en god aften/Camille/

// eller vi kan tidshoppe til næste dag?//

//fint med mig//

Camille bemærkede godt at han trak op i hætten- og for at de skulle ligne nogle der var på date, et par...og dermed ikke vække mistanke- gjore hun det modsatte, og tog sin kutte af." Så Arason...hbor og hvornår skal jeg så møde dig imorgen? " spurgte hun med et lille smi.
Og når hun havde fået beskeden ville hun rejse sig...lidt halv højt sige ' tak for i aften skat' og kysse ham på kinden, så at deres cover ville være itakt.

"uden for kroende kl 08 " svarde han og smilete til hende nu kunne han se hvad hun havde gange i men det virkede også han så smilende på hende og og drik hans øl færdig

" okay...så ses vi der...vær udhvilet! " sagde hun som afsked og strøg en hånd ned af hans kind.
" bye sweetie" sagde hun noget højt på sin vej ud, så eventuelle nusgerrige blikke og øre ville tro de var kærester der tog afsked.
Hun var meget spændt på om de ville lykkedes i at sætte en flok mennesker fri den efterfølgende dag, og hun kunne dårligt vente,til det blev morgen.

.....hvilke det blev..

Arason vågnet næste dag og var i tøjet han gik ned af trapperne der knirket lidt solen var fremme det var lumet der nede i kroenede han gav værten en omgang drikkepengen og gik ude af døren han havde alt hans udstyr på der var 10 minuter tilbage inde de skulle afsted og han kunne ikke se hende

Aleck havde hjulpet med at skaffe hende en hest, en fin neutral grå hest- der var hurtig og kvik.Hendes egen ville hun ikke trække med ud, da den var begyndt at blive et for kendt syn i gadebilledet og det måtte nedtones, hvis ikke hun skulle afsløres.
To minutter over otte var den blevet, da Camilles hest Silver, ankom med hende på ryggen, foran kroen.
Hun havde en sort tshirt,sort nederdel og flade sko på.Denne gang helt casual tøj, og ikke så fest agtigt ,som aftenen i forvejen.Men det var praktisk med nederdel da hun om låret havde en Heckler fastspændt, med pentagram patroner, samt en kniv.
Også hendes arm havde en kniv påsat og i håret , der var sat op i en lang hestehale, var tre spidse blyanter stukket igennem.
Hun fik straks øje på Arason og vinkede " Godmorgen....all settle and ready to go?" sagde hun muntert.Var det noget hun holdte af , var det en mission som denne.

han nikket og pifte på hans egne hest han havde købet dagen før det var en sort han han sadlete op hvor han stadig havde hans hætte over sig han smilte til hende fra under hætten "lade os komme afb sted vi skal være der sneste til aften hvor de er kommet igmen the vally of th dead med mindre vi kan nå det før"sagde han med et smil til hende

Det glædede hende at se at Arason så veloplagt ud.Nu håbede hun at hans snedighed og kampevner matchede hans looks, så ville de være godt stillet.
Selv have hun sin telekines at støtte sig op af, plus de mange ting fra indbruddet hos dusørjægerne i Deploratus.Hun smilede ved tanken om hende,Cody og Tristan der havde fingeret et indbrud der og fyldt deres lommer med ammunition af forskellig art.Dette var før han blev leder for jægerne der.Ha...de skulle bare vide hvilken lille rebel de havde plantet i den stol.
Hun smilede til Arason.." jamen ..lad os da komme afsted.Hvor mage forventes der at ære, både af slaver og af vogtere"

"ja du ha ret skal vi se hvem der kommer først" sagde han smilene til hende i det han slog hesten i siden med føderne imens han red i gallop og vente sig om med et smil "kommer du elller hvad" råbte han til hende i det han rede i gallop ude for at befrie alle slaverne

Hun lo og satte efter ham.Ride havde hun altid kunne, men efter al den tid tilbragt i selvskab med Eric og alle de Valens heste de opdrættede hos ham, Valens heste der var temmelig meget større end normale heste, var hun faktisk blevet en ganske habilmlille rytter.Og de almindelige hest, som Silver her var, virkede som små nuttede ponyer nu...så Camille kunne nærmest ride den hest med lukkede øjne, så hun havde ingen problem med følge med Arason..." Ja...lod os sætte dem fri, ved du om det er slsver Isabella venter, så hun kan sælge dem?"
Det var det sikkert nok. Da hun stod for 95%af slavehandlen i underworld.Uhhh...det ville være dobbelt så sød en smag, vis det var hendes ' leverance' at de nu forpurrede.

"det ved jeg ikke" svaret han da han klappet sin hest blood pearl og vente sig mod hende du før andet jeg skal nok se om der er folk der følgere eftter os" sagde han med et smil i det han en ssidte gange kiget på hans bue for at sikre sig den var spændt orldenliget

" Okay...det bliver så en overraskelse , når vi når så vidt" lo hun og satte fut i hesten.
Hun kendte vejen, og var for en gang skyld sikker på ikke at fare vild, så hun red hurtigt og sikkert afsted..med Arason bag ved sig, der dækkede dem for eventuelle fare.
Efter et godt stykke tid, tog Camille farten af Silver og tyssede beroligende på den prægtige hingst.
Hun svingede sig ud af sadlen og trak hesten i læ af nogle tætte træer.Hun vinkede til Arason, om at komme samme vej - og hviskede " Mon ikke det skulle være her omkring de kommer?"

han nikket da hun gik af hesten og gik med en med hans hest i det han bandt den så den ikke ville løbe væk da komme nærmeste en lille hær frem i det han så hvor mange fangere de havde han sætte sine 3 pile påbuende "du slå til nå jeg har deres opmærksomhed er du med på det" hvisket han til camille imens han gjorde sig klar og sendt pilende ind de 3 pile ramte lederne dem var der 3 af 2 af dem døde mens den ende ovelvet da løbe han frem og kæmpte mod dem der var man kunne høre sværd klinge

Slaverne gik i en lang formation.med hænderne bundet sammen af solidt tykt reb.
Der var vel en 14 stykker....og en tanke slog hende.Hvordan skulle de komme væk med dem? Vagterne var til hest.De ville være nød til at stjæle deres heste og efterlade vagterne her....og så måtte de ride to og to..så gik det lige.
Camille fandt to knive frem...den ene kunne hun styre med sin telekinese og skære reb over med, den anden måtte hun selv styre.Hun nikkede til Arason.
" Jeg er klar....men ingen døde, kun sårede...ok?!"

"skal jeg prøve på" svarde han i det han sendt 3 pile over mod dem så de faldt af deres hest imens han løbe frem med sværd og daggert sværd klinget og folk faldt "få dem væk her fra det er en ordre" råbte han til camille imens han svang sit sværd ig dagert mod dem han blive ramt i skulderne men han forsætte og fik lavet et par ar i deres hovede som bogstavet a

Camille holdte vejret og stormede frem, hun råbte så højt hun kunne,så at slaverne kunne høre hende...og forstå hvad aktionen handlede om.De skulle jo gene samarbejde og ikke panikke.
Med hendes telekinese, fik hun hevet nogle af våbene fra dem som Arason fik såret..og hun kastede dem til slaverne, så de kunne skære sig selv fri nu.
Camille løb over til Arason , stod med ryggen til ham og fægtede ud i luften med hendes kniv mod en kæmpe monstrom af en mandsperson, der hverken så menneskelig eller venlig ud." for helvede da " mumlede hun da han forsatte mod hende, og var komplet lugeglad med hun holdte en kniv mod ham.

da vendt Arason sig om og skar sværdet ud af hans hånd mens han råbte til camillle"komme væk her fra nu der er ved at være for mange" de begyndte at tage deres våben frem igen han vendt sig mod camilla de ville tabe misone hvis der ikke var en der flygte sammen med dem "gå løbe nu væk her fra" råbte han til hende hun var den der ville kunne redet dem "men følge eftter dem til stedet hvor lederne nok vil henrette mig" hvisket han til hende ii det han holde dem nede så de kunne komme væk

Det var som en myre tue...vagter over det hele, og hun mistede overblikket.Det stred imod hende at skulle forlade Arason, og lade ham alene om kampen, men fik hun ikke de skræmte slaver væk herfra, ville alt have været forgæves, hvilke var endnu værre.
" okay...jeg tager dem med nu....mød mig ved Huldas sted...du ved ,hende der giver slaverne tag over hovedet, indtil deres fremtid er aftalt " hun satte i løb mod slaverne, men nåede lige at råbe " Hvis der sker dig noget, så slår jeg dig personligt ihjel"

Hun fik bakset en flok af de ledige heste sammen...fik slaverne hjulpet på plads, de måtte sidde to på hver hest...og tilsidste tog hun en ung knægt med sig , op på Silver, og satte hælene i siden på hesten....De efter lod ' kamp aranaen' i et sky af støv og Camille ledte dem vejen hen til Huldas lille træ hytte...i skoven.
Imens Hulda, en lille rund kone med forklæde på og stort krøllet brunt hår, havde travlt med at brødføde og serverer drikke til alle sammen, sad Camille uroligt, med et stift blik fæstnet mod døren.Intet kunne hun spise- hendes tallerken var urørt.
Burde Arason ikke havde været her nu?

Arason stoppet dem i det de prøvet at komme forbi ham og følge effter slaverne han slog ud mod en af dem som faldt på stedet han dræbet de næste tog med to vel placerte slag i mod dem da de var ved at omringe ham slog han ude mod toaf dem imens en ande løbe effter ham da han begyndte at løbe der fløj en pil i hans skulder men han løbe bare vidre i det han stoppet og gemte sig bag et træ mens vagterne forgævese ledte effter ham han sank en klump da de var smuttede

Hulda kom over til Camilles bord , hvor hun sad alene.Det var tydeligt at hun ikke ønskede selvskab.Bekymringen havde bidt sig fast og hun var begyndt at bebrejde sig selv at hun ikke var blevet ved hans side- og kæmpet.
" Skal du ikke spise, Camille?" lød den gamles noget bebrejdende stemme.Hvad godt kunne den blonde unge pige udrette, for slaverne, hvis ikke hun passede lidt på sig selv.Altid så hun ud til at have spekulationer.Hulda havde jo regnet ud, at de små artikler i avisen, måtte være ' hendes Camille' de handlede om, så hun vidste godt at der måtte ligge en vis byrde på pigen.
Camille rystede På hovedet og skubbede sin tallerken over mod Hulda.
" Jeg...kan ikke spise...burde han ikke være her nu, Arason?" sagde Camille monotont og uden smil i sine øjne.

han gik frem fra træet nu da de var væk han tydet sporte der var ikke så langte til stedet de skulle mødes han smilte for sig selv og begyndte at følge fodsporende de var ikke lige frem tydlige men han kunne nu godt mærke hvor hun havde gåede han smilte for sig selv deres befrilse af slaverne var gåede meget godt han var nu kun 8km fra møde stedet han kiget sig omkring der var ikke nogen der var fulgte effter ham

Hun rejste sig så brat, og med sådan et voldsomt ryk, at stolen efter at have balanceret på bagbenene lidt tid,endelig væktede- og Camille stormede uden for.
Hun andrede rundt, rasteløst ...hun ville søge efter ham nu, måske var det ikke for sent at redde ham, hvis han var kommet i vanskeligheder?
Hun havde desværre ingen forudsætning for at kunne orienterer sig i en skov....jo...når hun fulgte en vej eller rute hun havde gået før, som til huset her....men så snart hun havde begivet sig væk derfra var hun ....lost.

han løbe det sisdte af vejen til møde stedet
i det han faldt om foran camille i det han besvimet
han lå bare og så død ude det var som om han så et hvidt lys

Hun lunne høre lyden af knækkede og kvaste kviste , inden hun fik ham i sit synsfeldt.
Hendes hjerte galoperede så meget, at hun helt glemte at trække i ly, hvis nu det havde været en fjende og ikke Arason.Men hun var heldig.Det var ham der dukkede op, og dejsede om for hendes fødder." Hey ..årh..gud...er du okay" mumlede hun og faldt på knæ bed siden af ham. Hun tjekkede hurtigt hans puls,den var ro,ig og regelmæssig, til trods for han var besvimet, han skulle nok overleve, men hvad var galt? Hun kunne ikke bære ham, det var umuligt...ikke uden en rygskade til følge, så hun tog istedet under hans arme, og begyndte at trække tilbage med ham , til hvor de andre opholdte sig.