en god aften/Camille/

S det brændende træ i firewood village
Kl 19,00
Årstid sommer
vejr koldet og fugtiget og regn
O en masse folk på kroen
P en sort kappe med en hætte der hænge på under den et par bukser og en trøje

Arason komme gående ind på kroen. i det lugtende af tobak fløj ham i møde alle gæsterne råbte til ham at han skulle lukke døren. Hvilket han gjorde i det han gav dem et dræbere blik. Bageftter forsætte han op til baren og stillet sig for at vente på kroværten. Da mærket han også lugten af alkohol ramte hans næsebore. Da kroværten komme hen til ham og spurgte om hvad han skulle ha "et værlese og en øl" svarde han. I det han lagde pengene op på bordet og kro værten tog de penge "dit værlese er nummer 7 på din højre hånd min herre" i det han gav ham hans øl. I det Arason slog sin hætte ned og kiget sig omkring

Hun fulgte ham med blikket da han trådte ind.
En fremmed ? eller blot en hun ikke selv kendte?
Camille havde været ude den aften for at skrabe penge sammen, som hun skulle betale til Sean.Hun havde booket fyren til et job, hvor de skulle befri en masse slaver, og se om de kunne få skovlen lidt under Isabella De Minion, gimpen der styrede al handel med slaver i Underworld.
Det var ikke lykkedes, udbyttet havde været svindende lavt, så istedet sad hun her med et krus øl.
Hendes tætsiddende dueblå kjole ,lange støvler og lange blonde hår, var komplet gemt af vejen, bag den store rødhættekappe.
Hætten var slået op, så man kunne ikke se hende, kun skimte at figuren bag det røde stof var en kvinde.
Folk lod hende sidde....rygterne var begyndt at sprede sig om den kutteklædte kvinde.Der havde enda været artikler i den lokale avis.Pis.

der var en der havde holde øje med ham da han komme inde på kroene han rejste sig op og gik ned mod hende med sin øl i det lille lys der var kunne man se et ar over hans venstre øje han var ned ved hendes bord nu "må jeg sidde her" spurgte han om og studerete hende anisigts træk hun gik med den samme slages kappe som ham bare i rød mens hans var sort

En fin lille rynken trådte frem over hendes næseryg, da hun med bekymret mine, så ham sætte kursen mod hendes bord.
Camille overvejede først at lade sin øl stå, og bare stikke af...forsøge undgå is der var problemer på vej.Men...hun ville ikke tiltrække unødig opmærksomhed, og hvis han var menneske kunne hun snildt klare ham.
Hun kiggede op, ved hans anmodning....bemærkede hans ar ved øjet.Hvordan havde han fået det? Var han en kriger?
Hun så ind i hans øjne og svarede kort " Please do"

han nikket og sætte sig ned ved siden af hende "mit naven er Arason og dit" svarde han i det han smilte til hende og tog en tår af sin øl folk begynde at tale med lave stemmere omkring dem i det han præsnterte sig for hende pigen hvorfor viste han ikke han havde aldrig før set folk gøre så store øjne fordi man havde et ar og talte med en pige som sad her inde

" Arason" gentog hun og smagte på hans navn.Det gled godt ned.
" Camille...jeg hedder Camille" sagde hun .Ingen grund til at lyve om det.Hvis nogen mistænkte hende for at være den Person aviserne skrev om, så trodede de formentlig alle at Camille var et opdigtigt navn.
Hun havde begge hænder på sit krus.De var spinkle og foruden smykker.
Kun en enkel kæde omkring hendes hals, med et lille blomster vedhæng havde hun på, og det var iøvrigt dækket af kappen, sålænge hun havde den på.
Hun havde altid ' festtøj' på under kappen, når hun var ude at overfalde og røve folk...det var som et slags cover.Hun kunne altid sige hun skulle mæde en fyr, hvis hun blev pågrebet.Ingen ville mistænke en pige i højehæle og figursyet kjole for at ære landevejsrøver....men det var hvad hun var, ikke detso mindre.
" Er du ny her" spurgte hun og et smil kunne tydeligt ses omkring hendes læber.

"camille" gentog han for sig selv. "en fornøjlse at møde dig" sagde han og kyset hendes hånd. "ja det kan man godt sigde" smilte han til hende "og hva med dig kommer du tit her" sagde med et smil og kiget på hende. "ville du være med til et spil kort" spurgte han hende om mens han gav dem der sad og snakket om dem et blik der fik dem til at holde mund

Hun måtte skjule det store smil der nu aftog det lille.
Ikke fordi han kyssede hendes hånd, det var jo meget galant.
Det var mere fordi ...ja, meget var hun blevet tilbud gennem tiden...men et spil kort havde ikke været iblandt.
" Ja....hvis du nyder at tabe, så lad os" svarede hun langt mere selvsikkert end hun havde grund til,da hun var en sand frø til kortspil.
Skak havde været hendes spil, hvis sejren skulle trækkes hjem.
Hun bemærkede hans blik fik folk til at forstumme.Hmmm...der var nu noget over ham.

han smilte til hende og blandet kortene et par gange "nå hvad skal vi så spille " spurgte han hende om og smilte til hende i det kortene var blandet "og kan man få love til at se dit ansigt" spurgte han om og kiget sig omkringe folk var begyndte at forlade kroen nu han vendt sig om mod hende igen og smilte

Hun viftede med sin fremstrakte hånd og svarede " Sålænge det ikke er strip poker, det tror jeg ikke er tilladt her." Og havde det været ville ikke ti vilde hest kunne tvinge hende til det anyway.
Ved hans forspærgelse om at se hende, tøvede hun dog.Var det nu også så smart?
Et hurtigt kik omkring kroen, fortslte hende at der næsten ikke var flere tilbage, så mon ikke at det gik? Hun tog begge hænder op til kuttens kant, og med et blidt ryk trak hun den bagover, så hendes ansigt dukkede frem .Hun kiggede på ham, med et undskyldende blik.Det havde jo ikke været for at være uhøflig....men lidt diskretion når man var alene på en kro, havde aldrig skadet noget kvinde.

han smilte da hun sagde det "ja det er nu heller ikke hva jeg ville spille så hva sigde du til normale poker så" han kiget på hende og begyndte at uddele kortene "nå hvad skal vi så spille om " smilte han til hende og tog sine korte og det var en 2 hjerter og en spar konge han kiget på hende og spurgte så "nå overnatter du så på kroen her" sagde han i det han smilte til hende

Camille sendte et lidt drillende blik til ham.Han var da ellers en flot mand, såååå.
Hun trak igen på skuldrene..." En omgang...hvis du ikke har andre lyster?" forslog hun og tog sine kort op.
Åh gud...hun var jo håbløs til det crap her! Hun burde have afslået og istedet forslået dart!
Hun betragtede kortene i såhendes hånd... To knægte i hjerter og spar ....og klør to.
Hendes øjne kneb sig lidt sammen .For real? Af alle de kort man kunne have.Det var jo nærmest som et få en spåtydning.Hun så forundret på Arason...var det tilfældigt at hun fik netop de kort? Arh...det måtte det jo være.
" nej....jeg sover..sjældent..ude" svarede hun ham lidt betænksomt.

"iorden med mig nå jeg sigde chek" han vente på at hun ville lave sit træk "nå men hvad arbejde du så med" spurgte han hende om og smilte hun havde vist fået dårlige kort ligesom ham så han beslutte sig at bluffe og hva mete hun med om der var andet han ville ha han var virklige forviret han smilte til hende for at holde bluff nummert oppe

Camille anede ikke hvad hun skulle ked de kort.Eller i det Hele taget i poker, så hun holdte bare et nøgternt blik, da hun knaldede hjerter knægt ned på bordet....så måtte hun jo se, om man kunne det?
Hun smilede til Arason..." Hmmm....man kan vel sige at jeg er selvstændig, arbejder med en masse forskellige projekter, blandt andet et forsøg på at etablerer en skole" svarede hun.Det var skam sandt det hele, selv om indholdet af de ting var HELT anderledes end de lød.
Hun åbede ikke han kunne se...eller mærke på hende hvor tilbage holdende hun var...langt heller ville hun vide om ha.
" Så...Arason...dit ar der....fortæl" bad hun og så på ham med nysgerrige øjne.

han lagde sit kort ned "du vinder hvad vil du ha" sagde han og svarde på hendes spørgsemål med aret "fik det i den krig mod orker var kunne 14" sagde han og så på hende "og må jeg spørger dig om noget var det ikke dig der var i avisne og nå jo du vandt hvad vil du ha" smilete han til hende

Camille mærkede en næsten barnlig glæde ved at vinde en spil hun ikke kendte.Cool.
Hun så ned på sit krus der næsten var tomt og forslog en opfyldning.
" 14 år og kæmper mod orker? Wow....det er sejl....glad for de ikke fik bedre ram på dig" komplimenterede hun.Selv de bedste havde eller kunne tabe kampe mod de stærke og frygtsomme orker, deet vidste hun kun al for godt.
Arasons næste spørgsmål skræmte hende.Hvad skulle hun svare? generet havde hun det virkelig dårligt med løgn, og at bo sammen med Aleck havde kun støttet op omkring det.Man KUNNE ikke lyve i hans selvskab.Dekadent lille vane den dæmon havde sig, tænkte hun varmt, så....efterhånden havde hun vanskeligt ved ikek at sige sandheden.
MEN mange havde et pris ude på hendes hoved , og tænk hvis Arason var en af dem...eller hyret af en af dem.Gud, det håbede hun ikke...han virkede så sød, hun kunne faktisk lide ham.
" En øl....tak...og så kan du fortælle mig hvem du er og hvorfor dutror jeg har været i avisen?" sagde hun undvigende.

"okay" svarde han og gik oppe og hente et krus til hende og gik ned med det til hende
"jeg er den jeg har udgivet mig for jeg er Arason ulve vind" svarde han og sagde "fordi jeg kunne se det i en af aviserne" han kiget indtrænge på hende og begyndte at drikke noget af sin øl "og jeg tag ikke imod penge når jeg gør noget for folk" sagde han

Hun modtog sin øl...tavst.Hendes intuition var normalt helt okay, og han virkede som en hun kunne stole på." Hvad hvis jeg nu var kvinden fra avisen? Noget bestemt du ville sige i den anledning?" hun løftede sit krus, og drak et for hende stor tår.
De fleste gange hun gav sin tillid væk gik det godt, men der er altid undtagelser jo .

"jamen så ville jeg vide hvad det handlet om" svarde han med et lille smil i det han kiget sig over skulden der var heldig vise ikke nogen han vendte hans blik overe på hende imens han smilte til hende og kiget sig omkring "hva hva det så du har gjoret" sagde han imens han kiget sig omkring og på hende igen

Hun sukkede, han var da lige lovlig nysgerrig ,manden her.
Og hvorfor kunne hun ikke mdstå at fortælle ham? Måske fordi hun var stolt af hendes sag, stolt af hun turde kæmpe for det hun mente ville blive hvis ikke en bedre verden, så i al fald et bedre liv, for nogel af slaverne.
" Jeg befrier slaver...giver dem deres frihed" oplyste hun.Hvad hun ikke fortslte noget om var at hun måtte agere landevejsrøver for at skaffe penge til at købe slaverne fri på auktioner.Og hun fortalte heller ikke om hvordan hun jævnligt var i sammenstød, fysisk, med Isabella de Minions håndlangere,der efter hendes ordre are ønskede hende død.
Og hun ville aldrig fortælle at hun så flashes af fremtiden, og kunne fremsige alverdens tragedier, hvis hun var heldig eller uheldig nok til at se det komme dem imøde.
Hun smilede.." Hvad mener du så om jeg er modstander af slaveri" spurgte hun lidt udfordrende.

" det er jeg enig i jeg ville bare ikke købe dem fri" svarde han helt selvsikker og kiget på hende og smilte "ville du med mig ud på eventyre eftter imorgen hvor jeg tage af sted igmene verden" sagde han og gik op effter en ny øl da han gik ned igen skete der ikke det store han sættesig og tog en tår af sin øl

Okay...han var ikke slave tilhænger så, vel?
" men Arason, hvad godt gør din holdning hvis du bare ser på og accepterer at mennesker , folk som du og jeg bare bliver solgt"
Hun skælvedenog huskede den unge fyr fra marked, som hun stod og sludrede med.Sød rar fyr....indtil Aleck ( dæmonen hun boede sammen med) havde slet ham ihjel, stort set med Camille som vidne.Fyren var slavesælger...og Aleck havde forklaret Camille at han ville have gaflet hende og enten solgt hende eller måske beholdt hende selv.Og hun havde mærket vden flammen inden i, som en ild der opslugte hende.Man ejer IKKE andre mennesker, og man sælger dem da slet ikke!
" Eventyr? Hvaaaad mener du? jeg kan ikke bare blive væk....folk...bliver bekymret for mig" sagde hun med et lille smil, men hun var da nysgerrig på hvad Arason havde haft i tankerne.

"det er fordi jeg har høret et rygte om ikke så langt herfra er der nogen slaver på vej og i stedet for at sælge eller dræbe så kan man befri dem inde de når en by" svarde han med et smil og kiget over på hende i det han havde tænket sig at befri dem men han kunne ikke gøre det selv han vente sig mod hende "er du med på det" sagde han og kiget på hende

Oh! Camille mærkede et sus i maven.Et hold af slaver...og de kunne befri dem?!
Hvordan kunne hun afslå? mon ikke at Aleck ville forstå ? Både Tristan og ham kendte hende nok til at vide at hun ikke bare kunne vende ryggen til det.
Selvom hun var rasteløs, så hun ind i Arasons blå øjne..." Klar..jeg er helt klar! " meddelte hun kort, og ville drikke sin øl op...så de kunne komme afsted.

han smilte til hende det var godt at hun ville med han slog sin hætte op da nogen folk komme ind i kroene det var ikke godt hvis det var dem der var eftter ham "de komme igmen the vally of the dead imorgen" svarde han til hende og kiget sig over skulden så følige var der en dusør på hans hoved han vente sig om og smilte til hende som om der ikke var noget galt
//laver vi et nyt emne med slaverne eller hvad//