dette ikke var hendes hjem mere eller hun ikke følte sig velkommen, så syntes han at hun skulle finde sig et andet sted. Det værste var at hun var så svag, hun havde lagt hende selv over på Demetris skulder, hvordan skulle han træne hende til at blive en dæmon...Når han ikk selv viste hvordan han skulle, hendes familie var døde....Men han kunne aldrig gøre hende til en dæmon, det var noget hun selv skulle. Han kunne hjælpe hende med at finde den styrke og magt til at være en sand dæmon, men det betød at hun måtte opgive meget af det hun måske elskede, Det der kørte rundt i hans hoved var at hun var blevet så svag, så menneskelig, så blødsøden.

Meriko kiggede forvirret på ham "jamen det her er da mit hjem det er jo her jeg har lært så meget som jeg har men har desværre glemte det meste" sagde hun stille mens hun kiggede væk og knyttede stille sine hænder mens hun blev mere og mere rasende på sig selv. Hun lavede stille en ild kugle i sin ene hånd uden hun lagde mærke til det. Hun kiggede stille over på med små triste øjne "vil du ikke godt lære mig at være stærk igen?" spurgte hun stille om mens hendes ild kugle forsvandt lige så stille ind i hendes hånd igen og blev til lidt røg. Hun kiggede længe på ham med triste øjne "jeg vil gerne være stærk igen Demetri men jeg har brug for din hjælp til det" sagde hun stille mens hun stadig kiggede på ham med små triste øjne og lignede lidt en lille pige som der havde mistet alt på ingen tid.

Du hun gik væk fra ham lod han sinde øjne gå hen over hendes krop, nu hvor hun alligevel ikke kunne se at han kiggede, da hun kiggede tilbage var hans øjne igen på hendes ansigt, han rejste sig op så hele kroppen blev vist og ting der skulle hænge hang. Han tog et skridt ud af badekaret og så et skridt til, vandet drev af ham og hans blege krop. Han gik over mod en håndklæde imens han svarede. "Hvordan skulle jeg kunne det..." han så slet ikke på hende imens han sprugte først da han endelig skjulte sin ædlere dele med klædet kiggede han på hende igen, "Skulle du ikke også tag at dække den der krop til..." han lavede et hurtigt elevator blik imod hende. Hvorefter han kiggede væk igen bare ned på gulvet var fodtrin af vand havde vist sig. Badet var blevet så køligt på så få minutter....Mest på grund af den kolde krop han havde. Han så nærmest træt ud som om han ikke gad at tale, dog kunne det se lidt sjovt ud at det sorte hår hang ned af ansigtet som det gjorder, man var jo van til at se det stå og stritte som et pindsvins pigge

Meriko rødmede en del da han rejste sig op for det havde hun ikke lige forventet at han bare rejste sig op sådan uden videre. Hun kiggede stille over mod ham og sukkede stille "det ved jeg ikke lige men vil ikke være en svag dæmon mere" sagde hun lige stille mens hun stille kiggede ned i gulvet. Hun kiggede hurtigt op da han sagde noget om hendes krop og kiggede stille ned af sig selv og tog hurtigt sine hænder op foran sine bryster og rødmede endnu mere og var blevet helt mundlam over hun bare havde stået foran ham kun i trusser. Hun gik stille over og hentede sit håndklæde på gulvet og tog det stille rundt om sig og vendte sig mod ham og prøvede at lade hver med at rødme "vil du ikke nok hjælpe mig? Jeg beder dig" sagde hun stille mens hun kiggede stille på ham og forsætte stille "jeg vil gøre alt bare du vil hjælpe mig". Hun kiggede stille ned i gulvet igen og vidste ikke hvad hun skulle gøre eller sige.

Han rettede sig op, "Jeg kan hjælpe dig meriko" han så dog stadig vredt og stolt på hende, hvorfor havde hun mistet sin styrke hvad var det der havde gjrot at hun var så svag, åhh så svag. Havde det ikke været for hendes skønhed var hun blevet slået ihjel istedet for at være slave, men heller det end at være slave i hans øjne. Slave var være end døden, nok fordi at han havde evigt liv. og kendte til at være det svageste væsen på denne jord. Han så hende i øjnene gå i bad nu og find mig så når du har fået tøj på.

Meriko kiggede hurtigt op da han sagde at han godt kunne hjælpe hende og havde et stort smil på læberne men gjorde det hurtigt lille da hun så at han stadig så vredt på hende. Hun nikkede stille "Mange tak Demetri jeg skal ikke skuffe dig" Sagde hun stille og gik over til badekaret og tømte det stille for at hælde noget nyt varmt vand i det. Hun tændte stille for det varme vand og hun nød stille varmen der kom fra vandet af og dampede mod hendes krop. Hun kiggede stille om på ham og vendte sig stille mod ham "Jeg skal nok finde dig når jeg er færdig" Sagde hun stille og vendte sig om igen og tog stille sine trusser afinden under håndklædet og gav stille slip på sit håndklædet også og hun gik stille ned i badekaret og slappede af der nede.

Demetri var allerede ude af badeværelset

//out//

Meriko sad bare i badekaret og slappede bare stille og rolligt af og tænkte på lidt af hvert der var sket og hvad hun lige skulle gøre det med det hele for hun vidste det ikke helt.

// Out //