I never knew(Ancalagon)

Sted: Flokkens store lejr dybt gemt inde på deres territorium i Emerald of Dreams.
Tid: Det er ved at være sent, mørket et faldet på og den næsten fulde måne hænger højt på himmelen.
Vejr: Helt vindstille, det er varmt og ret så fugtigt i den store jungle. Himmelen er der ikke en sky at se på og den ser ud til at være spækket med flere stjerner end der ellers plejer at være fremme.
Omgivelser: Den store prægtige jungle omgiver lysningen hvor lejeren ligger. Der er en masse telte, samt et par enkelte hytter der ikke ser helt så primitive ud som man nok ville have regnet med. Der er et kæmpe stort bål i midten af lejeren.

Lejeren blomstrede af liv lige nu, humøret var højt og det samme var indtagelsen af alkoholiske drikke som var ekstra stærke nu hvor varulve havde det så svært ved at blive fulde. Selicity var endeligt vendt hjem igen efter hendes eventyr i den store by Doomsville der var endt i en mindre eller faktisk rimelig stor katastrofe hun endnu ikke havde fortalt sin far omkring. Let betragtede hun sin egen reflektion i spejlet, kvinden i spejlet kiggede tilbage på hende med dømmende øjen og Selicity kunne nærmest mærke hvordan hun krøb sammen under blikket, hendes fingre dækkede det stadig lettere lyserøde ar der løb langs undersiden af hendes kraveben. Med en lille snerren vendte hun sig væk fra spejlet og kørte en hånd gennem hendes lange røde hår mens hun let slikkede sine læber. Hun havde et skørt på der stoppede midt på hendes lår, der havde en slids i den ene side der stoppede højt oppe på hendes lår, farven på skørtet var en sort farve. Toppen hun bar var en sort en, der stoppede lige før hendes navle, den sad tæt mod hendes krop og gav hende den bevægelsesfrihed hun skulle bruge, på fødderne bar hun et par simple sorte læderstøvler der stoppede midt på hendes læg.
Selicity skubbede døren op og trådte ud af hytten, de klare isblå øjne gled over flokken, de unge var allerede lagt i seng så de ældre flokmedlemmer festede og hyggede sig og hun kunne ikke lade være med at smile let over det. Som hun gik gennem mængden af de mange varulve lyttede hun til de dybe trommer der dannede en rytme, det var hypnotiserende og lokkende og mange af dem omkring hende dansede til den, nogle sloges for sjov og andre sad blot og snakkede. Da hun endelig havde fået skubbet sig vej gennem mængden og var nået frem til det store lejrbål i midten hvor hendes far var trådte hun hen foran ham. Et varmt smil bredte sig på mandens læber, efter hendes forlængede eventyr havde han været mindre hård overfor hende og det var hun et eller andet sted lykkelig over.

//Billede af toppen: http://www.parisiafashion.co.uk/images/texured-side-cut-out-crop-top-black-p15-20_zoom.jpg

Lyden af trommerne lød højt og et godt stykke væk fra lejeren, en mørk skygge med hætte og kappe over sig kom gående mod lyden af musikken og da han nærmede sig lejeren blev han holdt tilbage af dem som holdt vagt i ydra kanten af lejeren men de lod ham dog passere igennem efter han havde fortalt dem hvem han var og hvem der havde inviterede ham.
Det var godt nok en vild fest som var igang, så meget kunne han se, endda sidste fest han var med på var godt nok en kedelig en og med alt for mange snobbede mennesker og fine mennesker, ugh det var ikke noget for ham.
Den her form var mere noget han ville føle sig hjemme i, hvilket han også gjorde men han var stadig gemt væk sin kappe som gik hele vejen rundt om ham når han stod stille.
Han observerede folk og duftede de forskellige dufte inde, der var uden tvivl at det var en varulve månefest, lugten af ulv stod nærmest i luften.
Han førte sin hætte ned så hans ansigt kom til syne og viste en mand med stort skæg, ravne tattoverede om ørene. Han var skaldet på ned midten af hovedet for håret blev samlede ind til en meget tyk hestehale som havde læder rimme rundt om hestehalen for at holde håret sammen.
En ravn sad på skulderen af ham, sort som natten selv og tog sig ikke specielt meget trommerne eller larmen, hvert fald i dens øre, den passede sig selv på mandens skulder.
Manden fik tog et krus og gik lidt rundt mellem folk mens han så tingene og folkene af uden rigtig at forstyrre folks dansen eller snakken.
Han stoppede op ved en træpæl og lændede sig op af den mens han drak og alkoholen vil nok være ret heftig for folk som ikke var vandtil at drikke stærk alkohol, men i mandens tilfælde, var dette nærmest normalt for ham

Lugten af noget fremmet ramte hende, ikke bare en fremmed person som hun aldrig havde mødt før men en helt fremmed race som hun virkelig ikke kunne sætte en finger på hvad var. Selicity havde altid haft en fremragende næse, selvom hun endnu ikke var alfa var den endda bedre end hendes far som havde den title. Hendes blik gled over den store mængde der omgav det store bål, nysgerrigheden boblede i hende men hun kunne også mærke hvordan hendes dyriske instinkter skreg at hun skulle finde ud af om denne fremmede var en eventuel trussel eller egentlig var en fredelig ny lugt til de ellers så vante omgivelser. Faderen kunne med det samme mærke hvor restløs han datter med et blev, var han allerede dukket op eller havde turen mærket hende mere end han set? Let rejste han sig, manden var let de to meter høj hvis ikke en anelse mere, han var muskuløs, havde halvlangt sort hår der var trukket tilbage samt et par isblå øjne som hans datter tydeligvis havde arvet fra ham. Inden han overhovedet kunne nå at ligge en af hans store hænder på hans datters skulder var hun forsvundet i mængden af de mange varulve.
Selicity puffede sig blidt men elegant gennem de mange folk, lugten blev stærkere og stærkere til hun til sidst brød mængden og kom ansigt til ansigt med en lidt ældre mand men hvor gammel han var kunne hun ikke bedømme udover at han var ældre end hende. Let gled de isblå øjne over ham, prøvede nærmest at regne ham ud, finde svagheder samt hun stadig prøvede at placere hans lugt men uanset hvor meget hun prøvede kunne hun ikke. Da hun var færdig med at analysere ham kiggede hun ham i øjnene. Manden foran hende ville nok være i stand til at se hvor meget hun lignede hende moder, hun var lige så høj som hende og havde det samme røde hår men hun havde dog stadig faderens øjne. Let trådte hun lidt tættere på ham, "Hvem er du?", nysgerrigheden var tydeligt i hendes stemme men det samme var det tilbageholdende, han var en fremmed på deres territorium.

Lugten af varulve var nu alligevel svær for den specielle lugtesans manden alligevel havde, men så mange varulve på et sted, var det svært for ham at pointe ud af han stod foran en ung smuk kvinde, 18 måske 19 år, han var ikke sikker, men der var nåede over hende som virkede bekendt, måske var det Evangeline? Nej nej det kunne det ikke være, hun døede jo under fødslen af Selicity, vent så måtte dette være Selicity!
Manden kiggede den unge Selicity i øjne med sine øjne kybdyrs smale lodrette øjne så hans orange rødlige øjenfarvede øjne undersøgte næsten Selicity, ja hun lignede meget sin mor kunne han se, dog intet sagde om hans tanker.
Da hun så spurgte hvem han var, formede der sig et lille smil i hans ene side af munden, "Ancalagon, unge datter af Ace Hilste han og nikkede som tegn på en hilsen. "Du er godt nok voksede sin jeg sidst så dig" kom det fra ham med et lille smil mens hans ene hånd hvilede på hans ethånds økse som hang i sin metalring som sad fast i hans bælte.
Ancalagon var klæd på ingen måde i noget som lignede fest tøj, han var en trøje som var en blanding af stærkt skind og en ringbrynje som var arbejdede ind i den, han bare nogle stof bukser og med noget forstærkede skind rundt omkring på bukserne og så nogle vandre støvler.
"Sig mig Selicity, hvordan har din far det, godt jeg håber?" Spurgte han Selicity pludselig da han havde svært ved at kunne lugte hendes far, da alle her undtagen ham og sin ravn som sad og vuggede lidt fra side til side og kravede lidt for sig selv, som ikke var en varulv og han havde ikke lige lyst til at våge sig ud i menneske mængden.
Faktisk så lejeren anderledes ud, men det kunne også være, at det var så lang tid siden at Ace og ham self ikke havde set hinanden i flere år, jah faktisk 18 år er der gået, hvilket så må betyde at Selicity må være de 18 år.

Hendes øjne gled vagtsomt over manden der stod foran hende, det at hun ikke kunne placere hans race gjorde hende en smule usikker, hvis han viste sig at være en fjende havde han jo helt klart den øvre hånd med sin størrelse i forhold til hende medmindre han var menneske men hun tvivlede nu, mennesker havde hun lugtet og det var langt fra den hun blev mødt med som hun lod øjnene glide over ham. Det at han vidste hun var datter af Ace kom ikke særlig meget bag på hende, det gjorde de fleste der kom her men det han sagde efter fik alle hendes alarm signaler til at ringe og hendes blik blev skarpt som hun trådte en smule tættere på og af instinkt blottede hun let tænderne selvom de nu engang var hendes flade og sløve menneske tænder. Det var ikke ment som en trussel men nærmere at han skulle passe på og træde varsomt da hun ikke nød den slags lege.
"Hvad snakker du om? Jeg har aldrig mødt dig før og dit navn siger mig ingenting", det var sandt, hun kendte ikke manden foran hende. Hans navn fik ikke nogen klokke til at ringe eller gamle barndomsminder til at vælde frem.
Let lagde hun hovedet på skrå og tøvede en anelse inden hun svarede, "Du kunne jo altid spørge for dig selv?". Nysgerrigheden boblede stadig lige under overfladen som hun forsat studerede den fremmede. Hendes øjne stoppede let da hun først nu fik øje på ravnen der sad på hans skuldre og hendes opmærksomhed ville nok forblive der indtil han svarede hende.

Ancalagon kunne tydelig mærke på Selicity at hun var på vagt over for ham og det var egentlig også sådan han gerne ville have det til at starte med, da han ville se hende an og hvordan hun havde udvilkede sig til den person hun er blevet idag.
Det morede ham faktisk en smule dog rykkede han sig ikke da Selicity gik tættere på ham og kiggede han direkte i øjne og viste en vis form for dyrisk vildskab bag dem, som om han gemte på noget bag hans orange-rødlige kybdyrs øjne men et kort smil formede sig på hans læber.
"Jovh en enkel gang unge Selicity" svarede han med et glimt men før han nåede at sige mere, kom der en ung varulv, nok på hendes alder, hvis ikke mere som sad om en dans, han var en flot fyr, uden tvivl om det og så var han godt trænede, skulle ikke undre Ancalagon at fyren var en del af jægerne i klanen, eller hvert fald nytrænede jæger.
"Well lad ikke mig holde jer fra at danse, bare rolig unge datter af Ace, jeg er ret sikker på at vi vil mødes igen" fortalte han hende med et lille mystisk smil og nikkede til Selicity og den unge varulve fyr og forlod dem så og begyndte at gå ind i mellem af alle de mange varulve i klanen og han fik da også nogle blikke fra de andre fra klanen, specielt nogle af yngre varulve som hyggede sig til musikken og festen og det skulle ikke undre Ancalagon at Selicity holdt øje med ham, hun mindede meget om sin mor, der var ingen tvivl, det meget smukke udseende og stærke personlighed, så meget som sin mor.
Ancalagon blev pludselig bremsede op af varulve kvinde, nok på samme alder som ham selv, eller samme alder som han så ud, hans rigtige alder var næsten de 2000 år, men det behøvede folk ikke lige at vide.
"Må jeg be om denne dans?" Spurgte hun pænt dog ikke forfinet eller snob pænt, nok mere høfligt, kvinden så godt ud for sin alder, og han takkede selvfølgelig jah for indbydelsen og tog kvindens hånd og begyndte at danse sammen med hende så man næsten skulle tro at han var en del af klanen selv.
Det så dog lidt komisk ud at Ancalagons ravn vuggede op og ned på hans skulder og endte med at flyve og lande i et af de store træer og brokkede sig lidt i en skrappen til Ancalagon og så pakkede den sig lidt sammen og sov videre.

Hun havde næsten lyst til at trække sig væk da hun så den rødlige glød i hans øjne men hun holdt stand, nægtede at bakke ned selvom han et eller andet sted måske skræmte hende lidt men det havde alt hvad der var fremmet gjort her det sidste stykke tid. Dog fortalte hun sig selv at det var noget der ville gå over, det var bare en periode og at hun var helt okay. Ingen kunne se hendes knæk ud af til men indeni var hun krakeleret og hun frygtede at hvis hun viste den mindste smule svaghed og følelser ville hun gå helt i stykker så det var bedre at holde den stærke facade. Hun havde brug for at lade som om alt var okay. Hvorfor skulle han være så kryptisk? Kunne han ikke bare fortælle hende hvem han var og hvor han kendte hende fra så hun ikke ville eksplodere af nysgerrighed. "Jeg er nu ret sikker på jeg ville kunne huske dig hvis jeg havde mødt dig før". Selicity lagde dog sin opmærksomhed over på den unge mand der havde trådt hen til dem og før hun nåede at svarede havde manden mere eller mindre givet et svar for hende og hun kunne ikke gøre andet end at kigge efter ham som han forsvandt ind i mængden af de mange varulve. Let vendte hun opmærksomheden til den unge han og lod ham så tage hendes hånd for at trække afsted med hende så hun selv kunne forsvinde ind i mængden og for en kort stund, eller det havde hun i hvert fald håbet på men hun kunne ikke lade være med at spekulere over om han var en fjende eller hvad han var. Dog skubbede hun det så godt fra sig som muligt og lod sig føre af varulven.
Efter noget tid brød hun dog fra ham med et smil og sagde at hun blev nødt til at snakke med sin far, heldigvis forstod han og hun begyndte blidt at puffe sig vej mod det store bål.

Efter lidt dans takkede Ancalagon for dansen og kvinden takkede tilbage og fandt hurtigt en varulv at danse med mens Ancalagon banede sig vej gennem folkmængden.
Det var nok også på tide at hilse på sin gamle ven, en af de få han faktisk havde, som han kaldte en nær ven, eller han var nok det tætteste på en familie som han havde, pånær Ahri som var i hans liv nu. Dog skulle han da lige havde lidt mere at drikke og gik en til stedet hvor de havde alkoholen og spurgte hvor vidt om de havde noget mjød, det havde desværre ikke men ale i stedet.
Han fik et krus og begyndte at drikke af kruset mens han banede sig vej hen til hvor han regnede med at Ace sad, og ganske rigtigt der sad Ace. Han lignede sig selv, dog med lidt år på bagen og lidt vildere udtryk i ansigtet end da Ancalagon mødte ham for første gang, men der var Ace altså også en ung mand som var ude og jage for så at blive opdaget af dæmoniske varulve jæger og begyndte så at jagte Ace.
Det var så der at Ancalagon var fløjet over skoven Ace blev jagtet i og så dæmonerne og lagde han for et dyk, dæmonerne så på ingen måde Ancalagon komme og døde i et dyk med ild brændende over det hele, alt stod i flammer og soden havde fået Ace til at besvimme og var blevet reddet af Ancalagon, eller den gang var det nok mere en nysgerrig drage som ville finde ud af hvem Ace var, da dæmon jægerne havde været nogle som selv havde været efter Ancalagon.
Både Ace og Ancalagon formede hurtigt et tæt venskab, dog ikke før de havde 'legede' dragen efter varulven et par gange, ace havde endda givet Ancalagon i drage form en ordentlig omgang på snuden da Ancalagon havde prøvet at bide Ace i varulve form.
Ancalagon stod med kruset og bundede det og satte det fra sig på en træ stol ved bålet og stod bag Ace, hvor en af de ældre varulve som Ace snakkede med kiggede på Ancalagon med nysgerrig øjne og svarede ikke lige Aces spørgsmål, hvilket fik Ace til at vende sig rundt og i første omgang, kunne han ikke lige kende Ancalagon men så slog det ham og han brød ud i latter og gik Ancalagon i møde og begge grinte og smilede stort over at se hinanden, som to brødre der ikke havde set hinanden i flere år, og gav hinanden i kæmpe stort kram og ikke bare et høfligt kram, nej det her var tydeligt tegn på et dybt venskab da der både blevet daskede på ryggen med flad hånd og latter og smil.

Hendes øjne gled i som hun lod den dybe rytme fra trommen fylde hendes krop, let lagde hun hovedet tilbage og et nærmest legende smil bredte sig på hendes læber som hun dansede med manden foran hende. Selicity slikkede let sine læber og kiggede manden i øjnene som hun dansede med, hun vidste godt at der sikkert var mere end en grund til at han dansede med hende, hun vidste godt at hun var attraktiv men hun vidste også godt at det at hun var næste i rækken til at være Alfa gjorde at de fleste gerne ville tæt på hende på mere end en måde. Efter noget tid takkede hun let af for danse, hun kunne simpelthen ikke fokusere nok på at hygge sig og nyde øjeblikke da hun stadig ikke kunne slå manden fra tidligere ud af sit hoved, det var frustrerende og hun havde hurtigt besluttede sig for at hun ville konfrontere hendes far med hvem denne fremmed var.
Let begyndte hun at bane sig vej gennem de svedige og gnidende kroppe, mange af dem lod lige en hånd glide ned langs hendes arm og hun lod dem bare, det var lige så meget en flok ting som det var noget andet. Da hun brød ud af flokken lod hun blikket glide over den store bålplads og inden længe landede hendes øjne på hendes fader og den fremmed mand, de virkede til at være nogen der havde kendt hinanden længe, og også rigtig godt. Roligt gik hun tættere på og stillede sig bag hendes far så hun atter engang kunne observere manden. Der gik lidt tid inden hendes far havde opfattet at hun var der men da han gjorde røg hans ansigt over i en lidt mere lukket mine, han havde det stadig lidt svært med hende efter hans kones død men det var blevet bedre. "Selicity....", et lille smil gled over hans læber og han kiggede tilbage på Ancalagon. "Dette er din gudfar". Hun stivnede let da ordene forlod hans mund og hun kiggede skiftevis mellem dem begge, var dette en joke?

//Undskyld det lidt korte svar og at jeg har været så længe om at svare men der har bare været så mange ting jeg skulle samt en del familieproblemer..

Ancalagon havde allerede fået færden af Selicity da hun stod bag dem, da hans lugtesans var meget skarper end de fleste andre væsner men ventede med at kigge på hende til hendes far opdaget hende. Han kunne se på Selicitys ansigtsudtryk at hun ikke vidste om det var en joke eller om hendes far havde været seriøst.
Ancalagon kiggede på Selicity og gav hende et lille smirk som var tydelige tegn på at han udmærke havde vidst hvem hun var og gik hen til hende og lagde en hånd på hendes ryg og havde sit genopfyldte krus i sin anden hånd og førte hende hen til bålet, hvor ham og hendes far har siddet og snakket lidt inden hun ankom. Ancalagon satte sig ned og tog en tår af sit krus og fjernede noget af indholdet som røg ved siden af og kiggede så på Selicity og gav hende elevator blikket og så derefter så over på Ace.
"Du har ret hun ligner virkelig sin mor" kom det fra ham mens han kiggede på hende igen og tog derefter en tår.
"Men jeg vil lade jeg to være lidt alene" sagde han og rejste sig op og gav Selicity et lille smil og en hånd på hendes skulder, hvorefter han gik hen for at snakke med en af de andre fra flokken.
Ancalagon sad nu og tog en ekstra tår af sit krus og kiggede nu på Seclicity igen og gav hende et lille smil. "Gotta say, du har vokset dig stærk som din far da jeg første gang lærte ham af kende" begyndte han og rejste sig op og stillede sig hen til bålet og holdt hånden en smule tættere på ilden end andre vil gøre, da ilden vil være for varm for deres hud, men Ancalagon holdt hånden op som om at det var helt normalt for ham at havde hånden så tæt på ild.
"So tell me, hvordan er livet som den næste i rækken til din far Selicity?" Spurgte han med et dyrisk smirk og så fra ilden og over på Selicity.

( sry mit var os en smule kort, men havde ik' så meget tid til at svare o.o )