Uvidenhed dræbte videnssamfundet

OBS:
Drikker du energidrik, har diabetes (og hader ordet sukkersyge) og/eller finder bedrevidende artikler provokerende, så er dette nok ikke noget du burde læse

I dag stod jeg i Super Brugsen, og overvejede hvor vidt jeg skulle spendere 69,- på et jubilæumssæt fra Bodum til min te - eller om jeg skulle bruge blot 10,- ekstra og købe den meget savnede toastmaskine. Engang var jeg helt afhængig af toasts, og jeg ville ofte kunne stå op kl. 04 om morgenen for at lave mig en (eller fire..). Mens jeg stod og overvejede hvad jeg helst ville have, overhørte jeg to samtaler. Den ene var et ældre ægtepar og den anden var en folkeskoleklasse (udskolingen vil jeg tro).
Det ældre ægtepar havde travlt med at diskutere, hvorvidt det var deres barnebarns yndlingsslik de stod med, eller om det var deres eget. Det skulle jo have noget hyggeligt nu når barnebarnet kom på besøg. Men hov! Var det ikke noget med at han fik konstateret sukkersyge for snart et år siden - måtte han overhovedet spise slik!? Forarget over sig selv lagde de posen fra sig og bevægede sig i retningen af grøntafdelingen.
I mellemtiden stod to lidt tungere drenge ved samme slikafdeling og diskuterede hvorvidt det kunne betale sig at købe fire energidrikke - kunne de overhovedet nå at drikke dem på ti minutter. Deres lærerinde lod ikke til at have en mening om drengenes umiddelbare forsøg på OD af koffein og sukker. Det forholder sig sådan, at den energidrik de stod med har jeg engang været afhængig af - og derfor kan jeg på stående fod informere om at der er 31,5 mg Niacin i én dåse (485 mL) - det er 197% af det anbefalede daglige indtag! Samtidig er der 7,3 mg Panthothensyre i én dåse, og det er 121% af ARI pr. døgn. Jeg antager at drengene ville dele disse fire energidrikke mellem sig - altså to til hver. De ville i så fald begge få næsten 400% niacin og 250% panthothensyre hver. Niacin er et B3-vitamin som vi selv danner. De fleste ved, at B-vitaminer er det der holder os kørende, og uden dem er vi trætte og døsige. For at sætte tingene i perspektiv ser jeg på mine vitaminpiller (basistilskud fra Matas). Samlet indeholder de fire typer B-vitamin. Samlet er det 4 mg - og dette er den anbefalede daglige dosis. Kroppen danner selv B-vitaminer og har derfor ikke brug for mere. Drengene diskuterer videre, og endelig tager en medarbejder fat i dem. Disse energidrikke sælges ikke til mindreårige. Men de er begge to fjorten - så må de vel godt? Nej, svarer medarbejderen og ser hen på lærerinden der stadig intet siger. Fornærmet går drengene deres vej - medarbejderen har lige reddet dem begge to fra et muligt hjertestop og en hjerneblødning - muligvis også en tur til udpumpning.
Kort efter forlader resten af folkeskoleklassen Super Brugsen. Jeg går op og stiller mig i kø for at betale mine fire peberfrugter, min te og min plade chokolade. Bag mig står det ældre ægtepar og diskuterer igen. Barnebarnet må da godt få appelsiner - ikke!?
I ren frustration vender jeg mig om - og dermed stopper hele køen da det egentlig er min tur til at betale. Mentalt er jeg ved at flå hovedet af den ældre dame, men med et venligt smil får jeg dem til at træde ud af køen sammen med mig.
Jeg forklarer at hvis deres barnebarn har sukkersyge, så er det vel noget de ved. Jooh, han tager skam sprøjter nu når han skal spise. Godt, så han har altså type 1 diabetes. Fint.
Til deres store forbavselse tager jeg min insulinpumpe frem og forklarer at jeg selv har type 1 diabetes og nu har haft det i snart otte år. Det kunne ikke være sukkersyge jeg havde - jeg har jo købt chokolade. I en halv time står jeg og forklarer at sukkersygepatienter må spise hvad de vel så længe de husker at regulerer deres blodsukker med insulin. Nej, for hans mor siger at han ikke må få sukker, gluten eller kunstige sødemidler. Uden at tænke mig om, kommer jeg til at udtrykke min personlige holdning ved at kalde moderen en højhellig madamme, hvorefter ægteparret griner og smiler mens de giver mig ret.
Dengang før barnebarnet får konstateret sukkersyge elskede han engelske vingummier. Sammen finder vi så en pose til ham, og jeg forklarer dem at på posen er der angivet kulhydrater. Jamen, var det ikke sukker de skulle passe på med?
På et par minutter får jeg forklaret dem, at det er kulhydrater - altså sukkerstoffer - i slikket som er synderen, ikke sukkeret. Sukker er et kulhydrat i sig selv. Jeg viser dem på posen, at hvis de tager en vægt og vejer 100 gram vingummi af, så har de allerede fået angivet hvor meget kulhydrat der er i, og det er det deres barnebarn skal bruge til sin udregning. Med et stort smil på læberne forlader det ældre ægtepar Super Brugsen med en pose vingummier til barnebarnet og en bakke flødeboller - for der var der jo også angivet kulhydrater!

Er vi kommet til sådan et samfund hvor det er lægevidenskab at kunne forstå en så udbredt lidelse som sukkersyge? Er det virkelig så ligegyldigt for lærerne i skolerne at deres elever er ved at tage livet af sig selv med koffein - endda en mængde der er nok til at dræbe to heste?
Nåh ja, jeg endte med at købe jubilæumssættet til min te

Spændende oplevelse. Kender det selv alt for godt når de diskutere sådan noget. Jeg har så bare ikke erfaringen med diabetes overhoved så der skal jeg ikke spille den kloge, men nu er der ihvertfald også stof til os andre til eftertanke :-)

Kan lige forestille mig hvor underligt det måtte være for andre at se en gymnasieelev står og stirre taknemmeligt på en medarbejder nu når medarbejderen sender to unger væk.
Egentlig tror jeg at mange ser mig som en hellig bedrevidende autodidakt helseguru - bare fordi jeg ved hvad kulhydrater er, og at jeg tør dele ud af min viden. naturligvis er der episoder hvor jeg blot lader det passere. Men lige præcis i disse situationer hvor diabetes-patienter sættes i bås er det bare ikke sjovt.
Plus, der er faktisk mere kulhydrater i en stor appelsin end der er i 100 g vingummi. Og så ved jeg da hvad jeg foretrækker når jeg er på besøg hos bedsteforældrene

Første og fremmest, og hvad der nok er ganske ligegyldigt...Jeg elsker the! Så det var et godt valg!

Og nu til min personlige mening. Først og fremmest vil jeg gøre opmærksom på jeg ikke har diabetes eller lignende og derfor intet aner om den slags, andet end den smule man altid hører om

Jeg syntes at vores nuværende hverdag er præget af en større uvilje til at engagerer sig i andres hverdag. Jeg siger ikke alle er sådan, jeg siger bare, de fleste skynder sig fra punkt A til punkt B uden at se sig over skulderen, for det kunne være der også var andre på vej derhen og man vil helst ikke risikerer at sige hej...
Vi er meget individuelle i dag. Hvis man ikke selv har en pågældende sygdom, er i uddannelse til medicin eller har en god ven eller familiemedlem med den bestemte sygdom, er det ikke alle der rigtig går op i sygdommene eller tænker over at læse op på dem. Hvorfor skulle man?
I stedet tror jeg folk prioriterer deres tid anderledes.

MEN! En anden ting, som jeg tror er lige så vigtig og nok mere vigtig, er at lægerne hele tiden siger noget forskelligt. Det er i hvert fald min erfaring.
Den ene dag får man kræft af at spise æbler, den anden dag er det pærer. Medierne siger at nu har den ekspert fundet ud af det og det...Og til sidst bliver man helt rundtosset. Var det nu æblerne vi kun måtte spise lidt af eller var det vindruerne? Og ofte bliver tal lidt svært for folk at huske eller forstå. Ærlig talt...din fine udregning af skadelige ting i energidrikke? Det siger mig intet! Din konstatering (om den så var overdrevet eller ej) om at det er skadeligt, den forstod jeg! Så jeg tror ærligt talt der er mange folk der er forvirrede over diverse anbefalinger, hvad man skal gøre og ikke skal gøre. Og det må da i den grad heller ikke være nemt fra de ældre, hvoraf de fleste nok har haft en barndom, hvor man bare spiste hvad der var.
(Og det bliver nok heller ikke forenklet af en bekymret mor i den anden ende )

Det var sygdomme. Nu til skolelæreren:
Jeg ser et par mulige grunde til den manglende indblanding.
1: Læreren var skide ligeglad eller så det ikke som sit problem.
2: Af en eller anden grund tænkte læreren ikke over det. I princippet er eleverne jo kun deres ansvar på skoleområdet.
3: Læreren ved ikke hvor skadelige eller dårlige energidrikkene var for børnene.
Eller...
4: Læreren ville ikke risikerer at have sure forældre hængene i telefonen til aften.

SEAN! Din dejlige skattebasse! XD
Elsker også the, så logisk nok måtte jeg vælge den lækre kande med tilhørende glaskrus

Jeg giver dig ret på så mange punkter - min udregning var blot for at sætte tingene i perspektiv. Kan godt se, at sådanne udregninger ikke siger så meget til dem der alligevel ikke interesserer sig for det generelt

Jeg søgte selv ind som folkeskolelærer her til efteråret men fik at vide at jeg ikke var motiveret nok, da jeg valgte at tackle en situation anderledes end alle andre. Det viser sig at deres holdninger til pædagogik og undervisning er så forældede at de ikke aner hvad der er op og ned længere. Til sammenligning kunne vi jo kalde dem Jehovas Vidner i forhold til ateister

Jeg tvivler på at det var lærerindens ønske at blande sig, og jeg er sikker på at hvis hun egentlig ønskede at sige nej til drengene - så ville et par curling-forældre hænge i røret og kræve hende fyret.

Bedsteforældrene mindede mig så meget om mine egne.
Til trods for at min bedstemor har type 2 sukkersyge (gammelmandsdiabetes), så forstår hun ikke hvad min sygdom indebærer. Hun spiser nærmest ikke, men når hun gør er det sukker og hvidt brød. Det samme gælder min mors lillebror. Jeg kunne blot se migselv som det barnebarn der fik en appelsin mens resten af selskabet ville gå kage, slik og is. Husker hvor ked af det jeg blev hver gang og det gjorde det blot mere svært for mig at acceptere at jeg har sukkersyge og skal leve med det resten af mit liv.

Men er altid glad for dit input Sean

brokbrokbrokbrokbrokbrok-samfundet er fyldt af idioter udover os selv- brokbrokbrokbrok

Jamen hej Nath! o.o
Nogen gange bliver jeg stadig overrasket over hvor glade folk er for hinanden her på siden...Du fik mig til at smile!
Desværre glemte jeg min nylavede the, da jeg skrev mit svar, så drikker kold the nu! xD

Ah...Biologi elsker jeg. På nogle punkter kemi. Jeg vil ikke sige tingene ikke interesserer mig...Jeg vil mere sige jeg ikke bruger det i min hverdag og derfor glemmer jeg det hele igen.
Desværre.

Jeg gik på grundforløbet til anlægsgartner for et halvt år siden og der hørte jeg en forfærdelig historie. En af kvinderne, fra en af de andre klasser, havde startet ud på uddannelsen til skolelærer, men midt i det hele havde hun fået at vide at hun skulle ignorerer alle dem der sad bagerst i klassen og kun fokuserer på dem der sad forrest, for de bagerste var alligevel "tabt" og dermed spild af energi. Det var så forfærdeligt! Tænk vores fremtidige skolelærere får det at vide! Hvad nu hvis man er genert og derfor sidder bagerst? HVad hvis man kom lidt for sent og alle de forreste pladser allerede var optaget? Og generelt: Selv hvis nogen er tabt, bliver de jo ikke reddet af man ignorerer dem! Jeg var dybt chokeret. Hun havde skiftet uddannelse, for det var ikke på de præmisser hun ville være skolelærer. Det forstår jeg godt.

Generelt syntes jeg mange har et anspændt forhold til pædagoger. En af mine gode veninder er datter af en pædagog...Og hun indrømmer selv at pædagoger ikke egner sig til at have egne børn. (dette er ikke for at være efter nogen eller gøre nogen sure eller kede af det - Bemærk den smule ironi der ligger i det )

Jeg er enig. Lad gå ud fra læreren ønskede det bedste, da vi ikke ved hvad hun ellers har tænkt.

Bedsteforældrene...
Tja. Mine erfaringer fortæller mig de ældre har svært ved at følge med. På rigtig mange punkter. Og det er ikke dem alle der kan huske alle de nye informationer, hvis nogen pludselig sætter sig til at lære dem det. Jeg har forklaret min stedfar nogle ting med computeren...Mange gange nu. For hver gang bliver han lidt bedre...Det er en proces. xD
Jeg er da glad for du trods alt tager din sygdom til dig (hør hvor hellig jeg lyder...) og prøver at fortælle os andre, der intet aner, at livet ikke behøver være så tørt og kedeligt, for de af jer der lider af diabetes. Eller ligefrem af andre sygdomme.
Personligt havde jeg nok ringet til forældrene eller, hvis barnet var stort nok, til barnet selv og spurgt hvad de ville have. xD

Og ja... Vi brokker os. Og mange af os tror vi er de klogeste.
Jeg brokker mig dagligt...Til det punkt hvor min kæreste blot driller mig med det xD

Jeg har intet at sige om selve hvad der skete i din oplevelse, kun omkring noget af det du skriver, mest fordi jeg ikke ser noget forkert i hvad du gjorde udover du reagerede på det forkerte tidspunkt, midt i en kø er sgu ikke for smart.

Du starter ud med at skrive at videnssamfundet er dødt, men alligevel udelader du en relativt vigtig information for folk som gerne vil kunne finde ud af hvad du siger er sandt.
Nemlig hvilken energidrik var der tale om, fordi uden den information kan jeg ikke selv søge reel information og derved kan jeg ikke selv finde ud af hvad du siger er sandt, fordi jeg har ærligt talt ingen grund til bare at tro dig, omkring de tal.
Og for mig er det den vigtige del af hvad du skriver, fordi du i din skrivelse lægger vægt på disse tal, hvilket er en smule ligegyldige egentligt det havde ikke ændret noget hvis du blot havde skrevet at der i en dåse var mere end det dagligt anbefalet.