Do you want to be my friend? Rael (privat)

Rael sank dog stadig en klump selvom hun sagde hun kunne få ham derind - for han var slet ikke sikke rpå han ville derhen, nogensinde. Men det lod da til at hun lod det ligge for nu, om ikke andet fordi hun skulle hen til sine forældre igen. Så langt, så godt!

Senere på aftenen undrede han sig en smule over hvor hun blev af, for hun havde da sagt solnedgang, og solen var næsten helt væk nu! Det ville snart blive tid til at få Pookie til at hjælpe ham med at lave et bål i alt fald, eller sætte ild til en gren, bare for at kunne se noget i det her buldermørke!

Han hørte dog endelig hendes stemme og farede derhen, smilende gav han hende et stort kram, og så dernæst på gryden. "... Hvorfor har du også så meget med? Det er altså ikke nemt at bære på ting i skoven," sagde han stille. Det var lidt endnu en grund til hvorfor han ikke stjal så meget, han havde ikke rigtig nogen måde at kunne bære det på i særlig lang tid af gangen, og ude i skoven var det også bare besværligt at bære på en masse ting. Men alligevel tog han da fat og hjalp hend emed at bære den som de bevægede sig dybt ind i skoven, i alt fald et par kilometer, før de nåede til der hvor han for lige nu tit sov. Det var et træ der var væltet, så rødderne nærmest lavede et lille tag over hvor man kunen se træet var godt hult. Men tørt det var det, og de sad i læ derinde.

Det var virkelig rart at være sammen med Rael igen, selvom det kun havde været nogen timer siden de så hinanden sidst. Hun havde det bare så meget bedre sammen med Rael. Hun begyndte nu at høre ånderne tale til hende og hun kunne se dem gå rundt omkring, hun prøvede inderligt ikke at virke bange og bare lade som ingen ting. ” Det finder du ud af når vi kommer ud i skoven, jeg ved der er et vand hul ude i skoven, jeg spurgte nemlig min far om det.” sagde hun og smilede, hun vidste det var besværligt med alt det hun havde taget med, men hun ville gerne forkæle Rael og gøre noget godt for ham, udover at give ham maden hun havde købt tidligere, og så havde hun også noget lækkert med til dem, bare det nu ikke blev mast for meget i hendes skulder taske, men gjorde det var der ikke noget at gøre ved det. Det ville jo ikke smage anderledes end hvis det ikk var blevet mast.

Som de begyndte at gå der ud ad for at komme til skoven, blev Nellie langsomt mere og mere urolig men hun prøvede og kæmpede virkelig med ikke at vise det alt for meget men samtidig var det også tungt at bære på alle tingene, deres gå tur føltes som en evighed. Så da de endelig nåede frem til der hvor Rael havde sit lille hjem og der hvor han holde til, lagde Nellie tingene fra sig og kæmpede for at få styr på vejrtrækningen da hun var blevet forpustet. ” endelig er vi fremme, det var tungt at bære” Sagde hun og smilede stort. ” Vandet hullet, hvor langt er der her fra og der hen?” spurgte hun og så på ham med et smil. De skulle have vand i gryden så det kunne blive varmet op uden at være alt for varmt og så skulle Rael vaskes, om han ville det eller ej, for han trængte virkelig til det. Nellie tog tæpperne og hendes andre ting og lagde ind i det hule træ og smilede. ” nu skal vi bare have hentet noget vand” Sagde hun og grinte.

Hun stivnede kort og man kunne se panikken i hendes øjne, ” Rael står der nogen bag mig?” spurgte hun bange, hun kunne mærke der stod en bag hende og hørte godt hvad der blev hvisket til hende. Hun turde ikke vende sig rundt i frygten for hvad der stod der, hvis der overhovedet stod nogen. Det var nok bare en af de ånder som hun jo kunne se og høre samt snakke med.

"... Okay," sagde han bare, stadig ikke helt sikker på hvad han skulle mene om det, men han lod det ligge, for hun var jo hans ven, så i sidste ende måtte det jo være noget godt, ikke? Jo! Jo, hun ville da aldrig komme med noget dårligt når nu de var blevet gode venner. I alt fald ikke hvis det han havde hørt fra andre om venner, og selv vidst eom hans venskab med Pookie, var noget at gå efter.

Han smilede tilbage til hende da de havde fået båret det hele vejen ind til hvor han 'boede' for tiden, og spærrede så øjnene op for en kort stund ved hendes spørgsmål, for puha, det var et godt spørgsmål! "Uhmmmmmm..." sagde han så, og skulle virkelig tænke sig godt om, for han var ikke særlig god til at bedømme afstande! "Deet... Øhm... Jeg troor det er... Ja det ved jeg egentligt ikke. Men det er dén vej!" sagde han så, og pegede i retning af hvor det var henne.

Pookie 'sukkede'. *Det er omtrent fem minutters gang den vej han peger.* "... Tak, Pookie." sagde Rael så lettere forlegent - førend han så hende stivne, og kiggede meget undrende på hende, kun endnu mere da han hørte hva dhun sagde. "... Ikke nogen jeg kan se, nej," sagde han så efter lige at have trådt et par skridt til siden for at se helt omme bag hende.

Nellie så på ham og kunne ikke helt lade være med at fnise lidt over Rael, han var nu altså ret nuttet og sød. Hun smilede stort til ham og sagde ” hmm, så gør vi det anderledes, jeg kan ikke tænde ild selv, men du må jo kunne når du nu bor alene tænker jeg. Så vi skal ned til vandhullet og lave et bål der, jeg tror nemlig det bliver for tungt for os hvis vi skal bære gryden med vand tilbage her til. Så mens vi går der ned af kan vi tage noget brænde med på vejen” Sagde hun og gik over til træet for at tage sin skulder taske og det ene tæppe. Hun smilede stort til ham og sagde ” Skal vi hjælpes med at bære gryden? Det er min mors gryde men de bruger den aldrig så jeg tog den, du må gerne få den, tror ikke mine forældre opdager den er væk alligevel” Sagde hun og grinte lidt som hun ventede på Rael ville går med. At der ikke stod nogen bag hende havde fået hende til at slappe af, dog prøvede hun virkelig at lade som om det ikke var sket.
For hun var ikke særlig glad for at tale om det lige nu og særligt ikke der i skoven. Men heldigvis var Rael og Pookie der til at passe på hende, hvis nu der skulle komme nogen og det var noget hun virkelig satte pris på. Hun så på ham og sagde ” Det er lidt uhyggeligt at være her ude i skoven, men jeg er mere rolig sammen med dig og pookie, ” Sagde hun nussede kort bamsen over hovedet.
Da det lykkes dem at komme ned til vandhulet smilede Nellie det var perfekt, man kunne se hvordan månens lys skinnede ned på søen dog ikke ret meget på grund af alle træerne omkring dem, men det var der. Det var nok lys til Nellie. ” Jeg henter vandet og så kan du tænde bålet?” sagde hun spørgende, dog ikke rigtigt som et spørgsmål men mere som det var sådan det blev gjort.

"Uuh.... Ja dét kan jeg!" sagd Rael med et lille grin da hun nævnte at han kunne tænde ilden. Der kom nærmest julelys i hans øjne - det va rnok kun alt for tydeligt at han elskede at lege med ild, blot fra det lille udtryk der, og hvordan han nærmest stod og trippede som han ikke kunne vente på at komme igang. Det var sjældent andre rent faktisk ville have ham til at have noget med ild at gøre, trods alt. Især tilbage i Humvita... Han var jo blevet jagtet ud af byen efte rhvad der var sket med alt det ild, der.

Han nikkede ivrigt og snart begyndte de så at gå ned mod vandhullet sammen med gryden mellem dem, som der også blev brugt til at samle de mange små grene i. Inden alt for længe var de ved vandhullet, hvor Rael fik taget alle grenene ud og arrangeret dem i en fin lille bunke mens Nellie så kunne fylde vand i den store gryde.

"Ah, skoven er da fin nok," havd ehan sagt med et stort smil på læberne mens de gik, "Men det er da godt at du føler dig sikker med os!" havd ehan så sagt, storgrinende, før de altså varnået frem, og han tog Pookie frem foran sig efte rhan havde fået arrangeret grenene. "Pookie, vi gør det som vi plejer, ikk'?" *Jo, selvfølgelig. Bare koncentrér dig.* 'sagde' Pookie roligt... Og kort efter var der et mindre lysglimt, som Rael med Pookie's hjælp fik lavet en lille ildkugle i sin hånd. Derefter bøjed ehan sig så helt roligt ned, og satte ild til grenene med den, med et kæmpe smil på læberne der tydeligt afslørede lidt af de pyromaniske tendenser i hvor fascineret han var af ilden.

Det var sjovt at se hvordan Rael blev helt vild, hvis man kunne kalde det, det for bare at skulle tænde et bål, men det kunne være hun kunne spørge ind til det senere? Hun ville gerne vide meget mere, måske var det hans evne? Altså evnen at tænde ild? Men hvorfor spurgte han så Pookie? Det var ikke til at vide, måske skulle hun bare ikke vide det. Mens Rael og Pookie fik lavet bålet var, Nellie nede og samle vand i den store gryde, det var ikke helt nemt for gryden blev meget tung, hun var jo ikke lige frem en med de største muskler og stærkeste arme.

Hun kiggede et par gange over på Rael og Pookie, hun så hvordan de fik gang i bålet, hun var meget fascinerede over hvordan han kunne gøre det. Hun ville også have sådan en smart evne, hun hadede selv sin egen evne. Kort stivnede Nellie, frygten og angsten ramte hendes krop som hun rettede blikket lidt op over Rael, hun kunne se ham stå der og langt bøje sig nedover Rael. ” PAS PÅ!” Skreg Nellie, med frygten malede i hendes ansigt. ” Rael flyt dig!” Sagde hun bange og var på vej over mod Rael, for at hive ham væk, væk fra den onde ånd der var bag ham. Hun greb Rael i ærmet og prøvede at hive ham væk fra hvor han sad. ” Han er lige bag dig” Sagde han panisk og kiggede op og så var han væk. Hun vidste ikke helt hvad hun skulle sige eller gøre, hun havde været virkelig bange for at manden ville gøre hendes bedste ven noget.

Rael tænkte ikke yderligere over at det nok var sjovt for andre at se at han blev så meget oppe at køre ove rnoget så forholdsvist simpelt som at starte et bål. Men nu var han jo engang så fascineret og nærmest besat af ild, elskede at skabe den, observere den som den spredte sig... Ja, selv da den havde hærget huset og dræbt hans forældre havd ehan stirret forundret på den før han besvimede af røg forgiftningen. Det var i virkeligheden et kæmpe under at han stadig levede, at han var kommet sig over den røgforgiftning. Pookie havde da også sørget for at 'råbe' til ham at han skulle løbe, flere gange siden da når han ellers havde ståe tmere eller mindre i trance som han så på noget åben ild.

Han kiggede dog brat op fra ilden og så sig forundret omkring, før han så spørgende over på hende - der var jo ikke nogen? Hvad talte hun om? Så han stod bare der med hovedet let på skrå og lignede ét stort spørgsmålstegn da hun begyndte at rive ham i ærmet. "... Der var ikke nogen?" sagd ehan bare helt uforstående og forstod tydeligtvis intet. Selv Pookie lod det til ikke havde lagt mærke til noget.

Nellie blev flov, sådan virkelig flov over dette. Han havde jo ret der var ikke nogen. Men hun havde set en! Hun vidste at han havde været der. Det var pinligt, hun var skide bange for om Rael ville hade hende og eller måske deres venskab ville gå i stykker nu. ” Du har ret, der er ikke nogen” sagde hun stille og så usikkert væk, det var ikke særligt rart at have denne evne hun havde. Hvorfor kunne ånderne ikke bare lade hende være? Hvorfor var de sådan mod hende, bare fordi hun gerne ville alle det bedste, skulle de altid ødelægge alt?

Hun valgte at slippe taget i hans ærme. ” undskyld” sagde hun stille og valgte at gå tilbage til gryden, hun prøvede at løfte den efter hun havde fået fyldt den med vand, men det var på ingen måde muligt for hende alene. ” Kan du ikke hjælpe mig? Vi skal have gryden over ilden” Sagde hun stille og lod som det, der lige var sket ikke var sket. Hun ville ikke tale om det, det var flovt for hende. Da det lykkes dem at får gryden over ilden, begyndte Nellie at finde nogen ting frem fra sin taske og smilede til Rael. ” du skal tage sit tøj af, så vi kan vaske det og du kan blive vasket” Sagde hun og smilede til ham, lidt usikkert med håbet om at han ikke ville blive sur på hende over dette.

//sorry det blev lidt kort

Rael havde blot fortsat set på hende med hovedet let på skrå, men smilede så bare igen da hun gav ham ret i at der ikke var nogen - for det havde der jo heller ikke være, vel? I alt fald ikke af hvad han kunne se, men igen, nu kunne han nok heller ikke helt det samme som hende, så måske havde der været en som Pookie, men bare usynlig? Det vidste han ikke om der havde været, men personen måtte da i alt fald være væk igen, for Nellie virkede da til at være rolig igen!

Han gik med hende tilbage til gryden og nikkede let, som han tog fat i det andet håndtag og de med lidt møje og besvær fik flyttet gryden hen til ilden, og sat den oven på så vandet kunne blive varmet op. Han kiggede dog igen lidt undrende på hende da hun sagde at han skulle af med tøjet. Han forstod det jo egentligt godt, men... "... Jamen... Det er jo koldt? Jeg vil bare fryse uden det," mumlede han stille, og knugede dragten lidt tættere om sig. Vinden var virkelig begyndt at blive kold på denne tid af året, og det var ikke fordi luften i forvejen var særlig varm om dagen, heller, og nu det var nat var kulden blot dét værre.

Godt nu var gryden på ilden, så skulle den bare blive varm så de kunne få vasket Rael og så vasket hans tøj, det trængte det virkelig til, og det skulle nok lykkes hende at komme til det! Hun havde planer for det hele, det var dog lidt svært for hende at koncentere sig, efter episoden med ånden hun havde set og hendes panik anfald, hun kunne hele tiden høre en mumlen og hvisken omkring hende, men hun vidste det ikke var der i virkeligheden. Det gjorde det bare nemmere for hende at lade som ingen ting når hun var sammen med Rael og de talte sammen. ” Du kommer ikke til at fryse, for du skal tænde et lidt stort bål ved siden af her, og jeg har taget en del tæpper med sådan så du ikke kommer til at fryse. Og jeg har noget tøj med du kan få på imens, men det ligger i min taske ved hulen. Så det får du når vi kommer der over igen” Sagde hun og smilede stort til ham. Det var ikke lige frem det pæneste tøj hun havde med, men det gjorde vel heller ikke noget, det skulle kun bruges til hans egen dragt var tør. Hun smilede og så bedende på ham, ” vil du ikke nok? ” Sagde hun og gav ham et lille kys på hans beskidte kind i håbet om at han ikke ville stritte for meget imod hende.

//sorry kort :/

Rael skuttede sig en smule mere sammen i sin onezie, noget så glad for hvor godt den holdt eham varm, hvor godt han havde fået opvarmet den i løbet af al den tid han havde haft den på... Ugevis, hvis ikke månedsvis, for at være helt ærlig. Det var kun Pookie der indimellem blev vasket, Rael hadede at få bad som pesten.

".... Okay," mumlede han, meget modvilligt dog,som han fik tændt for ilden først, før han strippede og så stod tilbage i sine mindst ligeså beskidte underklæder, der kun lige præcis passede ham. Han rakte hende det beskidte tøj, før han stod så tæt på ilden som muligt uden at ilden rent faktisk rørte hans krop og brændte ham. På trods af det stod han stadig og rystede som et lille espeløv, men han havde så heller ikke sko på, han havde aldrig ejet et par så længe han havde været sammen med Pookie.

Nellie håbede virkelig at han ville gøre det, for hun ville ham jo kun det bedste og han trængte altså virkelig meget til at få et bad og vasket tøj. Som han fik tændt for ilden i det lidt større bål, så hun på ham som han kende gav at han gik med til at blive vasket og få vasket sit tøj. Hun smilede stort og kunne næsten ikke vente med at skulle få ham badet og vasket hans tøj. Hun havde ikke den store erfaring med at vasketøj, men hun havde da set hvordan hendes mor havde gjort det.

Da han havde smidt dragten og stod tilbage i sine underklæder, som var mindst lige så beskidte så hun på ham ” Også dine underklæder, de trænger virkelig til at blive vasket også og skiftet ud, de er jo næsten for små, men først skal du vaskes.” Sagde hun og smilede sødt til ham. Hun skyndte sig at ligge hans tøj i vandkanten sådan at det kunne blive blødt op, inden det skulle vaskes. Derefter gik hun mod sin taske og fandt en klud frem og et stykke sæbe, forsigtigt puttede hun fingeren ned i gryden med vand, det var ikke mega varmt endnu med det var bedre end inden ting. Hun puttede kluden ned i gryden for at gøre den våd og lidt varm, inden hun tog den op og puttede sæben i kluden for derefter at vaske Rael på ryggen først. ” Du møg beskidt, det vidst godt du bliver vasket” sagde hun sødt og blidt, mens hun forsatte med at vaske ham.

Rael småbandede lidt for sig selv som han lod sig overtale til at smide tøjet for at blive vasket - han hadede virkelig, virkelig, virkelig at tage bad og blive vasket. Han vaskede kun Pookie fordi han bad om det indimellem - men han vaskede aldrig sig selv, han hadede virkelig følelsen. Generelt var vand ikke lige hans bedste ven - regn var også noget han inderligt hadede.

"... Er det virkelig nødvendigt?" mumlede han til det med underklæderne - han frøs nok i forvejen! Og nu han var uden sit tøj, kunne det også ses at han var lige på grænsen til at være sygeligt tynd, så lidt mad han generelt fik... Indtil han var blevet ven med Nellie fik han jo udelukkende det han selv fandt i skoven eller formåede at stjæle, hvilket absolut ikke var nok til en dreng i vokse alderen.

"Det siger du jo," surmulede han som hun kom igang med at vaske ham - og han gøs voldsomt da der kom en forbipasserende vind over hans nu våde hud. Uden at sige noget trådte han heeeelt hen til ilden, bare for at den kunne hjælpe en smule med at holde ham varm mens hun fik vasket ham.

Han stod lidt og trippede efter hun havde fået vasket det af ham hun var villig til, og rødmede lidt da hun nævnte det med undertøjet - han frøs jo allerede sindssygt, nej fandme nej om han ville tage dem af, så måtte han bare vaske sig selv indenunder dem, så!! Så det gjorde han, omend det slet ikke var ligeså omhyggeligt som hun havde vasket resten af ham, men for helvede hvor han også frøs, og han havde kun én hånd til at gøre det, da han stadig holdt fast i Pookie med den anden hånd.

"Færdig," mumlede han så snart han havde fået ordnet det sådan som han mente var det eneste der behøvedes, og havde fået viklet sig ind i de dejligt varme tæpper. Han var så også trådt hen lige ved siden af bålet igen, for at få lidt mere varme ind, lidt hurtigere end ellers. Han lignede nok lidt en druknet mus lige nu også, så tydeligt som det var at han ikke havde kunnet lide det.

//undskyld den blev lidt kort

Nellie havde med vilje ikke vendt sig rundt, sådan at hun kunne se Rael vaske sig og sådan noget. Hun kunne heller ikke selv lide at nogen kiggede på hende når hun skulle vaske sig. Selvom hendes mor altid ville være sikker på at hun gjorde det ordentligt når hun fik lokkede Nellie i bad. Hun var ikke typen der gik i flere uger uden at bade, hun elskede at bade og sådanne ting, men ofte mente hun bare hun ikke selv havde tiden til at blive vasket, der var så mange spændende ting hun gerne ville.

Det var først da Rael sagde han var færdig at hun vendte sig rundt. ” Godt, hvor er dine underbenklæder? De skal også vaskes? Jeg har altså andre du kan få på” sagde hun og satte hænderne i siden, for lignede en mor der var bestemt og ville have sit barn til at smide tøjet fordi det skulle vaskes. ” Dit tøj er vasket og klar til at blive hængt til tørre, fryser du meget?” spurgte hun og så usikkert på ham, som han trådte tættere på bålet, med Pookie. ” her tag dem her på” Sagde hun og gav ham et sæt af hendes egne sko. Det var ikke de bedste, men bedre end bare tær så længe han frøs. ” Er du okay Rael?” spurgte hun stille, og blev lidt usikker på om det hun havde gjort nu her, havde været iorden overhovedet at gøre.

Han havde virkelig gjort det så hurtigt som overhovedet muligt - han frøs en hel del, og han gad virkelig heller ikke vaske sig. hvorfor fanden det, når han alligevel var møg beskidt igen dagen efter??? Det, og han hadede følelsen af det. Var det ikke nok at gå rundt i regnen endnu?

"De behøver altså ikke vaskes," mumlede han stædigt, mens han stirrede ret ned på sine bare tær, som han stod der foran det varme bål, der gjorde at han rystede en del mindre end han havde gjort før. Men alligevel sukkede og nikked ehan til hendes spørgsmål, for ja det gjorde han. Den der onesie var virkelig det eneste der altid havde kunnet holde ham varm igennem vintrene.

Han kiggede ned da hun gav ham hendes sko, og sukkede let. "... Det er altså ikke fødderne jeg fryser mest på," mumlede han stille, men lod hende alligevel give ham dem på, selvom han skar en let grimasse - han kunne ikke rigtig lide følelsen af at have sko på, efter så lang tid uden. Det føltes jo helt forkert! "... Jeg fryser, men... ja, det tror jeg..."

Nellie så på ham og kunne ikke lade være med at komme med et lille grin og ryste på hovedet. ” We don’t wash them today, but next time we will” Sagde hun og sendte ham et kærligt smil. Hun var ikke spor glad for at se hvordan han frøs på den måde som han gjorde. Det havde måske ikke været den bedste ide at finde på at vaske ham på denne årstid? Men det var der nu ikke noget at gøre ved, sket var sket og nu galt det bare om at få ham til at få varmen.
Hun kunne ikke helt lade være med at grine over at det ikke var fødderne han frøs mest på. ” Nope, maybe not, but if you have cold feet, can it get harder to get the heat again.” Sagde hun og smiled til ham, og kunne ikke helt lade være med at give ham et lille kys på kinden, fordi han var så sød. Da Real havde fået skoene på valgte Nellie at tage noget vand og hælde på bålet så det blev slukket. ” let’s go back, i can make a fire back in your place” Sagde hun og smiled stort, hun tog hans våde tøj og lade det ned i gryden hvor det varme vand havde været i og pakkede ellers de sidste ting sammen. ”come on” Sagde hun som hun allerede ville gå. Hun prøvede at slæbe gryden alene ved at bruge et af de ubrugte tæpper til at holde om den, fordi den stadigvæk var meget varm, det var bare skide svært for hende, den var tung og hun var ikke særlig stærk.

Rael breathed a small, but heavy sigh of relief that they didn't have to wash his undergarments today - and so just stepped a little bit closer to the fire, barely even standing a few inches from it, seemingly not bothered at all to be standing so close to living flames, quite the contrary... As he was staring into the flames and a slight smile appeared on his lips. He didn't know how to explain it, he just... Really, really liked fire? And so did Pookie, after all, so they were just the perfect match, there.

He sighed and put on the slippers since she insisted, not that it bothered him much... But it just felt weird to have shoes on! He hadn't worn any type of shoes since... Well, since his parents died... It just hadn't occurred to him that it was something he needed to have...

He pouted a bit when the fire was put out, but then nodded, and went with her back to the pot, taking one of the two handles so it was easier for them to carry back to the tiny cave. Apparently, he wasn't bothered by how hot the handle was, seeing as he didn't reach out for the blanket she used to hold her side of the pot... But when you liked fire as much as Rael did, and was around it so much, well, you got pretty used to even sort of intense heat, after all.

Nellie sagde ikke rigtigt noget, et sted var hun faktisk lidt ked af at hun havde tvunget Rael til at blive vasket og få vasket sit tøj. Det var jo ikke meningen at hun ville være ond og dum overfor ham. Hun ville jo bare være sød og hjælpe ham.

Det var ikke nemt at slæbe gryden alene, derfor var hun også ret glad for at Rael valgte at hjælpe hende, men som hun så hvordan han bare tog fat i det meget varme håndtag i gryden udbryd hun. ” You can’t just do that Rael! I pretty hot, you will burn your hand” Sagde hun I en anelse panik og skynde at sætte gryden ned på jorden og lægge tæppet sådan at Rael kunne holde på det, så han ikke brændte hånden.
” couldn't you feel it was hot? spurgte hun stille og så usikkert på ham, hun ville helst ikke have at han skulle komme til skade. Det kunne hun ikke lide, og slet ikke at det var hende der var skyld i at han var kommet til skade.

Da de endelig kom tilbage til Raels sted, valgte hun at sætte tingene og skynde sig at finde en masse brænde de kunne bruge til at lave et stort og godt bål. Hun vidste heldigvis at Rael jo var rigtig god til at tænde bålet, så det skulle hun ikke bekymre sig om. ” i’m sorry if i have been mean to you” Sagde hun stille og kiggede usikkert over på Rael.

Rael had, as mentioned, not even really noticed that the pot was hot at all, and therefore, Nellie got an extremely confused look from him. Was the pot really that hot? He didn't think so... And he didn't even have a single heat blister from holding it, either. "What? Why not? It wasn't really that hot?" he said, extremely confused about why she was fussing so much over him, but still accepting to carry the pot with the blanket, at least just for her sake, then.

"... It wasn't to me?" he then answered her question, shrugging a little. After they'd gotten the pot over to his small spot, he also showed her his hand, just so she could see it wasn't even red or irritated from the heat, really, there was nothing to see there. "See? It really wasn't that hot," he said, and shrugged once more, Pookie still clutched in his free hand. "'S okay..." he then mumbled to the last part. He'd hated having to take a bath, but he guessed it wasn't the end of the world, either.