Fortrudt? bare en smule... ~ Abaddon

Tid; Lidt over midnat
Sted; Doomsville Rotten Root District
Vejr; det fint nok
Omgivelser; en masse andre væsner
Påklædning; Et par stramme jeanse, en lyseblå top der går til lidt over hendes navle, en sort læder jakke, og nogle sorte sko.

Kimi gik roligt gennem byen og mod Det vilde svin, hun havde hørt nogle andre væsner snakke om stedet, så hun ville selv se det, hun kom ind og gik stille op til 'baren' hvor hun bestilte noget at drikke, hun drak en smule af den, og så stille rundt, hun holdt lidt rundt, og sukkede stille *for mange væsner..* tænkte hun og sukkede, hun så lidt ned, og bed sig i læben, hun hadede når der var for mange væsner det samme sted, men nu hvad hun brugte penge på sin drikkelse, og så ville hun self. drikke det før hun gik igen...

Der var mange væsner i den varme kro, der sad en lille grupper på fire shapeshifters i et hjørne og spillede med terninger, hvor både penge, og ejendele kom over bordet i håbet om at vinde. udover dem sad en ung kvinde med hendes fyr, og holdt i hånd over bordet, mens de lidenskabligt kysset, og når de ikke nær studeret hinandens mund, havde de blikket intenst på den anden, som var de de eneste i verden. udover dem sad en gammel kvinde og drak en eller anden form for urte the, mens hun nød den rolige stilhed, som havde lagt sig i kroen.
Ham der stod bagved baren, havde et sjælfredsomligt smil på, men det stoppede da den tygge træ dør bliv flået hinanden, og med et stort brag bliv en masse små træ stykker skudt gennem luften, og landede tilfældige steder i kroen, og nu stod der bare et tomt hul ud til gaden, hvor der tidligere havde været en 15 centimeter egetræs dør. opmærksomheden bliv nu fjernet fra de daglige aktivitet, og mange øjne bliv rettet mod det tomme hul, hvor der nu kom en mand rollene ind af, som var han blevet brugt som bowling kugle. manden var relativt bredskuldret, og var ret høj. nogen rejste sig op for at få et bedre syn på den mand, som kørte langs gulvet, og stoppede ikke før han med et hårdt slag ramte ind i bar bordet... men han fik ikke et sekunds pause, fra det sjælsomme øjeblik, hvor han slog ryggen mod træ bordet, så han voldsom stor knytnæve, med en guldring komme mod ham, som var det en lyn fra himlen, og det slog som havde et bjerg valgt at falde ned på ham. knytnæven tilhørte den store dæmon som lige var kommet indenfor døren, han havde en lukket læderjakke på, og nogen militær bukser, og støvler, og et stort kors om halsen. den brutale knytnæve gav manden klemt henne ved bar bordet, en første klasses knockout, da den hårde overflade fra Rafaels næve, brækket den stakkels mands kæbe, så slemt at man kunne høre i kroen hvordan tænderne en som en flækkede over i to dele, og man kunne se at manden begyndte at bløde fra både øjne, næse, og øre. så hans kranium var godt fyldt med blod fra indre blødninger, som et påske æg var fyldt med chokolade. Rafael lænede sig op, og kiggede rundt som intet var sket, og sagde til bar manden "En øl"

Kimi vendte sig overrasket da døren blev splintret, hun så roligt på manden der kom ind, hun sukkede stille, og fulgte manden der kom ind med øjnene, hun bed sig i læben, og lagde hovedet lidt på skrå, havde hun ikke set ham et sted før? hun rystede kort på hovedet igen, og vendte sig bare så hun stod med fronten mod baren igen, og ignorerede da manden slog den anden mand, hun sukkede, og tog en tår af sit glas, lukkede kort øjnene igen og bed sig i læben, hun prøvede at huske ting fra sin fortid, men uden held, hun sukkede, og åbnede øjnene igen, inden hun så på manden der bestilte en øl, med et nysgerrigt blik, og et svagt smil.

Rafael fik sin øl serveret, og kiggede rundt på folkene i kroen, indtil hans blik faldt over en kvinde han kunne genkende, men det var vist ikke noget sted fra, som var vigtigt nok til at huske, men at genkende hende, fik da hans opmærksomhed, og derfor gik han langsomt mod hende, mens han håbet manden fra baren var død, Rafael havde ikke brug for flere Isabella folk komme og pisse ham ned og nakken, og de ting var som fluer, hvis man lod en enkelt slippe væk, var der ti imorgen. Rafael satte sig ned ved hendes bord overfor hende uden at spørge om lov, men sagde med en meget høflig tone "frøken. de mindes bekendt"

Hun så roligt på ham da han gik mod hende, hun lænede sig en smule tilbage og så roligt på ham da han satte sig "Gør Rafael?" spurgte hun med et lille skævt smil, hun kendte ikke så mange, og havde nemt ved at huske navne og ansigter, så hun kunne godt genkende ham fra skoven hvor ham Arason også havde været der... hun sukkede stille, og så lidt ned inden hun igen tog en tår af sit glas, og så så på ham igen med et smil på læben.

rafael kiggede lidt tid på hende, inden han anderkende sagde "Sandt. Kimiko, korrekt?" Rafael var ikke en mand der satte sin tillid til tilfældigheder, og tilfældet med at se hende igen var ikke noget han havde sin tillid til var godt

Hun så roligt på ham og nikkede anderkende da han sagde hendes navn på en spørgende måde, hun så roligt ned i bordet inden hun så på ham igen med et svagt, og dog ikke varmt smil, hun tog en tår af sit glas, og lænede sig en smule ind over bordet, inden hun så på ham igen.