Festival og nye bekendtskaber - Elizabeth

Sted: De festsmykket gader ved handelshuset "Robins Nest".
Tid: eftermiddag

[For at se dette link skal du være tilmeldt og logget ind.]

Katrina var i gang med at købe nogle søde kager, som hun tænkte på at skulle have med hjem til Dust senere i aften. Hun var klædt i en mat rubinrød skjorte, sorte bukser og sorte sko, samt havde et brunt læderbælte om livet med et par dolke og en pung hængende i bæltet.
Hun tog imod de indkøbte kager og lagde dem ned i en lille flettede kurv som hun havde hængende over den ene arm. Hun så sig rundt på pladsen og fik øje på en bod der solgte forskellige ædelsten, der iblandt røde rubiner. Hun tog et nøje overblik, mens bodens mandlige indehaver smilede venligt til hende.
"Skulle det være en sten mere til det smukke halssmykke?" Katrina så op og rystede på hovedet med et smil.
"Ikke i dag. Og hvis det skulle være, så skal det være min partner som vælger stenen." Indehaveren lo stille og nikkede forstående. Katrina vendte sig om for at gå tilbage, men kom til at skubbe lidt til en. Hun vente sig mod personen.
"Det må du undskylde."

Elizabeth havde haft brug for en tur væk fra slottet, væk fra vagterne, men ikke mindst væk fra hendes far. Det var ikke fordi han var skrap, eller havde en ide om at være, det var blot den han blev nødt til at være overfor hende. Hun skulle lærer at klarer sig selv i fremtiden, for når han en dag gik borte, hvordan skulle hun så klarer sig?
Hun havde oftes sagt til sig selv, at hendes dyr nok skulle hjælpe hende, men kampsport i menneskeform, var også en god ide. For hvad ville man gøre, når man ikke længere havde noget energi tilbage? Så kunne man ikke forvandle sig til et dyr.
Hun sukkede stille, som en person fik ramt hende. Hun vendte sig stille om for at betragte personen. En engel. Auraen stank af det.
'' Det er okay. '' Sagde hun stille. '' Men er du okay? '' Så hun spørgende på englen foran sig, som havde hun slået hovedet og skulle på hospitalet. Hun knugede stille omkring hendes halskæde. Hun havde fået den fra sin far, efter hendes mors død.

Katrina smilede til kvinden, som hun var bombet ind i.
"Jeg har det skam fint. Er ked af at jeg gik ind i dig, for det var skam ikke meningen." Hun fik øje på den halskede kvinden knugede i sin hånd og gjorde store øjne. Ved alle guder, det lignede den sten som hun havde foræret dronningen af Sunfury for noget der føltes som år tilbage, selv om det kun var nogle måneder.
"Undskyld mig, men hvor har du fået den smukke halskæde fra?" Stemmen var høflig, varm og venlig, samt bar præ af nysgerrighed. Katrina så mere grundigt på kvinden for at se efter ligheder mellem kvinden her og dronningen af Sunfury. Hun var ikke sikker og alligevel var der noget som mindede hende om dronningen.
Ubevist lod Katrina et par fingere glide hen over rubinhjertet i sit halssmykke, mens hun stod og prøvede at sætte fingren på hvad det var som var så bekendt og alligevel fremmede ved denne kvinde.

'' Min far gav den til mig, fra min mor af. Hun er død nu. '' Hun sukkede kort. Vidste kvinden virkeligt ikke hvem hun var? '' Undskyld det her lyder lidt.. Hårdt? Men ved de slet ikke hvem jeg er? '' Det var en fordel af være skinwalker, men hun havde ikke brugt sin evne endnu, kun sin alders evne. Mange havde allerede set hende vokse lidt hurtigere end normalt, men forholdte sig altid i en alder i et stykke tid, for at Fenrer ikke ville blive kaldt for heks eller diverse andre ting.. Man vidste aldrig med folket.

Hendes ansigt blev lidt sørgelig ved kvindens ord.
"Det gør mig ondt at høre. Jeg er sikker på at hun har det godt hvor hun er nu." Hun mindes selv tabet over sin far og fætter, men tænkte at det kunne vente til en anden gang. Hun så mere grundigt på kvinden og spurgte spørgende.
"Kunne det tænkes at du er datter af Valerya, dronningen af Sunfury?"
Hun studerede roligt kvinden selv om hun ikke kunne få det til at hænge sammen med kvindens alder. Det var kun omkring tre måneder siden at hun havde set dronningen og da havde hun været gravid. Så hvordan kunne kvinden her være det barn? Eller kunne det tænkes at dronningen havde en anden datter som havde fået smykket istedet? Der var så mange ting der kunne spille ind, og som Katrina ikke ville spørge om på åben gade. Hun smilede til kvinden.
"Må jeg byde på noget køligt at drikke? Vi er ikke langt fra Handeshuset Robins Nest, hvor jeg kommer en hel del." Hun så afventende på kvinden.

'' Det er okay. Jeg er sikker på hun har det bedre, der hvor hun er nu. Jeg er blot trist over aldrig at have mødt hende. '' Hun smilede stille til Katrina. Det var en af ulemperne ved at være i en kongelig familie. De var altid udsatte, men også altid elsket og beskyttet. Der var altid folk som ønskede dem døde, så de kunne overtage tronen.
'' Jo, jo det er mig. '' Elizabeth tog stille fat i sin kjole og skubbede den lidt ud imod luften, som hun nejede stille for Katrina.
'' Og de er? '' Hun rakte stille hånden frem, efter at have nejet, og fået rejst sig ordentligt igen.
'' Det må de i hvert til fald. '' Elizabeth rettede sig helt op, som hun bevægede sig efter Katrina, hvor end hun gik hen.

Hun smilede sørgmodigt til kvinden, selv om hun aldrig kunne sætte sig i kvindens sted.
"Det gør mig utrolig ondt at høre, De ikke nåede at kende hende. Hun var, ud fra den smule jeg nåede at blive bekendt med hende, en utrolig smuk og viljestærk kvinde." Katrina bukkede let, som hun havde for vane for når hun var klædt i bukser.
"Mit navn er Katrina Valcyriel Leigan. Jeg havde den ære at møde Deres mor nogle gange mens hun var gravid med Dem."

Hun smilede venligt, da prinsessen tog imod tilbudet om noget koldt. Og med en venlig gestus i retningen af handelshuset, begyndte Katrina at gå i retningen mens hun fortalte prinsessen lidt mere om hvad hun kendte til hendes mor.
"Min læremester og jeg fik lavet handels kontrakt sammen med dronningen, hvor vi lovede at ti procent af vores mønt indkomst skulle gå til de fattige. Jeg var også med til at opstarte handelshuset New Hope i Sunfury, mens dronningen levede. Sammen med handelshuset, byggede vi også et hus, hvor de fattige kunne komme og få en seng for natten, mad på bordet og muligheden for bad hvis de ønskede det. Hvis almindelig borgere ønskede at gøre brug af det samme, skulle de betale lidt for det. Men pengene ville ubeskåret gå til at drive huset til de fattiges fordel. Det var noget dronningen gik meget op i og var glad for at vi gjorde af os selv."

Da de kom frem til handelshuset, var det ikke svært at finde. På hver side af den store dobbeltdør hang der grå banner med en [For at se dette link skal du være tilmeldt og logget ind.] på. På et stort træskilt var der malet navnet: Robins Nest. Stedet var velbesøgt og folk myldrede ind og ud.
En ung mand kom bærende med en tønde under den ene arm og med en regnskabsbog i den anden hånd. Grundet varmen have han bundet sin skjorte om hovedet og derfor sås den sorte flamme tydeligt på hans højre brystmuskel. Han grinede og vinkede med regnskabsbogen, da han så Katrina.
Hun smilede igen og nikkede, mens hun ledte prinsessen indenfor. Her var der boder med alt muligt lige fra mad og drikke til tøj og smykker. Henne ved bagvæggen var der et par store reoler, som var oplyst af magisk lys kugler. Man kunne se de sorte ædelsten som glimtede i et væld af farver. Største delen af dem havde et rød-orange ildtunge som dominerede stenene. Som altid var der mange beundre der over og Katrina smilede, som hun og prinsessen nærmede sig.
"Deres mor valgte den opal, som De bære, på vores første møde. Hvis det skulle være er jeg sikker på at vi kan finde et par sten, som vil passe sig perfekt som ørenringe. Forresten hvad må jeg byde på af koldt?" Hun så smilende på prinsessen, mens hun vinkede en kvinde hen til sig. Kvinden kom hurtigt hen til dem og så roligt på dem.

'' Sikke et smukt hjerte, min mor har haft sig. Selvom jeg aldrig selv har haft muligheden for at lærer hende at kende, nyder jeg at hører alle historierne om hende, fra folket. De virker til at have været utroligt glad for hende. De kaldte hende også solens dronning, fordi hun var som en solstråle. Altid glad og livlig. '' Elizabeth smilede stille, som hun fulgte Katrina til handelshuset som de havde bygget. Stort var det, inden tvivl om det.
'' Måske er det derfor, den har så meget betydning for mig. Jeg har den altid nær mig. Enten på, eller med mig i min karat. Den minder mig om hende. '' Hun smilede stille, som hun atter engang betragtede de forskellige folk, der så ud til at arbejde og de hjemløse som vandrede ud og ind og virkede til at være mere glade end man kunne bede om.
De hjemløse hun så bevægede sig ind, var altid kommet med beskidt tøj, men havde rent på, på vejen ud og så ud til at være fulde på mad.
'' Måske blot noget vand. '' Hun smilede stille.
'' Mit navn er forresten Elizabeth Cassandra Leidolf Descouteaux-Lemaire. Men de kan kalde mig Eli. De virker til at være en kvinde med hjertet, på det rette sted. '' Elizabeth nejede stille, som hun præsenterede sig selv. Folkene omkring hende og Katrina, så pludseligt ud til at være meget ivrige efter at se prinsessen. Det havde ikke været mange måneder siden at dronningen døde, så hvordan mon deres datter så ud?

Kat smilede til prinsessen og så godt hvordan folk begyndte at strimle sammen omkring dem.
"En kande koldt vand med is og et krus rom til mig." Hun så første på kvinden som ventede på hvad de ville drikke og derefter vente hun sig mod folkene.
"Nej, ved i hvad. Kan vi ikke engang få besøg af Sunfurys prinsesse uden at halvdelen af Doomsvilles befolkning kommer løbende?" Ordne blev sagt med et smil og i en venlig tone. Men det var nok til at folk nøjedes med nogle blikke, smil og få mumlende ord inden de igen gik hver til sit. De så godt nok over på dem fra tid til anden, men de stimede ikke sammen som sild i en tønde.

"Det glæder mig at De syndes det. Jeg har altid fået at vide at det ligger til mors side af familien. Selv om det var fars gener der var stærkest, da jeg blev født."
Kat smilede igen til prinsessen, mens hun fandt en særlig stol frem og hjalp prinsessen med at sætte sig op i den og finde sig til rette, før hun gik om på den anden side og fandt nogle små sorte opal stykker frem på et stykke gråt stof, som kunne bruges til øreringe, samt nogle der kunne bruges til fingerringe.
Stolen tillod at personen der sad på den fik et bedre udsyn over de vare som blev lagt på disken og samtidig var utrolig behagelig at sidde på.
"Giv Dem endelig god tid, og De må gerne tage stenene op til nærmere syn. Hvis De finder nogle som falder i Deres smag, kan De ligge dem her." Hun lagde et stykke stof på disken, hvorefter hun tog i mod det krus rom og glas vand, som blev rakt til hende. Hun satte glasset foran prinsessen, så hun kunne tage det når hun fik lyst. Glasset var let dukket grundet det kolde vand.
Kat smilede og tog en slurk fra sit krus, mens hun nikkede som tak til kvinden og satte kruset ved siden af kanden med det kolde vand.
"Hvis De ønsker det, så har vi juvelere, som kan indfatte opalerne i smykkerne med det samme." Hun fandt et udvalg af øreringe og ringe frem, som kun manglede en sten for at være klar til salg.

'' Tag det roligt. Folket ønsker at se prinsessen. Det er overraskende at ingen endnu ikke har kaldt mig en ... '' Inden hun kunne nå at sige ordet, havde en ældre mand råbte efter hende. '' HEKS. HUN ER EN HEKS. '' Elizabeth forstod ham fuldt ud. Mange havde undret sig over hendes hurtig voksen, men mange havde også blot set det som en fordel. Ikke mange brød sig om kongen og de forventede at Elizabeth var ligeså god som dronningen havde været. '' En heks, som han kaldte mig.. ''
En af de vagter som var med hende for at beskytte hende, havde fået fjernet manden fra stedet.

'' Mange har undret sig over mine gener. En lyshåret pige, ud af to brunhåret forældre. Nogle har haft kald min far diverse ting, nogen har endda anklaget min mor for utroskab.. Det værste er, at hvis min far virkeligt ikke ønsker mig på tronen, kan han anklage min mor for utroskab og anullere det ægteskab de havde. Men det gør mig stadig til tronarving, for jeg er min mors eneste barn. Mine onkler kunne blive bedt om at tage over, men min far ville blive fjernet fra tronen omgående. '' Elizabeth smilte lidt for sig selv. Ikke fordi hun ønskede det skulle ske, men fordi hun sagens kunne forstille sig, at hendes far mente hun var uopdragen til tronen og ikke kunne finde på andre måder at få hende fjernet på. Han kunne selvfølgelig dræbe hende, men ville han have det på hjertet? At have dræbt sit eneste barn? Næppe.

'' Jeg ønsker egentlig ingen smykker. Jeg elsker blot denne, fordi det er mit eneste minde fra min mor af. Duften af hende sidder stadig i. '' Hun smilte stille mod Katrina som hendes hånd knugede halskæden.

Katrina havde set over på manden med et hævet øjenbryn og rystet på hovedet. Hvor kunne folk dog være enerådig og fordømmende.
"Man bestemmer ikke selv hvordan eller hvor man bliver født, eller hos hvem. Min mor bliver set ned på hvis hun forsøger at nærme sig sin fødeegn. Hendes familie udstødte hende, fordi hun var anderledes og ikke havde samme ro som familien." Hun så roligt på prinsessen og nikkede til hendes ord om at hun ikke ønskede flere smykker. Efter en hurtig tanke gjorde hun en gestus mod døren til baglokalerne.
"Må jeg byde på et mere roligt område at hvile i, mens jeg med glæde fortæller lidt mere om hvordan jeg husker deres moder? Vi har nogle gode lænestole og sofa, som er virkelig behagelige." Kat nikkede til en af de unge folk som stod i nærheden og gjorde et par håndtegn, hvorefter en ung dreng løb ud til køkkendet. Han kom hurtigt tilbage med en skål med blandet udskårret frugt, og en af hans kammerater havde en kande rom i hænderne. Kat smilede og tog kanden med vand og deres to krus i sine hænder, mens hun så afventende på prinsessen.

Hvis prinsessen sagde ja, ville Kat lede hende ind i et af de første mødelokaler, som lå på deres højre hånd.
Mødelokalet var i afslappede farver og i dette lokale var der forskellige farvede liljer. Midt i rummet stod et bord i træ omgivet af en sofa stor nok til tre mennesker og to lænestole.

'' Alle er forskellige på hver deres måder. Folk skal lærer at acceptere hinanden for hvem end man er. Lige meget om man bryder sig om dem eller ej. '' Hun smilede stille imod Katrina. Hun forstod hende på alle punkter, hvilket betød Katrina også forstod hende på mange punkter.
'' Lad os finde et mere roligt rum. Jeg ønsker at vide alt om min mor som overhovedet muligt. Det er den eneste måde jeg kan lærer hende at kende på. '' Hun smilede stille, som hun fulgte med Katrina ind i et nyt lokale for at smide sig ned i en lænestol.

'' Så fortæl mig. Alt. '' Hun så på Katrina imens hun ventede på hvad hun ville fortælle.

Katrina satte deres krus og kanden med vand på bordet, så prinsessen havde nemt ved at nå det. Drengene satte kanden med rom og skålen med udskåret frugt på bordet, hvorefter de gik og Katrina satte sig i sofaen, så hendes albuer støttede på hendes ben.
"Ud fra de få møder jeg har haft med hende, kan jeg sige at hun var en engel af både sind og sjæl. Hun var meget optaget af at folk havde det godt, særligt de fattige. Det var også hendes eneste krav, da vi bad om tilladelse til at sælge de sorte opaler her. At vi skulle donere ti procent af pengene fra de sorte opaler til de fattige. Og jeg kan sige så meget at De ligner hende en hel del." Hun så roligt på prinsessen mens hun talte og tog en slurk af sit krus rom, da hun stoppede. Hun havde ikke selv megen kendskab til prinsessen, men havde hørt forskellige rygter og historier om hende. Men lige i øjeblikket holdte hun sine spørgsmål tilbage, da hun ikke ønskede at ødelægge den hyggelige stund.

‘’ Jeg ved min mor var en god kvinde. Jeg er stolt over at være hendes datter. Ingen tvivl om det. Men jeg er glad for de fortæller mig om hende. ‘’ Smilede Elizabeth stille inden hun rejste sig op fra lænestolen. Klokke var begyndt at blive mange og hun måtte til og afsted.
‘’ Jeg beklager meget. Men jeg tror min far bliver bekymret hvis jeg er ude meget længere. Det har været en fornøjelse at snakke med dem og jeg vil helst sikkert opsøge dem igen. ‘’ Smilede hun, inden hun trådte ud af døren for at skynde sig imod sin karat for at komme hjem inden hendes far ville blive vreed over at hun ikke var igang med lektier eller andre fornøjelser.


// Jeg håber det er okay jeg outer emnet., //

Katrina smilede venligt til prinsessen og nikkede til hendes ord. Alligevel kunne hun ikke lade være med at tænke lidt over prinsessens hurtige tilbagetrækning, som om hun forventede problemer hvis hun blev ret længe. Men ja, sådan var det nok hos de kongelige. Og ja, hun kunne godt genkende det lidt hos sin stedfarfar, som også fik letter problemer hos sin mage hvis han var for længe om at komme hjem.
"Naturligvis. Det har været en ære at møde Dem, og jeg håber ligeledes på at få den mulighed igen. Enten her i Doomsville eller i Sunfury." Hun fuldte prinsessen ud og så efter hende, da hun kørte væk i karaten. På en måde var det virkelig som mor, så datter. Og ja, hun kunne enlig også sammenligne det hvordan hendes forældre havde været beskyttende overfor hende.

//Det er helt iorden. OUT //