hello Ren?

[For at se dette link skal du være tilmeldt og logget ind.]

---

Det havde været en fiasko i Sunfury, så inden hun havde set sig om - var hun taget til Terrorville alligevel. Nicolas måtte finde hende før eller siden vel. Hvis Noah ikke ville være andet end besat af ideen af Andrea - så gad hun ham simpelthen ikke. Dog ville hun nægte sig skyldig over disse følelser som gjorde hende trist dybt inde, dem havde hun slet ikke tid til. Angela havde fundet en af sine gamle små steder. Overraskende boede Noa der ikke mere, hvilket gav hende blandede følelser. Naturligvis vidste hun, at hun havde såret ham på en ret dyb plan - selvom han aldrig ville nægte sig skyldig over disse følelser. Det var flere år siden nu, hvor mon han var den dag idag? Forhåbentlig i live.

Angela kom ind af døren og lukkede den efter sig.
"You know. I enjoy you are here with me Ren. But would it kill you to buy some food or make some food?" Spurgte hun og sukkede opgivende da hun nåede ud i det tomme køkken. Da hun åbnede sit gamle kølekammer lå der stadigvæk blodposer til en dårlig dag, men det kunne hun ikke ligefrem leve på længere. Generelt havde hun det forfærdeligt. Hun var ved at brænde op på grund af feber, men hun var alt for stædig til at indse, at hun faktisk var syg. Det var ikke et stadie hun normalt kom på. Let synes hun at svimle, så hun greb hårdt fast i bordkanten. Let tog hun en dyb indånding. Angela havde været igennem for meget til at give op når man følte sig lidt tung i hovedet. Det var blot en forkølelse, men det faktum, at hun ikke var van til det gjorde hendes hjerne ikke kunne følge med.
"Why is there so cold in here?" Spurgte hun så og fik blinket sig tilbage. Man kunne se på hende, at hun ikke var helt tilpas, men også at hun dækkede godt over det. Hun frøs voldsomt på trods af, at hendes hud var brændende varm. "I don't feel so good." Måtte hun indrømme til sidst, hvilket var en stor erkendelse for hende. Blot at fortælle en anden at hun var svag, det var ekstremt grænseoverskridende.

Han havde taget sig af hende efter at han havde fundet hende. En smule ubehøvlet var hun skam, men hvis man dykkede dybere ind var hun meget mere end det. Så da hun kom ind af døren, gjorde han en vinkende bevægelse med hånden og råbte hey. Det første hun gjorde var selvfølgelig at brokke sig en smule. Han havde ikke rigtig fået tændt op i kaminen, da han ikke bemærkede kulden. Så efter en lille klukken, rejste han sig op fra stolen og begyndte at fyre op.
"There is food in here! The dead dear remember?" svarede han hende og pustede svagt til gløderne. Flammerne begyndte langsomt at æde træet. Han gik ud i køkkenet for at skære i det døde dådyr, som han havde fanget for ikke så længe siden. "It's not my fault that you're being to picky."
Blodet flossede ud, da han startede med at skære i dådyret og derudover blev han ret selv smurt ind i blod. Sætningen med at hun ikke havde det så godt, fik ham til at se hen på hende og tørre hænderne af i et hviskestykke. "Maybe you're sick," Roligt gik han hen imod hende og lagde en hånd på hendes pande. "I can make you some tea... it should help." Han gik lidt væk fra hende og så kort om på hende. "Go sit in front of the fire.. I'll be right back."
Blot få minutter efter, kom han tilbage med en urtete til hende og satte sig ned. Varmen fra ilden føltes fantastisk imod hans hud. "The tea should help on a cold."

Angela himlede med øjnene over det døde dådyr. Hvorfor altid dådyr? Pokkers shapeshifters. Angela iagttog ham tænde op, så varmen snart ville fylde det lille hjem. Forhåbentlig. Angela rystede på hovedet af Ren da han gik igang med at ordne dådyret. Hendes kræsen? Nah. Det var blot ham som var skrubsskør.
"Me? Being picky?" Svarede hun nærmest fornærmende. Hun rystede atter på hovedet af ham. Det og rulle med øjnene, var nærmest noget hun skulle gøre af ham mindst tre gange om dagen - ellers ville der være noget galt. Angela fulgte hans bevægelser med øjnene som han tørrede sine hænder i et viskestykke. Angela være syg? Ikke talene om!
"I have never been sick." Svarede hun, men sagde ikke mere da han lagde en hånd imod hendes pande. Angela var ikke van til alt for megen kontakt, mest fordi, at denne nye krop gav en evne hun heller ikke helt kunne håndterer. Den var stærkest ved fysisk kontakt, og der strømmede det igennem hende. Den følelse han forsøgte at skjule ved at passe på hende. Den tristhed. Angela sank en klump.
"Maybe i'm just sick of idiots." Mumlede hun let for sig selv imens hun gik hen til ildstedet. Noah havde ikke ligefrem været en dans på roser. Han havde knap nok bemærket hun var fraværende for andet end at kritiserer hendes menneskelige form. Ren ville ikke forstå hendes problem, for han troede hun var skør når hun nævnte noget omkring hendes tid som andet end menneske. Kunne hun bebrejde ham? Let vendte hun ansigtet over imod ham da han kom med noget te til hende. Hun tog imod det, og lod sine hænder blive varmet af krusets varme.

Angela var ikke ligefrem den venligste person, det vidste hun godt. Men hun ville ikke ændre på det. Det kunne hun ikke. Angela nikkede anerkendende til ham da han sagde noget. Varmen var ufattelig rar mod hendes hud, og det var nok lige det hun havde haft mest brug for. Let sank hun en klump og satte kruset på bordet foran sig. Let vendte hun fonten imod ham og så lidt undrende ud.
"When are you gonna tell me what you are upset about? I can feel it you know.. I don't want you to tell me about it.. but I can relate to many things.. so if you trust me.. one day.. know that I wouldn't jugde you. Never." Sagde hun så og sank let en klump. Angela havde sine sjældne øjeblikke. Og desuden havde de haft en masse tid sammen, hvis hun ikke syntes om ham - var hun ikke blevet. Angela tog sin te igen og drak en slurk af den, men fortrød dog hurtigt fordi hun brændte sin tunge.
"That was.. hot." Hun skar en grimasse og rystede på hovedet af det. "How can humans drink this warm stuff?"

Hun var skør. Måske hun havde noget psykiske ustabilitet ligesom ham selv? Han klukkede ved tanken, bare ud i det blå, imens de sad foran kaminen. Ved følelsen af ilden på hans hud, blev han kastet tilbage i minder om Amberle. Han savnede hende noget så meget og det var som om, at det stadig ikke var gået op for ham hun var væk. Hver dag sagde han til sig selv, at han skulle hen og snakke med Amberle, hvorpå han kom i tanke om at hun ikke var der og den lille tanke kunne ødelægge dagen noget så voldsomt. Han havde endnu ikke haft et brud, hvor han bare gav slip og lod det fise ind at hun var væk. Tankerne flyttede sig væk så snart han nærmede sig den ide. Ren havde altid været en smule svær at forstå psykisk, han kæmpede altid en kamp med sig selv.
Hurtigt kom han tilbage til virkeligheden, da Angela spurgte ind til hvad det var der plagede ham, siden hun kunne mærke det på ham. Han havde ellers været ret så god til at skjule det, så hvordan kunne hun have bemærket det?
Han satte hovedet på skrå og sendte hende et stort smil. "I'm confused, you want me to tell it to you or not?" spurgte han og lænede sig frem imod hende. Her fjernede han et lille blad fra hendes hår og placerede det drillende på hendes næse. "Do we have a moment here my dear Angie?" Han rykkede sig væk igen og prikkede til ilden med en pind.
Da hun brændte sig på teen, så han en smule overrasket hen på hende, men da hun først fik sagt det med mennesker, kunne han ikke stoppe sig selv i at grine. "Yeah! How is that somethings thats hot can burn!" sagde han imellem sin latter. "Those humans tho... crazy race.." Han blinkede drillende til hende. "So.. what have you been doing today?"