en god aften/Camille/

i den til stand han var i nu
følde han at han gik igemne en skov
der aldrig stoppet han gik og gik men det var som om han ikke
komme nogen veje i det ha mumlte nogen utydlige ord "shadows"
var det han mumlte

Hold da op....mon hun havde glemt hendes styrke i den almindelige verden - eller havde hun aldrig haft den? Camille sukkede og asede videre med Arason, da hun skovens lyde blev blandet med en hvisken fra hans læber.Camille kom hurtigt på plads, knælende ved hans side og med ansigtet helt ned til hans. , og hendes ene hånd styrende på hans hage, drejde hun hans ansigt mod sit " Hvad?.... Arason, hvilke skygger?"

da han åbnet øjne og så op på hende i det han begyndte
at tale "jeg fik at vide at jeg var lederne af en clan der hedde the shadow clan
men det var bare en drøm så det betyder ikke noget" svarde arason i det han tog sig til hans skulder

Camille var lettet over han var kommet til sig selv, og imens hun distræt lod en hånd glide kærtegnende over hans kind, bladrede hun tilbage i sine egne syner.
Hun havde faltisk set at klanen ville få en ny leder i spidsen, men ingen navn eller ansigt var blevet afsløret, desværre.Det ville ellers have været praktisk.
" Leder, eh....kender du til Shadow klanen...? Fortæl mig hvad du ved om dem , Arason"

"nej det enste jeg ved er at de stod for tyveri" svarde Arason
hende i det han smilte skævt til hende i det han kiget op på hende og
spurgte så "hvad er der sket med slaverne" spurgte han om

Hmm...hun måtte virkelig se at lære at betvinge hendes syner, hvilke ville sige at hun skulle kunne kontrollerer dem lidt bedre...selv bestemme hvem hun så om, og hvornår...desværre var der intet der tydede på at de fungerede sådan.
Hun holdte sit blik på Arason." De har det godt allesammen.Nogle mindre skader, men alle sår er renset og forbundet og de er....lykkelige...de vil gerne sige tak til dig.Kan du gå?" spurgte hun og så prøvende på ham.

"ja det burde jeg da" svarde Arason i det han
hoppet op på hans ben hvilket der gav en knæk lyde han bande da
han kunne mærke at det var benet der åbenbart var bræket nu han hoppede
rundt nu i det han smilte til hende

Ja....man var jo ikke gammel læge for ingenting, og at benet var kaput gav sig selv.
Camille gik hen til Arason og bad ham ligge en arm omkring hende skulder....så måtte han støtte sig til hende og absolut ikke træde og støtte med det nrækkede ben, da fractiren risikerede at forværres." Vi får dig til en læge, et sted hvod de kan fikse dit ben...bare rolig" sagde hun blidt og begyndte at humpe tilbage til træhuset. Med ham .

"mange tak" mumlete han i det hun støtede ham
på vejen deer hen til huset men inde de nåde særliget langt
besvimet han igen

Hun kunne mærke hans vægt hele vejen, men da den med et blev overdreven tung oh kostede hende så meget anstrengelse at hun fik ondt i ryggen, måtte hun lade ham glide ned.Hun så at han igen var besvimet...tre ting kunne være årsag.
Han havde enten så store smerter grundet hans ben, at hans krop sagde fra før hans mund.
Ellers havde han fået et hoved traume under kampen..men han kunne også lide af vædskemangel, altsår være dehydreret? Hmmm...
Igen måtte hun knæle...." Arason ...Arason! Vågn nu op" hendes tommel og pege finger havde fat om hans hage og hun rykkede semi blidt den frem og tilbage.

han hørte igen shadows i det han gik igmene i skoven
han vågnet op igen i det han kiget op på hende igen
"jeg høret det med the shadows igen" han kiget op på hende og
spurgte hende igen "hvad kan det betyde" han kiget op på hende igen og var
ved at besvime igen

Camille lænede sig helt ned over Arason, for at sikre bedst mulig øjenkontakt, den stakkels fyr røj jo ud og ind af bevidstløshed.Hun daskede lidt hårdt på hans kinder og mumlede " Undskyld...undskyld Arason...men jeg behøver dig her hos mig"
Camille måtte forsøge et eller andet, hun var ved at få en fornemmelse af at hendes syner var korrekte, og hun sad med lederen af Shadow clan i armene, og....at han havde fået hukommelsestab!
" Arason....du er leder....du er en der bestemmer, kan du fortælle mig over hvad?" hviskede hun blidt ved hans øre, og strøg ham over kinden.
Det var bedst, hvis han selv kom i tanker om det.

"av" svarde han til hendes slag i det han kiget op
på hende og prøvet at få styre på hans hoved i det
han kiget hende i øjne han svarde lide bageffter "jeg er lederen af the shadows clanene" sagde han i det han kiget på hende og prøvet at rejse sig op i det han ikke havde nok kræfter

Hendes hjerte bankede.Så det var ham...lederen!
Hun forsøgte at få hans arm omkring hendes hals og så slog hun selv en arm om livet på Arason." Kom...ci skal have dig ind i sikkerhed...og få noget suppe at styrke dig på"
Sagde hun mildt. En del af hende kunne ikke alde vær emd at være spændt, tænk at det var ham...klanens leder hun masede rundt med her.Sjovt sammentræf.

han rejste sig op og gik med hende i det
han smilte til hende og gik lide så stille med hende imens
han tænket på slave handlerne

De møvede afsted, lidt i tavshed, men nåede endelig træhytten.
En af slaverne, havde set dem komme gennem vinduet, og stod derfor parat med åben dør, og Camille fik bikseret Arason inderst op af vægen , på en træ bænk og satte sig selv ved siden af...mere hvis han nu ville vælte.
"Vil du ikke godt hente noget suppe og brød til Arason..og to krus mjød? Så siger vi tak" spurgte Camille og smilede svagt til den unge knægt, der straks ilede afsted.
Hurtigere end hurtig...vendte han tilbage og satte ringene foran dem.
Camille puffede tallerken og brød over til Arason." spis...og kom til hægterne" forlangte hun , og havde næsten lyst til at stryge ham over kinden, hvilke hun naturligvis undlod.

han skubbet maden væk og gav det til drengen og sagde til ham "du har mere brug for det ende mig" i den han tog hans krus mjød oog begyndte at drikke af det inden han smilende vente sig om til hende "så de er alle sammen i sikkerhed nu" sagde han til camilla og tog noget mere og drikke drengen satte sig ved et bord og begyndte med at spise

Camille så lidt misfornøjet på Arason.
Hun var bekymret for hans tilstand og mente bestemt at han også kunne gavne af niget enæringsrig mad.Men hun blandede sig dog ikke, og lod drenge slå sig ned med hans mad.
" Ja....nogen dik lidt sår og skader, men ingen alvorlige og alle er renset og forbundet."
Forklarede hun stille.Camille have selv ordnet en stor del af dem, da hendes medicinske baggrund her, var en kæmpe hjælp.
" Det var heldigt vi var to...ellers var det aldrig gået" konkluderede hun og spurgte blidt
" du er sikker på at du er ok? ...jeg mener...du var altsår ' væk' et par gange derude?"

han vendte sig om og nikket at han havde det godt han gik hen og tog hans kappe på det var ved at være tid for ham at tage afsted i det der jo ikke ville være nogen mening i bare at hænge her han vendte sig om og smilte til hende i det hans ben jo var brækket han måtte jo komme afsted han humpte over til drengen og rode ham i håret på en kærlige måde

" jeg kan hjælpe dig....det ved du vel?" sagde hun til ham, imens hans svang kappen omkring sig.
Hun kunne lide ham...Arason...både ham og hans måde at håndterer ting på.
" Din klan kan bruge mig...men....jeg arbejder free lance....men mine egne krav og ideer, men hvis du ønsker det...kan du føje mig til jeres liste?" sagde hun lagde en finger over sine læber om mimede ' shyyyu' til drengen der sad med store øjne og øre, og så fra Arason til Camille...

"okay held og lykke" svarde han i det han satte sig op
på sine hest og red hjem til byen

Camille smilede og nikkede anerkendende.
Arason var en god mand...gjort af det rette stof, og med hjertet på det rette sted.
Hvor fantastisk at der fandtes mænd som ham.
Han ville blive en fantastisk kærestem hvis ikke han allerede have en ...måske kone og barn, hvem vidste.
Hun så efter ham, da han galopede afsted....og vidste at hendes veje ville krydses med hans, mange gange i tiden der lå foran dem.

Hun ville selv luge sige farvel, og god vind til de befriede slaver, der nu kunne leve som frie mennesker, i det lille træhus.
Og så ville hun rette snuden hjem til Aleck igen.

// Out. Og tak for denne omgang
Og Undskyld mine lidt langsomme svar...Camille humper lidt lige nu, generelt