et blodig teselskab :Sajro:

vejer: det er højlys dag og solen skinder, fra en skyfri himmel, vejret er næsten for perfekt, men der har lige sneet for nogle timer siden
omgivelser: den nyfaldne sne er flere steder oversmurt i blod, og der er en masse fodspor der føre væk fra markedspladsen, og det ser ud som om at folk har forladt den med stor fart, mit på markedspladsen, står et bord med tre stole omkring, i de to af stolende sider to lig med afhuggede hoveder, de er fyldt med kamp sår, bide og klo mærker, den ene (liget af en mand) har en utrolig grim hat sat på rasten af halsen, den anden (liget af en kvinde) har en meget pæn hat, i den tredje sider en smuk ung pige og skænker kold te for ligene, der ligger fire lindene lig omkring, i nogle slavebure sider ca. 20 slaver i tydelig chok

''vil de have mere te hr. hattemager, hvor er jeg dog glad for at de kunne komme'' siger Alice og skænker te i en allerrede overfyldt tekop ''jeg burte ikke have inviteret dig dronning, ikke med den måde du opførte dig her i dag, hvis det ikke var fordi at hr. hattemager er en smugle lun på dig, hold dog op hattemager, alle ved de jo, havde du ikke lov at komme''

Ikke længe efter hun havde skænket kaffen op, kom en skikkelse ind på markedspladsen, en skikkelse der var større end alt andet tilstede, og det var absolut ikke menneskeligt. Sajro var ankommet i hans varulveform. Han startede med at vandre rundt om bordet og suge alle lugte til sig, det eneste han kunne konstatere var at der havde været noget som ikke længere var tilstede. Han gik hen mod det af ligene med den pæne hat, og slikkede blodet af armen, og blev så sig selv igen. Han kiggede på hende med et undrende blik i øjnene, meget tydeligt troede han ikke på det han så.

''Du har gjort dette?''

Han stod bag det kvindelige lig, nøgen og betragtede den unge pige ligeglad selv med at han var nøgen, det var han vant til at være. HAn kiggede på hende, og hans blik bevægede sig rundt omkring dem fordi han vidste der manglede noget der.

''nej selv følgelig var det ikke mig'' hun talte som om at det var til en gammel ven ''det var den røde dronning, hun kan ikke engang klare en hvid rose så da hun så alt det her hvidt, fandt hun noget maling, med hjælp fra katten selvfølgelig, der efter fandt hattemageren på at vi kunne holde et teselskab, men kaninen havde ikke tid, og katten smilede bare og forsvandt, det gør han altid, så det er bare dronningen hattemageren og mig til teselskabet, og nu også dig selvfølgelig, men man plejer nu at have en trøje på til et teselskab''

Alice gik hen til en af de forladte boder og fandt en højrød hættetrøje (rødhætte og ulven du ved) ''måske kan denne her passe dig'' sagde hun mens hun kastede trøjen hen til Sajro, der efter fant hun en til stol og satte den mellem ligene og satte en tekop som hun skænkede kold te op i og sagde ''vil du have et eller to stykker sukker i''

''Så det er katten der mangler, dens lugt er her på ligene men kan ikke finde kilden.''

Han blev overrasket over hvor sindsyg hun lød men det ville ikke være første gang han oplevede det hos nogen så han kiggede bare på hende, og da hun kommenterede at man plejede at have trøje på kunne han ikke lade være med at grine.

''Så man skal have trøje på, men bukser er ikke nødvendigt?''

Han kiggede på trøjen hun smed hen til ham, og prøve at tage den på, men hev den af igen da han tydeligvis ikke kunne passe den. Han rystede på hovedet af det med teen, og skubbede det bare til side. Gjorde det samme med de to lig ved siden af ham så de væltede, og hvilede hans albuer med bordet.

''Men sig mig så hvad laver du her, og hvorfor drikker du te med lig?''

''jeg har jo heller ikke bukser på, og jeg gider ikke til at finde nogle, desuden den del under bordet alligevel så det vil ikke være så mærkegig''
Alice prøver at finde en ny trøje til Sajro, og hun finder en enorm poncho som hun kaster hen til ham og siger ''prøv den her''

det var som om at hun ikke havde lagt mærke til at det ikke var lig som sad omkring bordet før Sajro sagde det til hende ''hattemager er det her en af dine jokes den er ikke sjov, at i gemmer jer og sætter to dukker for at narre mig og vores gæst''

''Tja hver person har vel sit eget syn på tingene.''

Han tog ikke rigtigt imod ponchoen, han greb den bare og lagde den så på bordet foran sig hvor den blev liggende. Han følte intet behov for at tage tøj på, ikke når han muligvis havde brug for at forvandle sig igen.

''Hvis du ikke har opdaget det er manden død. Og det samme med kvinden.''

Han regnede ikke med at nogen kunne være så sindsyge at de ikke kunne se at de var døde. Han kiggede rundt konstant, han havde en dårlig fornemmelse omkring det her lige nu, en fornemmelse af at der var nogen der kiggede på ham, eller rettere noget. Han rejste sig op fra stolen, og gik over til de fangede slaver og låste deres bur op.

''Smut herfra.''

de fleste af slaverne var i chok og sad i hjørnet af deres bure og prøvede at gøre sig så lille som over hoved mulig aka. de er i fosterstilling, noget har tydeligt skræmt dem fra vid og sans.

''du kan lige så godt droppe det de vil ikke være med til teselskabet, jeg tror at de er meget generte'' hun sagde det som om at hun talte om vejret

Alice begynde at kede sig, så hun begyndte at kaste en enorm, blodig slagter kniv (de feste ville kalde den et kort sværd, især i forhold til den spinkle pige som havde den) op i luften og greb den igen, hvor hun havde gemt denne kniv henne var umulig at vide og det var højest sandsynlig den der have skilt slavehandlernes hoved fra deres kroppe

''Nu ville jeg egentligt også gerne have dem til at smutte væk fra teselskabet.''

Han kiggede på hende som hun begyndte at lege med den store kniv. Han kiggede på hende, og vidste ikke hvad fanden han skulle gøre ved denne unge tøs som ikke rigtigt vidste hvad der egentligt foregik omkring hende og han fandet det både skræmmende og morsomt på samme tid. Han rejste sig op og gik hen til hende.

''Jeg synes helt ærligt du burde komme væk herfra ligesom alle andre burde.''

Hans stemme var rolig, men han var stadig meget opmærksom på alt der foregik omkring især da følelsen af at der var noget derude, plus lugten af et kattedyr var i nærheden, ikke gjorde ham særlig bekvem ved det hele.

''hvorfor skulle jeg gå væk her fra, jeg er jo midt i et teselskab, og det er utrolig uhøflig for værtinden at forlade et teselskab før hendes gæster, syndes du ikke''

hun begyndte at balancere knivspidsen på hendes finger, en dråbe blod faldt fra hendes finger, det er tydelig for hvem som helst at den er så skarp, som en ragekniv og at hun ikke føler nogen smerte ved det (sinds lidelsen mani kan gøre en meget resistent over for smerte)

''desuden var det den røde dronning som gjorde det, og hun gør aldrig mig noget, og hvis hun gjorde, ville katten beskytte mig tror jeg''

''Fordi det ikke kun er den røde dronning som er farlig, og at tro mig aldrig bliver gjort noget er dumt.''

Han sukkede for sig selv, hun var dummere og mere umulig end noget han nogensinde havde mødt og han overvejede mest af alt bare at gå. Hvorfor skulle han overhovedet bøvle med hende.

''Og du er ikke midt i et teselskab, du er midt i en bunke lig som ikke er i stand til at drikke te om du så hældte det ned i halsen på dem.''

Han trak på skuldrende og vendte hende så ryggen, og tog et skridt væk fra hende. Han så ingen grund til at blive ved hende, hun var håbløs og uden for rækkevidde af nogen art.

et grin hørtes, det kunne umulig være Alice, stemmen var ikke tilnærmelsesvis feminin nok, for ikke at sige menneskelig, den lød nærmest som en blanding mellem en kats spinden og en hyænes latter

''pas nu på Alice, måske har vovsen hundegalskab, det skulle ikke undre mig, for dens pæls ser ikke alt for sund ud, men hvem er jeg til at snakke'' sagde stemmen

da viste den smilende kat sig, den var et skind og ben (bugstavelig taget) den var på størrelse med en tiger, men den havde langt fra en tigers vægt og muskelmasse, men dens ansigtstrek er det mest mærkelige ved den dens mund linede en enorm menneske mund, mit i et katte ansigt, den smilede stort

''det er ikke særlig sødt at beskylede en gæst om at have hundegalskab, lan du så sige undskyld''

Han lyttede bare roligt med, og som ordende lød knyttede han sine næver, fordi hvis der var en ting han hadede så var det at blive kaldt for hund. Det at han blev så rasende fik ham også til at stoppe op og gå hen mod Alice, med hårde skridt mod jorden, men da katten så dukkede op, vendte han sin opmærksomhed mod den.

''Gætter på det er dig der har gjort det her, og som er grunden til at der stinker så klamt som her gør?''

Han så bare på katten, og hans hår rejste sig som når en ulv gjorde klar til enten at angribe eller forsvare sig selv, og hans tænder blev mere spidse samt hans negle voksede til nærmest klør og hans muskler blev større og mere tydelige, så man kunne se at han var lige ved at forvandle sig.

''Men du burde gemme dig bag hende, hvis du ikke vil have hovedet bidt af''

''Alice jeg er en kat, du kan da ikke forvente at jeg siger undskyld det er ikke i vores natur, det burte du have forstået på nuværende tidspunkt, og til dig hr. store stygge ulv, jeg tror at din næse ikke er helt finpudset, det er ikke mig der lugter her det er faktisk dig (fun fact katte har faktisk en bedre næse en de fleste hunde, man bruger dem bare ikke til arbejde, da de er umulige at træne) jeg vasker mig daglig noget du tydeligvis ikke gør'' sagde katten med et stort smil
Alice begyndte at kede sig over deres skænderi og sagde ''i er som en kat og en hund i et bur, kat han er min gæst og hvis du ikke kan lave andet end at fornærme så kan du bare forsvinde igen, ellers finder du ud hvorfor man siger at der er flere måder at flå en kar på, og til dig hr. ulv inden du puster og pruster mig omkuld kan du stoppe med at snakke om hans lugt, han er meget besat af renlighed''

''Så hvis du er så renlig, hvorfor var du så det første jeg opfangede da jeg kom herind?''

Han lagde bare hovedet på skrå, var egentligt ret tæt på bare at ignorere Alice, og blev heller ikke påvirket af at blive kaldt for store stygge ulv selvom det var sagt for sjov, og måske endda sarkastisk var det ikke noget problem for ham. Han slappede dog ikke rigtigt mere af, så forvandlingen var stadig lige for.

''Hvis din kære misser er så besat af renlighed, og selv er så dårlig til det, burde han nok ikke angribe andre på det punkt, fordi hvis han bliver ved med det så lover jeg dig at jeg angriber med andet end ord.''

Han havde drejet sit hoved over på Alice meget meget langsomt, som om hun nærmest havde sagt noget forkert, noget dumt eller bare gjort ham sur, men han var bare agressiv lige nu grundet katten. Han kiggede derfor langsomt tilbage igen på katten.

''hvis du kan lugte mig, så er det et under at du ikke er besvimet af din egen stank'' sagde katten grinende
''så er det nok med den slags opførsel'' sagde Alice højlydt og gik hen til katten og trak sin kniv hen over struben på katten, hvilket bare fik den til at forsvinde og dukke op igen
''det gjorde undt ved du godt det'' sagde den, men Alice svarede med et koldt blik ''det var også meningen, nu har du ødelagt teselskabet, og til dig hr. store stygge ulv hvis du ikke stopper så får du samme tur og jeg tror ikke at du vil klare det så let, som min kat''

Først gik en overrasket trækning over hans ansigt, truede hun ham lige? Hans indre ulv blev meget hurtigt mere vågen, end den havde været tidligere, men han endte dog mest med bare at grine af hende, han så på hende, og ikke fordi han ikke troede hun kunne noget, men bare fordi det var morsomt så naiv hun var.

''Så du truer mig, og tror helt ærligt at du lige så nemt ville kunne gå hen til mig og skære mig? Du tror ikke jeg ville nå at reagere inden du ville være henne ved mig?''

Han grinede bare, det morede ham ærligtalt. Han havde en ide om at hun ikke lige vidste hvad han virkeligt var, og det var grunden til at han stillede hende det næste spørgsmål og havde slet ikke reageret eller svaret katten omkring det den sagde.

''Ved du overhovedet hvad jeg er?''

det var tydelig at se på hendes kropssprog og ansigts udtryk, at hun ikke var den samme længere, hvor hun før hun linede en isdronning i stedet for en uskyldig om end sindssyg pige, dette var en person der nyder at dræbe og ser sig selv som et overlegen væsen

henses stemme var så kold at den bider som en frost storm ''du er den store stykke ulv, men plejer din slags ikke kun at gå efter gamle koner og deres svage og forsvarsløse børnebørn, men i modsætningen til dem er jeg ikke forsvarsløs og jeg er ikke så blødsøden som min søster, men husk du er alene det er jeg ikke''

Han var reelt set ligeglad med hvordan hun skiftede i udtryk. Han grinede bare lidt af hende, over hvor selvsikker hun virkede, hvilket bare var endnu en indikation på at hun ikke vidste noget om hvad hun stod overfor, hvilket han egentligt bare fandt mere end almindeligt morsomt.

''Vil du vide noget, så er jeg sådan set heller ikke alene, hyler jeg går der måske 5 minutter og stedet her vil vrimle med varulve, jeg er ikke den eneste store stygge ulv jeg er blot den største af os.''

Han grinede lidt af hende, og betragtede hende bare roligt, det at hun havde den kat skræmte ham ikke på nogen måde han havde bekæmpet væsner værre end den. Han betragtede hende bare ganske stille.

''Men selv hvis jeg var alene var det intet problem, jeg er ikke leder af en hel race hvis jeg ikke kunne klare mere end en modstander af gangen.''

Han stod dog helt roligt, gjorde ikke an til at angribe hende på nogen måde han så ikke nogen grund til at gøre det, og fandt hende bare morsomt mere end noget andet.

det er ikke så meget at hun ikke fattede situationen, men hendes hjerne producer bare ikke noget frygt hormon, du kunne stå i den ulveform og knorer hende lige op i ansigtet og hun ville ikke blinke, så hun ser rationalt (så rationalt, som det er muligt for en manisk/skizofren/psykopatisk person) på tingene, og en kamp ville selv med Sajros styrker stadig være klogere end at flygte, da det vil sætte gang i hans jagt instinkter og at lade være med at provokere ville være for være kedeligt.

''med du hvor let det er at stoppe en mand fra at sige noget, jeg kan komme op med 4 bare som jeg står her, 1 jeg kunne gennembore dit mellemgulv, det ville forhindre dig i at at optage luft o du ville drukne i dit eget blod, jeg kunne skade skære dit luft rør eller stemmebånd over så du ikke kunne skabe ordne, jeg kunne skære din tunge ud så de ikke kan vide hvilke signaler du sender med din hyllen, men det letteste ville nok være at sparke dig i kuglerne, som du har været så venlig at gøre til at let mål'' sagde hun mens hun lod som om at hun lavede prøve spark ud i luften, 3 meter fra Sajro ''og hvad mener du med mere end en modstander, der kun dig og mig her, katten blev tøse-fornærmet og skred for et halvt minut siden, og så kalder man mig uopmærksom''