A sneaky human, and a metal vampire

Celenia havde som så mange gange før, besluttet sig for endnu en gang og tage ud for og lede efter sin mor, der var forsvundet da hum var seks år gammel og denne gang, havde hun valgt og tage til Londons gader og gå ud efter mørkets frembrud. Da det var lang tid siden, havde hørt, at hendes mor eller i hvertfald en der godt kunne være hendes mor, var blevet set i Londons gader en nat.
Celenia havde før gennemsøgt Londons gader både i dagslys og midt om natten. Men denne gang følte hun sig draget af og prøve igen, hvorfor viste hun ikke, men det var også lige meget.
Hun tog sin sorte kunst læder jakke på, som hun var meget glad for og begav sig afsted til Londons gader og gik straks i gang med og gennemsøge dem.

Hendes første offer sank lige så stille sammen, i takt med at Renata sugede ham tør for blod, indtil hun slap ham igen, så han kunne falde sammen på jorden, som en livløs klude dukke. Ren så på hans blege lig, mens hun slikkede blod væk fra sin mundvige *Tak for måltidet* tænkte hun for sig selv, før hun vendte ham ryggen, og gik længere ind i gyden.
Det ville nok ikke være så smart, hvis hun gik direkte fra liget ud i gaden, da hun ikke brød sig om chancen for, at nogen lagge 2 og 2 sammen, så hun bevægede sig gennem et par tilstødende gyder, før hun kom ud i en ny gade, et lille stykke derfra. Nu hvor hun havde fået noget at spise, overvejede hun om hun måske kunne finde et menneske heroppe, som hun kunne bruge til sine planer om lang tids holdbar føde? Trossalt, kunne hun bedre lide smagen af de her mennesker, end smagen af dem fra underverdenen.

Mens hun tænkte over hvad der kunne være nemmest, gik hun igennem gaden, og holdt øje med de mennesker hun kunne se, i hendes omgivelser. Et ungt menneske, ville nok være det bedste. De havde mere levetid foran sig, og kunne være mere modtagelige for ideen om, at leve som hendes food source, i modsætning til voksne. Og hvad med køn? Hvis Ren kunne vælge, ville hun nok foretrække en pige. Drenge kunne være nemme at manipulere med, især hvis de var tiltrukket af hende, men de kunne også være ret ustyrlige, hvis hun ikke håndterede dem rigtigt. Men kvinder var noget hun vidste mere om, så hun følte at det ville gøre situationen nemmere.
Imens hun gik og gjorde sig sine tanker, slog det hende, at en hjemløs måske kunne være løsningen. Ikke mange ville undre sig, hvis en hjemløs forsvandt, og siden hun tilbød bedre leveforhold, ville en hjemløs måske være mere villig til, at tage imod hendes tilbud. Denne tanke, fik Ren til at kigge bedre efter, i gadernes skygger og afkroge. Hvis hun var heldig, var der måske stadig nogen, der sneg sig rundt på denne tid af døgnet.

Siden hendes fokus var andet steds, og hun kiggede efter unge mennesker, der så hjemløse ud, lagge Ren ikke mærke til den unge dame i læderjakke, hun gik lige forbi. Normalt ville hun ellers have holdt øje med de fleste, i hendes omgivelser, men lige i dag, var hun ret distraheret af sine planer, så hun fortsatte sin gang gennem gaderne, omend hun sørgede for, ikke at gå alt for langt væk, fra der hvor portalen befandt sig.

Celenia havde gennesøgt gaderne i noget tid og de lå næsten ødet hen. Men pludselig fik hun øje på noget eller nogen, det var en kvinde, der nærmest opførte et show på en besynderlig måde, aldrig havde Celenia set noget ligende og hun gik roligt sig tættere på og følte sig med et underligt draget. Men pludselig forsvandt kvinden ind i en gyde, sammen med en eller anden mand.
Celenia sneg sig efter og stod lidt skjult bag nogle skralde spande og så hvordan kvinden forførte ham og kyssede ham i nakken troede hun først til hun så, at det bestemt ikke var det kvinden foretog sig.
Celenia stod som forstenet og overværede det hele, hun viste ikke helt om hun skulle gå eller blive stående. Hun var fascineret og lidt forvirret på en gang og hun trådte et skridt tilbage ved synet af noget der lignede  tænder i nakken på manden. Hun vendte om og gik ud af gyden igen og kunne ikke helt fatte hvad hun havde set. Og gik ned af en ny gade, uden og tænke over det eller se efter hvor hun gik eller hvem der var i nærheden, da hendes tanker var alt for fokuseret på det hun lige havde oplevet.
Men noget fik hende pludselig til og stoppe op og vende sig om og der lige foran hende, stod kvinden fra før.

En pludselig følelse af, at der var nogen der specifikt stod og stirrede på hende, fik Renata til at stoppe op. Hun havde svagt haft den her følelse før, af at nogen kiggede på hende, da hun stod og spiste blod fra sit offer i gyden tidligere, så hun så sig omkring, indtil hun fandt ud af, hvor denne følelse kom fra.
Hendes blik faldt på en ung kvinde. Så det var hende, der havde distraheret Ren, fra hendes søgen. Var det mon hende, der havde set hende i gyden? Eller var der en anden grund til, at hun stod og stirrede på Ren? En kvinde i rustning, var ikke lige frem noget man så ofte, så måske var det derfor? Som alting var, ville Renata finde ud af mere, så hun tog et par skridt i retning af Celenia, så de stod tæt nok på hinanden til, at kunne føre en normal samtale.

"Er du okay? Har du brug for hjælp til noget? Er du her helt alene?"
Renata tiltalte Celenia i et varmt og kærligt toneleje, i et forsøg på at virke hjælpsom og imødekommene. Hun ville nødigt skræmme hende væk, når nu hun havde fundet et ungt menneske, der virkede til at reagere på. Ren.

Celenia stod bare og stirrede på kvinden og viste slet ikke havd hun skulle gøre og følte sig med et igen draget til kvinden, hvorfor viste hun ikke og kom til og tænke på hvordan kvinden mon var kommet herhen så hurtigt eller var Celenia bare gået i ring uden og tænke over det, hun viste det ikke og kom så i tanke om, hvad hun havde set i gyden.
Men pludselig inden hun kunne nå og samle tankerne og reagere, trådte kvinden tættere på, hvilket på mærkelig vis, kun fik Celenia til og blive stående og føle sig endnu mere draget til kvinden, uden og tænke over det. Og der gik ikke langt tid får kviden begyndte og snakke til hende også.
Celenia stod et øjeblik og viste slet ikke hvad hun skulle gøre, hvilket ikke ligende hende. Og tog sig så lidt sammen.
“Øhm et skud i tågen, men har du set en smuk mørkhåret kvinde der ligner mig lidt, her i gaderne for nyligt?”
Celenia kunne lige så godt spørge, hun havde jo ikke noget at miste og hvad nu hvis kvinden faktisk kendte hendes mor, hvilket lød næsten helt usandsyneligt, men det var et forsøg værd alligevel tænke hun og kom igen tanke om, hvad hun havde set i gyden. Måske havde hun set forkert, hun blev pludselig i tvivl, hvilket heller ikke ligende hende.

"Hmm! Smuk, mørkhåret og ligner dig?"
Gentog hun eftertænksomt, mens hun trådte nærmere, og lænede sig lidt forover mod Celenia, så hun kunne tage et nærmere kig på hende. Ren gjorde sit bedste, for ikke at virke faretruende, men mere nysgerrig, da hun blidt strøg lidt hår væk, fra Celenias ansigt. Hun lænede sig lidt mere ind mod hende, så Ren næsten kunne sætte tænderne i hende, men i stedet duftede hun til Celenia.

"Denne kvinde du leder efter... er hun din søster? Din mor? Eller måske en veninde, der tilfældigvis deler ligheder med dig?"
Spurgte hun nysgerrigt, mens hun rettede sig lidt op igen, så hun kunne se Celenia i øjnene. Sådan som hun stod nu, var mere instinktivt end bevidst, men det ændrede ikke på, at hun viste sin figur frem, mere end måske var nødvendigt, når hun snakkede med en ung dame. Men indtil videre, kunne Ren lide denne pige.
At dømme ud fra hendes lugt, var hun et menneske. Hun kunne ikke være meget ældre end den sene teenage alder, måske starten af 20'erne, så det var en god alder. Og så var hun køn. Ren ville elske det, hvis hun kunne have en smuk pige boende, som hendes lille mad ressource.

Kvinden foran hende var yderst tiltrækkende og det gav et sæt i Celenia, da hun pludselig strøj et hår væk fra Celenias andsigt og gik helt tæt på hende, som skulle hun til og kysse hende. Men i stedet for og kysse hende lugtede hun til Celenia, hvilket Celenia synes var yderst mærkeligt, så langt heller et kys.
Men inden Celenia kunne nå et reagere havde kvinden stillet hende et spørgsmål
“Det min mor kender du hende?..men hvad er det du laver?” Spurgte hun og ville træde et skridt tilbage, men det var som om noget holdt hende fast, som om nogle havde limet hende fast til jorden så i stedet så hun bare spørgende på kvinden.
Der lidt efter fjernede sig lidt igen, så de begge bedre kunne se på hinanden og Celenia lagde godt mærke til, at kvinden viste sig frem til hende, hvilket hun bestemt ikke havde noget i mod og fik pludselig lyst til og tage hende med hjem, da hun var yderes tiltrækkende og det samtidig, dog på sin helt egen måde virkede som om hun også synes Celenia var det.
“Øhm vil du med mig hjem eller vi kan også tage hjem til dig hvis du vil?” Spurgte hun lidt efter uden, at tage øjenene fra den smukke kvinde.

"Hmm, hvis jeg har set hende, er det muligvis fordi din mor, ikke længere bor, i den her verden! Og hvad angår hvad jeg laver, så valgte jeg at tage et nærmere kig på dig, fordi jeg er nysgerrig omkring dig!"
Svarede hun med et kærligt smil på læben. Renata kunne mærke på Celenia, at hun virkede tiltrukket af Ren, hvilket betød at hendes forsøg på at fange Nias opmærksomhed, virkede bedre end hun kunne have håbet på. Med hovedet lidt på skrå, smilede hun varmt, ved lyden af Nias spørgsmål.

"Hvis det er op til mig, ville jeg elske at tage dig med hjem, men før jeg gør det, er der nok noget vi er nød til at snakke om! Så hvad siger du til, vi tager hjem til dig først, så vi kan snakke i fred?"
Hendes stemme var mere forførende og kærlig, hun så Nia dybt i øjnene mens de snakkede, og i takt med at hun sagde det sidste, lagge Ren blidt en hånd på Nias hofte, og trak hende lidt ind til sig, så Nia kunne få en bedre fornemmelse, af Rens fyldige former. Ren ville gerne have Nia for sig selv, før hun kom med sit forslag om at flytte ind hos hende, da det trossalt betød at Nia kunne blive fanget i Rens verden. Ren lænede sig hen mod hendes øre, næsten som skulle hun til at nappe hendes øreflip, men hun stoppede så hun kunne hviske til hende.
"Hvis du føre an, vil jeg elske at følge med dig!"

Ikke bor i denne verden, var den første sætning,  der gik igennem Celenias hoved, hvad mente hun med det, godt nok var Celenia godt klar over at der fandtes andet end den almindelig verden.
Men hvilken verden kvinden snakkede om viste Celenia ikke.
“Og hvilken verden er så det?” spurgte Celenia i en bestemt tone og så på kvinden.
Celenia havde også bidt fast i det næste kvinden havde sagt og det havde hun bestemt ikke noget i mod, den smukke kvinde måtte bestemt gerne tjekke hende ud og se på hende og hun tog det lidt som noget flirten.
Og da kviden takkede ja til og tage med Celenia hjem og den forførende måde hun snakkede til hende på, så var Celenia ikke længere i tvivl om at kvinden også flirtede med hende.
Men hvad det præcist var kvinden ville snakke om, viste Celenia ikke, men det ville hun nok finde ud af. Tænkte hun da der lød et par Ravne lyde over dem “jeg har det fint Nero dont worry” sagde Celenia og kiggede op på den kul sorte Ravn, der sad på et tag lige over dem om iagttog dem. Mere nåede hun ikke og gøre før, at kvinden havde hevet hende ind til sig, hvilket gav et velkendt sus igennem kroppen.
Som Celenia med det samme overgav sig til. Da kvinden virkelig var tiltrækkende.
“Klart denne vej” sagde hun men kunne ikke få sig selv til og flytte sig fra kvinden som hun nu stod helt tæt med.

"Hmm, jeg ved ikke helt, om min verden har noget specielt navn, alt hvad jeg ved er, at det ikke er det samme sted, som den verden du lever i her! Hvis du vil vide mere, kan jeg godt fortælle dig mere om det, når vi er kommet hjem til dig!"
Svarede hun med en sensuel stemmeføring, alt imens hun nysgerrigt strøg en finger, henover Nias mave, op mod hendes bryst, som hun bevidst undgik ved at cirkle rundt langs kanten, indtil hendes finger var over Nias kavalergang. Hun førte blidt sin finger op under Nias hage, mens hun lænede sig lidt tilbage, så deres øjne kunne mødes igen. Rens øjne havde et skær af nysgerrighed i dem, sammen med et snært af lyst, da hun havde fundet en, hun rigtig gerne ville have med hjem, til hendes lille mad projekt.

Da hun hørte ravnen over hende, så Ren op på den et kort øjeblik, før hun så på Nia igen, da hun snakkede til den. En magisk forbindelse måske? Hun havde allerede mødt en familie, der kunne kommunikere med dyr. Men magiske evner i den her verden? Det virkede utænkeligt, siden hun ikke havde mødt andet end mennesker her. Dette var noget hun havde lyst til at spørge ind til, hun lod det dog ligge for nu, da hun altid kunne spørge senere. Lige nu, ønskede hun at overtale dette smukke lille menneske, til at tage med hende hjem.
"Kom så min kære, du er nød til at vise mig vej, hvis du vil have mig med hjem! Desuden, kan jeg bedre være mig selv, hvis det bare er os 2!"
I en let bevægelse, stod Ren ved Nias side, med en arm om hendes, og Nias hånd i sin, klar til at Nia ledte vej.

Celenia stod stadig som fast frosset til jorden. Det var som om at netop denne kvinde, holdte hende fast på en eller anden uforklarlig måde. Men det tog Celenia sig ikke af, tvært i mod, blev hun mere og
mere nysgerrig på denne fremmede men helt klart smukke og charmerede kvinde og lyttede blot til hvert et ord hun sagde.
Tænk hun ville med hende hjem, Celenia ture næsten ikke forestille sig hvad der kunne ske imellem dem. Når de kom et sted hen, hvor de var alene, så tæt som de stod nu. Tanken om at de uden tvivl og højst sandsyneligt ville lave andet end bare at snakke var ret stor, det kunne Celenia i hvertfald tydeligt mærke på sig selv og det virkede også sådan på den anden kvinde. Der til Celenias overraskede også stadig blev stående meget meget tæt på hende. Hvilket Celenia allerede elskede.
Men hvad var det, mon for en verden hun snakkede om.
Selvom den anden kvinde var enormt tiltrækkende, så var Celenia næsten lige så nysgerrig på, hvad det var for en verden hun snakkede om og ville meget gerne høre mere om den også.
Kvinden havde snakket til hende med stemme der nærmest heller ikke var til at stå for.
Og pludselig rørte kvinden ved hendes mave og videre op, det gav et sæt og en varm følelse i kroppen, ved hendes berøring og fik kun Celenia til og få endnu mere lyst til kviden på en seksuel måde. Hvilket ikke var så mærkeligt og at kvinden sikkert nok have bemærket for længst. Celenias hjerte begyndte, at slå endnu hurtigere og hun havde samtidig virkelig svært ved ikke og læne sig frem og kysse den anden kvinde, da hun så hende i øjnene.
Men mere nåede hun ikke før kvinden så op mod Ravnen og derefter hurtigt var oppe på siden af hende med hænderne nærmet låst sammen. Og bad hende vise vej.
Først der kunne Celenia mærke at hun kunne bevæge sig igen. Det havde virkelig føltes som om at kvinden havde tryllebundet hende allerede på en eller anden måde og nu heldigvis skulle med hende hjem.
Celenia var stadig en smule omtumlet ved hele situationen, så hun nikkede plot og begyndte, at gå arm i arm med den smukke kvinde mod sit hjem, der heldigvis ikke lå ret langt væk derfra.

Renata begyndte at gå sammen med Celenia, så snart hun begyndte at bevæge sig. Hvis man var opmærksom, ville man nok lægge mærke til, at hendes skridt og endda bevægelser, hendes rustning til trods, var praktisk talt lydløse, hvilket nok til dels, var på grund af hendes vampyr evne. Mens de gik, flettede Ren fingre med Nia, og strøg blidt hendes håndryg med sin tommelfinger. Hun smilede lettere flirtende til Nia, før hun forsøgte at fortsætte deres samtale.
"Så, tager du tit fremmede kvinder du møder på gaden med hjem, eller er det bare mig, der er særligt heldig?"
Spurgte hun med en sød stemme. Omend hun virkede til, at give Celenia sin fulde opmærksomhed, holdt hun stadig diskret øje med sine omgivelser, så hun vidste præcis hvordan hun skulle finde vej tilbage, til den portal hun var kommet hertil igennem. Hun ønskede nødigt at strande her, så detaljer såsom at kunne komme hjem igen, var trossalt mindst lige så vigtigt, som at prøve at gennemføre det, hun var kommet her for.

"Når nu jeg tænker over det, har vi vist også glemt at introducere os selv, for hinanden! Mit navn er Renata, men fordi det er dig, er du velkommen til, at kalde mig Ren!"
Selv mens de bare gik og snakkede, var Ren ekstra kærlig mod Nia, hun ville trossalt gerne holde hende interesseret, omend det allerede virkede som om, at Nia var ret interesseret i hende.

Pludselig kunne Celenia mærke Renatas fingre flette ind i sine og det gav et sæt i hende, som Renata sikkert og næsten uden tvivl nemt ville bemærke.
Men inden Celenia nåede og reagere mærkede hun efterfølgende en kort og lettere berøring over håndryggen også. Der på en eller anden måde havde en beroligende effekt, hvorfor viste Celenia ikke.
“Det bare dig der er heldig..det er meget sjældent det sker  og det ikke hvem som helst, der får lov til at komme med mig hjem” Kommenterede Celenia og stak hende et smørret smil og håbede at Renata følte sig smiret, selvom Celenia faktisk mente det, det var bestemt ikke hvem som helst, der bare lige fik lov til og tage med hende hjem og slet ikke og røre ved hende heller, det var helt sikkert. “Det heller ikke hvem som helst der får lov, at røre ved mig” fortsatte Celenia lidt tid efter og sendte Renata et flirtende blik tilbage og nød den måde, Renata var kærlig ved hende på.
Hun måtte være interesseret i Celenia lige så meget som Celenia, var interesserede i hende, hvorfor skulle hun ellers vise hende interesse på den måde, konstaterede Celenia, men blev afbrudt i sine tanker da Renata begyndte at snakke igen.
“Celenia..men du kan bare kalde mig Viper eller måske noget andet fedt, så længe du ikke kalder mig Cele eller Cellie, så det fint med mig.”
Celenia havde bestemt ikke lyst til og blive kaldt de kælenavne hendes  eks kæretse eller for den sags skyld hendes far havde kaldt hende, det var helt sikkert.

"Jeg føler mig helt beæret! Du ved virkelig, hvordan man får en kvinde, til at føle sig som noget særligt!"
Svarede hun i en lettere drillende toneleje, mens hun dog virkede til at være smigret over, at få lov til at komme med Celenia hjem. Trossalt havde Ren flirtet med folk en del gange før, så hun havde efterhånden udviklet en hvis sans for, hvordan hun skulle få sine ofre, til at føle at hun var interesseret i dem. Dog var det ikke alle, hun betragtede på samme måde, de fleste betragtede hun som regel som mad, der højest sandsynligt ikke ville overleve Rens sult, men Celenia var en hun gerne ville beholde i sit liv, så Rens interesse i hende, var nok mere ærlig end med så mange andre, og denne ærlige interesse kunne sikkert mærkes, på Rens opførsel overfor hende.
"Hmm Celenia er et pænt navn, det passer godt til en smuk kvinde som dig! Og måske jeg kan finde mit eget kældenavn til dig, hvis du vælger at sige ja til den aftale, jeg gerne vil lave med dig!"


Hendes stemmeføring var kærlig, med et snært af flirtende, hendes måde at sige dette på, indikerede at hendes tilbud indbefattede, at de kunne komme meget tæt på hinanden, hvis Celenia takkede ja til det. Renata knugede sig blidt ind mod Celenias arm, så hun kunne mærke Rens bryst mod hendes arm, mens et flirtende smil dannede sig på Rens læber.
"Er Viper dit gadenavn, eller er det bare et sejt navn, dine venner har valgt at kalde dig?"
Et simpelt spørgsmål, der dog kunne fortælle Ren, om Nia havde nogen solide relationer i denne verden, der kunne afholde hende fra, at følge med Ren hjem til hendes verden.

“Det mit gade navn, fra dengang jeg levede på gaden som barn..men har altid kaldt mig det allesteder lige siden*
Forklarede Celenia, selvom det slet ikke ligende Celenia, bare at dele ud af sit privat liv, men det var som om, at Renata havde en virkning på hende. Som hun ikke havde oplevet med nogle andre før og den gjorde blandt også, at Celenia følte sig helt tilpas med og snakke om sig selv, hvilket hun ellers normalt og for det meste holdt for sig selv.
“Jeg har ikke rigtig nogen familie eller venner længere, har jeg aldrig rigtig haft så meget af..det også en årsag til, jeg  leder efter min mor.”
Fortsatte Celenia som om de ting hun fortalte var de mest naturlige i verdenen.
Smiler automatisk og bliver en smule rød i kinderne, uden, at tænke over det, ved alle Renatas flirtende og forførende ord, som også rammer Celenia  og giver hende endnu mere lyst til hende.
Og mærker hendes brystkasse mod hendes arm og hendes flirtede smil og kan nærmest ikke stå for det.
Da det pludselig går op for  hende, hvad Renata står og siger.
“Hvad for en aftale?”
Spørger Celenia nysgerrig og ser på hende.
Men bliver pludselig forstyrret af ravnen igen.
“Nero jeg har jo sagt jeg er okay..sorry ved ikke hvad der går af ham”
Undskylder hun, mens hun åbner døren til sit hjem og vender sig derefter mod Renata og kigger hende direkte i øjnene.
“Kom med ind smukke..hvis du tør!”
Smiler smørret og kysser hende på halsen, inden hun træder indenfor.

"Så du har lavet på gaden, da du var yngre? Det ser ud til vi har den oplevelse til fældes! Jeg fik dog aldrig et gade navn, hvilket nok var for det bedste, med det erhverv, jeg valgte at gå ind i!"
Sagde hun eftertænksomt, mens hun kiggede lidt længere fremad, på den vej de gik på. Hendes hjemløshed kom af, at hun havde dræbt den vampyr kvinde, der ejede Ren som sin slave, den dag kvinden prøvede at dræbe Ren, hvilket havde forvandlet Ren til en vampyr. Så i den tid Ren havde været hjemløs, havde mest af alt handlet om overlevelse, i en verden fyldt med farlige væsner, mens hun prøvede at lære sin dengang nye evne, til at styre metal, samt hendes nye egenskaber og sult som vampyr.

Da Celenia fortalte, at hun ikke rigtig havde nogen venner eller familie, smilede Ren mildt til hende, som en forklædning af det smil, der ellers ville have dannet sig på hendes læber. Det at Nia havde så få forbindelser til denne verden, kunne gøre det nemmere, at overtale hende til det, Ren gerne ville have af hende. Denne unge dame, virkede mere og mere ideal, som Rens lille blodbank, jo mere hun lærte Nia at kende, og det hjalp kun endnu mere, at Nia virkede til at være stærkt påvirket, af Rens flirten og tilnærmelser.
"Oh, så du leder efter din mor? Så det var derfor du spurgte mig tidligere, om jeg havde set en der lignede dig! Jeg undre mig dog over, hvorfor du valgte at spørge mig, men når det kommer til stykket, er jeg bare glad for, at have mødt en så sød som dig!"
Det sidste hun sagde, blev sagt i et mere flirtende toneleje, mens Ren blidt strøg Nias arm lidt. Hun var dog stadig nysgerrig over, hvad der fik Nia til at spørge hende af alle væsner, siden Ren burde føles noget anderledes for folks sanser i denne verden. Måske de ikke var så gode til at sanse farlige væsner, siden der ikke var noget magi eller andre menneskelignende væsner, i denne verden, der kunne tvinge mennesker til at være mere på vagt? Det ville i hvert fald give mere mening, siden de ikke normalt var på nogens menu.

"Åh ja det med aftalen, det skal jeg nok fortælle mere om, når vi er kommet hjem til dig! Det kræver lidt forklaring, som jeg kan give dig, sammen med fortællingen om min verden, før mit forslag om denne aftale, giver mere mening!"
Sagde hun med en flirtende mystik i sin stemme. Da hun hørte Nero igen, så hun kort op mod ravnen, før hun så på Nia. Reagerede fuglen på hende, eller var der noget andet farligt i nærheden? Hun smilede dog mildt til Nia, som tegn på at det var okay med hende, hvad end der "var galt" med Nero. Efter Nia havde åbnet døren for hende, smilede hun igen, strakte halsen lidt så hun kunne kysse hende på halsen, og rødmede så lidt, for at virke smigret over Nias ord og kys, før hun fulgte efter Nia indenfor. Hun lukkede let døren efter sig, så sig lidt omkring, og brugte sin lugte sans og hørelse, til at sanse om de var alene.
Da hun diskret havde sikret sig, at de rent faktisk var alene, gjorde hun noget, hun regnede med ville overraske Celenia. Hun brugte sin evne, til at åbne dele af hendes rustning, hun ikke havde brug for, mens hun var herinde. I takt med at delene blev åbnet op, svævede de hen ved siden af døren, og blev pænt stillet til side, indtil Ren nu kun var iført rustning variationen af lårkorte bukser, og en top der var mere afslørende, især med hendes brystkasse.

"Det var meget bedre!"
Sagde hun blidt, mens hun strakte sig lidt, med et behageligt smil på læben, før hun gik hen til Nia, og lagge armene om hendes skuldre, så hun havde en god udsigt til Rens barm, og mulighed for at lægge armene om livet på Ren.
"Jeg lovede at fortælle dig om min verden, men før jeg starter, må jeg sige at den aftale jeg gerne vil lave med dig, mest af alt er et tilbud, men dette tilbud giver ikke mening, medmindre du først forstår hvad jeg er, og hvor jeg kommer fra! Så hvad vil du gerne starte med at høre om?"

“Ja nogle år…dig?…hvilke erhverv?”
Celenia viste slet ikke hvad der gik af hende, det var ligesom om, at lige gyldigt hvad Renata spurgte om, så følte hun at hun skulle svare og ikke nok med det. Så svarede hun også ærligt. Hvis det havde været en hvilken som helst anden, så havde Celenia holdt igen med visse oplysninger, det var der ingen tvivl om. Og jo mere Renata fortælle jo mere nysgerrig blev Celenia også, hvilket engentlig heller ikke ligende hende. Men det var hun alt for fokuseret på Renata til at bemærke.
“Ja ellers ville jeg ikke have spurgt” svarede Celenia igen hudløst ærligt på Renatas spørgsmål og bemærkede straks hendes flirtende tilgang, hvilken Celenia allerede elskede. Og lyttede til hvert et ord hun sagde.
Men blev noget overrasket, da Renata pludselig smed sit outfit, hvilket Celenia synes god om, men mere nåede hun ikke tænke og kunne næsten heller ikke tro sine egne øjne da det svævede igennem lokalet.
“Wow vildt..hvordan gjorde du det?” Spurgte Celenia og så spændt på Renata. Mens hun kom helt hen til hende. Så Celenia ikke kunne undgå og bemærke Renata barm, hvilken hun hurtigt fik øje på og gik lidt i stå og kunne ikke lade være med og tjekke dem ud. Hvilket var tydeligt for en hver og hun fik det også varmt igen, men det var faktisk ikke så mærkeligt, da hun stadig stod med jakken på.
Indtil Renata sagde noget der fik Celenia til og fjerne blikket fra barmen og se hende i øjenene i stedet.
“Øhm aftalen” mange andre ville måske have valgt og høre om en anden verden først.
Men Celenia havde allerede hørt nogle snakke om en anden verden, dengang hun levede på gaden, så det det ville ikke undre hende, hvis der fandtes sådan en, hun havde bare aldrig fundet ud af, hvordan man kom til den, selvom hun rigtig gerne ville finde den, hvad nu hvis hendes mor var der, det var et forsøg hver tænkte hun.
Derudover var hun også alt for nysgerrig på, hvad det mon var for en aftale, Renata ville tilbyde hende.

"Jeg levede vel på gaden, i omkring.... halvandet år! Eller var det 4? Jeg kan ikke rigtig huske det, min tids fornemmelse var blevet ret forskruet, lige omkring den tid af mit liv, og det er efterhånden ret lang tid siden, så jeg er lidt i tvivl! Hvad angår mit erhverv, håber jeg ikke det skræmmer dig, at jeg arbejder som lejemorder, og andre lyssky tjenester i den retning! Jeg kunne aldrig finde på, at skade dig!"
Hun lavede søde dådyr øjne, mens hun smilede kærligt til Nia, da hun tilføjede den sidste del, for at understrege at Ren ikke kunne finde på, at gøre hende ondt. Ren lagge godt mærke til, at Nia virkede meget ærlig omkring hende selv. Det måtte betyde, at hendes flirtende opførsel og tilnærmelser, virkede efter hensigten, og nu hvor de var hjemme hos Nia, kunne det kun blive nemmere, så længe hun ikke dummede sig med noget undervejs.

"Jeg brugte min evne! I min verden er det normalt, at folk har en eller anden form for unik magisk evne, og min evne indbefatter at jeg kan styre metal!"
Svarede hun mildt, mens hun nussede Nia lidt i nakken. Hun kunne ikke lade vær med at smile, da hun godt lagge mærke til, hvad Nia stod og kiggede på. Det var rart at vide, at denne unge dame stod og nød udsigten, når nu Ren tilbød denne udsigt så åbenlyst. Hun kunne dog mærke at Nia var blevet lidt varm, nu de var kommet indenfor, så mens hun fortsatte med at snakke, åbnede hun let Nias jakke, og hjalp hende ud af den, hvis Nia lod hende gøre det.
"Så omkring denne aftale! I min verden, findes der ikke kun mennesker, lige som der gør i denne her! I min verden findes der også engle, dæmoner, varulve og andre forskellige væsner! Jeg personligt er en vampyr, omend jeg engang var et menneske!"
Hun holdt en kort pause, mens hun smilede sødt til Nia, på en måde der gjorde, at hun kunne se Rens vampyr tænder. Hvis hun havde ladet Ren tage jakken af hende, ville hun hænge den pænt over en stole ryg, før hun vendte sig mod Nia igen.

"Grundet den magiske evne jeg besidder, har jeg ofte brug for mad der kan sætte lidt ekstra fedt på min krop, og den slags kan være lidt tricky, når blod er min mad! Derfor kunne jeg godt tænke mig at have nogen, der kunne agere som en stabil ressource for mig, og der kommer du ind i billedet!"
Hun gik med lette skridt hen til Nia igen, mens hun svejede blidt med hofterne. Hun lænede sig lidt frem mod Nia igen, så Nia kunne få endnu en klar udsigt til Rens bryster, mens hun flirtende strøg en finger, op under Nias hage.
"Mit tilbud lyder på, at du flytter ind hos mig! I bytte for lidt af dit blod i ny og næ, giver jeg dig alt den mad en ung, smuk kvinde som dig har brug for, så du kan holde dig sund, rask og stærk! Kunne det være en aftale, du kunne være interesseret i?,"

Celenia lyttede til hvert et ord hun sagde lejemorder, vampyr, evner og meget andet.
Hvad blev mon det næste tænke Celenia og blev nysgerrig på og lære endnu mere om denne mystiske kvinde og verden at kende.
“Hvad betyder det at kunne styre metal, helt præcist?”
Spurgte Celenia og så spørgende på Renata.
Mens Renatas berøring af hendes nakke fik Celenia til at slappe helt af og lod bare Renata tage jakken af hende.
Det var næsten lige før at Celenia var villig til alt muligt når Renata rørte ved hende, hvilket hun ikke havde prøvet med nogle før, i hvertfald ikke på den måde. Og blev endnu en gang fanget af Renatas flotte bryster, selvom hun ikke havde set dem helt endnu. Men som hun var sikker på hun nok snart ville komme til.
Celenia kunne knap nok forstå, hvordan Renata allerede kunne have den indvirkning  på hende. Men hun nød det allerede og viste hun ville have mere og blev endnu ekstra nysgerrig på, hvad mon Renata mere havde, at tilbyde eller byde på, bolig og mad var slet ikke nok selvom det lød rart nok ikke og skulle tænke på og skaffe mad mere.
Tænke Celina og gjorde store øjne ved hendes vampyr tænder, men blev også fascineret af dem og ville mærke dem mod sin hud og røre dem med sin tunge.
Mærkede hun med sig selv, hvorfor viste hun ikke, men det fik hende til og tænke sig om og  overveje sine ord.
“Er det det eneste du har, at byde på?” spurgte Celenia en smule flabet men også flirtende i hendes udtale og så spørgende på Renata.
Mens hun nærmest forstenet, så ind i hendes øjne.

"Min evne, giver mig mulighed for at styre metal, på op til flere forskellige måder!"
Forklarede hun mildt, alt i mens hun lavede en bevægelse med hånden, der fik en lille del af hendes rustning, til at svæve hen til Ren. Hun begyndte at manipulere med det, i takt med hun forklarede mere, så Nia løbende kunne se hvad hun mente.
"Jeg er i stand til at ændre metallets form, til foreksempel en kniv, en blomst, eller et stykke af min rustning, alt efter hvad jeg har brug for! Jeg kan også gøre fast metal flydende, såvel som flydende metal fast! Og selvfølgelig, som du har set ind til videre, kan jeg flytte det rundt, uden at røre ved det! Desuden kan jeg også skabe mere metal, ved at bruge fedt fra min egen krop som materiale, men det er ikke noget jeg gør helt så meget, da det tager tid at genvinde den tabte vægt, især på de steder, jeg helst gerne vil være fyldig!"

Hun smilede drillende, ved hendes sidste kommentar, da hun mente sine attributer, som hun så villigt brugte, til at prøve at forføre Nia med. Efter at have brugt metalet til at forme de ting hun havde nævnt, fik hun det til at gå tilbage til sin originale form, før hun lod den svæve tilbage til resten af hendes rustning. Derefter, gav hun Nia sin fulde opmærksomhed igen, da hun stillede sit spørgsmål, med en lettere flabet og flirtende undertone. Med et lettere tænkende ansigts udtryk, udtalte hun et lille "Hmm" , mens hun gik lidt rundt om Nia, og lignede en der tænkte over, hvad hun ellers kunne tilbyde.

"Jeg kan tilbyde dig en god sum penge hver måned, så du ikke behøver at finde arbejde, hvis det kan hjælpe! Måske tøj, så du aldrig kommer til at mangle noget, resten af dit liv? Eller måske... det du virkelig leder efter...."
Da hun var kommet om bag Nia, mens hun snakkede, kunne hun nu lægge armene om livet på hende, og trække hende ind til sig da hun sagde den sidste del. Nu kunne Ren hviske i hendes øre, mens hun sneg sine hænder op under hendes trøje, så Ren kunne nusse hende på maven, mens hun snakkede.
"...måske det du virkelig gerne vil have.... er mere intimt end jeg først troede?".
Hendes hvisken var sensuel. Hendes hænder var blide, som de strøg over Nias bare mave skind. Hendes læber var lige under Nias øre, tæt nok på, til at der ikke skulle meget til, for at plante et kys, mod hendes hud.
"Jeg kan tilbyde dig et tag over hovedet! Mad i din søde lille mave! Og penge, så du aldrig behøver at arbejde! Men hvis du vil have min krop.... så skal du gøre dig fortjent til den!"
Hun flyttede sine læber lidt op, så hun lokkende og kærligt, kunne nappe Nias øreflip. Hun sørgede for at Nia, kunne mærke hver en kurve, af hendes fyldige bryster og slanke krop, mod hendes ryg, mens hendes hænder, bevægede sig faretruende tæt på Nias bryster og buksekant, men kun lige tæt nok på til ikke at røre helt, for at lokke hende med hvad det kunne føre til.

Celenia stod bare og så på, hvad Renata gjorde, hvilket faktisk fascinerede hende mere end det undrende hende, om det var fordi, at Celenia i forvejen var fascineret af Renata viste hun ikke, men det var heller ikke vigtig lige nu.
“Smart” udbrød Celenia efter at Renata havde både vist og forklaret. og fulgte hende med øjnene, mens hun formede metallet færdig til sin oprindelige form og lidt efter gik rundt om Celenia.
Mens Renata samtidig svarede på Celenias sprøgsmål om hvad hun ellers kunne tilbyde hende.
Hvilket også lød meget tiltalende selvom det ikke lige var det Celenia havde haft i tankerne. Men der gik ikke lang tid, før at Renata kom til den del og det var tydeligt at hun havde opfattet, Celenias hentydninger om noget seksuelt.
Og da Renata stoppede bag ved hende og gik helt tæt på hende og lagde armene om hende og begyndte, at nusse hende på maven, mens hun fortsatte med at snakke.
Fik Celenia til at stå helt stille igen og mærke hvordan først et sæt og derefter en varme sprede sig igennem kroppen ved berøringen og kunne næsten ikke koncentere sig om det Renata mere sagde.
Celenias lagde hovede lidt på skrå, da hun mærkede hendes åndedrag tæt på sit øre og forsøgte samtidig at koncentere sig om det hun sagde, samtidig med hun nød Renatas flirten og tæthed og mærkede nu også hendes bryster og krop mod hendes ryg og nap i øreflippen.
Hvilket bare gjorde at Celenia endnu en gang var villig til, at gøre hvad end Renata ville have, hvilket normalt ikke ligende hende, men tog sig så lidt sammen. og håbede bare på, at hun ville røre mere ved hende, da hun allerede elskede det hun gjorde ved hende og automatisk fik hende til, at ville have mere.
“Hvordan det?” Spurgte Celenia uden at tænke over det eller flytte på sig, da Renata havde sagt, at hun skulle gøre sig fortjent til hendes krop.

Renata smilede ved lyden af Nias svar. Det lød som om, hun havde ramt hovedet på sømmet, ved at lokke med seksuelle eskapader, men for nu, ville hun gerne holde Nia nysgerrig, så Ren kunne ikke afsløre alt for meget, når det kom til hvad der skulle til, for at få undertøjet af hende.
"Det er en hemmelighed! Men hvis du siger ja til mit tilbud, og kommer med mig hjem, kunne det ske, at du finder ud af det!"
Hviskede hun kærligt, hvorefter hun plantede et let kys på Nias kind. Ren måtte dog indrømme, at en af grundene til hun kunne lide Nia, var fordi hun var en smuk ung dame. At have en fast føde kilde var en ting, men hvis det samtidig kunne være en smuk pige, hun kunne have sex med, ville kun gøre det bedre.

Med blide hænder, vente hun Nia om, så de igen kunne se hinanden i øjnene. Hun lagge en arm om livet på Nia, med hånden pladseret på hendes mås, mens hendes anden hånd fandt vej til Nias nakke, med en tommelfinger der blidt nussede hendes kind. Ren holdt hende tæt ind til sig, mens hun så dybt ind i hendes øjne, med et kærligt blik.
"Så hvad siger du? Vil du komme med mig, og være min?"
Spurgte hun forførende, og gav hende et lille lokkende kys lige ved siden af Nias læber, bare for at tirre hende lidt.

Selvom noget i Celenia sagde, at hun godt ville have sex med Renata inden hun besluttede sig for noget.
Så var hun så opslugt og fascineret af Renata, på grund af flere ting og hun kunne ikke få sig selv til at sige nej. Da Renata igen tilbød tingene og ikke nok med det.
Hun tilbød også Celenia kunne være hendes.
Hvilket alt sammen lød meget tiltalende, så tiltalende at Celenia ikke kunne modstå det længere.
Og slet ikke da Renata vendte hende mod sig, så de nu så hinanden i øjnene og hun holte hende tæt og nussede hende og da Renata kyssede hende lige ved hendes læber, blev fristelsen for stor for Celenia, at hun lagde sine arme om Renata og gav Renata at et kys på læberne inden hun trak sig et øjeblik og så hende i øjnene.
“Deal!”
Kom det fra Celenia inden hun igen placerede sine læber på Renatas og åbnede munden så hendes tunge kunne finde vej til Renatas, mens hendes hænder undersøgte Renatas krop de steder de kunne komme til.

Renata kunne mærke at dette sidste skridt, var lige det der skulle til, for at føre Nia det sidste stykke vej, til at sige ja til hendes tilbud. Hun lod hende lægge armene om sig, gengældte kærligt Nias kys, og smilede forførende, da Nia svarede på hendes spørgsmål. Før Ren kunne nå at sige noget, mærkede hun igen Nias læber mod sine, hun bød hendes tunge velkommen, ved at gengælde Nias snaven, mens hun lod hende røre lige hvad hun havde lyst til, bare som en lille belønning for hendes svar, og en forsmag på hvad hun kunne få, hvis Nia gjorde sig fortjent til Rens krop.
Ren lod hende nyde dette øjeblik i lidt tid, mens hun selv nød at snave med hendes nye legetøj. Nia ville sikkert kunne mærke, at Ren havde en stærk krop, bygget op under de tonede og feminine former, såvel som faste former, på de steder der kunne være mest interessant at røre ved. Efter lidt tid, slap hun let Nias læber, så deres øjne kunne mødes igen. Hun kom med et blidt smil, mens hun strøg Nia henover måsen med den ene hånd, og kinden med den anden.

"Jeg tror vi 2 kommer til at have det sjovt, i hinandens selskab! Men for nu må du vente lidt, med at gøre dig fortjent til mere sjov! Pak de ting du gerne vil have med, så vi kan komme afsted til dit nye hjem!"
Hviskede hun forførende, med en undertone af glæde over, at Nia nu var hendes, i hendes stemme. Hun gav Nia et sidste intenst kys på munden, for at lade hende vide at hun var kommet tættere på at få sex, ved at sige ja til at være Rens pige, før hun slap Nia igen, så hun kunne pakke de ting hun nu engang ønskede at have med sig, til den nye verden.