en lille tur på egen hånd - Sayra

Påklædning
- Kjole + Sko Hun har en hvid kjole på, med bar ryg [For at se dette link skal du være tilmeldt og logget ind.]. Hun er iført et par hvide sko, de gør hende 4 cm højere, så hun går fra 1,65 til 1,69
- Make-up + Hår + Smykker Hun har en neutral make-up på, med en smule fokus på øjnene [For at se dette link skal du være tilmeldt og logget ind.]. Hendes hår hænder løst. Hun har en sølv halskæde om halsen, hvor der er et hjertevedhæng med ordene: forevigt sammen, skrevet hen over hjertet [For at se dette link skal du være tilmeldt og logget ind.]. Ellers har hun en masse ringe om fingrene.

Vejret var helt fantastisk, solen skinnede og man kunne næsten høre fuglene synge. De fleste var også ude, om ikke andet så for at nyde det gode vejr, for selvom det var sommer, så var det egentlig en smuk dag. Sayra kom gående gennem gaderne, spændt på hvad der skulle ske. De sidste mange dage, havde budt på spændinger, nye oplevelser og et par enkelte slemme episoder. Dog var hun endt ud gladere end før, og nu med et bedre hjem, og en mindre familie. Ganske vist var pigerne ikke hendes familie, og de var endnu ikke kommet så tætte på hinanden, og alligevel var der så meget støtte mellem dem, at de nok ville være det tætteste på familie hun havde. Meredith havde også været helt igennem vidunderlig, ikke nok med at hun havde reddet hende, fra hendes kære familie, men hun havde også givet hende et hjem, et sted hvor hun kunne føle sig sikker og måske endda elsket.
Generelt havde der været så mange opdagelser, at hun ligeså stille kom sig over sin fortid, ganske vist ville den altid være der, altid hjemsøge hende og hun havde indre problemer hun skulle gennem, men hun var ikke desto mindre i den rigtige retning. Der var egentlig ikke de store planer for dagen, måske ville hun komme forbi markedet, eller også ville hun blot gå en tur. Dog modsat før, så havde hun al mulighed, for at bevæge sig hen hvor hun havde lyst til, hun var ikke længere fanget, af hvad hendes forældre ønskede eller rettere hvad de ikke ville tillade hende at gøre. Det var helt dejligt, det endelig at kunne få vejret, og ikke frygte, at få en på siden af hovedet, fordi hun gjorde det forkert.
I sidste øjeblik, valgte hun at bevæge sig imod markedet. Det så så hyggeligt ud, og hun elskede at bevæge sig, mellem de forskellige boderne. Selvom hun aldrig havde været den store shoppe person, så kunne man altid finde nye og spændende bøger, bøger som hun kunne finde sig selv nyde. Hun vandrede gennem boderne, og enkelte gange købte hun endda noget, hvilket forklarede hvorfor hun nu, havde nogle bøger i sine hænder, og noget stof, som hun senere hen ville kunne lave kjoler med. Der var et blidt smil på hendes læber, hver gang hun gik forbi en person, og mange ville sikkert tro, at hun var en engel, på den måde som hun agerede på. Der var nærmest intet, som var mere uskyldigt end hvad hun var.
Som hun vandrede rundt blandt boderne, fandt hun en smuk kjole og hvad hun ikke vidste, var at hun ikke var den eneste, som fandt denne kjole smuk, for som hun greb fat i den, syntes en ung kvinde ved hendes side, at gøre det samme. Hun smilede undskyldende til hende "I'm sorry, I didn't know that you would take it up" sagde hun, og i takt med hun sagde det, blev det undskyldende smil mere blidt "Take it, I'm sure it will suit you perfectly" hun havde altid været en sød person, selv på trods af alt der var sket, plus hun havde heller ikke brug for mere tøj, uagtet hvor smuk kjolen end måtte være

Hun rynkede brynet, da kvinden med et holde kjolen op imod hende. Hun havde halvt forventet, at denne unge kvinde, blot ville tage kjolen også gå væk. Så da hun pludselig udtalte, at det kun havde været mønstret som trak hende ind, og at hun blot kunne tage den, blev hun ganske overrasket. Dog formede der sig ikke desto mindre et smil på hendes læber "Thank you" sagde hun, og derpå tog hun imod den "It's also quite a beautiful pattern" indrømmede hun, samtidig med at hun lod fingrene glide hen over dem. Det var sjældent, at man fandt så smukt et stof og endda en kjole med så smukt mønster, specielt til så billige penge, som denne kjole gik til. Man skulle næsten tro, at det ville koste flere tusind, men det gjorde det overraskende ikke.
Hun betragtede nysgerrigt, hvordan den unge kvinde, gik hen til den op. Den var ganske smuk "It will suit you very well, the color stands perfect to your eyes and skintone" pointerede hun smilende. Dog da hun udtalte hun kunne se til den blå, trak det i hendes mundviger "Well you will never know, unless you look at it" sagde hun, og hun så til som kvinden tog den anden kjole op "You know what...maybe you should try it on, sometimes things look good, but you can never know how well it looks on you" hun lagde hovedet på skrå, og lagde sin egen kjole fra sig, hun tog den havblå kjole fra kvinden, og lagde den op af hende, således den rørte imod hendes krop, derpå vendte hun pigen imod et nærtliggende spejl "now what do you think?" spurgte hun, som hun tillod den unge kvinde at betragte sig selv i spejlet.