What?! //Kat//

S: Hospitalet i Doomsville
O: en mase læger, sygeplejersker og folk. Vente værelse osv der tilhøre på et hospital
T: 10:00
V: Solen skinder og det er lunkent
P: [For at se dette link skal du være tilmeldt og logget ind.]

Hun sad inde ved en læge efter hun havde taget forskellige prøver. Hun havde haft temmelig uro i maven i et godt stykke tid og haft lidt kvalme og var nød til og tage til lægen med det. "Ja Frk. Trieetence jeg må her med meddele dem, at de er gravid" sagde lægen. Luce anede virkelig ikke hvad hun skulle sige. Var hun blevet gravid? Hun lignede overhovedet ikke en der var gravid. Det var ihvertfald en stor mundfuld og få, at vide. Hun var allerede mor til 2 drenge. Dog havde hun dem ikke hos sig længere. Bruce var ved sin far og Connor var hos Sean eftersom hun havde giver ham væk allerede inden hun havde født ham. Hvordan skulle hun forklare Josh, at hun var gravid.
Hun sagde så farvel til lægen og gik derefter ud af lokalet og hen imod udgangen. Hun lignede en der var lidt fraværende.

Påklædning: [For at se dette link skal du være tilmeldt og logget ind.]
FC: Ariana Grande.

Katherine lod blide skridt gå hen af vejen, til hospitalet. Hun skulle besøge sin mor, efter en tragiede med noget underligt noget. Sjovt nok betød Katherines mor ikke det store for hende længere, men hun var tvunget til at vise hende kærlighed. Af melidenhed. Inderste inde ville Katherine selv dræbe hendes mor. Men det kunne hun ikke bare tillade sig. Sådan som hendes mor altid havde taget sig af hende. Katherine skyldte hende meget i livet.
Roligt lod hun hospitals døren glide op, imens hun gik ind elegant. Hun gik over imod disken til at skulle melde sig ind. En ung sygeplejske gik med Katherine over imod lokalet hvor hendes mor lå. På vejen der hen. Lod Katherines blik møde en fraværrende Luce. Med et blidt håndtag, lod hun Luce svinge sig ind i hendes favn. '' Luce? .. Er du okay eller? '' Blide ord, kom ud fra munden.

Hvordan skulle hun overhovedet kunne klare og blive mor igen? Hun havde været en dårlig mor i flere måneder og det havde gjort, at Bruce var endt ved sin far. Hun ville ihvertfald aldrig lade Connor komme til sin far da det var Rafael som var lederen af hele Dæmonverdenen. Den ondeste fyr hun overhovedet kendte. Imens hun var hen imod udgangen mærkede hun pludselig en arm tage om hende og trække hende ind i ens favn. Hun kiggede op og opdagede, at det var Katherina som holdt hende i hendes favn "Oh hej Katherina. Har det fint nok. Har bare fundet ud af at...jeg er gravid..." hun bed sig usikkert i læben og kiggede på Katherina med et forvirret blik. Hun var nemlig blevet meget forvirret over situationen det måtte hun ærligt indrømme. Hun kiggede lidt på Katherina "Hvad bringer dig her på hospitalet?" hun ville prøve og snakke om noget andet.

Katherine smilede bare blidt til Luce. Kort lagde Katherine armene om hende, og omfavnede hende i et knus som en mor ville gøre med sit barn, hvis der var sket barnet noget. Det var da godt hun var gravid! Hvad var det triste i det!? Kat havde altid ønsket sig et barn, for at kunne føre hendes arv videre! Hvorfor skulle Luce så nærmest brokke sig over det med en sur mine!?
Rolig lod Katherine en hånd køre igen Luce's hår, med en blid mine.
'' Hvad er der så slemt.. ved at være gravid? Det er da en god ting Luce! Intet slemt?! Hvad mon ikke din kæreste siger til det!? Han bliver da sikkert glad! '' Forsigtigt kyssede Katherine hende i håret og smilede bare til hende..
'' Min mor.. Selvom jeg mest af alt, selv har lyst til at dræbe hende, skylder jeg hende at være der for hende, som hun var for mig i barndomme. Dog valgte hun de forkerte fyre som en ny far. Der gjorde min had til hende større. ''

Hun krammede sig bare ind til Kathrine. Hun havde brug for den omsorg som kun hendes bedsteveninde kunne give hende. De havde kendt hinanden helt fra barndommens tid og hun var den eneste veninde som rent faktisk ikke havde stukket hende i ryggen dengang Roland døde. Kathrine var rent faktisk den bedsteveninde hun havde. Hun vidste dog ikke om Kathrine havde det på samme måde som hende, men det kunne vel også være ligemeget for hun regnede lidt med, at hun var Kathrines bedste veninde "Det bare det at...Jeg allerede er mor til 2 drenge som jeg rent faktisk har svigtet...den ene bor hos sin far og den anden bor hos en fyr der har hjulpet mig lige siden jeg blev gravid anden gang.Han fik barnet allerede inden han var født" hun sukkede lidt. Hun vidste godt, at Kathrine ikke kendte noget til det med Rafael og hendes øjne for det havde været lang tid siden hun sidst havde set sin veninde. Hun kiggede på hende "Jeg ved ikke om jeg ville kunne passe på dette barn Kat..." der var en mindre skjult sorg i hendes stemme. Hun kaldte Kathrine oftes for Kat som kældenavn. Hun blev dog meget overrasket da hun fortalte, at hun skulle besøge sin mor. Hun vidste jo godt, at Kathrine og hendes mor ikke havde det helt vildt gode mor og datter forhold. Det var rentfaktisk ligesom hun havde med sine forældre. "Hvad fejler din mor?"

Katherine havde det på nød agtig samme måde. Luce var hendes bedste veninde, og sådan ville det altid være. Luce var nok den person Katherine snakkede med om hendes problemer allermest.
'' Hør.. Hvis der er Luce, skal jeg nok hjælpe dig og din kæreste med at passe barnet. Men du skal ikke opgive det, som du så har gjort det med de to andre. Forsøg at skab en familie, en der gør dig lykkelig. Som sagt, hjælper jeg gerne til hvad end det skal koste mig.''
Roligt lod Katherine en hånd køre igennem hendes hår. Rolig lod Katherine hendes næse snuse til Luce.. Den duftede hen af.. Josh?
Var hun mon sammen med Josh? Hmm... '' Min mor er bare syg.. intet andet.. JEg skylder hende det, selvom jeg inderst inde selv bare vil dræbe hende. ''

Selvom det var svært for hende og kunne se Kat pga hun kun kunne se hendes aura så havde hun alligevel noget hun kunne se fra hendes bedste veninde. Hun krammede sig ind til sin veninde og prøvede og slappe af. Hun lyttede til det hendes veninde fortalte hende. Hun smilede lidt til Kat over det hun havde sagt til hende "Vil du virkelig det? Tak Kat. Er glad for, at du vil hjælpe mig med det. Faren til barnet har aldrig haft noget med børn og gøre rigtigt." hun smilede lidt til tanken om, at hun havde været den første Josh havde været sammen med. Det var ret komisk og tænke over og samtidig var det også sjovt og tænke over, at det var ham der havde lagt op til det og ikke hende. Hun lagde sit hoved let på skrå da Kat bare nævnte, at hendes mor bare var syg, men hvad fik hun åbenbart ikke og vide, men det var sådanset også ligemeget for hende og vide. Hun smilede stille "Hvad med, at du besøger din mor så venter jeg her og så kan vi måske finde et eller sted og tage en kop kakao som før i tiden?"

'' Ja.. Eller du kunne gå med ind, og sørger for at jeg ikke ender med at dræbe hende.. Så gør du mig en kæmpe tjenste .. '' Blikket var ikke rettet væk fra Luce et eneste tidspunkt.
Et stort knus omfavnede hende hurtigt. Katherine ville altid hjælpe hendes bedsteveninde udanset hvad Luce havde gjort hende. Så ville det altid være dem. Katherine betragtede Luce mere som den søster hun aldrig helt havde fået. Katherine kunne fortælle hende alt, og være den person hun virkelig var overfor hende, som ikke kunne med nogle andre.
'' Du ved jeg altid ville hjælpe dig. Måske den lille bebse ville kunne elske hendes, eller hans moster? '' Katherine aede roligt hendes mave med et svagt grin.

Hun grinede lidt til det Kat sagde om, at gå med ind og se til Kats mor. Det var nu også meget lang tid siden hun havde set Kats mor. Det var fra dengang de var barn. Hendes mor havde dog tit grint af dem og sagt, at hun og Kat var som søstre. Lige så umulige og det den ene ikke kunne finde på kunne den anden og omvendt. Dog havde det ikke været på samme måde med Luces mor. Hun var ligeglad med, hvad hun lavede. Hun smilede stille "Det vil jeg gerne Kat" hendes stemme var sød og rolig. Hun omfavnede Kat og holdt hende ind til sig. Hun havde savnet sin bedsteveninde. Der var 2 personer i hele verdenen hun altid ville elske og være der for og det var Kat og hendes bedsteven Rhage. Hun begyndte og grine da Kat begyndte og snakke om moster til det barn hun gik med. Hun smilte stort "Det ved man aldrig" man kunne se på Luces ansigt, at hun var glad og tilfreds selvom der var sket meget i hendes liv.

Katherine smilede bare roligt til Luce, selv om hun udmærket godt vidste at hendes mor, var ret glad for Luce, var katherine stadig træt af hendes mor. Kat og Luce var som søstre. Luce var den eneste Katherine talte med, om alting. Ingen andre havde hun fortalt private ting til. ’’ Så kom Luce.’’ Katherine rakte ligeså lang en arm hun havde, frem imod luce, så hun kunne trække hende med sig. Katherine krammede selv luce. Det var dejligt, at luce og hende endelig kunne mødes. Måske skulle de begynde og tale lidt mere sammen.
Katherine trak Luce med ind til hendes mor.

Hun var lykkelig over, at hun havde fundet sin bedsteveninde igen. Hun var ligesom en søsterfor hende fra en anden mor og det var nok det bedste af det hele. Hun mærkede Kats arm tæt på sig og tog stille fat i hendes hånd og smilede stille til sin bedsteveninde. "Mon din mor kan genkende mig?" man kunne godt høre nysgerrigheden i hendes stemme. Hun fulgte roligt med Kat hen til hendes mors stue på hospitalet. Det ville ikke undre hende, hvis Kats mor ikke kunne genkende hende hun havde forandret sig utroligt meget både fysisk og psykisk, men der var også gået lang tid siden de havde set hinanden sidst. Hun bed sig usikkert i læben da de var kommet ind til Kats mors stue.

Katherine smilede bare tavst. Hvis det ikke havde været fordi hendes mor havde haft brug for omsorg, havde Kat slet ikke været kommet til hospitalet for at se hvordan hun havde det. At Luce var der, var bare en stor bonus for hende. Så skulle hun ikke høre på alt den kretik fra hendes mor alene.

Da de var kommet ind i stuen til Katherines mor, spærrede hendes mor stort øjne op. '' Luce! Hvor har jeg dog savnet dig mit barn! '' Hendes smil ændrede sig pludsligt til et glad ansigt. Og Katherine blev tydeligvis ignoreret en hel del. Hendes mor var ligeså meget glad for at se hende, som kat var for at se hende. De havde langt fra det bedste forhold.
'' Og.. Hej Katherine? Hvordan går det? '' Tonen var kold og hård overfor hende. Katherine rystede bare på hovedet over hende. Hun havde i forvejen intet til overs for hende.

Hun stoppede roligt op lidt efter de var kommet ind på stuen. Der lugtede så rent der inde, men det gjorde der vidst altid på et hospital. Hun smilede stille til Kats mor "Hej med dig. Ja det er længe siden. Det rent faktisk utroligt, at du kan se, at det er mig. Ligner jo ikke mig selv som dengang inden mine forældre sendte mig væk" hendes stemme var rolig og mild. Hun kiggede på morens aura og kunne se en hvis glæde i auraen, men den forsvandt hurtigt igen og begyndte og virke mere hård og kold. Hvad var nu det for noget? Hvorfor var morens aura ændret sig så hurtigt? Hun nåede lige og tænke tanken da hun hørte hvor koldt og hårdt morens havde snakket til Kat. Hvad var der sket imellem kat og hendes mor? Så vidt hun huskede havde de et godt forhold til hinanden inden Luce blev sendt væk, men havde hun taget fejl? Det kom helt bag på hende og hun vidste ikke hvad hun skulle sige eller gøre.

Katherine og hendes mor havde aldrig haft det bedste forhold, ud over når der var gæster og Kat's mor lige skulle vise sig at være en god mor. Hvilket hun overhovedet ikke var. Katherine snerrede en del af hende, fra hende selv af, men stemmen var tydeligt lav. Mest af alt, ville Katherine egentlig bare gå over og flå struben ud af kvinden. Men Luce så ud til at være meget glad for at se hende, så hun ville bestemt ikke såre sin bedste veninde.

'' Jeg kan da altid kende mine børn! Du ligner dig selv som altid. '' Hendes tone var blød igen. Hun var glad for at snakke til Luce. Men Katherine var hun egentlig bedøvende ligeglad med. Katherine havde fået skylden for at være grunden til at Katherines far forlod dem. Men nej, det var ikke den helt sande historie. Men hun ville ikke selv fortælle den.
Katherine smed sig ned i en stol, og lod sit blik vandre med Luce.

Hun forstod ikke rigtigt hvad der var sket. Det var første gang hun havde oplevet Kats mor være kold overfor Kat imens hun var der. Havde det altid været sådan der uden hun rigtigt havde opdaget det? Der var nu også sket meget i de år de ikke havde set hinanden. Luce havde jo også ændret sig en helt del i de mange år. Hun smilede stille til Kats mor "Er glad for du synes det. Det der så andre der ikke mener fra min fortid af, men det er så også dem der ikke kan acceptere den fejl jeg havde gjort dengang" hendes stemme var venlig og blid. Hun kunne fornemme på Kat, at hun ikke vær særlig glad for, at være inde ved sin mor og derfor spekulerede på om hun skulle få sagt farvel til til Kats mor så hun og Kat kunne komme videre og få snakket ud om de ting der er sket i mellem tiden. Hun kiggede hen på morens aura "Jeg kom sådanset kun for lige og hilse på dig, men må hellere smutte nu har en del jeg skal ordne, men skal nok se om jeg kan finde en anden dag for og komme og hilse på dig" hun smilede stille til moren og gik hen til kat og gjorde et svagt tegn til, at de skulle videre uden moren kunne se det.

Katherine ventede nærmest bare på at Luce ville hive hende med ud af den skide dør, inden Katherine endte med at gå amok på hendes mor. Katherine smilede nærmest ondskabsfuldt efter hendes mor, da hun smækkede døren i bag sig. Katherine var rasende på at hendes mor skulle være så kold. Og så lige når Luce var her!? Katherine havde været venlig nok til at tage ned og besøge hende, trods hun egentlig ikke ville.
Katherine stillede sig fint op af muren, og krydsede armene. Nu ventede hun kun til at Luce kom ud fra hendes mor af. Inderst inde, ville Katherine være lykkelig hvis hun døde nu. Så ville Katherine få en masse penge, og hun ville være fri fra hendes mors ansigt.

Luce fulgte stille og roligt efter Kat da hun gik ud af døren fra stuen hvor Kats mor lå. Luce var stadig meget forvirret over, hvad der egentlig var galt imellem Kat og hendes mor, men hun ville ikke blande sig for hun vidste jo også godt selv hvor træls det er, at have en mor som ikke brød sig om hende. Det var faktisk sjovt hvor store modsætninger deres mødre var. Kats mor havde altid kunnet lide Luce, men Luces mor havde altid godt kunne lide Kat. Det gav ikke rigtigt mening i hendes verden, men hun ville dog heller ikke sige noget til det. Hun kiggede stille på Kats aura og smilede "Hvad siger du til og tage ned på kroen og få et krus varmt kakao som da vi var små?" der var en lille glæde i hendes stemme. Hun ville have en af de stunder med Kat som plejede og gøre dem begge glade da de var små.