Ladida, er du nu her? //Lauren//

S: Shadowflame District, en lille vin- og bogcafe
O: Par, der sidder ved små borde, svagt lys, bog- og vinreoler
T: Eftermiddag, 16-17 tiden
V: Efterårsolskin, en smule køligt


Zakériel gik ind ad døren til den lille café, og hørte glad den lille klokke, som meddelte hans ankomst. Der sad den sædvanelige gruppe af folk, nogle af dem nikkede han hilsende til, andre fik et helt vink. Der var endda et par der gestikulerende ad ham, for at få ham til at sætte sig, men idag var han her af en anden grund.
Forsigtigt krængede han sin jakke af, og hængte den op på stumtjeneren. Hans påklædning i dag, varen smule anderledes fra hvad han plejede. Zak havde en nystrøget hvid skjorte på, og et par halvløse/halvstramme bukser. Rundt om hans liv hang et værktøjsbælte, med diverse sakse, knive og alt det andet en bogbinder i arbejde kunne få brug for.
Zak gik op til disken, og smilede til indehaveren af den fine cafe, en køn brunhåret kvinde på omkring de 30. Hun havde tilkaldt ham i dag, fordi flere af deres bøger var ved at gå i forfald, fortalte hun, og hun mente ikke at hun kunne være det bekendt over for sine kunder. Zak nikkede forstående. "Men så er det jo godt at De har mig, ikke?" Han svang blærende rundt med en af sine knive. Hun sendet ham et fjoget grin, og pegede over mod en bunke af bøger, der var lagt frem på et opsat arbejdsbord. "Ja, jeg tør altså ikek lade dig flytte for meget rundt på dem, da de nok bare ville falde fra hinanden, så jeg håber ikke, at det gør noget at du arbejder her?" Endnu engang nikkede Zak, for han vidste selv hvor overbeskyttende han var ved sine bøger. "Så får du jo også lidt bagrundsmusik til arbejdet." Indehaveren, ved navn Catherine, nikkede op imod en nyopsat scene. "Uhh, jeg har også sat din vin over." Hun blinkede til ham, og forsvandt så om i baglokalerne."

Påklædning - http://images5.fanpop.com/image/photos/27800000/Juliet-Simms-juliet-simms-27819220-718-720.jpg

Måske skulle hun gå hjem, måske var hun ikke klar, hun ville hellere bare gå hjem og så bare synge der hjemme og spille, hun vidste ikke om hun var klar til at optræde for mennesker, hun havde aldrig prøvet det før, men en havde lejet hende og hun fik penge for det her, som en stripper som fik penge for at danse selvom hun egentlig ikke helt gad det. Lauren stod bag den opsatte scene, hun havde været inde på kroen snart en time og havde bare stillet sit grej op og nu var hun bange for at hun ikke kunne... Hun vidste ikke hvad hun skulle stille op med sig selv, hun følte sig simpelt hent ikke klar til at optræde. Hun måtte tage sig sammen "Tag dig sammen Lauren" sagde hun stille til sig selv. Hun havde allerede valgt den sang hun skulle synge... Make up smeared eyes, en sang hun selv havde lavet, en dag hun havde følt sig så alene og bare havde haft lyst til en at være sammen med...
Hun sukkede og tog sin guitar i hånden, det var på tide... Hun skulle op og synge og det var nu inden hun ændrede sin mening.
Hun gik op med sin guitar på scenen, hun kiggede ned af sig selv for at se om hendes tøj sad fint nok. Hun havde en grå bh på og en masse smykker på også, hun havde et par små blå shorts på og så et par ballerinaer og det var sådan set det hun havde på... Det var ikke meget, lidt blottet var det nok, men sådan var hendes stil og folk måtte tage hende som hun var, hun ville ikke lave om på sig selv.
Hun gik hen foran mikrofonen og rømmede sig ind i den, folks hoveder vende sig mod hende og hun sank en stor klump... Man kunne sagtens se at hun ikke var helt trygt ved det her... Hun tog en dyb indånding og begyndte så at spille og synge.

https://www.youtube.com/watch?v=uAPyutYlHt0

Zak gik over til sit arbejdsbord, ikke helt tilfreds med omgivelserne. han elskede at arbejde i stilhed, noget som plejede at være i caféen, men selvfølgelig skulle de jo begynde på at invitere sangere på scenen, lige netop den dag, som han skulle arbejde der.
Hun sang dog godt, og sådan noget havde han lært at sætte pris på gennem tiderne, da der langsomt begyndte at dukke flere og flere kunstnere op, der kun blev kendte for deres udseende. Ikke at hende her ikke var køn, hun var måske mere end det, så var hun tydeligvis nervøs. Så han kunne jo ikke tillade sig at stå og se ud som om han hadet hendes forestilling, men på den anden side, var musik ikke lige ham. Så hellere bøger.
Han så ned på dem, der lå foran ham. Gad vide hvor lang tid, hun skulle synge. Der var selvfølgelig noget, der skulle gøres, men faktisk virkede de ikke halvt så slemme som Catherine havde fået det til at lyde. Ved siden af bøgerne stod en delikat vin fra blodørene af, og Zak åbnede den med et smil. Hende på scenen var nu køn, gad vide hvad hun hed. Hun lignede en Dawn. Daaawwn.
Zak fokuserede på bøgerne. Det var jo det han skulle. Den første, var bare en eller anden kedelig bog om møllehjulets historie, og det overrakskede ham, at den var blevet så slidt.
Oppe på scenen fadede sangen ud.

Sangen var færdig og hun var lettet, hun gik ned fra scenen med sin guitar, hurtige trin for det var da helt klart noget hun ikke skulle igen.. Hun gik om i baglokalet og samlede sine ting som hun skulle have med hjem igen, sot grej og sådan, hendes mikrofon som hun selv havde slæbt med. Hun gik med det hele, godt nok var det ret så svært og hun kunne ikke rigtig se hvor hun gik hen, men hun havde på fornemelsen at hun var på vej mod udgangen og da det lige gik så godt med det hele stødte hun ind i noget, ikke noget hårdt som et bord, nej det var noget blødt som et menneske. Hun tabt sine ting på gulvet, undtagen sin guitar som hun havde over skulderen, hun kiggede ned på sine ting og så op på manden hun åbenbart havde stødt ind i... Hun tog sig til hovedet og så noget så flov ud... "Ej... Det må du altså undskylde.. Jeg så dig ikke lige" hun kiggede undskyldne på ham mens hun gik ned på knæ g begyndte at samle sine ting sammen igen.

Zak havde fundet værktøjet frem, og var forsigtigt i gang med at skrælle omslaget på Møllehjulets Historie af, i fred og ro, da nogen pludselig bumpede ind i ham. Hans kniv smuttede og han ramte sig selv i tommelfingeren. Han skulle lige til at skælde ud, da han så hvem det var, der havde ramlet ind i ham. Sangeren fra før, stod og så undskyldende på ham, og han sendte hende et overbærende smil, mens han suttede blodet væk fra fingeren. "Det skal du ikke tage dig af, jeg heler hurtigt." Han satte sig ned på hug, og hjalp hende samle sine ting. "Det var en fin sang." Ikke helt sandt, ihvertfald ikke for ham, men det kunne han jo ikke sige. "Jeg er Zakériel Goulion, bogbinder, som du nok kan se." Zak gjorde udfald mod sine ting. "Hvad med dig?"

Hun blev oprigtig ked af at hun havde ramlet ind i ham, da hun så at hun havde fået ham til at skære sig selv i tommelfingeren, det var jo slet ikke meningen, det var heller ikke meningen at hun ramlede ind i ham men det var hvad der kunne ske. "Jeg er virkelig klodset nogen gange" hun lagde hovedet på skrå og smilede undskyldne til ham.
Hun kiggede overrasket på ham da han satte sig ned og ville hjælpe hende, hun var ikke van til at folk ville hjælpe hende, det var noget ret så nyt for hende. Hun rødmede let da han sagde at den sang hun havde optrådt med var en fin sang, man kunne se hvor meget det betød for hende at andre syntes hendes musik lød godt, "mange tak..." hun smilede til ham og fik samlet de sidste ting sammen og rejste sig op igen, hun kiggede på bordet som han åbenbart arbejdede ved, bogbinder var ikke noget hun havde hørt om før, hun nikkede blot "Zakériel... Mit navn er Lauren, som du kan se... Er jeg sanger og musik spiller plus sangskriver" hun smilede til ham, hun var da rigtig glad for at han kunne lide hendes sang.

Zak slog afværende med den gode hånd, da hun kom med flere undskyldninger. "Som sagt,det er jo helt okay."
Hun virkede som en meget usikker pige, og han kunne se hvordan hendes ansigt havde lyst op da han havde rost hendes sang. Utroligt hvad en lille hvid løgn kunne gøre hist og her. Det var han kommet langt med gennem tiderne, selvom en lille hvid løgn også havde fået ham i uføre et par gange eller ti.
Lauren hed hun, ikke Dawn, sjovt han plejede ellers at være god til sådan noget. "Nå, Lauren, kunne du ikke tænke dig at gå op og spørge Frk. Catherine om hun har noget tråd sådan jeg kan få lappet mig selv sammen igen?" Det blev ved med at bløde ud fra hans hånd, og han kunne godt se, at såret var en del dybere end først beregnet. Det virkede faktisk ikke til at nogen havde lagt mærke til deres lille sammenstød.

Hun kiggede ned og nikkede, hun var bare ked af at hun havde fået ham til at skære sig selv da hun stødte ind i ham, hun burde havde kigget sig for, hun måtte kigge sig bedre for næste gang hun gik rundt.
Hun kiggede op på ham og lagde hovedet på skrå, hun trak vejret noget så tungt og lagde stille sine ting ned da han bede hende om at gå op til en eller anden kvinde oppe ved baren, hun nikkede "Jo, selvføgelig"
Hun gik op til kvinden ved baren og bede om det han skulle bruge "noget tråd?" Kvinden nikkede og hentede noget tråd som hun gav Lauren, "Her" Lauren nikkede og vende sig mod Zakériel og gik hen til ham med tråden og gav ham det "Her, det var kun tråd ikke?" Hun kiggede på ham og smilede.

Han så efter hende da hun gik op imod skranken. En mystisk pige, det var hun da. Han havde lidt svært ved at bestemme hendes alder, i udseende så hun relativt gammel ud, men i hendes væremåde virkede hun ung, og forvirret. Han nærstuderede Catherines udtryk, for at se hendes reaktion på den sårende helt (undertegnede). Men ikke en eneste trækning kom, og han følte sig lidt skuffet. Catherine plejede ellers altid at virke så bekymret. Og hun sendte ham da også en kort blik, da hun rakte tråden over til Lauren.
Sangerinde kom tilbage, og rakte ham tråden. "Jo, jeg har selv en nål på mig, tror jeg." Han famlede rundt i sin jakkes lommer, og hev en sylespids hospitalsnål frem. "Til nødsituationer." Han smilede tilbage til hende, og bed et stykke tråd af. "Gider du sætte nålen på, jeg har ligesom lidt..." Han viftede endnu engang med sin hånd.

Hun nikkede og kiggede lidt rundt imens han kiggede efter nålen som han forhåbentlig havde, for hun vidste ikke lige om man kunne få nåle på kro... Hun havde jo aldrig været på en, men hun ville da ikke tro det, da hun mere vurderede kro til at være et sted man drak og ikke sad og legede med nåle eller noget andet pis... Hun kiggede på nålen som han havde fået hevet op af sin lomme, den var godt nok spis, ikke lige en hun ville synes særlig meget om at holde... Nåleforbi var vel okay at have... Det havde hun i hvert fald... Hun kunne ikke li' nåle. Hun nikkede bare til ham da han sagde det bare var til nødsituationer, ja skulle det da være til andet end at sy... Hun trak på skulderne, besvarede sit eget spørgsmål inde i sit hoved som om hun var skør, men det var hun trods alt ikke, det kunne godt være at hun boede i et hus helt for sig selv og bare var nede i en kælder dag ud og dag ind, men hun var altså ikke skør.
Hun kiggede på nålen og sank en klump da han bad hende om at sætte tråden på nålen, hun nikkede dog lidt tid efter og tog nålen og det stykke tråd han havde bidt over og sat tråden på nålen, sådan som hun vurderede det skulle gøres. Hun rakte ham den derefter igen med et roligt smil "Her, så er den klar"

Zakériel kluklo da han så hendes ansigtsudtryk over nålen, men tav så hurtigt igen, Han havde lige fået et flashback til et mindre hændelse, hvor nogen havde fundet det ekstremt sjovt, at se hvor svært det var at trænge igennem hans skæl med en nål.
Hun så koncentreret ud da hun stak tråden gennem hovedet på nålen, og rakte den tilbage til ham. "Takker." Han tøvede lidt med nålen hvilede lige over såret. Han rystede svagt, for det er aldrig rart at skulle stikke en nål i sig selv. Så tog han en dyb indånding, lovede sig selv at bagefter skulle han nok få en stor is, og stak så nålen gennem huden. Han knep øjnene sammen, og pustede hårdt luft ud, men fortsatte med at lave de sirlige små sting, indtil han havde lukket såret sammen. Han bed det resterende tråd af, og tørrede nålen af i sine bukser.

Hun var blevet lidt irriteret og såret over hans kluk.. Det var dog hurtigt, men stadig det var aldrig sjovt at andre grinede af en bare fordi man havde nåleforbi... Det kunne hun jo ikke gøre for. Hun kiggede ned i gulvet da han havde taget imod nålen, hun brød sig ikke om at se andre folk få stukket ind nål ind i dem... Men hun kunne alligevel se hvordan han rystede, det var svagt men hun opfattede det, hun lagde hovedet på skrå, han var vist heller ikke så tryg ved nåle... Hun lukkede øjne hårdt i da han begyndte at stikke nålen i sig selv, hun kiggede væk for ikke at se på det, for hun vidste at hun ville komme til at tage nålen fra ham fordi hun ikke kunne li' at se på det.
Hun kiggede sig over skulderen da han var færdig og vende sig så om mod ham igen, "Er det bedre nu?" hun lagde hovedet på skrå og kiggede på ham med et roligt blik.

Han rystede hånden, og vrikkede lidt med fingrene, men fortrød så. "Okay, ja, det er bedre, så længe jeg bare ikke gør den der bevægelse." Han prøvede at sende hende et overbærende smil, mens han lagde den ene hånd hvilede mod bordet. Det ar så bare den forkerte hånd, og udstedte en grov ed. "Hov, undskyld, det var ikke lige min menign." Et par, der havde siddet lige i nærheden sendte ham et ondt blik. Han rakte tunge af dem, og vendte sig om imod Lauren. "Må jeg byde min overfalder og rednings'mand' på en kop kaffe? Te? Eller vin?" Zakériel nikkede op imod disken, hvor Catherine stod, og så ned mod den flaske vin, han havde stående. Det var måske ikke det bedste at drikke på arbejdspladsen, men han var ikke sikker på at han kunne færdiggøre jobbet i dag, hvilket var lidt ærgeligt. Hans pengebog kunne godt bruge lidt opfyldning.

Hun kiggede smilende på ham og nikkede, "Jaer, den skal nok have noget hvile før du bruger den igen" hun kiggede ned på ham hans hånd som uheldigvis var den som han lige havde syet men som han oss lagde på bordet, men før hun kunne nå at advare ham kom han med noget af en grov ed. Lauren grinte lavt for sig selv og rystede så på hovedet, "det gør ikke spor" Hun kiggede lidt rundt men så tilbage på ham da han tilbød hende på noget at drikke, det var hun egentlig ikke så meget til, hun ville meget hellere hjem og bare øve, men kunne hun egentlig tillade sig at sige nej... Jaer, det kunne hun vel egentlig godt, det var bare at sige nej tak. Hun ville heller ikke være til mere besvær. "Nej tak, jeg må se at komme hjem af, vi kan ike have du komme mere til skade sådan med mig i nærheden" hun smilede lidt og så så ned i gulvet. Hun sukkede, hun var så klodset. Hun tog sine ting op fra gulvet igen men smilede lige til ham og sagde "Farvel.... Og endnu en gang undskyld.." hun gjorde så anledning til at gå.