A start of af new life - Nogung.

Vejr: Koldt, men til at finde lune spots.
Omgivelser: Stille, meget, meget stille.
Sted: Ashen Wood Forest.
Tid: Sent om aftenen.
Påklædning: En kort kjole der går til midt på knæene, et par handsker der går til midt på underarmen og et par støvler til midt på skinnebenet.

Blair havde ikke den bedste tid, hun havde fundet ud af hendes far var død, men på den gode side havde hun en kæreste, en dejlig datter og en nyfunden bror, men samtidig var der en fyr som der også var nogle følelser for. Ja, der var gode og dårlige tider, hun håbede dog på at det snart ville vende rundt og bare blive godt. Hu havde ikke brug for mere modgang, hun ville bare have medgang. Men hvordan det skulle ske var ikke til at vide, hun vidste ikke hvad hun skulle gøre for at gøre hendes liv bedre.

Nggung var gået lidt fra sit hus da han ikke kunne holde ud at sidde stille uden at der sker så forfærdlig meget så han gik sig en lille tur rundt omkring i skoven.
mens han gik så han en skabning og hun ligende en Malao havde mødt før, Blair tro han Malao sagde hun hed.
han gik lidt forsigtigt hen mod Blair fordi at han havde ikke helt forstået hvem der havde taget hans hånd, så han trak sit sværd stille go roligt næsten uden lyd og gik okay tæt på men stade langt fraog råbte til hende med en rolig stemme "HEY MED DIG" og så hvordan hun reagerede.

Blair stod i sine egne tanker da en råbende stemme afbrød dem, hun håbede forskrækket til siden. Hun havde i kke lige forventet at der var nogle ud på den tid af aften. "Undskyld, jeg havde ikke set dig. Hej." Sagde hun og så hen mod stemmen, han så ikke bekendt ud. Men hun kendte heller ikke ret mange det sted. Det var mest dem der virkelig var kommer ind på livet af hende. Som for eksempel Alian, Ammon, Sajro, Hidalgo og naturligvis hendes datter. Men ellers var der ikke ret mange.

Nggung gik tættere på da hun svarede og satte sværet på plads igen "hej Blair ik, jeg hedder Nggung" og smilte lidt og buggede, han ville ikke for tæt på da han ikke kendte hende og kun hendes navn, han vidste ikke om det han gjorde var klogt eller dumt men han ville da gerne kende hende bedre for at være sikker på at det ikke var hende der havde angrebet hende.

Blair var ikke utryg ved mange ting, hun kunne for det meste fornemme når folk ikke ville hende noget godt men det virkede ikke sådan med ham. Blair så ned på sværdet med et hævet øjenbryn der var på en måde håndende. Hun nikkede til ham. "Jo jeg er Blair. Hvor kender du mit navn fra?" Det virkede slet ikke som om de kendte hinanden, så hvor han kendte hendes navn fra var uforståeligt. Men der kom vel en forklaring.

han grinte lidt og sagde "jo nu skal du høre, du kan godt huske vampyren Malao ik" og smilte "han er en god ven til mig og han fortalte mig om hende pigen han ikke kunne glemme, han sagde dog godt nok at du vr gravid men det er jo også ved at være lang tid siden at han snakkede om dig første gang" han gik et par skridt tættere på "men nu når jeg har dig her så kan jeg se at jeg har tænkt forkert på den og at du bare distraherede ham med dit udsende" han grinte lidt.
han kom et skridt tættere på og buggede "jeg hedder Nggung og du skal ikke være bange selv om at jeg ser skræmmende ud" og smilte for han ville hende ikke noget.

Blair var forvirret, hun kunne godt huske ham vampyren Nggung omtalte, men hvorfor tænkte Malao hele tiden på hende? Det skulle hun måske ikke forstå. "Hils din ven og sig tak, men jeg er mor nu.. Så jeg har ikke rigtig brug for flere beundrere." Sagde hun med et glimt i øjet. Hans kommende kommentar fik hende til at grine kortvarigt. "Det sker lidt for tit tror jeg. Men det var bestemt ikke min hensigt." Hun så på ham med et hævet øjenbryn. "Der skal meget til at skræmme mig." Blair havde ret mange skræmmer efterhånden, hun var blevet pisket, stukket ned, bidt. Ja, mange ting.

//glem den her -.- glemte at skifte bruger -.-//

han kiggede på hende undrene "så det vil ikke skræmme dig nu hvor jeg er vampyr" spurte han hende, han ville ikke løbe efter hvis hun begyndte at løbe væk for Malao brækkede sit ben ved det. "hehe så vil det glæde dig at høre at han er blevet forælsket i en ny" og grinte lidt han gik nærmere for at se hvor tæt han kunne komme ind på hende "enlig er du som det ser ud til et meneske" spurte han hende da hun ikke havde træk til at være en anden slags skabning.

Blair rystede på hovedet. "Ikke ligefrem, jeg har mødt en hel del væsner der er mere skræmmende end dig." Blair var måske bange for han ville bide hende, men hvis han gjorde det ville hun nok overleve det. Et bredt smil spredte sig på hendes læber. "Ja, det er godt." Hun havde bestemt ikke brug for en der jagtede hende fordi han var forelsket i hende, nej det ville blive for meget. Da han nærmede sig blev Blair blot stående, det var ingen grund til at flygte. "Jeg er et menneske."

Nggung gik lidt tættere på igen "jeg er ikke som andre vampyer skal du vide" og var nu tæt nok på at de kunne røre henanden og Nggung regte sin hånd ud for at hilse pænt.
"hvor kommer du fra det ved jeg ikke endnu" og smilte roligt til hende.
han kunne kende hen fordi Malao havde også forklaret at hun var en sød person indtil en anden kom som han ikke ville snakke om.

Blair havde ikke noget imod den afstand der var i mellem dem, så længe det ikke blev intimt, men så ville Blair også trække sig væk. Hun rakte hånden frem imod ham og rystede den blidt. "Jeg kommer.. udefra.." Hun vidste ikke hvordan hun skulle forklare det, hun kom bare langt væk fra. "Er du ikke som andre vampyrer? Hvad skal det sige?"

Nggung trak sin hånd til sig roligt og svarede "det vil sige at jeg hellere vil bruge mit sværd ind mine tænder, og hvis du for et sår så prøver jeg at hjælpe dig i stedet for at suge mere ind halvdelen af dit blod ud" og smilede for han var ikke sikker på at hun troede på ham.
og bagefter spurte han Blair "og hvor er så udefra hvis du da gerne vil have at jeg ved det, for jeg gider ikke at blande mig hvis du ikke vil sige det" og smilede, det passede også hvis de sagde at jeg ikke måtte vide det så gad han ikke at høre det.

Blair var stadig forvirret, men hun ville ikke lyde dum så hun undgik at spørge. "Det er da en god ting." Sagde hun med et skævt smil. "Jeg har bare en... ja, barsk fortid." Sagde hun og sukkede, hun havde ikke brug for den fortid hun havde. Det havde gjort så meget dårligt for hende. "Jeg er ikke typen der sladre løs om min fortid, den beholder jeg for mig selv." Hun ville gerne tale med andre om en god fortid, hvis hun havde haft det. Men sådan var det ikke.

Nggung kunne se på hende at hun ikke ville spille dum så derfor sagde han igen "det vil siger at du ikke skal pisse mig af og håbe på at jeg ikke har et sværd" og grinede et lille grin og sagde bagefter "hehe i de omkring 100 år jeg har levet har jeg da også lavet noget lort jeg ikke kan tilgive mig selv for men det er da i orden at du ikke vil snakke om det" og smilede et lille smil som man kun kunne se han havde hvis man så godt efter.
Nggung spurte så bagefter "tillykke med din søn" med en meget spørgende stemme da han ikke helt havde fået styr på om hendes barn var en Dreng eller en Pige.

Blair nikkede, hun forstod det næsten. "Ja okay, så en god vampyr?" Hun var glad for der fandtes gode vampyrer derude. "100?" Hun så overrasket ud. "Men du ligner en på 20, eller der omkring." Blair lo kort over hans spørgende tillykke. "En pige. Lucy Roselina." Blair elskede den lille pige.

//Undskyld kreaen//

Nggung grinede lidt *kender hun overhoved noget til os vampyer* og svarede "ja en god 100 årig, 20 årig ligende vampyr" og lavede nogle få små grin "men jeg er nu kun 17, eller var, inden jeg blev bidt" og smilede "også er vi vampyere sådan nogle der ikke bliver gamle, jeg kender en på 12 der er over 500" og grinede.
og så på hende med et smil "aww jeg kunne enlig godt tænke mig en pige" og sluttede af med et støre smil da han hørte at ordene var mere sande en meningen.

//jo det går nok jeg er ikke selv den bedste skriver så det går nok //

Blair nikkede, hun vidste godt at vampyrer stoppede med at vokse når de blev bidt. "Det kunne jeg godt forstille mig, der er sikkert mange der er meget ældre end de ser ud. Eller alle, stortset." Blair sendte ham et smil, han var da meget venlig egentlig. "Hun er også dejlig, jeg elsker hende over alt. Hun er bare så.. Stor, men lille." Blair havde alt for meget kærlighed til sådan en lille pige, hun havde svært ved ikke at tænke på hende. Alian var selvfølgelig også en del af hendes tanker, en stor del.

Nggung smilede og sagde "hmm ja vi kan godt snyde syndet, og det kan jeg godt forstå, jeg havde en søster en gang og hende ville jeg også beskytte for alt" Nggung kiggede ned i jorden og vendte sig halvt væk fra Blair "men det eneste jeg skulle beskytte hende for var mig selv" Nggung satte sig ned på jorden for han kunne ikke stå oprejst lige i de små øjeblikke.
"undskyld du gider sikkert ikke høre om min historie" sagde Nggung men han blev stade sættende fordi han ikke helt kunne komme ind i nutiden.

Blair syntes det var forfærdeligt, han kunne ikke beskytte sin søster fordi han selv var den farlige. Hun satte sig ned ved siden af ham. "Det lyder forfærdeligt." Hun viddste ikke hvad hun skulle sige, hvordan kunne hun trøste ham? Det kunne hun nok ikke. "Jo, det vil jeg gerne. Det er vigtigt at tale med andre der ikke kender til historien, en der er objektiv, en udefra." Blair så over på ham, hun havde det ikke godt når andre havde det dårligt.

Nggung fik et lille smil på da han hørte at hun ville hjælpe ham "jo tak" sagde han og kiggede op "men det er ikke her at vi skal snakke om det" han rejste sig roligt op og så på Blair "hvordan har du så haft det på det sidste" spurte Nggung hende da han helst ville undgå at snakke om hans søster da han enten for et vredes udbrud eller går helt ned ved det. og mens hun fortalte kiggede han lidt rundt om et sted at sidde.