Dont Think I dont know your guiltyness - Jake

Tid: Sen aften
Omgivelser: på borgen i Dragons peak
Påklædning: Kjole
Partner: @Jake

Lokkende var mange, og det var flere timer siden at solen vat gået ned.
Alligevel var det først nu, hun begav sig tilbage til borgen. Det var langt fra første gang! Faktisk... var det efterhånden blevet en klar vane, at hun forlod borgen kort efter middagen, og først vende tilbage sent, eller somme tider, først tideligt næste morgen.
Hvad skulle hun ellers lave?
Det var ikke fordi, at hun ikke brød sig om stedet, hun elskede at være faster, og brugte meget tid på at lege med børnene. Hun nød også sine snakke med sin nye svigerinde. Og Jake havde hun altid haft et fantastisk forhold til. Men hun kunne ikke bruge hver eneste dag, og hver eneste time på st lege ned børn, eller være sammen med deres forældre.
Hun spillede sin rolle i dagslyset, som herskeren af Dragons peaks søster, perfekt. Hun havde altid  æret heldig på grund af sin charme, plus hun vidste hvordan man var diplomatisk. Men det kedet hende! Når hun skulle stå der og så yndig ud, til skue for rasten af adelen,  mindede det for meget om hendes ægteskab! For meget, om det hun netop var flygtet fra!

Derfor var nætterne blevet hendes frirum. Der hvor hun kunne være sig selv! Noget hun udnyttede ved at tage til fester, men ikke disse sædvanlige adelige fester, hvor kvinder skulle stå og se yndige ud, indtil deres aften blev "redet" af at en mand bød dem op til dans!
Nej! De her var fester på kroer, hos de mindre bemidlede! Her forstod de at slå sig løs!
Ofte var hendes vej også endt på bordellet, hvor hun kunne få lige hvad hun begærede mest den dag! Pengene havde hun, og derfor også råd til at forkæle sig selv med ikke blot en, men 2 eller sågar 3 partnere. Sasha havde altid kun været sammen med mænd, men hun var blevet nysgerrig, særligt fordi hun vidst at hendes bror havde andre tendenser.

Hun tog i gentaget på den store dør, og gik ind, og forsøgte at lukke den stille efter sig, skønt den knirkede lidt. Hun vende sig rundt, og skulle til at gå op af trappen, da hun så manden der stod og ventede på hende, som en anden statue.
Hun sukkede lidt. "Sig det er løgn" mumlede hun for sig selv.
Han sukkede lidt irriteret, og så på Fritz ø, inden hun lagde armene over kors.
"Lad mig gætte!.. min tror vil tale med mig??" Småknurrede hun lidt

Den gamle butler Fritz stod rigtigt nok stille som en statue og ventede på den unge frøken. Da hun talte til ham bukkede han for hende.
”Velkommen tilbage, Madam. Og ja, Deres bror ønsker rigtigt nok at væksle nogle ord med Dem. Master er stadig i Herskabets arbejdsværelse. Hvis De vil følge mig.” Han så roligt på hende mens han halvt vente sig for at være klar til at lede hende til Jake og Rafaelas arbejdsværelse.

Jake sad rigtig nok i arbejdsværelset, men ikke ved skrivebordet som han normalt gjorde. Han sad i vindueskarmen og så ud af ruden på den mørke nat, mens tankerne hvirvlede rundt. Sammen med den nagende søvnmangel og ubrugte energi, der skyldtes at han holdte sig tilbage omkring Raf, var han begyndelsen af en omvandrende tikkende bombe. Ikke godt, taget i betragtning af den rolle og status han havde her. Han sukkede dybt og overvejede hvordan han kunne udløse en smule af sin restløshed uden at såre Raf. Afgjort ikke noget der gjorde tingene lettere, tvært imod...

Da Fritz bankede på den åbne dør, så Jake i retningen og fandt et smil frem til sin søster, selv om det var svært at holde.
”Tak Fritz. Og velkommen tilbage, søs.”

Det var ikke helt uden at himle med øjnene da Fritz bekendtgjorde, at Jake faktisk VILLE tale med hende. Hun havde på fornemmelsen hvad det her gik ud på, men selvfølgelig kunne hun aldrig være sikker, det var jo Jake der var tale om, og han kunne rent faktisk bare ønske at have en søskende samtale. Men, hun tvivlede på det…
Hun fulgte Fritz mod arbejdsværelset. Det var sent hendes bror arbejdede, eller også var det ikke tilfældet. Måske sad han der bare for at vente på at Sasha kom hjem?
Hun var udmærket klar over, at hun ikke ligefrem opførte sig, som mange andre nyskilte kvinder ville gøre. Hun havde langt fra været trist og ked af det. Hun havde derimod været livlig, festlig og opført sig måske en smile skandaløst i forhold til så mange kvinder.
Deres forældre havde opdraget hende til at være en dannet dame, og hun havde også prøvet at efterleve det i mange år. Men helt ærlig, hvad havde de regnet med, når hendes bror tidligere havde sejlet på havene, og gjort hvad han ville?
Sasah så over mod vinduet hvor Jake sad, da de kom til værelset, og så ind af døren. Hun gik forbi Feliz, og mod Jakes barskab, uden egentlig at gengælde det smil, han selv havde så svært ved at holde.
Hun fandt en flaske med rom frem, og et glas, hvorefter hun blot skænkede til sig selv.
Hun vende sig, og lænede sig mod skrivebordet bag hende, med armene halvt over kors, mens hun havde glasset i den ene hånd.
”når… hvad vil du så tale om… storebror” småsukkede hun lidt, og så over på ham med et både spørgende men også nærmest irriteret blik.

Så snart hun var gået ind, havde Fritz lukket døren og havde forladt området, for at fortsætte sine pligter.

Hendes ord og blik fik smilet til helt at forsvinde. Han sukkede tungt og rodede lidt rundt i sit hår.
”Jeg har fået nogle beskeder fra nogle adelige, som åbenbart er foravet over at du nedlader dig til at blive set med almene folk. Og at jeg tillader at du bliver fundet på bordeller.” Han løftede afværgende hænderne mens han så på hende.
”Deres ord, ikke mine.” Han sukkede igen, og tænkte kort over sin egen fortid. Noget der kun gjorde situationen værre.
”Jeg har fuld forståelse for at du keder dig, og gerne vil slå dig løs. Tro mig, jeg savner det også selv, fra tid til anden. Men tingene er desværre ikke så lige til, som de var før i tiden.”

Han tænkte lidt mere over det som han havde været optaget af, før hun kom ind. Og så på hende med et mere nysgerrigt udtryk.
”En helt anden ting. Kunne jeg bede dig om at lære mig nogle af formelle ting, som du lærte? Jeg er desværre kommet til at love at vi på et tidspunkt holder en fest til ære for nogle højtstående folk fra Doomsville. Og jeg har allerede kvajet mig gevaldigt et par gange. Så hvis jeg ønsker at fortsætte som hersker her, så er jeg desværre nød til at lære faget.” Han afventede roligt og nysgerrigt hendes svar.

Sasha stod blot med blikket hvilende ned i sit glas mens Jake talte. Hun løftede dog blikket og så på ham, da han sagde at tingene ikke var så ligetil mere, og det var ikke ligefrem et mildt blik! Nej det var derimod skarpt og anklagende.
"Jeg ved godt du tager din rolle som hersker seriøst, men jeg havde aldrig regnet dig for at være en hykler" Lød det skarpt fra hende mens hun rettede sig op, og trådte et par skridt tættere på ham.
"Og fortæl mig lige! Hvad ved du om at tingene ikke bare er lige til?!"
Der var en tydelig vrede og irritation i hendes stemme.
"Du har været hersker i et splitsekundt! Inden det rejste du blot hjemme fra, sejlede rundt, og gjorde som du ville! Du havde INGEN forpligtigelser overfor familien længere!..." Sasha stod med knyttede hænder, og det var tydeligt at hun blev mere og mere vred
"det var MIG, der måtte klare mor og fars behandling!.. det MIG der blev lovet væk til en fremmed mand!.. det var MIG der måtte leve i et forfærdeligt ægteskab i flere år!...jeg blev behandlet som en genstand der blev vuderet ig solg!..alt imens at du blot sejlede rundt, gjorde som du ville uden så meget som at tænke på, hvad du efterlod derhjemme"
Sasha var tydeligt vred. Og hun virkede ikke til at Jaks forslag havde gjordt det bedre.
"Og nu vil du så have mig til at "underholde" mig selv, med at være din lærerinde?... du siger at du forstå at jeg keder mig, men det er slet ikke hvad det her handler om! Jeg keder mig ikke! Jeg lever!" Hun slog ud med armene, og så på ham med et udtryk der sagde "tænk dig om"

Hun sukkede lidt ud, og virkelig til at slappe en smule mere af.
"Jake... du HAR allerede set og oplevet det hele... men jeg har ikke set eller prøvet noget" hun trak op skuldrene.
"Jeg troede du af alle ville kunne forstå det.." Der var stadig en tydelig irritation at finde hos hende, og også en vrede, men hun var dig ikke helt lige så højlydt

Hendes skarpe blik har ikke ligefrem godt nyt, men alligevel kom hendes udbrud og skarpe tone lettere bag på ham. Han havde tænkt på at forlade vindueskarmen, men da hun trådte tætter, på ham ombestemte han sig hurtigt. Det var bedre at sidde stille og lade hende komme af med sin vrede. På det punkt lignede hun deres mor en hel del.

Han lyttede til hende uden afbrydelse, eftersom han viste at det blot ville gøre hende mere arig. Selv om det var hårde ord, så viste han at det ikke nyttede noget at sige hende imod. Og desuden så var det ikke helt sådan han selv huskede sin opvækst. Han trak vejret stille og roligt, mens han ventede på at hun havde sagt alt hvad hun ville sige for denne gang.

”Undskyld, søs.. For så mange ting. Du har delvis ret. Selvom jeg rejste hjemme fra og sejlede rund, så havde jeg stadig forpligtelser overfor familien og familiens navn. Jeg fik altid at vide at slægten Black var et stort navn blandt pirater. Og ja, det var vi også.. Men jeg havde, som du selv siger, ingen ide om hvad du måtte gennemleve. Og det undskylder jeg for. Jeg ved godt at det ikke hjælper på fortiden, men jeg håber det kan hjælpe på fremtiden.” Han gled ned fra vindueskarmen og tilbagelagde de sidste skridt imellem dem, hvorefter han åbnede armene til et broderligt knus hvis hun ønskede det.

”Jeg kan fuldt ud forstå at du nyder at leve livet, og er enlig en smule jaloux på dig, eftersom jeg ikke selv kan gøre det samme. Det ville ødelægge Raf hvis jeg gjorde, og jeg har smadret for meget før til at jeg tør gøre det igen.” Han sukkede dybt og tænkte sig lidt om, inden han fortsatte.

”Måske du kender nogen, som kunne lære mig alt det om at være adel. For ikke at nævne den politiske rotterede jeg er havnet i. Jeg hader det, men hvis jeg skal blive her på borgen, er jeg nød til at finde mig i det.” Han flyttede sig lidt, så han kunne se på hendes ansigt.
”Søs. Du er mit livs gælde. Det sidste jeg ønsker er at se dig trist eller sur. Nyd livet. Så må jeg se hvordan jeg kan klare de adelige, som har klaget over det.” Afgjort ikke noget han så frem til. Men så igen. Måske kunne det være en del af det nye som han havde overvejet at udføre. Han viste at der ville blive et ramaskrig uden lige hvis han tillod kvinder af adelig stand at gøre som det passede dem, men måske kunne man lave en form for loge kun for kvinder? Det var noget han måtte tænke og undersøge mere om. En gaben overmandede ham og mindede ham om at han ikke sov for godt for tiden. Raf havde haft nogle svære nætter med onde drømme og han havde være vågen for at trøste hende og forsikre hende at han havde hende i sikkerhed.
”Undskyld. Det var ikke meningen. Hvis du får nogle ideer til fester eller andet selskab du kunne tænke dig, så sig til og jeg skal se hvad jeg kan gøre.” Hans stemme var letter grødet nu hvor søvnmangellen havde vundet kampen og han gabte igen ukontrolleret, mens han forsøgte at skjule det og så undskyldende på hende.

Det var måske i virkeligheden der her, hun havde haft brug for… I hvert fald, var det som om at efter hun havde fået lov til at komme af med en masse arkrationer så faldt vreden gevaldigt. Hun sukkede små irritabelt. Hendes blik vende sig mod Jake da han kom ned fra vindueskarmen. Hun muggede lidt for sig selv, da han indbød til et kram, men dog deltog hun i krammet alligevel.
Efter krammet, trak hun sig over til bordet igen, og tog atter sit glas. Hun tog en tår, mens hun lyttede til Jake. Hun vidste jo godt, at Jake ikke havde haft det nemme liv, i virkeligheden. Men der havde nu alligevel været en stor forskel på deres opvækst. Trods at hendes familie havde været store inde for piraternes verden, så havde hendes forældre stadig insisteret på, at Sasha skulle opdrages som en vær anden ung kvinde! Med forventninger til, hvordan hun skulle opføre sig, hvad hun skulle lære, og ikke mindst hvem hun skulle giftes med.
Hendes største drøm havde været, at sejle havene rundt med Jake, men det blev ikke en realitet. Og nu hvor hun endelig havde haft modet til at gå fra hendes mand, var Jake blevet leder over Dragons Peak, og var nu en adelig mand, der ikke kunne tillade sig det samme som før.

Hun vende sig atter mod ham.
”jeg skal nok være mere diskret når jeg gør noget, og jeg skal nok lade vær med at gøre noget der kan give dig problemer” forsikrede hun ham. Hun vidste godt at hendes opførelse havde været skødesløs. Og i virkeligheden havde det nok mest været i trods. Men det var jo i virkeligheden ikke okay, at det gik ud over Jake.
Hun smilede lidt roligt.
”jeg skal nok lære dig om tingene… og hvis du har brug for det, så kan jeg godt overtage nogle af det mere formelle forpligtigelser… måske ville det i virkeligheden være godt, at du havde en repræsentant.. det er der alligevel mange andre adelige der har, til de ting de ikke selv gider eller ikke har ”tid” til.” sagde hun med et træk på skulderen.
Hun bemærkede tydeligt hans gab. Og det var ikke første gang! generelt virkede Jake meget udslidt for tiden.
Hun satte sig på skrivebordet, og så på ham.
”Jake…. Er der andet end de politiske problemer der tynger dig?.. du har virket til at blive mere og mere udkørt på det sidste” pointerede hun roligt.

Sasha så lidt ned i sit glas, da det spørgsmål virkelig trængte sig på. Hun vidste meget om sin bror… men langt fra alt. Og der var ting hun havde undret sig over, ting hun havde hørt, og som hun ikke var sikker på, om hun skulle tro på eller ej.
Hun bed sig lidt i læben og så på Jake.
”Jake… jeg har noget jeg er nød til at spørge om… og… det kan virke underligt at jeg spørger om dette.. men… jeg har ikke været en særlig stor del af dit voksen liv.. såh…” hun så lidt væk. I virkeligheden var hun ikke helt sikker på, om hun gerne ville kende sandheden, eller om hun hellere ville leve i uvished. Selvom… hun jo egentlig ikke var uvis.
Hun rømmede sig lidt, mens hendes blik stadig hvilede på hendes glas.
”er…. Er du både til kvinder og….. mænd?” spurgte hun så, næsten så lavt, at hun  var i tvivl om Jake ville kunne høre hvad hun sagde.'
De havde aldrig før talt om de her ting, og første gang hun hørte om det, ville hun ikke tro på det! Det var en syn, og det var dissideret ulovligt!
2 af samme køn var ikke noget der blev set pænt på! hverken mænd eller kvinder, men det at være 2 mænd, var i manges øjne, bare lige DET værre!
Hun havde aldrig overvejet, at Jake kunne være en af disse mænd, og i starten var hun målløs, men jo mere hun trængte over det, jo mindre chorkeret var hun egentlig. Men... hun havde stadig et behov for at høre det fra Jake selv.

Han var glad for at hun havde taget imod krammet, og han gav slip med det samme hun virkede til at have fået nok. Det var aldrig nemt at de to gerne ville være mere sammen, men havde fået hver deres opdragelse. Pludselig fik han et minde om den gang han var sejlet ud. Hun havde lignet en der gerne ville med, men ikke havde fået lov.
Mens hun talte smilede han og lyttede som en storebror burde. Og da hun nævnte at hun nok skulle lære ham lidt om tingene, bukkede han let som tak. Han havde været i tvivl om hun ville hjælpe ham, da hun skældte ham ud.

Hendes andre ord, om der var andet end politiske problemer som tyngede ham, fik ham til at sukke lidt.
”Du har vel set Raf ikke altid har det helt godt. Her på det sidste har hun haft lidt tilbage fald, hvilket kræver at jeg konstant er hos hende for at få hende til at falde til ro. Jeg kunne virkelig aflive hendes biologiske far hvis jeg stødte på ham.”
Efter at have gabt igen, gik han over til skabet hvor han havde sin alkohol, og begyndte at fylde et krus med rom mens han lyttede til hendes forsigtige tale om at hun ikke havde været en særlig stor del af hans voksne liv. Her tænkte Jake svagt, at hun nok ville høre om han havde nogle tips til hvordan man kunne krydre livet lidt.

… Men... Hendes spørgsmål kom helt bag på ham. Så meget at han bogstaveligt talt tabte både romflaske og krus. Glemt var alt træthed og han vente sig langsomt rundt for at se om hun ville grine og sige noget i retningen af: ”Der fik jeg dig.” Men han så at hun kikkede ned på sit glas, som om hun var flov over spørgsmålet.
”Hv... hvor har... du hørt det fra?” Hans stemme knækkede i starten og han nærmest hviskede til hende. Det var en side af ham, som han havde håbet på at kunne glemme. Særligt fordi en del af ham stadig længdes efter Raco. Til helvede... Nu var minderne også begyndt at komme tilbage. Han sukkede og rystede på hovedet.
”Det er ligemeget hvor du har hørt det. Men ja, jeg har prøvet begge dele. For det ikke skal være løgn, så havde jeg faktisk også en soulmate på et tidspunkt. Raco Fire hedder han, hvis han stadig er i live... Jeg har ikke set eller hørt noget fra ham i nogle år, efter at han valgte at forlade mig. Det var nogenlunde kort efter bruddet at jeg igen mødte Rafaela og genfandt kærligheden med hende. For ikke at sige hendes vidunderlige børn, som jeg anser for mine egne.”

Han smilede svagt, for han havde en ide om at nu hvor der ligesom var åbnet op for emnet. Så ville hun sikkert spørge om mere. Ikke noget han havde vildt meget lyst til. Men han ville heller ikke lyve overfor hende. Derfor gik han over til hende og satte sig i stolen, mens han så på hende. Med lav og rolig stemme spurgte han:
”Hvad vil du gerne vide?”

Sasha nikkede til det Jake fortalte omkring Raf. Hun havde godt lagt mærke til, at hun ikke altid havde det lige godt, og somme tider, havde hun endda spurgt sig selv, om det var for stor en belastning, at Sasha var kommet, og nu boede under samme tag som dem!
Det var jo ikke ligefrem noget der havde været arrangeret, tværtimod! Men hun var nu også temmelig stolt af sin bror. Sashas egen eksmand, ville aldrig ha’ opført sig SÅ ædelt. Han havde nok nærmere bedt Sasha om at tage sig sammen, eller brugt muligheden, til at fjolle rundt med andre kvinder. I virkeligheden, var det vel egentlig ikke utroskaben der gjorde hende ondt. I virkeligheden var det nok nærmere hendes stolthed der blev ramt der, og ikke hendes følelser.. Det var svært at blive såret af et menneske, som man aldrig rigtig havde elsket.

Sasha så hurtigt op på Jake, da han tabte glas og flaske. Hun bed sig lidt i læben, og noget i hende, vidste, at han egentlig slet ikke brude sige mere! Hans reaktion var svar nok. Så det var altså sandt? Hun så op på ham, da han begyndte at fortælle. Så hendes bror havde ligefrem haft en soul mate? Det var ikke mange Draconianer der oplevede det! Trods de levede i mange, mange år, så var det faktisk de færeste, der nåede at opleve at finde en egentlig Soul mate.. måske det havde noget at gøre med deres kolde blod, måske det var fordi der var så få tilbage? Ved vidste… men at tænke på, at hendes bror havde oplevet det, og så endda med en mand?
”Det vidste jeg slet ikke” kommenterede hun. Var det ikke sådan noget en søster burde vide?
Hun så overrasket ud, både fordi Jake lige havde bekræftet hendes mistanke, men også fordi han så villigt fortalte om det. Hendes blik fulgte ham, som han satte sig ned.
Hun bed sig lidt i læben da hun spurgte hvad hun ville vide. Hun rettede sig lidt op, og begynde at bevæge sig rundt i rummet, stadig med sit glas i hånden, stadig tenderende til nervøs over det hun skulle til at sige.
”du… du spurgte hvor jeg havde hørt det” sagde hun og så kort på ham, inden hendes blik igen vandrede lidt rundt i rummet.
”da jeg tog her til,.. sejlede jeg sammen med min vagt og min tjeneste pige selvfølgelig… der var ikke mange andre ombord på skibet, men en af dem der var, var en virkelig flot mand… og ja, jeg erkender at jeg havde intentioner om at flirte med ham i Straten… men det var lidt som om det pralede af på ham” Det sidste blev sagt med at lidt opgivende grin, som om hun var lidt skuffet over sine egen evner.
”under sejlturen, begynde vi at snakke rigtig godt sammen, og jeg spurgte ham hvad han skulle i Dragons Peak… han fortalte, at han ville finde arbejde… efter vi gik hver til sit på havnen så jeg ham ikke i lang tid… indtil jeg en dag var nysgerrig, og besøgte… ja.. et bordel” hun så lidt undskyldende på ham, eftersom at det var af den grund at hele dette skænderi var kommet i gang.
Hun så lidt ned i sit glas igen.
”det viste sig, at han HAVDE fået arbejde… på bordellet… jeg talte med ham igen… jeg var godt nok nød til at betale for det, men jeg lover at der ikke skete andet… jeg… besøger ham når jeg tager til bordellet” hendes blik så på Jake, med en klar tone - nu ved du hvad der foregår -

Sasha bed sig lidt i læben, og så ned igen.
”jeg spurgte ham, om han ikke havde lyst til at komme og arbejde for mig… eller for dig… jeg garanterede at vi sikkert kunne finde noget til ham… jeg havde aldrig før fortalt ham mit efternavn, men da jeg gjorde, afslog han mig med det samme, med en sætning der gjorde mig undrende og nysgerrig… han sagde ”Det tror jeg ikke din bror ville bryde sig om… det ville sikkert være for akavet for ham” - jeg spurgte ham selvfølgelig hvad han mente… og..” Sasha så over på Jake, med et nærmest undskyldende blik. Hun burde ikke have gravet mere i det! Det var ikke hendes sag, og det var ikke hendes ret, at afsløre sin brors hemmelighed.
Hun sukkede lidt, og tog så mod til sig.
”han fortalte mig om en aften i havde haft sammen… at i havde skildres efter en nat…. Dog en meget… hed nat… sammen.. Han fortalte at han havde prøvet at finde dig, han ville have du skulle tage ham med i din besætning, men at det var umuligt.. Og at det faktisk først var da han havde fundet arbejdet på bordellet, at han blev klar over at DU var herskeren her… og så mente han ikke at han havde retten til at opsøge sig… nu var du havde kone og børn” hun så på Jake med et lidt studerende blik.
”husker du en shapeshifter ved navn Alec?” spurgte hun så, mens hun lagde hovedet en anelse på skrå.

Han lyttede roligt til hendes fortælling om hvor hun havde hørt om ham. Hans øjne fulgte hende, selv om han af og til flyttede blikket, for ikke at gøre hende for utilpas. Jo mere han hørte, jo flere minder om Raco og et par andre fyldte hans hoved. Det var pinefuldt, men han havde jo selv spurgt hende om hvad hun ville vide.
Et minde af Raco sammen med den der dæmon, som havde overtaget hans plads, blev pludselig tydelig og var utrolig smertefuld. Jake mærkede hvordan hans sjæl igen blev flået og måtte, i det stille, kæmpe for at kunne trække vejret normalt.

Da hun fortalte om en virkelig flot mand, som hun ovenikøbet havde mødtes med på et bordel, og nævnte at han skulle have haft en hed nat med ham, var det nok til at drive Raco lidt i baggrunden. Han var nu nysgerrig efter at vide hvem af hans tidligere elskere nu arbejdede her i byen. Og kunne ikke tilbageholde et skævt smil og et varmt blik, da hun nævnte Alec. Ved Hydra hvor var det længe siden han havde hørt det navn. Men billedet af den unge mand stod nu tydeligt for Jakes indre blik.

”Åh ja... Alec....” Minder om den nat på en af byens kroer var alt for tydelige og levende til at Jake kunne gøre andet end at komme med en let erotisk spinden. Han gned sig tænksomt om hagen, og mumlede for sig selv.
”Så han er kommet til byen igen og han er shapshifter, imponerende. Nej, det dur ikke. Ikke med Raf.” Han så igen op på sin søster og smilede.
”Har du mødt eller hørt om andre af mine bekendte?”

Sasha's blik studerede Jake, som han sad der, og nærmest lignede en der tænkte tilbage på ting, som man egentlig nok ikke burde tænke på, når man et havde en kone, og to, var i rum med sin lillesøster.
Hun lagde armene over kors, og løftede et øjenbryn, da Jake begynde at tale om at det ikke gik, fordi han havde Raf.
"Jake Black!... sidder du i samme rum som din lillesøster og fantasere om en mand du har været sammen med?" Sagde hun med en fordømmende stemme.
Hun holde dog ikke den grimasse ret længe, inden hun ikke kunne lade vær med at smile lidt.

Hun gik over til ham, og satte sig overfor ham. Hun rystede på hovedet da han spurgte om hun havde mødt andre af hans bekendtskaber.
"Ikke hvad jeg ved af.... har der været mange?" Spurgte hun så.
På en måde, var det lidt mærkeligt at sidde og tale med Jake om hans sexliv, men på den anden side... da de var yngre, inden Jake rejste havde de altid været fortrolige, og havde talt om alt med hinanden.. på en måde, var det rart at kunne gøre det igen.

Sasha sad lidt, hun så en smule ned, men rettede så blikket mod Jake igen.
"Måske skulle du gøre det Jake" sagde hun pludseligt.
"Måske skulle du besøge ham... eller... mødes med ham et andet sted?" Hun rettede lidt på sig.
"Misforstå mig ikke.. jeg elsker Raf! Men... du er pirat, du er ikke en fornem adelige... og lad os være helt ærlige! Du bliver aldrig som rasten af adelen.. ikke at sige du ikke kan være en god hersker af den grund, men... du bliver vanvittig af at være spæret inde på den her borg" hun rettede lidt på sig.
"Raf har det svært.. og jeg ved du elsker hende højt, men måske ville det være for det bedste hvis... du kunne aflede tankerne lidt?"
Det kunne virke underligt at hun sad her og forslog det her, forslog utroskab. Men hun kende også sin bror.
"Jake... blot fordi du besøger en mand du har været sammen med før, betyder det jo ikke at du elsker din kone mindre... men tænk over det!.. hvor mange partnere var du sammen med da du blot sejlede rundt?" Spurgte hun så.

Hans reaktion på sin søsters fordømmende ord, fik ham til at trække hovedet tilbage som om han havde fået en over næsen. Samtidig så han letter forfjamsket ud, på samme måde som et barn ville hvis de blev taget med fingrene i kagedåsen. Men det holdte kun den korte tid hun selv kunne holde sig fordømmende, derefter smilede han forsigtigt tilbage til hende.

Han fulgte hende som hun kom hen ved siden af ham og svarede ham på hans spørgsmål. Hendes svar, som også indeholdte spørgsmål og forslag fik ham til at klø sig i nakken og skære en lille grimasse. For ikke at sige de blandede følelser som afspejlede sig i hans ansigt.
”Tro mig... Jeg har tænkt på det flere gange. Men jeg har lovet Raf ikke at have sidespring. Hun bliver edderspændt rasende og knust når hun finder ud af det. Og ja, hun vil finde ud af det på et eller andet tidspunkt.” Han tog et dybt åndedrag, som om han lige skulle have nogle nerver på plads inden han fortsatte.
”Kan du huske den første fest jeg holdte her på borgen? I godt og vel to uger før den aften var Raf så knust og gal på mig, at vi levede i hver sin ende af borgen. Jeg havde været dum nok til at mødes med min gamle flamme og soulmate. For ikke at sige, at jeg skænkede ham en sidste gave. Han havde nemlig evnen til at bære børn, og vi fik da også en søn sammen: Connor... Men Racos familie var foravet over at han havde fundet sammen med mig og slog vores søn ihjel efter at have tortureret både ham og Raco.” Jake tænkte ikke over det, men en tåre gled ned over hans kind mens han fortalte. Han huskede tydeligt hvor ødelagt Raco havde været, da de blev genforenet og hvordan Raco havde fortalt om hans families gerninger.

”Der har gennem flere år været ondt blod mellem Black familien og Fire klanen. Hvorfor ved jeg ikke. Men jeg ved at de stræber efter mit liv.” Han rystede på hovedet og smilede let til hende.
”Men vi var ved at snakke om andre mere spændende ting. Jeg har haft en del elskere gennem årene, der i blandt Alec og for det ikke skal være løgn; Valentine som nu er kongen af Sunfury, men det var nogle år før han giftede sig til kronen. Men siden festen, hvor jeg lovede Raf en helt ny start, har jeg ikke set til nogen anden side.”

Sasha lyttede til Jaks ord, og nikkede lidt som tegn på at hun godt kunne forstå hvorfor han hilde sig tro til Raf. Sasha holde jo også af Raf! Selvfølgelig, hun var jo Sashas svigerinde, og når hun var Jakes kone, så var hun jo også Sashas familie. Så hun havde selvfølgelig ikke lyst til at såre hende.
Hun nåede dog ikke at sige ret meget, før Jake begynde at fortælle om ham selv og Raco. Hun så chokeret på ham. Såh... jake havde haft en søn.. med en anden mand?

Hendes ansigt foldede sig i en trist mine. Det fjorde ondt indvendig, bare at lytte til det. Og ikke mindst at se den tåre der gled ned af Jakes kind. Hun havde ikke ligefrem set Jake græde mange gange! Hun kunne ikke huske at det var sket siden de var børn.
Og selv dengang, var han altid den seje storebror. Så at se ham sidde her og græde, var ikke rart på nogle måde.

Hun rakte frem og tog Jakes hånd.
"Jeg vidste slet ikke noget om alt det her... jeg har godt hørt noget om fire familien, men at de ligefrem kunne finde på den slags... blot fordi i 2 havde fundet sammen, og havde fået et barn det.... det havde jeg aldrig troet!"
Den frie hånd, gled op, og tørrede turen væk fra Jakes kind.
"Jeg er ked af at du skulle opleve alt det" trøstede Hun lidt.

Hun så på ham da han vænte de partnere han havde haft. Hun så overrasket og nærmest imponeret ud, da Jake fortalte at han havde været sammen med Sunfurys konge, dog før han blev konge.
"Waow..." sagde hun med et lille grin.
Hun sukkede en smule da Jake sagde at han ikke havde set til anden side, siden den fest.
"Jeg er nok ikke den bedste til st give råd om de har ting" poienterede hun så. Hun rejste sig, og gik over til skabet med sprut, for at finde et nyt glad, og en ny flaske.
Mens hun skænkede begynde hun at tale igen.
"Mit ægteskab, var 100 % arrangeret, og selvom jeg prøvede, så havde jeg ingen kærlighed til min mand... selvom ham var mig utro på daglig basis, så rørte det mig ikke... Han kunne ikke engang såre mine følelser ved at være sammen med min egen selskabdame" Det sidste blev sagt med en nærmest opgivende grin.
"Jeg holde mig altid for god til selv at have noget ved siden af men.... i dag fortryder jeg inderligt, at jeg ikke blot selv fandt en at underholde mig selv med..."
Hun vende blikket mod Jake.
"Jeg ved meget lidt om dit og Raf forhold, og jeg er ikke den rette til at give råd men... jeg tror ikke på at et forhold kan være lykkeligt, hvis ikke BEGGE parter er lykkelige... og som tingene er nu, så sørger du for ALLE ANDRE end dig selv" hun trak på skuldrene.
"Hemmeligheder er selvfølgelig ikke de bedste at have men... hvis det kunne give dig mere overskud til at være der for Raf og ungerne?"
Hun rakte ham glasset hun lige havde fyldt, og satte sig ned igen.

"Jeg har noget jeg er nød til at spørge om... det er en plan jeg har haft noget tid, men jeg var nød til at spørge om du kunne klare det først" hun så lidt ned i glasset, men på en afslappet måde, mens hun kørte væsten lidt rundt I glasset.
"Jeg har besluttet af give Loombo sin frihed sammen med Vira.. de var begge slaver under min mand, og jeg syntes det er på tide at de får deres frihed... men i den anledning kommer jeg til at mangle en personlig vagt... og jeg har overvejet... at tilbyde Alec stillingen" hun vende blikket mod Jake.
"Når du nu har besluttet dig for ikke at gøre noget... ville du så kunne håndtere at han blev en normal del af borgens folk?" Spurgte hun med et løftet øjenbryn, og et spørgende blik.

Han smilede taknemmeligt til hende, som hun prøvede at trøste ham. Noget han afgjort fandt behageligt, selv om det på en måde var lidt akavet. Det var enlig lidt underligt at fortælle sin søster om sit seksuelle liv, men så igen. De to havde jo været fortrolige med hinanden selvom der var en bror i midten. Nu hvor han tænkte over det, så havde han faktisk aldrig skænket broderen en tanke siden han var sejlet hjemmefra.

Sashas næste ord omkring sit eget ægteskab, fik igen Jake til at fokusere på søsteren. At deres forældre havde været så modsigende var ham en gåde. Han havde aldrig hørt et ord om at hans søster skulle bortgiftes til en som de valgte. Han var af den forståelse, at hun fik lov til at finde sin egen vej. Hvor kortsindet af ham. Gad vide hvad der var blevet af hendes ægtemand? Enten var han ligeglad eller også var han på jagt efter hende. Det sidste fik den beskyttende storebror frem i ham.
Men igen blev han trukket væk fra sine tanker, da hun igen skiftede emne.

”Jeg syndes det er en god ide at frigive de to. Hvis de fortsat ønsker at tjene dig, så skal det være mig en ære at aflønne dem. Hvad Alec angår... Så er jeg nød til at snakke med Raf om det på en af hendes mere normale dage. Jeg vil meget nødig se hende rasen igen. Hvis du syndes mor var slem... Så tænk hvis du havde halvtreds af hende i dårligt humør på én gang, hvis det ikke også er en underdrivelse.” Han gøs tydeligt ved tanken om hvor rasen Raf havde været den gang. Han sukkede og kløede sig i nakken, mens han overvejede hendes ord. Hun havde jo ret. Han prøvede på at gøre livet godt for så mange og derved at glemme sig selv. Men det var heller ikke nemt. Han ønskede ikke at være sit eget dominerende jeg, når Raf var i sit svage sind og bare ventede på at blive sparket, så at sige. Han håbede lidt at Rafs klan havde heldet med sig i at genvinde hendes eget jeg igen. Han viste at de var oppe hos hende lige nu, hvilket enlig var grunden til at han var her nede. Men det holdte han hemmeligt, ligesom meget andet.

”Jeg siger i hvert fald tak for denne snak. Det har været utroligt løsnende, selv om det er lidt underligt.” Han grinede broderligt, inden han så på hende igen.
”Ikke for at ødelægge stemningen. Men har du nogen ide om hvad din slaskede pyntedukke har gang i? Tror du han kunne finde på at komme her?” Den beskyttende storebror var igen ved at træde frem.

Sasha kunne ikke lade vær med at smile da Jake sagde at han gerne ville betale for Loombo og Vira, hvis de fortsat ville arbejde for Sasha. Hun kunne godt forstille sig, at de gerne ville blive. Ingen af dem kende til ret meget andet end at tjene andre. Og de havde begge været under Sashas mands familie i rigtig mange år.
Vira f.eks. havde været slave siden hun var 10 år gammel, og havde kun tjent familien. Og nu var hun altså 23 år. Og havde været Sasha’s kammer pige siden hun var 14 år. Og det var nok Sasha der havde behandlet hende bedst i hele den familie. Det var faktisk uhyggeligt at tænke på, at Vira var Sashas bryllupsgave. Hun havde altid fundet det absurd at man ligefrem kunne forære et menneske væk i gave.
Men alligevel havde hun altid været vant til slaver, deres forældre havde altid haft det, og det var en meget normal ting i de mere velhavende familier at man havde slaver. Trods Sasha ikke brød sig om det, havde hun været omgivet af det hele sit liv.

Hun sende Jake et smil.
Og hun lyttede til hans ord. Hun kunne ikke undlade at smile lidt, da Jake nævnte at en sur Raf, var som 10 af deres mor, i dårligt humør. Hun fik næsten ondt af sin storebror. Sasha elsker Raf, men det måtte være svært for Jake, aldrig at kunne træde ved siden af, uden at borgen nærmest brød i brand. Hun viste at hun var tarvelig ved at tænke, at Jake jo blot kunne lade vær med at fortælle Raf hvem Alec var. Men hun kende også sin bror! Han var dårlig til at holde ting for sig selv, særligt når det kom til de folk ham han holde af.

”tak Jake… det betyder meget, også for mig… de har trods alt været hos mig gennem hele mit ægteskab” konstaterede hun. Loombo havde dog kun været hos hende i 7 år. Men det føltes stadig som om han var en del af hendes familie.
Hun trak lidt på skulderen.
”har du… overvejet… blot at undlade at fortælle hvem han er? Jeg mener… han skal jo som sådan ikke have noget med dig at gøre, og tror du ikke hun ville blive langt mere anspændt af at gå rundt og vide at en af dine tidligere elsker arbejdede her?... hvis ikke hun ved noget, så er der jo ikke noget at bekymre sig for… du har jo ikke tænkt dig at lave noget med ham? Vel?” hun så på ham med et spørgende blik. Hvis hun havde vidst at hendes mand havde været sammen med en af de nye tjeneste piger, så ville hun nok også have været langt mere anspændt, end hvis hun intet vidste.

Hendes smil forsvandt dog en smule da Jake nævnte hendes eksmand. Hun sukkede en smule, og lænede sig tilbage i stolen.
”jeg aner ikke hvad han laver nu, eller om han overhoved laver noget… og egentlig kunne det heller ikke interessere mig mindre” Hun bundede glasset, og rejste sig, for endnu engang at fylde det. En af de gode ting ved at leve her sammen med Jake, var at der ikke blev påtalt om hun drak alkohol eller ej.
”Jeg ved at han har været og lede efter mig hos mor og far, fra mors breve… Men jeg ved ikke helt om han egentlig ledte efter mig, eller om det blot var for at sladre til dem at han dukkede op.. Mor har uden tvivl fortalt ham at jeg er her hos dig… så måske er han bare taget hjem for at knalde med rasten af vores husholdning, nu hvor jeg ikke er der til at brokke mig, og minde ham om hans position” det sidste blev næsten sagt med et grin.
Hun rystede lidt på hovedet, men nok mest over sig selv. At hun havde fundet sig i alt dette i næsten 10 år, var hende en gåde! Hun havde haft lyst til at rejse mange gange! Men hvor skulle hun tage hen? Hendes forældre ville aldrig tillade hende at blive hos dem, og hun havde ikke haft ret mange midler selv.
Så det var først da hun hørte at Jake var blevet hersker i Dragons Peak at hun havde haft modet til at gøre noget ved det. Og hun var SÅ glad for at hun havde gjort det.
”Jeg er bare glad for at der aldrig kom børn ud af det uduelige ægteskab!” konstaterede hun blot, men med et blik der var vendt ned i glasset.