Lessons from the past//Dominic.

Dominic havde fået sig til at forklare det hele for Clary, om at det ikke gik mellem dem. Han vidste nu hvad han ville, forvirringen var nærmest væk. Han ville have Triana... Det var slut med at score til højre og venstre. Han var ikke forelsket, ej heller elskede han Triana, men for pokker da. Han kunne ikke leve uden Triana... Det var der forvirringen ikke var gået væk. De elskede ikke hinanden, men kunne ikke undvære hinanden. Det var ret underligt for ham, han havde i flere uger ikke rørt andre kvinder end Triana. Han vidste at han ikke elskede hende, men hans følelser for hende var ikke til at tage fejl af. Han følte noget for hende, og det var stærkt. Det havde ikke ændret sig de seneste 35 år, hvor hun havde været væk... Blevet fanget som slave. Det hele var en trist og lang historie, som Dominic helst ville skubbe væk, glemme alt om! Han ville ikke glemme tiden med Triana, aldrig! Men han ville gerne glemme de år hun havde været væk... Hvor længe ville der mon gå før hun gik fra ham igen? Hun havde mistet hukommelsen, så for hende var det 34 år siden hun var blevet taget som slave, efter et skænderi mellem hende og Dominic. Hun var forandret. Dominic vidste ikke helt om han kunne lide det eller ej, en dag måtte han fortælle hende sandheden... Sandheden om at hun havde mistet hukommelsen og hvordan. Dominic begravede sine hænder i bukselommerne og sparkede til en sten. Han var ikke en kriger, hans liv bestod af sex, piger og fester. Indtil nu. Han ville have noget spænding ind i sit liv. Noget der afholdte ham fra de vaner han havde ved kvinder. Dominics tanker blev afbrudt af en smuk musik spillet af en fløjte. Han rettede hovedet op, så mod lyden.

Et skævt smil foldede sig om hans læber, ikke det sædvanlige kække smil. Skikkelsen sad ned, det var en kvinde. Hun så bekendt ud.. Han gik forsigtigt tættere på, lydløst. Det var ... Alane. Hans smil blev større. "Hej Alane." Han havde et drenget smil om læberne, et venligt glimt i øjnene, og hans måde at stå på, med hænderne i bukselommerne, fik ham til at ligne en normal teenage dreng.

Hun sukkede stille. Måske var her en smule for idyllisk til hendes smag, hun savnede spænding. Hun havde udviklet nogle sider som måske ikke var helt så sunde for hende, hun havde rug for suset snart ellers ville hun kaste sig ud i noget der var endnu værre. Let bed hun sig i læben, de grønne øjne gled rundt, hun søgte, søgte efter noget som ville give hende suset men hun så intet. Alane var blevet afhængig af adrenalinens susen igennem hendes krop og også noget andet men det nægtede hun simpelthen at tænke på, det var alt for pinligt. Hun kiggede op som hun mærkede en kigge på hende. Hun klemte øjnene sammen for at se bedre men hun kunne ikke ligefrem genkende personen som kom imod hende men han virkede et eller andet sted velkendt. Hvem var han? en undren summede i hele hendes krop mens hun forsat kiggede på ham. Hun kunne simpelthen ikke få øjnene fra ham. Åh gud, med et gik det op for hende hvem det var. Dominic. Hun rejste sig roligt op mens hun forsat så på ham. De elektriske grønne øjne kiggede mod hans, hendes øjne var nærmest hypnotiserende. Et smil bredte sig stille over hendes læber. "Dominic", hun kunne sagtens huske ham. Et eller andet sted havde hun dårlig samvittighed over at være forsvundet men hun havde ikke kunne, hun havde ikke kunne sammen med mennesker mere. Let lod hun en hånd gide om i nakken hvor hun kløede sig. Alane var blevet en yderst smuk kvinde, sidst han havde set hende havde hun jo ikke været andet end en lille pjevset teenager.

Dominic betragtede hende roligt, mens han gik mod hende. Han var ikke vred eller trist over at hun bare havde forsvundet sådan, det havde han været. Men det betød ikke så meget mere, han var bare glad for at hun virkede i god behold og var i live. Han var ikke rigtig den Dominic hun havde mødt, men han var heller ikke sukkersød. Det blev han nok aldrig. Han stillede sig foran hende, med armene over kors, og lagde hovedet lidt på skrå. Hun havde tydeligvis forandret sig, på mange måder. Dog udviklede der ikke en plan i hans hoved om at score hende, over at hun var blevet meget pænere end sidst. 
"Det er godt at se dig igen." Han smilede blidt. "Hvor har du dog været i al den tid?" Normalt ville han virke vred, men lige nu var han nysgerrig.


//Kreasvigt!

Hun lod en hånd glide ned over hendes skørt for at glatte det ud så det ikke viste mere end det skulle. Let lod hun derefter armen glide ned langs siden og betragtede ham som han kom tættere på. Hun var i vildrede, hvad skulle hun sige eller gøre. Hun havde trods alt bare efterladt ham uden at give en advarsel om hun ville forsvinde eller noget. En skyldfølelse skyllede ned over hende men den forsvandt hurtigt igen. Der var ikke nogen grund til at hænge sig i fortiden, den kunne ikke ændres på og sådan var det. Stille lod hun øjnene glide over ham ikke på en pervers måde men bare for at se ham an. Han havde ikke ændret sig, stadig det samme drengerøvs smil som altid. Hun kunne ikke lade være med at smile mens hun kiggede på ham, de grønne øjne prøvede at fange hans blik som hun blot blev stående foran ham. "I lige måde... Jeg havde brug for at komme væk, det blev pludseligt for meget med folk". Hun lod kort blikket falde og kløede sig blidt i nakken men efter kort tid så hun op på ham igen.

Normalt ville Dominic nok være i fuld gang med at tjekke hende ud, men lige nu så han roligt på hendes ansigt, med et venligt smil om læberne. Han ville ikke prøve på noget, nej. Han ville bare snakke med hende, som to venner der ikke havde set hinanden i lang tid. Han havde ingen bagtanker, det ville han nok heller ikke få, tværtimod. Han lagde hovedet lidt på skrå.
"For meget med folk... Hvad mener du?" spurgte han nysgerrig, kneb øjnene lidt sammen. Han foldede hænderne bag ryggen. Han havde få rynker i panden, som viste han var nysgerrig. Han smilede blidt. "Du har forandret dig en del, Alane." Han skyndte sig at tilføje, " på en god måde." Han sukede svagt, han så rundt.
Han kiggede på hende igen. "Hvad har du opnået de sidste år?" Spurgte han roligt.