Login

Jeg har glemt mit kodeord. Send nyt kodeord via email

Periode | Renæssancen

Årstal | 1162

Årstid | Vinter

Måned | December

Latest topics
Top posting users this month
Elizabeth
 
Taliia
 
Melisandre
 
Fenrer
 
Lith’rra
 
Sean
 
Arthur
 
Zayden
 
Gautham
 
Larlii
 

Statistics
Der er i alt 296 tilmeldte brugere
Den sidst registrerede bruger er Leonard

Vores brugere har i alt skrevet 156652 indlæg in 8132 subjects

Well, it is a...Bridge. (Fenrer)

Go down

Well, it is a...Bridge. (Fenrer)

Indlæg by Sean on Tirs 4 dec - 14:58

S: Shadow Peaks, hvor den nye bro bygges
T: Midt på dagen
V: Overskyet. Koldt, men ikke lige så koldt som længere mod nord.

[You must be registered and logged in to see this link.]

Der var en svag lyd af læder, der gav sig, da Sean trak i tøjlerne. Hans sorte hest stoppede op, men ikke uden at skrabe i jorden med det ene forben. Af temperament var hesten ret utålmodig anlagt, noget der kun faldt i Seans smag. Endnu et bevis på at selv dyreriget måtte give efter for Seans magt. Det mørkegrå blik virkede næsten sort i det overskyede vejr. Skyerne lovede regn, men lige nu var der tørt. En kold vind omringede Sean og hans følge, men de var alle klædt i varme kapper og tykke støvler. Sean selv var iklædt en varm, sort kappe der faldt ned over hestens ryg og bagdel. Af fint stof, selvfølgelig, da Sean var her i officiel øjemed. En varm trøje, nogle varme bukser, alt sammen i samme mørke nuance. Trøjen var pyntet med knapper og kanter af broderet sølvtråde, og sad stramt til den muskuløse overkrop. Et par daggamle skægstubber gav hans ansigt en mærkere skygge og fik ham til at se en anelse ældre ud end normalt.
Følget bestod af en lille flok vagter og et par tjenestefolk. Alle, undtagen end Seans egen hest, bar oppakning til turen frem og tilbage fra denne kløft. For det var ikke andet end en kold og ligegyldig kløft...
Og dog. Sean havde besøgt den flere gange. Været nede i den og oplevet hvad der kunne gemme sig i pælenes skygger. Det ville give historier for fremtiden. Folk ville sikkert være for bange til at bruge broen i starten.

Sean trak vejret dybt og rettede sig lidt i sadlen. Fenrer var her ikke endnu, men han kunne komme når som helst. De havde aftalt at mødes lidt før kløften, for så at ride resten af vejen sammen. Se hvordan arbejdet gik. Fenrer havde været hovedansvarlig for at få arbejdet i gang, foruden også manden bag hele ideen, men det betød ikke at Sean var ligeglad. Faktisk var han blevet ret nysgerrig. Eller nej...Sean var ikke så meget den nysgerrige type. Han nåede sjældent at være rigtig nysgerrig, før han fik eller fandt svarene på ting alligevel. Det var den samme ro, der normalt lå dybt i ham, der forhindrede ham i at føle en oprigtig nysgerrighed. I stedet var det vel blot...Interessant.
Men det der var mest interessant, var at se Fenrer igen. Sean kunne ikke lade være med at smile lidt for sig selv. Den mand....Den mand var interessant. En simpel shifter, som Sean endda havde haft sex med, men som han samtidig ikke helt kunne intimidere på samme måde. Og nu havde manden endda udvidet sit territorium. Hvor succesfuldt Fenrer ville være med at beholde magten over nogle øer, var et gæt...Men det var stadig et interessant træk. Sean selv stod svagere end før, med Assorians død og Darons overtagelse. Men det skulle han nok snart få ændret på.
Hesten under ham tog et drillende skridt til siden og Sean måtte stramme til for at få den til at stå stille. Det var en instinktiv bevægelse. Hesten havde gjort det så ofte, at Sean end ikke tænkte over det længere. Men lige som hesten var Sean rastløs. Men stædig som han var, tvang han sig selv og hesten til at stå stille og bare vente.

_________________
„When we are good, they never remember. When we are bad, they never forget.“

Utopia always comes with a price...
avatar
Sean
Admin

Antal indlæg : 9262
Reputation : 75
Bosted : Doomsville
Evner/magibøger : Forvandle sig til dæmon. Death-force manipulation. (se profil)

Vis brugerens profil

Tilbage til toppen Go down

Re: Well, it is a...Bridge. (Fenrer)

Indlæg by Fenrer on Tirs 4 dec - 16:38

Påklædning: [You must be registered and logged in to see this link.]
Sværdet: [You must be registered and logged in to see this link.]

~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~

Synet af kejseren og hans følge, var intet mindre end prægtigt, som det lette trav fra de mange Valens, ikke bare bragte Sunfurys regent frem, men også den tordnende lyd af ham og hans livgarde. Selvom Fenrer var her i fredeligt øjemed, var han gået med til at tage rejsen frem til Sean i hans harnisk, da man ikke vidste hvem der kunne ligge på lur undervejs. Rådet til at iføre sig beskyttelse, var naturligvis kommet fra hans rådmænd, og selvom de havde gjort deres bedste for at lægge skjul på det, vidste Fenrer udmærket hvem de mente kunne finde på at angribe Fenrer. Det var ikke Sean, som Fenrer selv fandt mest sandsynelig, men derimod hans søn, Ragnar. Fenrer skubbede tanken til siden og så sig over skulderen. Enhver der ville være tåbelig nok til at angribe ham uden en betydelig styrke, skulle da være velkommen til at prøve.

Følget bestod af Fenrers livgarde, godt og vel 130 mand, toptrænede og som havde dedikeret deres liv til Fenrers ve og vel. Dertil havde han en enkelt deling af tungt kavaleri, på 30 mand, der sammen med livgarden bar oppakningen. Normalt ville et kongeligt følge være noget størrere, netop som følge af oppakning, men Fenrer havde skåret så meget fra som muligt, netop for at spare tid.
Det havde da også virket, for selve rejsen havde ikke været synderligt langtrukken. De var taget afsted kun få dage forinden mod Shadowpeaks, og selvom de måtte ride udenom, for at mødes med Sean McGivens, havde de holdt en god fart. Fenrer kunne dog mærke at han var ved at blive vant til varmen i Sunfury, som kulden i Doomsvilles mere Nordlige territorium bed sig ind i ham.
Nu var Fenrer heller ikke nær så storprægtig som han havde været det for blot et halvt år siden. Han havde endda afblæst en rejse til hvad skulle være et nyt land, efter Hans søn Rollo, var afgået ved døden, og derpå at hans ældste barn Ragnar, havde slået hånden af ham.
Fenrer var tydeligt tyndere end før, og den manglende søvn kunne spores i de nu furrede øjne, selvom Fenrer var begyndt at blive bedre igen.

Efter at have vendt blikket tilbage mod horisonten, kunne Fenrer høre Raynes Valen ride frem og stoppe ved hans side. Fenrer så over på sin ven og kaptajn for livgarden. Rayne så på ham med et smil, et smil som han havde fået for uvane, formentlig for at muntre Fenrer op. I ny og næ virkede det da også, men andre gange gjorde det nærmest ondt at se på.
"We shouldn't be too far off now my liege"
sagde den erfarne kaptajn, med sit evigt rustne stemme.
Fenrer nikkede blot til kaptajnen, men gengældte dog mandens smil med sit eget. Nu var det endelig tid til at få talt med Sean, og forhåbentlig få varmen lidt bedre.

Fremover ville ture som disse kunne skæres i halv, for med denne bro, som Sean havde indvilliget at hjælpe til med at få bygget, kunne man krydse direkte fra Sunfury og fortsætte i en næsten lige linje til Doomsville. Broen havde ganske rigtigt været Fenrers ide, men uden Seans tilladelse og hjælp var den næppe blevet til noget. Fenrer smilede ved tanken om al den handel der nu kunne krydse begge veje. Selvom han ikke havde planer om fremtidige erobringer, kunne Fenrer altså alligevel bringe rigdom og velstand til Sunfury, og for den sags skyld til resten af Underworld.
Fenrer kunne dog ikke lade være med at tænke på at Sean også måtte være positiv ved tanken om broen, der trods alt ville gøre hans herskerdømme godt. Fenrer var dog stadig utryg ved Sean, selvom han var en af de dæmoner han stolede mest på. Ikke at Fenrer bare ville give sig over til Sean, men i forhold til Natalie, så var Sean nær Fenrers bedste ven.
Fenrer rystede tankerne om hans relationer til diverse dæmoner af sig og sporede hesten let an.

Følgets tunge trav kunne høres på afstand over sletten, som Fenrer førte dem længere ind i Doomsville territorium, men ikke længe. For så snart Fenrer kunne se ansamlingen af mørkklædte ryttere, vidste han hvem det var. Fenrer stoppede for et øjeblik og viftede et par af livgarden an, der trak deres horn og begyndte at blæse til signal. Lyden var lys og smuk, ulig den dundrende buldren der fulgte, som Fenrer fortsatte med at lede følget i let trav frem mod Sean. Som afstanden mellem de to følger sluttede til, blev Fenrer atter grebet af tanker om hvordan mødet kunne forløbe. Forhåbentlig ville Sean og han selv, kunne inspicere broens fremskred uden nogen problemer. Men Fenrer mistænkte Sean for måske at have nogle politiske agenda for mødet. Han havde aldrig haft nævnt noget om Fenrer overtagelse af Sargrosn'er, ikke så vidt Fenrer erindrede i al fald.

Fenrer satte gradvis farten ned, til han nåede et fuld stop ved Sean og hans mænd. Fenrer, der ikke erindredes at have nogen synderlig glæde ved Sean, kunne ikke lade være med at smil da han så dæmonen tydeligt igen. Han lagde en hånd op i hilsen til herskeren af Doomsville "McGivens.." sagde han i et glædes-betonet stemme "..It's been a long while since" Fenrer lagde hånden op i en gestus, der indikerede Sean som helhed "Though I admire the fancy embroidery, I'd say it would suit you with a bit more colour" sagde Fenrer i en kæk tone, der tydeligvis var ment som en spøg, inden  han red frem til Sean. Han stoppede ved en armslængde af Sean og rakte ham hånden.

"It is good to see you Sean.." sagde han med et smil, og så fremt at Sean havde rakt ham hånden, ville han blot gribe tøjlerne igen. Derpå vendte han hesten så han lå parallelt med Seans, og nikkede fremad "I trust you'll lead the way?"

_________________
[You must be registered and logged in to see this image.]
avatar
Fenrer
Raceleder
Raceleder

Antal indlæg : 482
Reputation : 11
Bosted : Sunfury, paladset, royal flame distriktet...
Evner/magibøger : ¨¨¨¨¨¨¨¨¨ Auxi Mundi ~¤~ Åndernes Runer

Vis brugerens profil

Tilbage til toppen Go down

Re: Well, it is a...Bridge. (Fenrer)

Indlæg by Sean on Tirs 4 dec - 17:37

Et sted forude lå kløften. Dens afventende mærke kunne anes, men det samme kunne arbejdet. Som små myrer der bevægede sig rundt og en meget svag rungende lyd af værktøj. Takket være at terrænnet var så fladt, måske, for der var stadig et fint lille ridt til bestemmelsesstedet. Jorden her var mere rå klippe end landbrugsjord og de efterhånde gule og visne enge var blevet erstattet med et mere råt terræn. Det stive græs hvislede i den lette vind omkring dem. Nogle af vagterne og tjenestefolkene snakkede lavt sammen, men ingen red op og snakkede med Sean. De havde lært at aflæse ham. Aflæse fornemmelsen af ham, om ikke andet. Der var forskel på hvornår Sean ønskede en ligegyldig samtale med en af dem og hvornår han ønskede at sidde i sine egne tanker. For hvem vidste egentlig hvad manden gik og tænkte? Sean tænkte altid på så meget. Og humøret kunne vende så let som ingenting. Og det kunne koste nogen noget.
Ikke at Sean var den rene djævel. Der var også retfærdighed og en logik, de fleste kunne se ideen i. Så når det kom til stykket havde han mange gode, loyale mænd. Men det betød ikke, at folk ikke kendte deres plads.

Da lyden af hornene flænsede luften, blev alle stille og folk så spændte mod ankomsten af den anden gruppe. En større gruppe. Seans vagter var selv klædt på til at kunne forsvare sig, men uden en tung rustning, for at sikre de kom hurtigere frem og tilbage. Sean var trods alt også stærk nok til at passe på sig selv, det meste af tiden. Sean selv så først over mod det ankomne følge, da de nærmede sig. Fenrer. En mand der gemte sig bag en livsgarde af en betydelig størrelse. Svage mænd, dødelige mænd, gjorde den slags. Det var...Komisk. Han kunne ikke lade være med at overveje om Fenrer havde dem med for beskyttelse på rejsen eller fordi han enten mistænkte Sean for at ville angribe...Eller selv ville angribe.

Blikket gled over til Fenrer og for en stund stirrede han blot neutralt tilbage på manden. Så gled der noget, der kunne minde om et svagt smil over ham, før han gav Fenrer hånden. Og holdt fast i den et øjeblik, mens han øjne fortalte om sidste de mødtes. Blot mellem de to...Blot et glimt af drillende erotik. Man var vel ikke incubus for ingenting og det var en oplagt måde at drille igen, uden faktisk at sige noget. Ord var der blevet mindre af på det sidste. Der var mere behov for at tænke.
"Sort holder varmen bedre. Jeg stoler på du kan holde varmen i alle dine skind?"
Svaret var drillende. Sean havde ikke nær så meget tøj på og han kunne godt lide tanken om, at det var fordi han selv bedre kunne holde kulden ud. Desuden passede farver dårligt til Sean. Han ville ligne en klovn i for mange farver. Det var måske også lidt en vane fra hans andre jobs...Som kriminel. Hvor man havde haft behov for at gemme sig i mørket.
"Du må jo sige til hvis du fryser" Med et blink klemte han om sin hest og satte kursen mod kløften. Blikket forlod Fenrer og gled lige frem igen. Seans eget følge ville holde sig mest til Seans side og give plads, så Fenrers følge kunne indtage deres egen plads. Seans vagter virkede en anelse bekymrede, ved tanken om hvis dette møde gik dårligt...Men for Seans vedkommende var dette et fredeligt møde, hvad antallet af hans egne vagter også burde bevidne. Sean kom ikke for at lede en krig. Apropos krig.
"Jeg hører historier om den storslåede Fenrer, der indtager det ene efter det andet. Jeg ville spørge om det går godt, men det tager jeg næsten som en selvfølge?"
Blikket gled over til Fenrer igen. Den tynde, trætte hud. Knoglerne, der stod mere frem. Det lille pus da.

_________________
„When we are good, they never remember. When we are bad, they never forget.“

Utopia always comes with a price...
avatar
Sean
Admin

Antal indlæg : 9262
Reputation : 75
Bosted : Doomsville
Evner/magibøger : Forvandle sig til dæmon. Death-force manipulation. (se profil)

Vis brugerens profil

Tilbage til toppen Go down

Re: Well, it is a...Bridge. (Fenrer)

Indlæg by Fenrer on Tirs 4 dec - 20:00

Fenrer fnyste og rystede på hovedet med et smil, som svar på Seans kommentar om kulden. Selvom Fenrer kunne mærke kulden bide i hans krop, kunne han sagtens klare den. Han havde bare været for længe i Sunfury til at det ville gå ham ubemærket, når nu man rejste op mod kulden nord for det varme sand.
Fenrer kunne dog ikke lade være med at lægge mærke til Seans blinken til ham. Fenrer smilede dumt. Det var lidt af en hemmelighed de delte, men det var alligevel lidt sjovt og dumt. Fenrer kunne ikke lade være med at tænke på at Seans natur altid ledte lettere lyssky ting med sig, selvom disse nødvendigvis var ondskabfulde. Fenrer oplevede egentlig ikke Sean som ondskabsfuld som sådan, blot beregnende og utvivlsomt som en mand der ikke ville sky midler for at få hvad han ville have, men sådan var folk nogengange, også dem der ikke var af mørkets væsener.

Fenrer rettede lidt på skindet der skulle holde hans nakke og hals dækket til, som han smilede ned til Sean, fra ryggen af hans Valen. Han sendte herskeren et blik der viste en selvsikkerhed som et svar på kommentaren om kulde "Nothing I can't handle.." sagde han med et smil "..Remember .." fortsatte han som han rettede sig op i sadlen, med en stemme der langsomt fyldtes med en varm glød "..I grew up in the mountains near The frozen Valleys.. I can handle a little bit of cold weather"

Fenrer begyndte at Studse lidt over fremmarchen til Shadowpeaks, og hvor lang tid det ville tage. Lige pludselig kunne han knap vente, måske fordi at dette trods alt havde været et stykke undervejs, og hvor meget denne bro egentlig ville kunne komme til at betyde for de to stater. Han skulle til at se over på Sean, da Doomsvilles hersker begyndte at omtale Fenrers krigstogt, hvilket fik Kejseren til at vende hovedet mod Sean i en skarp vending. Han drog en dyb indånding, som et smil atter vandt frem på hans læber. Fenrer så ned på Sean med et smil, fra ryggen af sin Valen "I'm sure you've heard about Sargosn'er? Even though you failed to mention it.." Fenrer rettede sig op og spejdede atter mod horisonten ".. I'm happy to tell you that it was quite a success.. Except I had to butcher the standing army on the battlefield.." Fenrers smil begyndte at falme. Han havde ikke været særligt stolt af sin effektive sejr på det seneste.
"But if you're thinking of the fleet I had gathered near Aquener.." sagde Fenrer der hurtigt tabte pusten, som han mærkede en kulde sprede sig i hans bryst, om end at denne ikke var på grund af det kølige vejr. Fenrer sank en klump ved tanken om den dag han var mødt op ved flåden, og havde fået det værste at vide "My so..my.. ward.. Rollo.. died shortly before he and Gautham was to depart from Sunfury" Fenrers hoved sank en anelse, men han rettede hurtigt sig selv efter bedste formåen ".. So I prosponed that expedition.. Indeffinetly.."

Fenrer vendte atter blikket mod Sean, tidsnok til at fange ham i at studere ham. Smilet falmede en smule, som det hurtigt gik op for ham, at Sean havde lagt mærke til at Fenrer var blevet lettere afkræftet. Fenrer rømmede sig og så stift frem for sig, ikke fordi han var vred, men det føltes lidt som om Sean var en ådselsæder der fejlbarligt havde udset sig Fenrer som det næste måltid.
"I'm not dead yet.." sagde han med en fast tone, dog uden at virke truende, blot bestemt ".. don't you worry"
Fenrer nægtede at fremstå som svag, ligegyldig hvad. Han havde oplevet hvad det kunne lede til mere end en gang, og ville ikke lade denne tur lede noget dårligt med sig.

"Speaking of" sagde Fenrer efter en kort pause og vendte kort blikket mod vagterne, for at sikre sig at Sean og han talte i fortrolighed. Da Fenrer var sikker på at han kun havde Seans ører, vendte hans opmærksomhed atter mod Sean "I had the pleasure of having Daron Caperton training some of my recruits not so long ago.." sagde Fenrer med et saligt smil ved mindet om den unge dæmon "He's quite talented, as I'm sure you know"
Fenrer vendte stilfærdigt hovedet fremad. Der burde ikke være så forfærdeligt langt til lejren hvor brobyggerne holdte til, men Fenrer kunne ikke se den endnu, så han følte sig tryg ved at bringe emnet på banen nu. For Fenrer var ikke helt klar på hvordan Sean og Darons forhold var, eller om det som sådan var noget Sean ville have luftet. Derfor havde han sikret sig at Sean ikke kunne komme i klemme, når Fenrer nu bragte det op. Han så tilbage over på Sean med et neutralt udtryk
"You should be proud of him.." sagde han i en rolig røst "..He's a fine man"
Fenrer smilede da han kom i tanke om det seneste nye han havde hørt om Daron "I've even heard he's taken your example and became the ruler in Dragons Peak"

Fenrers smil blussede atter op som han lagde mærke til at lejren kunne skimtes i det fjerne "Not long now.." sagde han, atter ved en glædelig tone "..Then we'll see the fruit of our endeavours"

_________________
[You must be registered and logged in to see this image.]
avatar
Fenrer
Raceleder
Raceleder

Antal indlæg : 482
Reputation : 11
Bosted : Sunfury, paladset, royal flame distriktet...
Evner/magibøger : ¨¨¨¨¨¨¨¨¨ Auxi Mundi ~¤~ Åndernes Runer

Vis brugerens profil

Tilbage til toppen Go down

Re: Well, it is a...Bridge. (Fenrer)

Indlæg by Sean on Ons 5 dec - 10:57

Det var ikke uden for Seans opmærksomhed at Fenrers hest var større. Sikkert en type af Valens, selv om Sean ikke gik meget op i heste. Han havde vist engang mødt drengen til en tidligere opdrættere af disse dyr...Åh, det var så længe siden at mindet fremstod tåget og usikkert. Det var dengang Camille stadig havde været her...Hvor den kvinde så end var nu, med alle hendes revolutionerende tanker og energi. En lille fe der ville ændre hele verdenen og tilmed en person, der havde kendt Seans bror oveni. Hvor tingene dog ændrede sig, når man levede evigt. Det hele gled sammen, til det pludselig gik op for en, at tingene lå langt tilbage i fortiden. Så tiden gik altså. Det var bare ikke altid det føltes sådan.

Fenrer var en af de folk, Sean på en møde nød at snakke med. Af den simple grund, at Fenrer fremstod intelligent og var i stand til at nævne ting - om de var ønskede eller ej - på den typiske neutrale måde, der på en og samme vis var en drillende hentydning og en ganske almindelig kommentar. Eller typen der red på en højere hest, fordi man tog alle muligheder for at hæve sig over andre. Det ville være løgn, hvis det ikke irriterede Sean en smule. Men så skulle han blot tænke på at han i sin dæmonskikkelse ville hæve sig over alle dødelige. For Fenrer var netop det. Dødelig.
Selvfølgelig var alt dette ikke noget som Sean viste. Hans ansigt fremstod lige så neutralt som altid. På grænsen til at være som en statue, blot med en anelse mere liv.
Seans ene øjenbryn gled sigende en anelse på i panden. Nævne det? Skulle det første Sean skulle have sagt være Sargosn'er? Han havde da spurgt ind til overtagelserne. Det var da som et nævne det i sig selv. De havde jo trods alt ikke set hinanden siden sidst og Sean havde ingen grund haft til at uddele små ligegyldige breve. Han skulle nok høre historierne, fra den ene eller anden side, trods alt. Selv om Fenrer nu gav Sean en langt større redegørelse end forventet.
Det kunne ikke undgås at Sean studerede manden var siden af ham som han talte. Som om stemmen ikke fortalte nok, var Fenrers udtryk også ganske sigende. Der var mange små sår man kunne gnide salt i, hvis man følte for det. Og det var forskellen på dem. Fenrer ønskede at danne et bånd, at dele den slags. Sean ønskede aldrig det. Sean ville aldrig sige mere end højst nødvendigt.
Men man skulle heller aldrig undervurdere muligheden for skuespil, selvfølgelig. Fenrer havde indtaget øerne - selvfølgelig ville det komme til kamp. Så så ked af det kunne man heller ikke være. Det var blot forventet man fremstod sådan.

"Jeg kondolerer" lød svaret endelig. På dødsfaldene, der virkede til at påvirke Fenrer på et personligt plan. Nogle af navnene virkede bekendte. Som fjerne navne i nogle rapporter om hændelser sydpå. Noget med Aquener og piratklaner og den slags, der egentlig ikke interesserede Sean mere, end de blev husket i tilfælde af de netop blev nyttige en dag. Det var klart de udgjorde en større interesse for Fenrer, som han var tættere på - præcis som hændelserne i Dragons Peak rørte Sean langt mere, end Fenrer sikkert turde gætte på.
Og det uopdagede land....Sean hadede at sejle. Hans egen planlagte tur dertil var ikke blevet til noget, da han skulle have rejst med Lori dengang. At forlade Doomsville nu for så lang en rejse virkede dumt. Men han måtte gøre et eller andet. Han kunne ikke have Fenrer fik for høj en hest at sidde på...

Daron. Sean takkede sig selv for årevis af træning i ikke at vise, hvordan denne pludselig nyhed kunne overraske ham - eller hvor irriteret han var over at Fenrer havde haft kontakt til manden. Eller hvordan minder af sidste gang, Sean selv var sammen med Daron, viste sig for hans indre syn. Og dog, måske netop Seans forlængede tavshed talte sit eget tydelige sprog.
Hvis Sean skød alt det til side...Var dette måske mere en åbning. Daron betød mere nu og Sean havde planlagt et møde med ham. Alle informationer han kunne få fat på, om sin egen søn, var velkomment. Hvis han kunne opnå en stærk alliance til Daron, kunne Darons viden om Fenrers soldater være uundværlig.
"Han har i hvert fald gjort indtryk" bemærkede han så ret neutralt og med blikket rettet frem for sig.
"Han træder i sin fars fodspor. Men det er vel også en måde at komme frem på" Et svagt smil gled over ham. Assorian måtte være blevet doven på det sidste. At lade sådan en lille trussel blive så stor. Assorian...Seans trofaste ven og støtter.
Sean trak vejret dybt.
"Så han trænede dine soldater? Det havde jeg ikke hørt" bemærkede han, i håb om den snakkesaglige Fenrer ville forstå hintet og sige mere om det. Men det var måske et svagt håb, som lejren forude kom i syne og Fenrers nye entusiasme tog over. Sean delte den ikke. Alt virkede gråt i verdenen for tiden. Der var intet der rigtig bragte Sean nogen glæde. Broen var et politisk virkemiddel og intet mere. Sean trak vejret dybt og rettede sig i sadlen. Det ville blive godt at sætte benene på jorden igen.
"Og hvordan går det så på hjemmefronten, når du aldrig er hjemme? Har din datter det godt?"
Sean havde været mere i byen end normalt. Mest i den lave del af byen, blandt udskud og kriminelle, til den ene erotiske oplevelse efter den anden. Han havde fået en bedre fornemmelse af byens opbygning igen og styrket nogle kontakter mellem byens kriminelle og hans egen klan. Selvfølgelig havde han været i byen uannonceret og i hemmelighed. Byens kultur var ikke en der talte til Sean. Men så igen...Doomsville var hans hjem. Det havde han set i Dragons Peak. Intet kunne udskifte Doomsville.





_________________
„When we are good, they never remember. When we are bad, they never forget.“

Utopia always comes with a price...
avatar
Sean
Admin

Antal indlæg : 9262
Reputation : 75
Bosted : Doomsville
Evner/magibøger : Forvandle sig til dæmon. Death-force manipulation. (se profil)

Vis brugerens profil

Tilbage til toppen Go down

Re: Well, it is a...Bridge. (Fenrer)

Indlæg by Fenrer on Ons 5 dec - 15:50

Et smil gled over Fenrers læber, ved Seans svar, angående Darons bedrifter. Et eller andet sted var det rart at se en smule interesse i knægten fra Seans side. Desuden var det ikke så ofte Fenrer oplevede at Sean smilte, medmindre der var magt, lidelse eller sex involveret, så det havde måske også noget at gøre med Fenrers smil. Fenrer var næsten blevet overrasket over at se Sean smile, da han havde skimtet til herskeren af Doomsville, bare for at se hans reaktion, eftersom at Fenrer ikke helt vidste hvordan Sean ville reagere. Måske Sean endda havde lidt mere menneskelige følelser end hvad man først ville antage om dæmonen. Det gjorde i al fald Fenrer bedre tilpas ved manden.

Det var sjovt at tænke sig tilbage til den første gang Fenrer havde mødt Sean, der allerede dengang var hersker af Doomsville. Det var længe siden nu, men føltes alligevel som om det blot kunne have været aftenen forinden, at Fenrer var faldet med tuden først ned i mudderet udenfor kroen i Rotten Root. Det havde alt sammen været en turbulent tid i Fenrers liv, men det havde også virket meget mere simpelt det hele. Dengang havde han heller ikke haft et kongerie, eller imperium at tage sig af.
Fenrer blev hurtigt revet fra sine minder, da Sean så omtalte at Daron fulgte i sin faders fodspor. Fenrer vidste ikke hvor meget han ville give Sean ret i at det var et godt sæt fodspor at følge, men han holdte både af Daron, og på en måde af dæmonen ved hans side, så formskifteren lod det sig ikke vise. Istedet nikkede han med et ægte smil til Sean, glad på hans vegne "Well.." sagde han og trak lidt mere på smilebåndet, som hans stemme genvandt en munter glød "..sooner or later he'll either have to find his own path or join on in with you, so either way I'm sure he'll make you proud Sean"

Fenrers tanker gled hurtigt ind i hvordan fremtiden kunne komme til at se ud, med både Sean og Daron som allierede. Ikke at der som sådan var brug for allierede. Fenrer havde taget sig af den eneste nation, hvis man ellers kunne kalde Sargrosn'er for en nation, og indlemmelsen til Sunfurys styre var gået bedre end forventet. Minotaurerne havde lov til at leve ved deres egne love i størstedelen af deres liv, hvilket de virkede godt tilfredse med. Fenrer ville dog ønske at de snart stoppede med alle de æredrab.
Fenrer så over på Sean, uden at nå at tænke over at holde masken, for Sean havde ramt en tråd der mindede Fenrer om hvem det var han snakkede med. Fenrer nikkede, og genfandt et lille smil "Yes he did indeed" sagde han en anelse tøvende, men dog med en smule glød i stemmen. Det slog Fenrer at Sean måske i virkeligheden bare ville vide om hans søn havde klaret det godt. Sean havde trods alt lige virket mere villig i at deltage i Darons liv end Fenrer nogensinde havde forventet.
Fenrer havde ikke lyst til at spolere noget for Sean, men havde heller ikke videre lyst til at omdiskutere hans hær. Det var svært nok at skaffe info om trænings-processen for uvedkomne, men af alle han ville fortælle om det, var Sean langt nede på listen. Fenrer holdte dog stadig smil.
"He trained my recruits.." sagde han med en munter tone, efter at have overvejet hvad han skulle sige. Han så atter over på Sean da han fortsatte "..the basic training and infantry, but only the ones in the capitol, though there was a lot of them there"

Med det næste spørgsmål, formåede Sean endnu en gang at gribe Fenrer på sengen, dog uden at få ham til at fortrække en mine. Men det bekræftede nærmest mistro til dæmonen, for måske Sean ville vise interesse for sin søn, men hvorfor ville han dog spørge ind til Fenrers privatliv, uden at have skumle bagtanker. Fenrer nikkede som hans smil falmede en anelse "I'm more at home now, than I have ever been in my Daughters life, but I'm still not there for her.." Fenrer sukkede, som han ytrede sig så sandt som han kunne tillade sig det. Det var jo ingen løgn, men Sean behøvede ikke at vide for meget ".. I'm trying to be there as much as I can... But now I have an empire.. and orcs are somewhat of an annoyance.." Fenrer så over på Sean med et lille kækt smil ".. they seem to have taken the presence of a proffesionel national army as an direct upfront to their excistence"
Sandt at sige var orkerne ikke blevet et størrere problem, men Fenrer havde nu disponible mænd til at tage sig af dem, når de lavede for meget ballade i et område.

Fenrer måtte undrer sig over at Sean ikke, i det mindste prøvede at virke, mere interesseret i broens process og fremskridt. Han var vel klar over at broen var et fremskridt for begge deres samfund, for ikke at sige han trods alt kunne plastre sit navn på den, hvilket kun ville øge hans prestige. Mon Sean var for travlt optaget af at udnytte dette møde til at skaffe information, eller var han virkelig, retterligt ligeglad med et monument til hans regeringstid? Det virkede mere som om at han nok havde bagtanker med det hele.
"So this.." sagde Fenrer og lagde en hånd ud mod broen i en gestus ".. dosen't interest you in the slightest?" endte han ud med at spørge.

Fenrer mindedes godt at Sean ikke altid havde været synderligt interesseret i monumenter og storhed, fra hans egen tid i Doomsville. Sean havde altid slået Fenrer mere som typen der kun gik op i reel magt, ikke hvad man kunne pryde den med. Men det fik endnu et minde til at springe frem i Fenrers sind. Mindet om dengang han havde haft tilbudt samarbejde fra både Sean og Natalie, hvilket fik Fenrer til at tænke på noget, der engang havde voldt ham flere søvnløse nætter.
"You know.." begyndte han, uden at se på Sean, og med en tone der lå mere neutralt end før".. I remember back when you and Natalie both offered me employment and opportunities.." Fenrer lod de næste ord vægte lidt i hans sind, inden han vendte sig mod Sean.
"Should I be flattered? Was it because a good shaman or healer is hard to come by, or did you two see this comming" sagde han med et let nik med hovedet tilbage, for at indikere følget og derved Fenrers opstigning til tronen, eller måske bare magt.
Der var dog også en anden ting som han var interesseret i at høre Seans svar på "Should I have picked you... or her?"

_________________
[You must be registered and logged in to see this image.]
avatar
Fenrer
Raceleder
Raceleder

Antal indlæg : 482
Reputation : 11
Bosted : Sunfury, paladset, royal flame distriktet...
Evner/magibøger : ¨¨¨¨¨¨¨¨¨ Auxi Mundi ~¤~ Åndernes Runer

Vis brugerens profil

Tilbage til toppen Go down

Re: Well, it is a...Bridge. (Fenrer)

Indlæg by Sean on Lør 8 dec - 10:23

Ja, det måtte han sige....Nøj. En bro. Seans blik gled hen over lejren foran dem. Teltene, der udgjorde lejren for arbejderne. De små hævede plateauer, der udgjorde beskyttede områder for ressourcerne af træ og sten der skulle bruges. Lyden af økser og stenmejsler, der skiftevis hakke et eller andet til. Og ikke mindst det - måske en anelse interessante - bygværk af træ, der gik ud over kanten af kløften, og som gav håndværkerne en afsats at arbejde på. Og selvfølgelig folkene, der lige nu var for optaget til at bemærke deres nye tilskuer. Og dog. Et blik over mod det største telt, fortalte Sean de nok snart ville få selskab af manden, der var ansvarlig for byggeriet. Og så ville han ikke få Fenrer for sig selv igen, før en gang bagefter. Og hvem vidste hvor meget tid de fik der?
Ikke at Sean helt kunne gennemskue hvorfor han ønskede så meget af Fenrers selskab. Det havde intet med venskabelighed at gøre, selv om det ikke kunne skade hvis Fenrer havde positive meninger om Sean eller deres samarbejde. Måske var det mest for informationerne. At prøve og lure Fenrer...Og muligheden for om Fenrer kunne finde på at vende Sean ryggen og møde ham med en erobrende hær i det nye år. Fenrer havde jo udvist vilje til at overtage. Hvem sagde Doomsville ikke var næst på listen? En bro kunne gøre det nemmere at transportere soldater, trods alt. Så nej. Sean havde mange grunde til at stirre på broen med en hvis fornemmelse af paranoia. Der var absolut ingen garantier. Men Fenrer kunne være viis på, at Sean ville vogte sin side af byen. Som minimum skulle det ikke komme som en overraskelse.

Hvad angik Daron, fornemmede Sean godt han ikke ville opnå meget mere. Måske var det ikke så meget omkring Daron selv, at Fenrer ikke ønskede at snakke. Måske mere fordi Daron havde arbejdet med noget så ømtålelig som soldater. Og måske var der bare ikke mere at sige. Hvis der ikke var mere at sige, ville det sige Daron og Fenrer ikke kendte hinanden mere end det...Og det var en trøst, omend af en lille skala.
Ikke at Sean svarede mere på det. Om han var stolt eller ej....Om han kunne bruge Daron til noget eller ej...Det var privat. Og ømt. Ikke noget Fenrer skulle have indblik i overhoved. Hverken for Seans eller Darons skyld. Hvad der var i familien, blev mellem familien. Det var regel nr. 1. Eller 2.
Og det var heller ikke gået Seans næse forbi, at Fenrer havde efterladt sit barn i Sunfury. Det havde været så nærliggende på flere måder...At gøre et eller andet ved det. Men Sean havde væbnet sig med tålmodighed. Og nu stod de her. Hvor gammel var datteren nu? Det virkede til ingen helt vidste det. For pigen virkede til at skifte. Den ene rapport sagde det ene, mens den anden sagde det andet...Medmindre Fenrer havde flere døtre, der lignede hinanden og snød hele verden ved at lade som om der kun var en. Men det virkede lidt absurd. Mon hun snart var i den giftefærdige alder?

Sean drejede hovedet ved nævnelsen af orkere. Oh...Sean glemte nogle gange deres eksistens.
"Det er længe siden jeg har kæmpet mod en ork..." bemærkede han lavmælt, omend det på ingen måde var en hemmelighed. I stedet tog minderne Sean tilbage. Det var vel ikke siden necromanceren, dengang Sean havde haft brug for at rejse igennem skove og marker for at nå rundt.
"De er et specielt folkefærd, er de ikke? Så krigeriske. Så uintelligente. Men omvendt er det netop deres tendens til at være primitive, der kan gøre dem farlige. Nogle gange glemmer vi i dag, at ikke alle gør tingene velovervejede...Så selv ting, der fremstår ulogiske, bliver pludselig en trussel..."
Han mente ikke Fenrer som sådan. Når det kom til stykket, var han sikker på Fenrer forstod det primitive, velvidende manden også blot var en forvokset shapeshifter. Nej, Sean havde engang lavet sådan en fejl. Været så fanget i sine egne planer og tanker, at nogen blot skulle udføre noget af det mest nærgående og simple...
Sandt at sige kunne man aldrig forberede sig på alt. Eller beskytte sig mod alt. Men det havde givet stof til eftertanke, dengang.

Sean så op på Fenrer et øjeblik, da manden snakkede om broen. Var der en fælde i ordene? Men det var sandt Sean ikke havde reagerede lige så entusiastisk. Man opdagede vel altid, når folk reagerede som ens modsætning og Sean havde alt andet end læst stemningen og reagerede med den. Hvad var der galt med ham?
Igen et svagt smil, før Sean rystede svagt på hovedet. Mest af sig selv og ikke til Fenrers bemærkning.
"Broen er vigtig. Men at gøre det til mere end en bro er at overdrive, syntes du ikke?" bemærkede han tilbage.
"Jeg sætter mere pris på dens politiske betydning mellem os, end den fysiske bro"
Han havde ikke selv tænkt over det. At han aldrig havde vist særlig meget interesse for dens slags monumenter og ting. Det var dens slags folk ville huske en på, den slags det små folk satte pris på, hvis det selvfølgelig var den rette slags monumenter. Men Sean havde altid været mere optaget af andre ting. I Dragons Peak havde han bygget sig selv næsten helt fattig. Der var meget der skulle sættes i stand i byen. Og selv om byen havde sat pris på det - folket, som de adelige - havde det efterladt ham næsten uden en mønt på lommen. Var det så underligt Sean kun renoverede det mest nødvendige nu og passede på sin nye, hårdtoparbejdede rigdom? Hvis rigdom var det ord, man kunne bruge om den. Om ikke andet. Han håbede Fenrer kunne sætte sig tilfreds med Seans svar, uden det ville få en betydning mellem dem.

Hvad Fenrer sagde som det næste, overraskede Sean. Blikket var gledet op til Fenrer for en stund, men det var svært ikke at grine. En svag, dyb latter gled brummende igennem Sean og ud i luften omkring dem.
Det var til tider svært...Svært at huske på, at Fenrer lige så meget var en trussel, som en mulighed. Svært at huske, at alt hvad Fenrer gjorde og sagde lige så vel kunne være velovervejede manipulationer, som blot Fenrer selv. Men lige i dette øjeblik slog det Sean, at han også bare generelt nød Fenrers selskab. Manden var underholdende og intelligent. Det var sjældent Sean fandt folk, der kunne møde ham på så afslappet et niveau. Helt uden at ville det, begyndte Sean selv at slappe mere af. Shapeshifters...Der var noget ved dem....
Der var noget ved dem....Det var den race, der havde produceret flest folk, Sean oprigtig kunne sige han følte noget for. Og altid ville føle noget for. Hvorfor? Hvorfor sådan en svag race og ikke dæmoner selv? Fordi dæmoner ikke kunne den slags. Det var individet før noget andet. Det var egoismen, før noget andet.
Derfor ville man kun finde det oprigtige andre steder.
Måske.
Latteren stilnede af og Sean rystede igen på hovedet. De var nået over til broens lejr og Sean havde stoppet sin hest, kun for at stige ned af den i samme nu. Måske en anelse ivrig efter at få Fenrer i øjenhøjde. Det var rart for benene at blive strukket ordentlig igen.
"Jeg er beæret over, du tror vi kan forudsige fremtiden og handle derefter. Men måske er det sådan vi fremstår over for andre?" Der lå noget drillende i stemmen, da Sean sagde det. Så rystede han svagt på hovedet igen.
Men så gled der noget mere alvorligt over Sean. Nej. Dette krævede en anden form for svar. Han rakte bagud, hvor en vagt allerede stod klar til at tage hestens tøjler. Hesten slog irriteret med hovedet, som Sean forlod den og vagten måtte kæmpe lidt for at trække den med sig.
Sean selv vinkede til Fenrer, som tegn til at manden skulle gå med ham. Uden rigtig at ænse arbejderne omkring dem, der åbenlyst nok så forundret op på deres fine gæster, gik Sean helt over til kanten, lige ved af starten på den nye bro. Der var et langt fald ned, men Sean stirrede ufortrødent ned i dens mørke. Et mørke, der kun blev afbrudt af toppen af pælene, i alverdens størrelser og højder.

Sean vendte sig og slog ud med armene, mens han så på Fenrer med et udfordrende blik.
"Det er nemt, er det ikke? Alt du skal gøre..." Sean trådte et halvt skridt bagud, så hans ene fod hvilede med hælen over kanten.
"...Er at skubbe. Formentlig vil jeg slå mig, før jeg kan forvandle mig og du vil med alt held være en forhindring mindre. Det er hvad jeg er, ikke? En forhindring. Alliancen giver dig roen til at arbejde i dit eget tempo, men i virkeligheden kan du planlægge at overtage alt inden for din rækkevidde. Og snart vil du mon nok havde styrken til at gøre det, uden vi andre kan sige fra eller til. Du ved dette. Det er kun fordi..."
Sean sænkede sine arme igen og satte foden tilbage på kanten. Hans øjenbryn gled en smule op.
"...Du er dig, at du ikke gør det. Shapeshifters. Halvdelen af menneskerne. Englene. Endda visse varulve eller draconianere, eller elvere...I har en ide om at liv betyder noget. Måske er der andre måder at arbejde på, end at slå alt og alle ihjel. At sammen står man stærkere eller kan opnå mere. Jeg ved ikke om det er sandt, om det virkelig er en bedre måde at leve på. Men jeg ved en ting. I er sikkert ikke så ensomme, som mange af os andre er. Vampyrer. Dæmoner. Faldne engle. Vi er så investeret i os selv, at ensomheden er vores største drivkraft. Drivkraft til at glemme den, for det meste. Du er ikke den første shapeshifter der har overrasket mig, Fenrer. Og for nu, er det dit svar. Jeg kan ikke sige om du bør vælge Natalie eller mig...Som tingene er lige nu, ville det give mere for dig, at tro på Natalie. Selv jeg er blot en brik i hendes spil, for dæmonernes sans for hierarki og loyalitet er indviklet. Jeg skylder hende. Men samtidig..."
Sean vendte sig om og så ud over kløften. Han ænsede ikke de andre folk omkring dem.
"...Er jeg ikke mere bundet af noget personligt, end jeg sagtens kunne vende på en tallerken og tage hendes plads for mig selv. Vores verdensbilleder er så forskellige, Fenrer. For dig...du har sikkert en liste over helt simple værdier, som du mener er selvsigende. Men for mig...Værdier som medmenneskelighed, godhed, gavmildhed...I tror de bare er der. Og er et naturligt valg. Men jeg kan ikke længere tro på dem. Jeg kan se dem....Men jeg ser også grådigheden. Skammen. Egoismen. Og disse værider følger lige så mange folk. Så ville du nogensinde kunne arbejde sammen med en, der har så modsatte værdier at arbejde ud fra? I dette tilfælde gælder det både Natalie og jeg. Vi er trods alt dæmoner. Vi vil tage hvad vi kan få og fordømme resten"
Sean trak på skuldrene og lagde armene over kors.
"Jeg er ikke dum. Jeg ved der er forskel på ting. Og det er de forskel til trods, jeg prøver at opbygge nogle alliancer omkring mig. For jeg ved godt jeg ikke kan gøre alt alene. Jeg har bare så få, jeg kan stole på ikke vil vende mig ryggen og dolke mig ned bagefter...For det er dæmonernes måde at gøre det på. Og derfor, Fenrer, vil jeg altid forvente du også gør det. En eller anden dag. Men for nu. For nu nyder vi vores bro"
Sean vidste ikke hvorfor han blev så filosoferende...Eller var villig til at åbne sig på den måde. Men når spørgsmålet handlede om, hvem man skulle vinde eller tabe med, var spørgsmålet ikke om man havde mange soldater. Om man havde mange penge. For Sean handlede det om viljen til at arbejde for det og at kende hinandens grænser. Så derfor havde han serveret sit til Fenrer. Hvad der blot skulle blive et syn på en bro, betød pludselig alverdens for Sean. Han havde brug for at have Fenrer som en allierede, i hvert fald lidt endnu. Hvis Natalie også tog det fra ham...
Sean bed hårdt sammen og måske var det godt han så ud over kløften og ikke mødte Fenrers blik. Den kulde og det behov, for at slås for sin egen overlevelse, lå så dybt i Sean at det ville føles som om hans blik kunne dræbe.



_________________
„When we are good, they never remember. When we are bad, they never forget.“

Utopia always comes with a price...
avatar
Sean
Admin

Antal indlæg : 9262
Reputation : 75
Bosted : Doomsville
Evner/magibøger : Forvandle sig til dæmon. Death-force manipulation. (se profil)

Vis brugerens profil

Tilbage til toppen Go down

Re: Well, it is a...Bridge. (Fenrer)

Indlæg by Fenrer on Lør 8 dec - 13:46

Som de to herskere og deres følge red ind i lejren, kunne Fenrer ikke holde blikket fra at fare rundt. Han beundrede arbejdskraften der allerede var blevet lagt i broen, og kunne ikke lade være med at smile fornøjet. De mange redskaber og bygge materialer der var blevet sat op over det hele, og mandskabet der var i fulde sving, fik Fenrer til at tænke på hvor meget beslutningen om at bygge broen, allerede havde bragt af mulighed for folket på både denne og hans egen side af kløften. De arbejdere der nu havde løn at se frem til og kunne brødføde deres familier. Det var virkeligt et godt valg de havde truffet.

Fenrer blev dog hevet bort fra sine tanker om folkets muligheder, som Sean nævnte at han selv havde kæmpet mod Orkere. Fenrer forestillede sig af en eller anden grund Sean stå i ørkenen og svinge sit sværd, hvilket et sted fik Fenrer til at føle sig en anelse mere tryg ved ham, nok fordi de havde en fælles fjende i orkerne, men så igen, det havde de fleste. Da Sean nævnte hvor primitive orkerne var, kunne Fenrer ikke lade være med at give et lille grynt af et grin fra sig. Ja, intelligente og sofistikerede var nok ikke det Fenrer ville kalde orkere, men så igen, det var minotaurerne heller ikke ligefrem. Minotaurerne havde dog alligevel ikke været noget at tage let på, og selvom Fenrer havde haft en, næsten, perfekt strategi, så havde den været slået fejl. Fenrer havde jo selv været nød til at ride ned i kampen og få vendt kampen med sin livgarde. Selv med sin Valen og Livgardens, havde Fenrer været tæt på at gå en tidlig død i møde den dag. Hans hest, Maximillian, havde heller ikke klaret det. En kuldegysning skød igennem Fenrer, som synet af Maximillians hovede der eksplodere under trykket fra Minotaurens hammer, gled forbi hans indre.
Var det ikke også primitivt at tro éns egen vej var den bedste for andre? Det var jo det der havde skabt Fenrers ide om at skulle have invaderet andre territorier. Måske, måske ikke, måske alle var primitive et sted.

Fenrer så over på Sean, da herskeren af Doomsville fortalte om sit syn på broen. Fenrer fik slået en lille flint af sin entusiasme for projektet, ved dette. Ja, det kunne måske være lidt meget Fenrer vægtede dette projekt, hvilket ikke var svært at læse på ham, men Fenrer så vel tingene på en anden måde end Sean. Det politiske var vigtigt, ja, men Fenrer tænkte meget mere på de muligheder det ville bringe med sig for hans folk. Da Sean så blev smigret over Fenrers bemærkning om hvorvidt at Sean og Natalie havde set en kommende udvikling for Fenrer, smilede Fenrer stilfærdigt. Han nikkede til Sean, da han fortalte at det måske var sådan han og Natalie fremstod? Som om det kunne se fremtiden. Han trak over i et skævt smil.
"It takes a person of some.. intrigue.. to be considered as such"


Fenrer så en anelse uforstående på Sean da han steg af hesten og vinkede Fenrer med sig. Fenrer svang dog benet over hans Valens ryg, og steg af Hyperion for at følge Sean. Han var en anelse forvirret over Sean der blot går gennem lejren, og kunne godt følge mændende der stirrede på mændende der gik igennem arbejdernes lejr, som om det var en helt normal ting at gøre for folk af deres status. Fenrer tænkte på hvad Sean havde i tankerne, lige indtil dæmonen nærmest gik af kanten til afgrunden under dem. Fenrers hjerte hamrede hurtigt, og hans reaktionstid fejlede intet. For Sean havde ikke til fulde vendt sig tilbage om mod Fenrer, før end Fenrer havde hidkaldt ørnens ånd over afgrunden, klar til at sænke Sean fald. Men dette vist sig dog hurtigt ikke at være nødvendigt. Heldigvis for Fenrer kunne hans nervøsitet ikke videre ses, da gløden fra runerne var gemt under hans tykke tøj. Fenrers plan havde været at få ørnen til at skubbe Sean ind, hvis det kunne nåes, men han lod den istedet svæve et sted over afgrunden, for ikke at afbryde Sean der nu var begyndt at tale.

Der stod Fenrer så, en kende usikker på hvad der skete, og blev fanget af Seans ord. Sean ville nok ikke begå selvmord, så meget stod klart, men som Fenrer  lyttede ivrigt med, med et bekymret udtryk i ansigtet, ville Fenrer godt kunne følge Sean i hvis dæmonen havde lyst til at gøre det hele færdigt her og nu. Fenrer kunne ikke lade være med at få en kende ondt af ham. Selvom han nærmest ikke tænkte som Sean talte, blev Fenrer rørt over ærligheden. Han sank en klump da Sean da Sean vendte sig tilbage ud mod kløften, men blev en anelse mere rolig igen, da Sean blev stående. Fenrer var pludselig gladere end nogensinde før, for at være født som formskifter, frem for dæmon.

Trådte frem til Sean som ørnen svævede frit over kløften. Han viftede folkene omkring dem tilbage, som han nåede op til herskeren af Doomsville, og stillede sig ved Seans side. Han trak en dyb indånding og undgik at se ned. Han var stille et øjeblik, fanget på bordet og ikke helt klar på den pludselige og dybe ord-udveksling Sean havde budt ham. Han strøg sit skæg en enkelt gang, inden han foldede hænderne foran sig.
"That.. was quite some speech" sagde han med en stilfærdig tone der bød en vis ømhed. Fenrer så på ørnen der endnu svævede over den mørke kløft. Han trak en dyb indånding, og vidste ikke om det var nogen videre god ide at begynde erklære sig uenig med Sean, eller at debatere med ham, da Fenrer frygtede hans reaktion. "I'll not counter your points.." sagde han halvvejs gennem et suk inden han så over på Sean. Det betød dog ikke at Fenrer ikke havde sit at sige, her på kanten.
"You know.." Fenrer trak en eftertænksom mine, og lod en alvorlig, men rolig tone glide over sin stemme ".. I think you answered my question, even if you didn't mean to" Fenrer lod blikket glide over horisonten, der svagt kunne skimtes på den modsatte side af Shadow Peaks.
"Natalie, is a sadistic menace, and counter to you.. I think she doesn't see the matter of a future beyond her own little head.. and you're right that your kind is different from the rest of us.. That dosn't mean I don't recognise your place in this world though"
Fenrer vidste ikke hvorfor han var så hudløs i sine ord, som han var netop nu. Han havde aldrig rigtigt stolet på en dæmon, men ligenu, virkede det mest af alt som om han var mere på plan med Sean end nogen anden.
"Stabbing you in the back would perhaps be easy.. but tell me why I haven't removed a demon whom I apperently do not understand from a seat of power? You're right about my strength, but wrong about my plans.."
Fenrer så på Sean med et ømt blik. Ikke et af kærlighed eller seksualitet, men af sorg "I stopped my plans for expansion because I realised that it's not my place to change the world for people.." Fenrer måtte tvinge sig selv til atter at se mod horisonten, af frygt for at virke for blød ".. I can only do what I believe is right and help those who see to change it for themselves"
Uden at vende hovedet mod Sean, forsøgte Fenrer at nå ham så direkte som han kunne med de næste ord "Just know that I'll never break loyalty"

Vinden der blidt slog over kløften, gav Fenrer en form for ro til at tænke, hvorpå han besluttede sig for at gengælde tjenesten og være ligeså ærlig overfor Sean, som han havde været det for Fenrer.
"I never knew peace in my days growing up in the mountains, though I like to pretend I did... and perhaps I never will... I've Seen the ego of a good man nearly destroy my race... and I've seen lonelyness drive them apart"
Tager en dyb indånding "I'm not a demon.." Fenrer vendte sit hovedet mod Sean og forsøgte at få hans øjenkontakt".. But I think I can be friends with one.. Natalie though.. She's a mad dog to me.." Fenrer så over på Sean med et seriøst udtryk i øjnene"And though I know what drives you... know that You're not a monster to me"

Fenrer tænkte lidt på hvor meget Sean og han kunne have fået udrettet, havde den ene været i tjeneste hos den anden. Men var klar over at ingen af dem nogensinde ville kunne få sig selv til at arbejde for den anden. Ikke bare på grund af deres Racer, men fordi at deres syn på verden og dem selv var for genstridige med den anden. Fenrer kunne dog ikke lade være med at smile ved tanken om at der måske var mulighed for et endnu mere frugtbart samarbejde. Desuden gav det ham en vis tiltro til Sean at han nu havde delt disse ord med ham, på et mere jævn plan.
"Perhaps we should discuss this sort of thing more often.." Sagde han og så på Sean med et godmodigt blik og et lille smil i mundvigen "..I like this part of you better"
For at bryde seriøsiteten ved deres position, på kanten af en meget dyb og mørk afgrund, så Fenrer over mod Brobygningen med et smil "That.. I can enjoy... you know why?" sagde han i en væsentligt mere munter tone og så kort over på Sean, for at sikre sig at dæmonen ikke havde taget springet, men lyttede med til hans ord.
"Because to me.. that is something that will bring good fortune with it for our people.." Fenrer skimtede op som en melodi undslap ørnen, inden han så tilbage mod broen "And that was not made by conquering any army showing any strength.. but by working together with somebody who could see the benefit of it, and decided it was worth a try"
Fenrer så atter mod Sean, men denne gang med et direkte glædeligt ansigt, som han havde fundet i sine egne fakta.
"We can all share one thing, the future.. you might work for you, but I work for my people, and as long as you don't betray that.. Then you can count on the fact that I'll never break loyalty"

Fenrer trådte tilbage fra kanten sagde med en rolig tone "I think you and I need to have a seat Sean.." sagde han, endnu i den muntre tone og fortsatte mod sine mænd. Han rystede let på hovedet af det publikum, der havde ansamlet sig bag dem, for at se hvad de to regenter havde gang i på kanten af afgrunden".. and I need a drink to warm up on"

_________________
[You must be registered and logged in to see this image.]
avatar
Fenrer
Raceleder
Raceleder

Antal indlæg : 482
Reputation : 11
Bosted : Sunfury, paladset, royal flame distriktet...
Evner/magibøger : ¨¨¨¨¨¨¨¨¨ Auxi Mundi ~¤~ Åndernes Runer

Vis brugerens profil

Tilbage til toppen Go down

Re: Well, it is a...Bridge. (Fenrer)

Indlæg by Sean on Lør 8 dec - 16:33

Sean smilte svagt for sig selv. Sean var ofte blot en mand af ord. Ord og kropssprog, begge dele han tit brugte dagen lang, til at opnå sin vilje. Tit viste Sean kun, hvad han ønskede folk skulle se. Tit sagde han kun det, som han vidste ville virke. Og en sjælden gang i mellem...Var noget af det faktisk ægte. Sean var udspekuleret. I en anden verden ville han måske have nøjes med at begå sig som spion eller lejemorder. Og nogle dage virkede det også mere tiltrækkende. At efterlade alt betænkeligheden til en anden og blot nyde de mere simple ting ved livet. Udnytte de evner, han havde oparbejdet sig de sidste har århundreder. Incubus kunne nå ind i folks hjerter og få dem til at tale og hygge sig, selv hvis de normalt ikke ville. Men det var for sent nu. Selv  hvis han ville...Ville der gå mange mange år før folk glemte ham. Glemte ham af navn eller af udseende. Og selv hvis de gjorde, ville det ikke være svært at finde frem igen. Nej. Der var kun en vej og det var vejen fremad. Sean fandt magt berusende. Han elskede at have magten, og han elskede at se folk frygte ham. Det var ganske enkelt for kedeligt kun at være god og retfærdig, selv om han skam også kunne være netop det. Selv om han ofte havde været det, netop for at sikre han havde folk der ville kæmpe for ham. Arbejde for ham.
Men selv det havde mistet sin gnist. Det var kedeligt altid at gøre det, der logiske set var mest fornuftig og derfor var han på det sidste blevet mere....Ja, nogen ville måske sige ustabil. Fenrer havde fanget ham i en stille stund, stunder der blev færre og færre af...
Sean vidste det godt. En eller anden dag ville han knække. Han ville enten gå amok og se hvad der skete eller ganske enkelt blive sindssyg. Men han vidste ikke hvad der skabte det eller hvordan det kunne bremses. Især ikke når alt netop var kedeligt og uden farver. Især når det, at stole på folk og oprigtig have følelser for ham, var begyndt at blive noget ganske fjern. Paranoia og mistillid var alt han havde. Han kunne ikke længere stole på folk, der fremstod ærlige eller oprigtige. For ofte havde han gjort det. For ofte havde det været løgne. For ofte havde folk forladt ham, opgivet ham og efterladt ham i et hul af sorte følelser. Ikke igen. Ikke mere. Han turde ikke. Han ønskede det ikke.
Så selv med Fenrers eller betryggende ord, følte han ingen lettelse. Paranoiaen var der stadig. Hvor ofte havde Sean ikke gjort det selv? Sagt det ene, men ikke følt ved at skifte mening senere? Eller blot løget direkte i ansigtet på folk? Nej. Selv om han et eller andet sted gerne ville og ønskede han kunne...Var paranoiaen der. Selv for Fenrer, hvis ansigt Sean netop studerede.

Men det betød ikke at Sean var blind eller uden fornuft. At Fenrer ikke havde troet disse ting, eller troet på at Sean kunne ytre disse ord, fortalte blot hvor lidt Fenrer faktisk kendte ham. Sean var mere end blot en mørk dæmon med mørke lyster. Selv han havde følelser, selv om han gjorde alt for at skubbe dem væk. Men så igen...Sean mødte også mindre racer med tanken om, de ikke rigtig kunne noget. Måske var det ikke så underligt Fenrer mødte Sean med samme fordomme. At mørke væsner kun kendte død og ødelæggelse og aldrig funderede tungere over tilværelsen.
Oh men Sean tænkte...Han tænkte altid...

Selv om Fenrer næppe skar det ud i pap, føltes det som om manden netop havde taget stilling. Og til Seans fordel. Så uanset hvad alle disse ord og muligvis ærlighed mellem dem var, så havde det i det mindste betalt sig politisk. Og det gjorde Sean godt tilfreds. Så var der jo ikke rigtig andet der betød noget.
"Du bør ikke se ned på Natalie..." Var det et stik af loyalitet? Ikke over for Natalie, men dæmoner generelt? Sean var stolt af sin race, det skulle Fenrer ikke tage fejl af. Sean stod ikke her og fortrød hele sit liv, sin race eller noget andet. Han påpegede blot facts. At de var forskellige.
"...Hun er klog. Manipulerende. Hun har planer, også storslåede planer. At jeg holder Doomsville for hende, giver hende blot roen til at planlægge overtagelsen af andre områder. Så store er hendes planer...På det punkt minder I lidt om hinanden" Sean smilte svagt for sig selv. Det var en joke og Fenrer ville næppe sætte pris på den - men det var enormt humoristisk for Sean.
Nej. Sean og Fenrer sloges på ingen måde for det samme. Hvor Fenrer påstod at have noble tanker for sit folk - og dem han overtog - var det hele blot et spørgsmål om personlig opnåelse for Sean. Hvor langt kunne Sean selv nå? Var der noget, der kunne være en oprigtig stopklods eller var Sean virkelig et punkt, hvor ingen kunne stoppe ham længere? Det var spørgsmålet han søgte et svar på. Ikke bare en by, men to, var faldet uden større anstrengelse. Lidt planlægning, lidt rigdom, mandskab og pynt det med lidt diplomati...Det havde været nemt. Det havde ikke bevist hvad Sean faktisk havde evnerne til at opnå. Også selv om han kendte historierne. Historierne om kongeriger, der blev så store, at de naturligt faldt fra hinanden igen. Men Sean havde intet ønske om at administrere alt ned til detaljen. Han ville blot være hovedfigur. Han ville blot bevise.

Som de vendte sig, gled Seans ene hånd op på Fenrers skulder og lå der et ganske øjeblik.
"Hvis jeg ikke er et monster...Gør jeg det ikke godt nok" Sean blinkede drillende og slap manden igen, lod Fenrer gå forrest mod hvorend de skulle sidde og slappe lidt af. Han havde en fornemmelse af Fenrer havde misforstået mindst halvdelen af det Sean havde sagt eller pointeret. Men måske var det lige meget.
Mange troede monstre var en dårlig ting. Men Sean foretrak at være en. Det var ganske enkelt det nemmeste. Måske et civiliseret monster, men stadig et monster. Han havde afprøvet alt det andet. Han havde prøvet at lade som om han kunne være en følsom mand. En mand der ønskede en rolig tid med folk han holdt af. Men det var aldrig blevet til noget. Det var aldrig holdt. Så dette var altid hvad det endte med.
Ikke at nogen ville forstå. Ikke at nogen nogensinde ville høre Sean sige det højt. Ikke at nogen kunne ændre det.

Sean gik lidt bag Fenrer. Hans blik hvilede på manden foran ham, med den store pels. Hvor mange gange havde de mødt hinanden nu? Første gang havde Sean fået indtrykket af, at Fenrer aldrig ville komme til at arbejde sammen med Sean. Og alligevel havde de mødt hinanden senere, hvor...Ja, hvor Fenrers rolle i hvert fald havde ændret sig markant. Derpå havde de haft sex. Så de var gået fra fjendtlighed - omend med drabet af et monster til fælles - til sex til at stå her, på kanten af en kløft og give hinanden løfter, som ingen vidste om var tomme eller ej.
Han trak vejret dybt og så op mod himlen over sig. Nej.
Ikke flere tanker nu. Han kunne altid køre sig selv helt ned og nu gentog han vist bare sig selv alligevel. Det var så nemt at blive opslugt af den hvirvelvind der var hans egne kaotiske tanker. Smilet gled over ham igen.
Alliancen med Fenrer virkede så godt som sikret. Natalie skulle snart se sig selv over skulderen. Når Natalie ikke var der mere, havde Sean ingen at gøre oprør mod og måske ville han falde lidt til ro igen. Behandle sin by bedre og ikke bryde så mange tabuer hele tiden.
Ja, efter Natalie, hvad så?
Uden et ord gik Sean bare med. Han havde ikke mere at sige. De trængte til at diskutere noget andet. Der var grænser for hvor længe man kunne køre i samme dybe spor, uden det blev for meget eller ville føltes kunstigt. Så Sean roligt sine ord i sig og lod som ingenting. Fenrer virkede alligevel til gerne at ville vente med mere, til de var et varmt og mere behageligt sted.

_________________
„When we are good, they never remember. When we are bad, they never forget.“

Utopia always comes with a price...
avatar
Sean
Admin

Antal indlæg : 9262
Reputation : 75
Bosted : Doomsville
Evner/magibøger : Forvandle sig til dæmon. Death-force manipulation. (se profil)

Vis brugerens profil

Tilbage til toppen Go down

Re: Well, it is a...Bridge. (Fenrer)

Indlæg by Sponsored content


Sponsored content


Tilbage til toppen Go down

Tilbage til toppen


 
Permissions in this forum:
Du kan ikke besvare indlæg i dette forum