We cant get anything we want//Usha//

S: Soul river.
O: Den store flod der løber ud til havet, træer og buske. Ingen væsner i nærheden.
V: Meget varmt, med skyfri himmel.
P. Cowboybukser og en blå skjorte.

Varmen. Den var ikke til at holde ud! Den listede sig ind på en og ventede bare på at man skulle falde om.
Toshiba havde holdt den ud, indtil han nåede til den store brusende flod. Der var ingen i nærheden, så han så sit smut til at hoppe i floden og få en dukkert i det klare friske vand.
Før han kiggede hoppede i, kiggede han sig en sidste gang omkring. Der var stadig ingen i syne. Han tog sin skjorte og bukser af og gik ned i floden i underbukser. Han nægtede at være nøgen i en flod, hvor der kunne komme nogen når som helst. Med en rolig bevægelse satte han sig i kanten af floden. Han lænede hovedet tilbage og nød de rolige omgivelser.

Usha sad oppe i et træ over floden i skygge for solen, hun havde ikke regnet med at det ville blive så varmt og solrigt, så ville hun aldrig havde været gået her ud, hun var en pige der levede i skyggerne hun var ikke van til solen, men hun blev der og det var noget hun ikke rigtig forstod hvorfor hun egentlig blev når det ikke lige var noget for hende.
Et smil bredte sig på hendes læber da hun så en fyr der var nede ved floden, *endelig noget sjov* hun grinte lavt da han tog sin skjorte og bukser af og hoppede i floden, hendes blik var låst på ham og hun hoppede lyd løst ned fra træet ikke langt fra fyren, hun stod og kiggede smilende på ham, hun havde selvfølgelig solbriller på, en kort sort læder nederdel og en sort trøje, ikke lige noget man havde på som den dag i dag, sort tiltræk blot sol og det gjord det bare endnu varmere men hun kunne sagtens holde det ud, det rørte hende ikke som det ville gøre med et almindeligt menneske.

Toshiba havde lukket sine øjne. Dog havde det som om at der var noget, eller rettere nogen, der holdte øje med ham.
Hans ulv og følgesven Shetan, var ude at jage og havde ikke været ved hans side i noget tid. Det var helt i orden med ham. Shetan skulle have lov til at komme og gå som han vil.
Han fortsatte med at have øjnene lukkede, da han bare ville slappe af og nyde det kølige vand på en varm sommerdag. Lyden fra floden der brusede fyldte luften med fred og ro. Toshiba kunne dog ikke ignore følelesen af at der var nogen, så han åbnede sine øjne. Det gav et lille sæt i hans krop, da han fik øje på en pige med mørkt tøj på. Hvordan kunne hun holde ud til at have alt det tøj på?

Hun smilte til ham da han fik øje på hende og gik lidt tættere på ham og satte sig på huk foran ham, hendes ansigt var følselsløst og der var ingen følelser at spore, det var sten hårdt.
Hun kiggede ned og op af ham en enkel gang og satte sig så ned, hun var ikke lige i humør til noget lige nu hun ville helst bare slappe af.
Hun kiggede kort på floden men tilbage på ham, hun havde lyst til at tage de solbriller af de irreterede hende, men det ville nok ikke være en god ide, hun kunne jo selvfølgelig kontrollere hendes forstryllelse men det var lidt svært i denne varme.

Hun satte sig på hug foran ham, med et udtryksløs ansigt. Der var ingen følelser at se. Intet. Han kunne mærke på hende, at hun bare havde lyst til at slappe af og ikke var ude på noget. Det var han glad for, da han nødig ville slås kun iført underbukser.
Efter at have kigget på floden, kiggede hun igen på ham med et koldt udtryk. Det var ikke nemt for ham at se hvem hun var, med det udtryksløse ansigt. Han kunne godt forstå at hun havde solbriller på, da solen var klar og der var ingen skyer der kunne skjule den. Men han kunne ikke forstå hvorfor hun havde så meget sort tøj på. Det virkede underligt sådan en sommerdag.

Hun valgte at tage hendes solbriller så måtte hun bare stoppe fortryllelsen vis det nu skulle gå galt og hun ikke kunne kontrollere det.
Hendes sorte øjne var fyldt med følelser, men der var mange så man kunne ikke rigtig vide hvad hun i virkeligheden følte.
Et smil formede sig på hendes røde læber og en pige stemme forlod hendes læber
"hej"
hun var ikke ude på noget, hun ville egentlig bare lære en at kende for en gangs skyld om hun så kunne finde ud af det var hun ikke sikker på men hun ville gerne prøve det.

Et par flotte sorte øjne afslørede sig, da hun tog sine solbriller af. Der var ingen følelser at se i de sorte øjne.
"Hej," svarede han og prøvede at lade være med at fokusere på hendes øjne. "Mit navn er Toshiba," han smilte venligt til hende. "Og dit?"
Han vidste ikke om hun ville fortælle sit navn, men man kunne vel altid prøve.

Hun smilte til ham og tog en hårlok væk fra hendes øjne
"Hyggeligt at møde dig Toshiba, mit navn er Usha"
hendes øjne var blevet varme og venlige, og alle de følser som strømmede rundt i dem var sat på plads.
hun ville gerne prøve at være venlig og indtil videre virkede det som om det gik ret godt, håbede hun da.

Usha.
Det var et specielt navn.
Hendes øjne viste endelig følelser. Venlighed og varme.
"Hej Usha," sagde han med et varmt smil.
Han kiggede ud på floden, der stadig strømmede frodigt, men dog så roligt.
"Så, hvad bringer dig herud?" spurgte han nysgerrigt.

Hun smilte venligt til ham "det ved jeg ikke, jeg havde vist bare trang til at komme lidt ud" hun trak på skulderen og kiggede på floden, hun satte sig ved siden af ham så hun kunne få et ordenligt blik af floden.
"hvad med dig, hvad bringer dig her ud"
hun kiggede stadig på floden men man kunne se et smil i hendes ansigtudtryk.

"Varmen," sagde han med et suk. "Den er ikke til at holde ud."
Han smilte til hende, imens hans chokoladebrune øjne lyste af varme. Han havde intet imod at møde nye mennesker. Det kom selvfølgelig an på deres opførsel.
Han lukkede øjnene i og lod varmen forsvinde fra hans krop.

Hun smilte "jeg gir dig ret, den er upålidelig"
hun kunne ikke mærke varmen, men hun sagde det bare for at lyde normal, der var nok ikke nogen der gad at tale med en dæmon, sådan havde hun det, hun var en skygge og var ikke så meget sammen med nogen eller talte med nogen, hun holdte sig til skyggerne der var hun tryg, men det skulle ændres.

Han smilte skævt, imens han fortsatte med at holde sine øjne lukket. Den kølige vand fik ham til at slappe af, samt de rolige lyde fra fuglene der fløj lystgt omkring.
En anden lyd fik ham til at åbne øjne. Det var en lille uskyldig raslen fra busken. Han drejede forsigtigt hovedet og fik med det samme øje på Shetan, der kom løbende med sine sorte pels. Om munden havde den lidt tørret blod, fra det bytte han havde nedlagt.
Shetan stoppede op, da han fik øje på Usha. Han gav sig ikke til at knurre, men stirrede bare med sine brune øjne på hende.
"Usha, det er Shetan," præsenterede Toshiba. "Shetan, det er Usha."
Shetan tog ikke blikket fra hende. Hun var temmelig interessant for ham.

Hendes blik var halv køligt da hun så ulven komme hen imod dem
men fik så tvunget et svagt smil frem da Toshiba præsenterede hende for Shetan, var det hans kæledyr eller hvad, hun tog ikke blikket væk fra Shetan og det samme kunne hun se at han heller ikke gjorde, hendes smil var forsvundet men ikke fordi hun ikke kunne lide Shetan hun kunne bare ikke blive ved med at smile det ville bare se dumt ud.

Shetan kiggede på hende, imens alle musklerne i kroppen var spændt.
"Shetan," sagde Toshiba med en beroligende stemme. "Hun gør intet."
Shetan kiggede hurtigt på ham, men stoppede med det og kiggede på Usha igen.
*Er du sikker?* spurgte han.
"Ja," svarede Toshiba. Han kiggede op på Usha. "Det er min følgesven, hvis du undre dig," han smilte skævt. "Jeg er en satuine."
Han var ikke så vild med at sige det, da satuine ikke var så poulære i blandt andre. Hvorfor vidste han ikke.