Acting on your best behavior...(Lux) (xxx)

August var kommet hjem, efter at have tilbragt en dag på det lokale marked. Varerne blev sat på spisebordet med et suk, før hånden gled op for at fjerne sveden fra hans pande. Udenfor var der kvælende varmt og det havde været en hård tur igennem byen. Få gange havde han været ved at blive grebet af angst, som han syntes at have set en slavehandler eller de mænd fra Dragons Peak, der oprindelig havde tvunget ham ind i slavehandlen. Men som de sidste par uger, var der intet sket. Han havde boet her en lille måned nu og var ved at komme ind i en god rytme. Få normaliseret tingene igen. Han stillede sig med hænderne på bordet og trak vejret dybt flere gange. Frygten var irrationel. Slavehandlerne ville ikke pågribe ham igen og han gjorde intet forkert, når han gik ud for at handle. Det eneste der endnu var en reel trussel, var at mændene kom til Doomsville og fandt ham eller hans familie her. En familie, han endnu ikke havde haft modet til at opsøge. Han var gået hen til huset, havde set på det fra den modsatte side af gaden, men han var ikke gået derhen.
Han hankede op i sig selv og stillede varerne på plads. Ikke fordi han selv havde penge, men Lori gav ham nok, til at han kunne forsyne sig selv med mad. Faktisk manglede Trott intet. Lori havde givet ham så meget...
Den første tid havde Trott været for svag til at gøre noget selv, men Lori havde lavet mad til ham og han havde fået lov til at læse i bøgerne. Nu Han var stadig ikke 100% på toppen, men hans krop havde fået en del af sin styrke tilbage og hans sår om håndleddene var forsvundet. Huden havde fået en mere normal farve og han strålede i det hele taget af energi. Også selv om han stadig var lige tynd nok. Men det tog jo tid at komme sig over sådan et traume, sådan et chok og misbrug. Slavehandlerne havde slået ham, ikke fodret ham nok.

August løsnede halsbåndet om sin hals og lagde det på en hylde. Han havde selv bedt om halsbåndet. Det gav ham mixede reaktioner i byen, men flertallet undgik ham fuldstændig, så det holdt ham ude af ballade som han havde håbet. Ingen ville forstyrre en slaves arbejde eller risikere at...Well...Ødelægge andres ting. Men det gik nok. August vidst han ikke var en slave. I stedet boede han nu her og gjorde rent i huset som betaling. Han havde kun set den anden beboer - Lux - få gangen, men aldrig rigtig fået en samtale i gang eller noget som helst. Hvis vedkommende overhoved var hjemme. Præcis som Lori, der også tit var ude. Det krævede deres...Levevis...Jo.
August trak lidt ud i sin T-shirt, der havde klistret til ham med sveden. Den og et par bukser og nogle lette sko var alt han havde på. Det var også nok. August havde aldrig haft luksus og hans gamle tøj havde været fuld af huller. Han havde knap nok kunne holde varmen om vinteren. Hånden gled igennem det mørke, krøllede hår og ned over de lette skægstubber, der var vokset frem.
Hmmm
Han var gået tilbage til stuen og studerede samlingen af bøger kritisk. Han ville gerne studere videre på sit felt. Starte forfra på sin bog, nu hvor han havde mistet alt han ejede - inklusiv sin manuskript. Det havde virket uoverskueligt, men nu var han begyndt at føle overskuddet og lysten til det igen. Det var hans liv, det han havde brugt alle sine vågne timer på. Men disse bøger kunne ikke gøre det...
Måske skulle han snakke med Lori om at få nogle andre bøger? Hvis det ikke var for meget at bede om?

Trott havde ladet en finger glide over ryggene på bøgerne, mens han havde vurderet titlerne og forfatterne. Nogle af dem havde han da læst eller kendte af navn, men skønlitteratur havde aldrig været det, han havde opsøgt mest. Så mange af bøgerne virkede også lidt fremmede for ham.
Han havde hørt lyden af nogen, der kom ned af trappen og han havde naturligt vendt sig og set op. Kun for at møde blikket fra husets anden beboer, Lux. En person Trott mest kendte efter de ord, som Lori havde brugt om ham. Hvilket ikke havde været mange. Trott vidste Lux var incubus også, men ikke meget mere end det. Lori havde lovet de ville holde sig fra ham og han havde takket sig ved at det i det mindste var interessant. At studere hvordan dæmoner kunne eksistere sammen. Især fordi Lori var så...Blid...For en dæmon at være.
Han vidste ikke om han havde forventet det samme af Lux, nu hvor Lux boede i hus med Lori også. Men det gav mening at Lori jo havde blandede venskaber eller bekendtskaber. At dette var de første ord mellem dem, nu hvor Lori var ude af huset, overraskede ham dog lidt. Han var ellers begyndt at se huset som...Måske ikke hans hjem, men så der hvor han hørte til. At han skulle føle sig bange her nu også, virkede ikke...Som noget han ville. Han havde brug for et sikkert sted at være, for at genopbygge sit liv.

I stedet for at blive grebet af frygt, gled Trotts tanker straks hen på hvor typisk en reaktion dette var. Dæmoner, vampyrer, skyggevæsner...De var alle ens på det punkt, med få undtagelser. Det var interessant, hvordan de stædigt så ned på alt og alle omkring dem for at overleve. Det var i hvert fald en af de teorier Trott havde haft i mange år og havde arbejdet med i sin bog. Han brugte sit liv på at studere væsner og en mulighed for at de og mennesker kunne eksistere side om side, også selv om de nogle gange...Kom lidt for tæt på. Som da vampyren havde drukket fra hans hals. Af en eller anden grund havde han overlevet det.
Så Trott sendte Lux et svagt smil og se selv om på halsbåndet et øjeblik, før han trak let på skuldrene. At direkte udfordre Lux ville kun gøre situationen værre, så han burde finde en måde at komme ud af den på. Og så måske dele sin usikkerhed med Lori bagefter. Selv om Lori allerede havde gjort mere end nok...
August rømmede sig svagt.
"Jeg håbede på vi kunne leve fredeligt side om side i huset" bemærkede han roligt og vendte sin opmærksomhed mod bøgerne igen. Trott udstråelde venskabelighed.
"Jeg skal nok lade være med at gå i vejen for jer, for dig...Vi behøver slet ikke have noget med hinanden at gøre. Men jeg regner med også at gøre rent og vaske tøj for dig, hvis det er okay med dig?" bemærkede han roligt. En hentydning til de opgaver Trott havde i huset, kunne måske minde Lux om at Trott rent praktisk allerede gjorde nogle af slavens opgaver...Og ville måske blot få ham til at gå eller...Ignorere ham eller...Et eller andet. Der ikke endte farligt.

// Jeg beklager det korte svar. //

August havde prøvet at udvælge en bog, men havde fundet tilstedeværelsen af Lux mere og mere distraherende. Til sidst havde han opgivet og vendte sig, kun for at opdage Lux allerede var langt tættere på end August havde beregnet. Han tog et halvt skridt bagud, men følte sig lammet af den pludselige fornemmelse af en hånd mod sit skridt.
August var ikke van til den slags. Han havde knap nok sex med kvinder til en start og da slet ikke mænd! Det var ikke den slags August gik op i. Han brugte mere tid med sine studier, end på at forfølge kødlige lyster og ofte kunne ens egen hånd løsne det største pres, hvis det endelig bankede på. Lori havde lovet de ikke ville spise ham, så han havde følt sig tryg nok til at flytte ind. Ikke havde han forestillet sig at få sine intime grænser overtrådt på denne måde!

Det var først da hånden gled ind under hans bukser, at han trak sig tilbage. Hans hjerte slog hårdt, selv om han havde svært ved at bedømme præcis hvad han følte. Frygt var nok det største. Så hurtigt, efter hans andre traumer...Nejnejnej, dette ville slet ikke gå! Slet ikke!
Men flugten væk fra Lux' berøringer var måske ikke så helhjertet, som August gerne ville gøre den. Som incubus var August automatisk underbevidst tiltrukket af dennes aura. Manden så jo ikke dårligt ud. Men så længe manden ikke brugte sine race-evner på ham, var August overbevist om han nok skulle kunne modstå.
Han havde også fjernet sig langt nok, til at der slet ikke blev noget kys.
"D-Det dur jeg slet slet ikke til!" forsikrede han og holdt sine hænder op, som for at afskærme Lux fra at komme nærmere. Berøringerne havde føltes brændende mod hans skridt og han kunne slet ikke få den brændende fornemmelse til at gå væk...Det, kombineret med frygten og forvirringen gjorde i det hele taget situationen meget...Absurd...
"Du kan gå ud og finde andre, mere passende folk! Folk der faktisk vil! ønsker det ligefrem!"
Han havde en fornemmelse af hans protester ikke ville virke og i stedet trådte han om bag sofaen. Med lidt held ville han kunne cirkle hele vejen rundt og løbe ud af hoveddøren...Ikke?

Lux kunne ikke andet end at grine. Den nervøsitet og utilfredshed der boblede ud af ham, var tydelig. Måske alt for tydelig.
'' Hør.. Jeg skal nok være sød imod dig. '' Lux bevægede sig tættere på ham, som han havde trådt væk fra ham. Der var ingen chance for at August ville kunne løbe fra ham. Lux så ham stille i øjne. August begyndte stille at få en mere og mere seksuel trang til Lux. De fleste ville tænke hvad pokker der skete? At de netop for kort tid siden ikke havde været helt villige til det, men nu ønskede de at ligge med ham.. Nærmest blive gift med ham.
'' Hvis jeg ville have andre, havde jeg taget dem. Lige nu finder jeg dig interessant.
Slave. '' Han lagde tryk på ordet slave.

Hvorfor skulle August også være så besværlig at Lux ville have et behov for at bruge sin evne i det hele taget? Det var ikke ligefrem fordi han ønskede at være ondskabsfuld overfor ham. Han ville blot nyde lidt af ham. Det søde uskyldige menneske, som var endt her. Mellem to dæmoner. Selvom Lux endnu ikke havde mødt Sean og de gange Sean havde været på besøg, havde Lux været forblevet på sit værelse eller overnattet i hans andet hjem, hos Misha.
Sean ville sikkert udnytte ham ligeså meget, af hvad Lori havde givet indtrykket af ham, af.
'' Er jeg virkeligt ikke flot nok, til en fyr som dig? '' Han drejede stille rundt foran ham, inden han bevægede sig endnu et skridt tættere på.
Lux læber forsøgte endnu engang at bevæge sig tæt på August's fine læber. Forhåbentligt ville der kommet et kys ud af det, men man vidste aldrig. Måske var han god nok til at kunne undgå Luxs evne? Han havde kun oplevet det en gang, men det havde heller ikke været en interessant fyr nok.

Hjertet var ved at sprænges i brystet på ham og en klump af forvirring og frygt i halsen holdt ham fra at svare på Luxs absurde ord. Var dette...Var dette tiltrækningen fra en Incubus, når de brugte deres evner? Evner til at manipulere med deres ofre? Eller var det noget andet, noget stærkere? Det var svært at sige, for August havde ikke prøvet det så mange gange før. Mest en fjern tiltrækning, når de gik forbi ham...Men helt ærligt, hvordan kunne man vide om det var fordi de var succubus' eller fordi de bare generelt var Augusts type?
Det var aldrig til at sige. Selv om han for et øjeblik siden havde stået på spring og øjnet efter en udgang, han kunne løbe til, var hans ben som klistret fast og han kunne ikke andet end stå stille som Lux kom tæt på igen. Augusts ene hånd lå på ryglænet af sofaen, klemte den hårdt, selv om det var...Som om...
Han slet ikke havde noget imod Lux alligevel. August havde aldrig i sit liv lagt med en mand og havde heller ingen planer om det, men det var som om bekymringerne og modviljen langsomt forsvandt, når hans blik gengældte Luxs. Selv om han i sit baghoved stadig følte frygten, stadig følte han burde være forsigtig, var det som om der var andre ting i ham der drev ham frem eller fik ham til at blive stående.
August havde simpelthen ikke ord til at svare. For meget skete i hans indre til det. Han holdt automatisk vejret, da Lux kom alt for tæt på. Men i stedet for at blive grebet af frygt, var det som om han kun bemærkede Lux' tiltrækkende træk. Det overdøvede ikke alt, alt fornuft. Han vaklede mellem lysten til at flygte og denne underlige fornemmelse. Det gjorde det måske heller ikke bedre, at August aldrig havde været tiltrukket af mænd og impulsen modarbejdede hans naturlige tendenser. Det var svært at spille på noget, der ikke var der. Men i det mindste flygtede han ikke på samme måde, selv om han blev stående stiv som en statue.

Han turde ikke trække vejret. Han kunne dufte Lux, her så tæt på. Til at starte med kunne han slet ikke...Kysset...Det hele...Han kunne slet ikke håndtere det og for en stund var hans sind helt blankt. Han kunne ikke bedømme kysset. Han var ikke seksuel erfaren, så han ville sikkert fremstå som en typisk jomfru eller novice uanset hvad. Lux' læber var overraskende varme, selv om Augusts kæbemuskler trak sig sammen og holdt hans mund klemt hårdt sammen. Noget i det var fint nok...Noget af det var afskyeligt...

Lux pressede mod ham, ikke blot med sin krop, men med sin dominans. Som et simpelt menneske havde August ikke mange muligheder for at flygte - de mærke væsner var toptunet mordere, skabt til at jage deres mad med alle midler til rådighed. August havde allerede været offer for det et par gange nu. Det var vel snart det...Nye normale?
Han ønskede sig en måde at beskytte sig selv. Men han kunne ikke. Uanset hvor meget hans krop gik amok og August ikke helt vidste hvad han følte, kunne han ikke modarbejde det. Han troede ikke på Lux's ord. Men hans krop virkede til at have sit eget liv, der langsomt drev hans sind med sig.
Før han vidste af det havde hans kæbemuskler løsnet sig og han havde...Han havde...Det var...
De kyssede. Han trak vejret pludselig ind i chok, da han mærkede Luxs hånd i bukserne. Han ønskede ikke hånden der. Men hans vilje til at gøre modstand forsvandt langsomt og det var snart Lux der styrede hele det show. Det føltes forkert, måske direkte ulækkert, men...Det blev aldrig til mere end en fjern tanke. Det gik for hurtigt...Han havde kvalme...Det var...

De nåede rundt om sofaen og August blev presset ned i den. Han var overbevist om Lux ikke ville vise hensyn til hvad August havde brug for. Det var underligt, på den ene side at være helt eftergiven over for denne mand og samtidig havde fjerne tanker om hvor forkert det var. Men tankerne blev også færre og færre. Som om instinkterne tog over og ikke gav ham plads til at rationalisere noget af det.
Han kunne stadig ikke svare. Havde intet svar. Han var altid for pinligt bevist om Luxs hånd og de aktiviteter den påtog sig dernede. Han var ikke i tvivl om...At hvad end Lux ville, ville det ende på den måde. August havde ikke styrken eller muligheden for at modarbejde det. Det kunne han mærke i kyssene og den langsomme fornemmelse af hvordan hans krop gav op og bare...Reagerede...

Lux lod sit smil blive større, som han plantede endnu et kys, på det udskyldige menneske. Han vidste godt at det var forkert at tvinge folk til noget de ikke ønskede, men de lå i hans instinkt som incubus. Men kunne han blame ham selv? Hans opvækst havde bestået af en far der havde fjernet ham fra hans virkelige liv. Det liv der engang havde været i underworld, men var endt i Athena. Lux havde glemt alt om verden underworld, efter mange år i Athena.
'' Jeg er ked af det August. '' Han trak sig væk og gled langsomt ned på gulvet, så August havde en fri mulighed for at rejse sig op. Forhåbentlig ville han give Lux endnu en chance. En chance for at undskylde og vinde en ordentlig mulighed for at have sex med ham.
Men en del af ham, fortrød hurtigt at han havde sagt undskyld. Hvorfor skulle han undskylde for noget, der var en del af hans natur? Hans opvækst?
'' Jeg.. Jeg.. Jeg ved ikke helt hvad der gik af mig. '' Han sank en klump, som han rettede ansigtet op til August atter engang. '' Du er bare, så meget menneske.. Så godhjertet, så harmløss.. '' Han rejste sig op for at give August et kram, men stoppede alligevel med at bukke sig ned imod ham, som han havde rejst sig helt op. '' Måske du kan give mig en ny chance for at præsentere mig selv? '' Forhåbentlig ville sulten ikek overtage ham. Det havde alligevel været en uge eller to siden, han havde fået ordenligt mad.

Han forstod ikke helt hvad der skete...
Han følte presset af Luxs krop. Han følte kysset, følte hånden, der fik hans egen krop til at reagere på en måde som August ikke havde forventet. Det hele var ved at glide over på autopilot, hvor han nok ikke ville have tænkt meget mere over tingene, selv om han - når han kom til sig selv - næppe ville være glad ved oplevelsen. En ting Lux virkede ligeglad med, en typisk dæmonisk opførsel som Lori havde lovet han var fri for her i huset.
Løgne, løgne, løgne...Ikke?

Det hele var meget forvirrende, da det pludselig stoppede. Han kunne få luft igen og han lå på sofaen og stirrede dumt op mod loftet, ikke sikker på om han var lettet, forvirret eller ærgerlig over det hele stoppede. Det hele på en gang. Det var vel evnerne i en incubus. Selv om August på ingen måde var eftergiven for sex med en mand, af alle, var det på sin egen måde fascinerende hvor dybt evnerne virkede. Hvordan August efter et øjeblik kunne glemme sin egen forbeholdenhed.
Til sidst tog han en dyb indånding - hele luften duftede af Lux, uanset om det var godt eller skidt lige nu - før han satte sig brat op. Hurtigt fik han skubbede bukserne på plads og sat fødderne på gulvet...Kun for at indse han stadig havde Lux foran sig.
Hans hjerte slog hårdt igen. Af frygt. Han følte sig så magtesløs...Var dette en leg? Ville Lux lege med ham? Kunne de så ikke bare få det overstået, så August kunne begynde at helbrede sig selv over det nye traume han uden tvivl ville få?
Det var bare for tidligt...For tidligt efter han var kommet ud af buret og solgt som slave...Han var ikke sikker på om hans sind kunne klare alle disse udfordringer.

Der gik noget tid, før det gik op for ham at Lux virkede som...Alt andet end han var før. Nærmest sød eller blid, selv om August på ingen måde turde stole på det. Da Lux nærmede sig for et kram, trak August sig automatisk tilbage, uvillig til at dele mere kropslig kontakt. En let sved prydede hans krop og klistrede hans tøj til hans hud.
"Stop...Det...Stop..."
Han forstod ikke helt hvad der skete og det var klart det heller ikke hjalp med hans tryghed - eller mangel på samme. På en måde ønskede han Lori kom ind. Lige nu. Men der kom selvfølgelig ingen. Og han kunne heller ikke forvente andre kunne beskytte ham hele tiden.
"Tak for at påpege mine svagheder..." kvækkede han og trak sine ben op til sig i et nyttesløst forsøg på at beskytte sig selv.
"...Det...Jeg..." August gned sin hånd hen over hans varme pande. Hans indre var et kaos. Hvad skulle han overhoved reagere på først? En naturlig vrede fulgte ham. Hans grænser var helt klart blevet overtrådt!
"Det er forkert, Lux!" udbrød han og satte sine fødder på gulvet igen. Han håbede på at rejse sig og gå et par skridt væk, hvis Lux overhoved ville lade ham...
"Det er over alle mine grænser! Jeg er slet ikke til mænd! Det er så typisk jeres slags! Du ville vel æde mig, slå mig ihjel lige her, på...På sofaen..." Som en ballon der mistede sin luft, gled hans vrede ud med hans udånding og han stirrede forfærdet på sofaen, som om den var den virkelige fjende. Så rystede han på hovedet og så tilbage på Lux.
Havde manden overhoved svar på tiltale? Betød det overhoved noget? Han burde flygte! Nu, mens han havde chancen!
Det mest irriterende var hans krop havde reageret. En reaktion han håbede ikke var for tydelig igennem bukserne. Det var pinligt.

Lux så stille på August. Han forstod udmærket hans vrede. Var der nogle undring i det? Han forstod også hans frygt. Han ville selv have frygtet ham, hvis han havde været mennesket, som en incubus ville have. Mennesker var nemme væsner at få.. Undrede det overhovedet August noget?

'' Jeg tror ikke du forstår det at være en incubus, August. '' Lux trak vejret dybt, for ikke at ende med at eksplodere på mennesket. Egoistiske, det var den race uden tvivl. Nogle var mere godhjertet end andre. Men det var yderst sjælendt at menneskerne egentlig havde et hjerte af guld.
'' Det er vores natur. Det er vores mad. Ligesom i mennesker lever af frugter og kød, lever vi af sex og sjæle. Hvad gør jer bedre end os? '' Han rettede ryggen helt op, for at betragte August forsvarer sig selv en atter gang.
'' Jeg har undskyldt, hvad mere kan du forlange? '' Han trak sig et skridt væk fra August.
Selv hvis han forsøgte at flygte, ville Lux holde ham tilbage. At flygte viste svaghed, hvilket han bestemt ikke ville ses for.
'' Livet er ikke nemt, og det vil det aldrig blive. Lær at leve med ikke alle er som dig. Bange, skræmte og uskyldige. '' Han trak vejret dybt. Normalt holdte han sig god, for Lori's skyld og ikke mindst for Mishas skyld. En ide om at Misha en da ville forelske sig i ham og blive god, sad fast i ham. Han havde skubbet bene væk under ham, som ingen andre..


Mennesker ville altid være svage væsner, hvis ikke de svageste.

Luxs ord gjorde ham blot mere vred, mere forurettet. Han vidste også godt at vrede ikke var den bedste måde at håndtere denne situation, men ærlig talt hvad han ellers? Han ville gerne beskytte sig selv og da han umuligt kunne gøre det fysisk, var ord det eneste han havde tilbage. Sine følelser. Hele det overload han havde overlevet af dårlige ting på sidste...Det kunne være så nemt at give efter og lade det hele gå ud over Lux. Give los for alle frustrationerne. Men i stedet holdt han sig til emnet og trak vejret dybt, for at tvinge sig til at slappe lidt af. Ikke at det var nemt, men han fik da jaget lidt af sin vrede på flugt. Men det hvilede i ham og han fornemmede der ikke skulle meget til, før August ville flippe ud igen.
Han slog ud med armene.
"Selvfølgelig gør jeg ikke det. Jeg er et menneske!" Nej, han forstod ikke incubus. Præcis som han heller ikke forstod så mange andre væsner. Det var derfor han studerede ham, det var derfor han ville observere dem. Han ville forstå hvad der fik dem til at tikke, hvorfor de hele tiden gjorde de gjorde...Hvorfor de insisterede på at være disse følelseskolde mordere. Der burde være måder at leve side om side! Han havde set det. Han havde oplevet det. En vampyr der drak af ham, uden at dræbe ham. Han havde hørt fra en incubus at denne kunne spise, uden nødvendigvis at give døden hver gang. Måske kunne man ikke fjerne alt...Men man kunne minimere skaderne. Hvorfor var det så dårlig en ting?
Han havde også hørt argumentationen før. Mørkets væsner der argumenterede for de også skulle leve. Selvfølgelig skulle de det, men ingen sagde de skulle tortere deres mad samtidig eller være psykopater.
Alligevel var det det, de fleste var. Og spørgsmålet var om det kunne modarbejdes eller om væsnerne virkelig var født sådan. Dæmoner som Lori gav ham håb. Håb om at det var muligt.
August fornemmede Lux fuldstændig havde misforstået hvor August ville hen med det hele. På intet tidspunkt havde han tiltænkt sine ord som en direkte anklage. Han vidste godt incubus levede af den slags...Men Lux måtte også forstå mennesker ikke bare lage sig ned, spredte ballerne og bød døden velkommen. Alle havde en vilje til at leve. Et ønske om det. Kunne han ikke se det?
"Jeg ved det er hvad I lever af! Men vi har også et behov for at leve. Vi lægger os ikke bare ned og dør, fordi I beder os om det! Og jeg har ingen plan om at dø i dag! Lori lovede mig dette ville være et sikkert sted for mig!" argumenterede han. Det var...Svagt...At nævne Lori. Gemme sig bag ham. Men som menneske kunne han meget vel intet valg have. Og faktisk havde han det ikke dårligt med det. Det var sandt og, som Lux var så venlig at påpege det, var han kun et menneske. Man måtte vel spille de kort man havde mod væsner, der i princippet var bedre end en selv på mange områder. Fysisk, om ikke andet.
Siden det lød som om Lux var indstillet på at tage Augusts liv i dag, havde August ingen behov for at blive der og udfordre Lux på det punkt...Så han trådte et skridt tilbage. Hvis han bare kunne nå døren...komme udenfor...Det ville beskytte ham lidt, ville det ikke?
"Hvis du er opsat på nogen skal dø i dag, så gå udenfor og find nogen!" bad han og slog let ud med armene. Hans tidligere fysiske reaktion på Luxs forføren var forsvundet og fornemmelsen næsten glemt.
"Noget I dig må indse det...Siden du stoppede igen"
Væsner opførte sig altid som om de var bedre end mennesker. Men det var ikke en diskussion August behøvede at tage med lige nu. Det var lidt vigtigere at overleve hele dette...
Og så måtte han vel snakke med Lori om han ikke kunne blive her.

//Bare som en note...Trott må ikke dø. Det har jeg ikke givet tilladelse til.

Luxs ord var så forskellige fra, hvad August selv havde set af manden lige før. Hvilken en af dem var den sande? Nej. Det var en forkert tanke. Begge dele tilhørte Lux. Eller gjorde de? August kendte ikke rigtig Lux og de blide ord kunne lige så godt være en leg, en måde at overbevise August om at give efter. Desværre virkede de - han var nok lidt naiv på det punkt. Men flere folk - flere mørke væsner - havde en blid side i sig, de lod bare aldrig folk se den. Og det var med til at give ham håbet, som han altid havde haft. Det var muligt. Han skulle bare finde ud af præcis hvordan. Hvordan væsner og mennesker kunne leve side om side, uden direkte at slå hinanden ihjel hele tiden. Men først forståelsen. En forståelse der måtte komme på højde med hvert sit væsen. De skulle alle forstås forskelligt. Forstod man virkelig ikke en incubuc - eller succubus - før man havde sex med dem?
August kiggede intenst på Lux. Virkelig? Han havde ikke lyst til at spise ham? Var det ikke fordi Lux havde hevet Lori-kortet frem, var han ikke sikker på han havde troet på det. Efter at være solgt som slave, var August nød til at være mistænksom. Uanset hvor paranoid det gjorde ham. Og for at være fair var Lux ikke startet fair ud...

August trak vejret dybt. Denne gang var han ikke lige så overrasket eller modarbejdende. Det var stadig ikke fordi mænd sagde ham noget og det var ikke fordi han ønskede at have sex. Men samtalen havde gjort ham lidt roligere. sænket hans parader en anelse igen. Og selv om han havde mærket evnerne før, kunne han ikke beskytte sig mod dem, som de krøb ind over hans hud, ind under huden, ind i hans indre og kildede ham på en underlig måde, han så sjældent havde oplevet før. Selv med kvinder.
Han gispede svagt. Han kunne ikke opbygge et forsvar og den tidligere episode for et øjeblik siden, havde lært ham at han nok intet kunne gøre i længden. Han hørte sig selv argumentere...At måske ville det blive godt? Måske havde Lux ret. Man burde udforske...Og om noget burde en incubus vide hvordan man gjorde det, ikke? Så det blev...behageligt? Ville det gøre ondt? det var en ny bekymring der dukkede op. August vidste slet ikke hvad man gjorde, og hvad nu hvis det gjorde ondt?
Han havde aldrig set på en mand på denne måde...Der var jo faktisk noget tiltrækkende over Lux. På sin egen måde. Som ens drifter altid kunne modargumentere ens fornuft, forsvandt alle de modarbejdende tanker og August følte sig overtaget af en underlig lyst eller tiltrækning. En der gjorde, han ikke flyttede sig, da Lux kom tættere på. Hans hjerte slog hårdt. Tungen gled ud og vædede hans tørre læber.
"...Lær mig det..."
Han anede ikke hvad han sagde, hvad han bad om. Hans krop, hans sind, var styret af noget helt andet...Noget August aldrig havde oplevet så...intenst...Før. Han sank.

Lux's så på ham igen. Han ville inderst inde ønske, at August selv hade lysten. Lysten til sex, lysten til Lux. Han så stille på ham. '' Ønsker du virkeligt det her? Selv hvis jeg ikke brugte min evne imod dig? '' Han trådte et skridt tættere på ham, som han lod evnens virkning falde lidt ned. Forhåbentligt ville han sige ja, hvis ikke måtte han blot bruge sin evne og på en måde tvinge ham til sex med det. Det var alligevel en ting han ikke ønskede. At tvinge folk til noget de ikke havde lyst til.
'' Jeg ønsker at gøre det rart for dig. Vidunderligt. Det kommer ikke til at gøre ondt, det lover jeg dig. '' Han havde ret. Lux var normalt den der gav, men han nød også til tider at være modtageren. På den måde ville August ikke føle mere end et strammere hul, end sædvandlig. Men varmede man det nok op, ville det føles præcis som på en kvindes underliv. Behageligt og utroligt lidenskabeligt.
Man ville elske hinanden, selvom de var to mænd. Ingen sagde man behøvede at have kærligheds følelser for hinanden, blot man var villig til det, kunne man stadig elske hinanden i sengen og nyde det til fulde.

// Beklager det korte svar D: //

Om han...Ville det?
Da det var som om...Det forsvandt lidt...Hvad end det var...Gav det ham en større mulighed for at overveje spørgsmålet. Som om en tåge, der havde lagt sig over hans sind, forsvandt. Eller ikke helt forsvandt, men nok til at August kom i kontakt med sig selv igen og automatisk trådte et halvt skridt tilbage. Forvirret...Han følte sig forvirret igen. Hvad lavede de? En incubus' evner var i sandheden fantastiske. På deres egne måder, selvfølgelig. Manipulation af individet. I det mindste havde folk forhåbentlig en god tid, inden deres liv blev vristet ud mellem hænderne på dem. Og det måtte også være hårdt for dæmonerne at elske folk til døde. For dem, nok blot et nødvendigt onde.
August gned sig hen over øjnene, som det føltes som om hele hans krop og hoved spandt rundt. Han åbnede munden, før han lukkede den igen. Han vidste ikke hvad han ville! Hver gang han var helt sikker på han ikke gad, var det som om noget ved Lux overbevidste ham om det modsatte. August vidste det ikke var ham selv der ville, men blot evnerne Lux brugte mod ham...Ikke? Det var den mest logiske forklaring på alt det her.
Han skammede sig lidt over det han havde sagt for et øjeblik siden. Endelig lykkedes det ham at ryste lidt på hovedet.
"Det her...Er ikke mig..." forsøgte han og ville prøve at træde bagud endnu en gang. Han havde allerede forklaret Lux det. Sex var intet stort for Trott, ikke noget han rigtig havde søgt efter. Og slet ikke med mænd. Men noget i ham blev også irriteret. Ville Lux da ikke snart tage et valg? Ville han manipulere rundt med ham eller ej? Hvilken del af Luxs ego var det August skulle nære lige nu? Hvad var det der var galt? Der måtte være noget ved Lux...Dårlig samvittighed? August ville ikke bryde sine principper, bare fordi Lux formentlig havde en samvittighed. Hvis Lux ikke ville spise ham...Hvorfor så? Fordi August bare var et menneske, i princippet endda en slave? Eller fordi manden bar på en eller anden indre frustration.
"Hvorfor...Gør du det her?"
Hans stemme var lav. Næsten hviskende.
Fornemmelsen var ikke forsvundet helt. August havde en ide om Lux stadig påvirkede ham, blot på et mindre niveau. Og han kunne heller ikke få sig selv til at være fuldstændig afvisende.

'' Undskyld August... Undskyld. '' Lux lod sig selv slippe sin evne helt. Alt dette, alt dette han havde gang i var så forkert, på så mange måder. Hvad var han blevet til? Havde Marcus drevet ham til dette? Forvirringen i hovedet om at tvinge folk til ham, selvom de ikke ønskede ham. Havde han virkeligt sat i hovedet på ham, at han ikke var god nok?
Han lod skridtene blive hurtigt, inden han kunne nå at besvarer Augusts næste ord, var han allerede forsvundet ud af døren. Ud af døren til deres hjem. Han ville ikke være der mere. Ikke lige nu.

// OUT //

Han var pludselig sig selv igen. Lux forsvandt hurtigt, som om han løb fra et eller andet og August rakte forsigtigt ud efter sofaen for at finde støtte. Hans indre var i oprør. Alt føltes til at være i oprør. Han trak vejret dybt. Han rystede svagt og følte sig så...Udmattet. Burde han nævne det for Lori? Han var end ikke sikker. Han havde brug for at tænke over dette længe. Han måtte også holde øje med Lux, både for at beskytte sig selv og for at prøve at gennemskue manden. Men lige nu...Virkede det hele lidt uoverskueligt og det endte med han lagde sig ned på sofaen for at prøve og slappe helt af igen.

//Out