Look, a nice house! //Freya//

Nyx gik hen af de tomme gader. Et godt stykke oppe, lå der et stort og prægtigt et hus. Et hus, hende og Freya tidligere på dagen havde udvalgt. De havde været på boligjagt, at der boede nogen derinde var ikke et problem. Deres plan var igangsat, og det begyndte med Nyx. Det havde fungeret før, og ville fungere igen. Hun skulle blot iføre sig noget slidt tøj, gøre sig en anelse beskidt og folks hjerter smeltede omkring hende. Det var blot en fordel for hende, at få kunne modstå hende. Mørket havde for længst lagt sig over byen, og alle der vidste en smule om overnaturlige, vidste at vampyrer kom ud ved denne tid. Mange frygtede dem, men ikke Nyx. Få af dem havde levet mere end et par hundrede år, før de var blevet dræbt. Vampyrer var ikke altid de mest kløgtige, men man kunne sagtens bruge dem, hvis det endelig skulle være. Nyx fokuserede dog mere på dæmoner og til dels skyggevæsner. Det var hendes kald i livet, at give dem håb og hjælpe dem med at blive større, stærkere.

Nyx nåede op til huset, der var lys i et par af vinduerne, men ellers var der også mørkt i de store hus. Sådan havde det være ved de fleste huse. Mange ville åbenbart ikke holde sig vågen efter mørkets frembrud. Det ville Nyx aldrig forstår. Men alt ved hende skreg nat. Hun var opkaldt efter nattens gudinde, hun havde mørkt hår som nattens himmel og en bleg hud som var hun en af nattehimlens stjerner. Det eneste der ikke mindede om noget fra nattehimlen, var hendes lilla øjne. Hun tog flere hurtige indåndinger, før hun løb ind på grunden. Da hun så nåede døren, lød det som hvis hun havde løbet længe. Hun bankede febrilsk på døren og så sig over skulderen, som hvis nogen fulgte efter hende. Det var der også en der gjorde, men ikke en hun frygtede. Da døren blev åbnet, så hun på manden med bange øjne. ”Der er noget efter mig!” Et øjeblik så det ud til, at hun var ved at græde. Hun var ikke en dårlig skuespiller, slet ikke hvis hun fik noget ud af det. Han lukkede hende ind, og hun fulgte efter manden med hans hånd i sin. Hun blev frastødt af hans berøring, men hun forsatte. De nåede ind i køkkenet, og han fik sin kone til at lave mad til hende. Hun sad på stolen og vippede med benene, som hun havde set så mange andre børn gøre. Det varede ikke længe, før hun havde slupret maden i sig, selvom det på ingen måde var det hun tørstede efter. Igen, hun skulle virke som et hvert andet barn.

Nyx bevægede sig ud af køkkenet og ud i entréen igen. Hun gik straks hen til hoveddøren og åbnede den først på klem, og så senere helt op inden hun trådte udenfor. Hun stod et øjeblik og stirrede ud i mørket, før hun højt og tydeligt sagde: ”Du kan ikke komme herind.” Det var et form for kodeord, hun havde aftalt med Freya. Det var så hun vidste, hvornår hun kunne komme ind. Og så var det utrolig ironisk, for selvfølgelig kunne hun komme indenfor. En hånd greb fat om hende og trak hende med indenfor igen. Manden stillede sig foran hende og lagde beskyttende en arm om hende, som var hun hans datter. Hun kunne ikke undgå at smile diabolsk over det. Han anede ikke hvad der ventede ham, og så snart han opdagede det, ville det være for sent.

Nyx tog fat om mandens arm, og flyttede den med lethed fra sig og trådte et skridt tilbage. Hun var efterhånden velkendt med Freyas metoder, og hun havde ikke brug for at blive sprøjtet til med blod. Hun stillede sig derfor uden for splatterzonen. Ganske rigtigt, lavede Freya et svineri. Det kunne være værre, men det efterlod et par blodstænk på gulvet. Hun smilede til Freya, med hendes sædvanlige køllige og ondskabsfulde smil, før hun fulgte hende ud i køkkenet. Med en enkelt bevægelse, kastede Freya en kniv i kvindens retning og knækkede dernæst hendes nakke. ”Hendes mad var ikke særlig god alligevel.” Da Freya spurgte ind til huset beboelse, måtte Nyx erkende, at hun ikke var sikker. Hun havde haft travlt med at lege barn. Det var ikke ligefrem hendes yndlings beskæftigelse, men det virkede godt når hun skulle anskaffe sig noget. ”Jeg er ikke sikker.” Hun førte af automatik blikket opad, som hvis hun forsøgte at se gennem loftet. Det var dog uden held. ”Lad os se efter.” Nyx bevægede sig hen imod trappen og ovenpå. Der var adskillige værelser. Det var ikke et lille hus. Med den forventning, at Freya ville følge med hende, begyndte hun at gennemse værelserne. Det første værelse var det der lignede et gæsteværelse, det næste et soveværelse. Det tredje havde bingo. Som Nyx gik ind i værelset, fyldte en babygråd værelset. Hun sukkede af irritation og gik hen til vuggen, hvor en lille dreng lå med de største blå øjne og mørke hår. Nyx var nærmest frastødt af barnet. Med en grimasse prikkede hun til barnet nærmest som var det fremmede for hende. Det fik bare barnet til at græde endnu mere. Hun tyssede på barnet, og så imod døren i forventning om Freya snart ville komme, og blive forelsket i den lille dreng. Det var det sidste de havde brug for.