Meditation - Zankuji.

Sted: Corpsewind Cemetery.
Omgivelser: Få sørgende, men ellers meget stille.
Tid: 21:24
Vejr: Det er varmere end mange andre dage, men kirkegården ligger en kold stemning nedover de besøgende.

Destiny sad ved et træ, hun sad med benene strakt ud og hendes arme hængende ned af hende. Hun sad med en svagt bøjet ryg. Hendes øjne var lukkede og hun tømte hendes hoved for tanker. Hver gang en tanke kom forbi, lod hun den sive væk som var det en sky. Det var sådan hun skulle lære at styre sig selv, så hun ikke lige pludselig overfaldte en der ikke fortjente det. Det ville ske hvis hun ikke lærte dyret at hun bestemte lige meget hvad. Destiny var iført en top der var meget kort, kortere end den burde og et par shorts der også var noget korte. Det havde aldrig været hendes stil. Men hun havde det for varmt med længere tøj.

Zankuji kom stille og roligt gående for sig selv, men hvor han end var kommet hen anede han ikke lige nu og her for han havde vist ikke ligefrem det sted han kom mest og sådan, men det kunne han jo komme til og sådan noget der, han kiggede roligt rundt mens han gik der *hvor pokker er jeg endt henne*tænkte han roligt og gik bare vider og roligt så han en længere henne og roligt gik han hen mod hende.
Han så på hende roligt mens han var på vej hen mod hende og sådan noget "Hejsa"sagde han roligt og slappede bare af og viste ikke om hun ville sige noget tilbage, men han kunne ikke andet end og vente på at se hvad der ville ske og sådan noget halløj der.

Destiny sad dybt i hendes egne tanker. Men en stemme afbrød hende. Det kunne for alvorlige konsekvenser hvis hun ikke på en eller anden måde fik dyret i hende til at slappe af. Hun slog øjnene op og så på ham der stod foran hende. Hendes blik var dyrisk, hvilket ikke var et godt tegn. Hun rejste sig og så på ham. Hun prøvede at smile, men det blev falsk fordi hun var utrolig nervøs. Destiny stod et kort øjeblik, men løb kort efter derfra. Hun blev nød til at gøre noget der kunne berolige dyret. Hun stoppede kort efter op. Det var jo nu hun skulle få dyret til at falde tilbage. Hun lukkede øjnene og forsøgte at meditere der. Hun fik alle tanker til at forsvinde og det fik hende beroliget.

Han kiggede på kvinden som nu tja var løbet væk fra ham som om han var en eller anden farlig person eller noget i den retning der, men han stod bare der lidt før han roligt satte sig ned på en stor sten og sad bare og tænkte over hvad der sådan endeligt gik af den kvinde for han undrede sig bare meget over det lige nu.
Han så i den retning kvinde var løbet *hvad mon der skete sagde jo bare hej*tænkte han roligt for sig selv og blev bare siddende og det hele og viste stadig ikke hvor pokker han var henne af og alt det, men sådan noget måtte man jo finde ud af når man gik nogen steder og alt det.

Destiny stoppede op. Hun skulle bare tvinge sig selv til at holde dyret nede. Hun bed tnderne sammen og forsøgte at holdte dyret ned så godt som muligt og vendte om for at gå tilbage tilbage til ham. Hun forstillede sig på vejen tilbage og forstillede at ulven sad på en sky og forsvandt, bare kom så langt ned at den ikke kunne komme frem medmindre den blev provokeret. Hun gik hen til ham og sendte ham et undskyldende blik. "Undskyld. Jeg sad midt i meditering og når jeg bliver forstyret.. bliver jeg underlig. Det er ikke din skyld, jeg skulle bare lige køles ned."

Han kiggede på hende og slappede bare af da hun var kommet tilbage og sådan "det går nok skal du se der jo ikke sket noget forfærdeligt vel"sagde han roligt og smilte til hende og var bare glad for at at det ikke var noget med ham og gøre at hun var sådan og alt det halløj der.
Han kiggede på hende og slappede bare af "du kunne vel ikke fortælle mig hvor pokker vi er henne for tror jeg er faret lidt vild i det siden jeg tog hjemmefra"sagde han roligt og kiggede på hende med et smil, og viste ikke om hun kunne fortælle ham det men man kunne vel ligeså godt spørge som man kunne lade være ikke.

Destiny sendte ham et smil, hun var glad for han tog det som han gjorde. Så der ikke opstod en akavet stilhed Det ville blive akavet. "Jeg er glad for du har det sådan." Hun så sig omkring, da han spurgte om hvor de var henne af. "På en kirkegård... Som du nok godt vidste. Altså.. Vi er i nærheden af Doomsville City." Hun så afventende på ham, for at finde ud af om hun skulle sige mere.

Han kiggede på hende med et smil på sine læber "okay så det her jeg er end tror ellers jeg kendte byen bedre men det gør jeg så ikke"sagde han roligt og kiggede på hende med et smil "Mit navn er Zankuji"sagde han roligt og så på hende med et smil på sine læber og slappede bare af og sådan.
Han kiggede på hende og smilte bare roligt til hende og var bare den han sådan var lige nu og her, han kiggede på hende "Men hvad laver man så her altså på sådan et sted her og sådan"sagde han roligt og kiggede på hende med det samme smil som før og alt sådan noget halløj der.

Destiny forsatte med at være smilende, selvom varulven kæmpede for at komme frem. Destiny forsøgte dog at holde varulven nede ved at forstillede sig som menneske og lod alle tanker og forstillinger om varulven drive væk. Hun sendte ham et smil. "Jeg er heller ikke så kendt i det her område. Men jeg kan godt lide det." Hun blev ved med at smile. "Destiny."

Han så på hende med et stille smil på sine læber "hyggeligt at møde dig Destiny sikke et flot navn og ha"sagde han roligt og så på hende med et smil på sine læber, og slappede bare roligt af og så på hende *hun ser ikke tosset ud*tænkte han for sig selv og ventede bare på at hun ville sige noget til ham.
Han var ikke sådan en der sagde så meget eller han kunne godt nogen gange men ikke altid og nu havde han jo lige først mødt hende og sådan noget så han holde lidt igen og alt det til at han engang kende hende noget bedre.

Destiny var også glad for sit navne, mest fordi den havde en betydning den nu havde. Hun elskede navne med dybde. "Mange tak Zankuji." Et lille og uskyldigt smil blev sendt i hans retning. Hun havde ikke svært ved at finde ud af, at han var menneske, hun kunne dufte det. "Så.. Hvordan endte du her?"

Han så på hende "hvordan jeg endte her hmm tror bare jeg gik mig en tur også nu står jeg og snakker med dig"sagde han roligt og så på hende med et smil på sine læber og slappede bare roligt af og sådan, han var glad for at hun ikke bare var sådan en der gik sin vej, men at hun gad og snakke med ham og sådan.
Han så på hende med et smil på sine læber og var bare glad lige nu for han var ikke bare den der snakkede til folk men det kunne han jo blive nød til hvis han ville ha venner og sådan noget.

Destiny lyttede til hans forklaring og smilte imens. "Jeg går også tit turer og ender mærkelige steder." Hun kunne stadig mærke at varulven forsøgte at tage overhånd, men Destiny vidste at hun var den stærkeste, det vidste hun også godt inderst inde. "Bor du her i nærheden?"

Han kiggede på hende "ja det mener jeg da jeg gør ellers ville jeg ikke være her nu"sagde han roligt og så på hende med et stille og roligt charmerende øjne "hvad med dig hvor bor du henne af"spurgte han og slappede bare af mens han ventede på at høre hvad hun ville sige til ham, og alt sådan noget.
Han så på hende *hun virker nu sød nok*tænkte han for sig selv og slappede bare roligt af og alt det.

Destiny gik nogle gange mange lange ture, men det skete oftest når hun var i varulveform, så endte hun de steder langt væk. "Jeg bor lidt her, lidt der. Ikke et fast sted." Destiny sendte ham et smil. Hun begyndte at tromme med hendes hænder på hendes lår, bare for at holde hendes hænder beskæftiget.

Han så på hende med et stille smil på sine læber og gik hen mod hende og så på hende og gik lidt om bag hende og lagde roligt sin hånd på hendes røv og slappede af før han roligt nussede hendes på røven "har du noget imod det jeg gør siger du til ikke"sagde han roligt og slappede bare af mens han gjorde der.
Han så på hende og nussede hende bare og virkede forhåbentlig forførende, men hun måtte selv sige til hvis hun ikke kunne lide det og sådan noget.

Destiny havde ikke noget imod at han gjorde det, men det vækkede varulven og det kunne nemt blive farligt. Så hun måtte hellere stoppe det, inden det gik for vidt. Destiny trådte fremad og vendte sig om imod ham. "Hør... Du er rigtig sød, og meget tiltrækkende. Men det går ikke. Jeg har.. Hvordan skal jeg lige forklare det? Jeg er farlig, det kan såre dig. Det går ikke. Undskyld." Hun så ned i jorden.

Han kiggede på hende og slappede roligt af "hvordan farligt"spurgte han roligt og så på hende gik hen til hende uden sådan og gøre noget, han tog roligt hendes hånd og så på hende "fortæl mig det"sagde han roligt og holde hende bare i hånden mens han ventede på at hun ville sige det for han ville godt høre det.
Han så på hende og slappede bare af og smilte roligt til hende og havde ikke noget imod at hun var farlig det var bare hvordan farlig han ville vide og sådan noget der.

Destiny vidste ikke om hun burde fortælle det.. Hvad mon ikke der ville ske hvis han så fortalte andre at hun var varulv, måske ville de så komme efter hende. Prøve at dræbe hende. Hun kunne aldrig være for sikker. "Jeg har en slags.. Indre personlighed, der kæmper for at dominere.. Den indre personlighed er farlig." Destiny kunne sagtens høre hvor meget hun lød som en sindssyg.

Han så på hende og slappede bare af "når så du er en varulv har jeg ret i det"spurgte han roligt og slappede bare af og viste ikke om han havde ret i at hun var det som han gættede på og sådan.
Han så på hende og slappede bare af og viste ikke hvordan en varulv var men det var jo også bare et gæt som han kom med der og alt der.
Han så på hende og rørte hende roligt på røven og slappede bare af "jeg kunne jo give dig et par sexet håndjern på hvis du bange for at der sker noget"sagde han på en rolig forførende måde.

Destiny så undrende på ham, hun vidste ikke at mennesker også vidste der fandtes forskellige racer. Men ham her, vidste det i hvert fald. "Ja, og netop derfor er det for farligt." Destiny kunne godt mærke at varulven rigtig gerne ville tage over, og så vidste hun godt hvad der skete. Så ville Destiny bare ligge indvendig og prøve at komme ud, mens varulven havde vild og voldsom sex. "Jeg tror ikke det er nok." Destiny trådte væk fra ham igen, hun ville snart ikke kunne holde varulven inde længere.

Han så på hende og slappede bare af og viste ikke hvad han skulle gøre lige nu og her "er der ikke en måde du kunne lære og styre det på eller noget søde"spurgte han roligt og så på hende og var bare venlig overfor hende, for det var da træls at hun ikke kunne ha de sjovt eller noget på grund af det hun nu var og sådan noget.
Han så på hende og slappede bare roligt af og viste ikke hvad han skulle lige nu og her men han kiggede på hende og alt det mens han ventede på at hun ville sige noget.