Log ind

Jeg har glemt mit kodeord. Send nyt kodeord via email

Periode | Renæssancen

Årstal | 1168

Årstid | Forår

Måned | April

Seneste emner
» Angels and demons on the run - Emery's fraværstråd
This is no accident (Maeve) EmptyFre 26 Apr 2024 - 19:03 af Sean

» I need you to hear the story - Genevira
This is no accident (Maeve) EmptyTors 25 Apr 2024 - 21:04 af Genevira

» Dont Think I dont know your guiltyness - Jake
This is no accident (Maeve) EmptyTors 25 Apr 2024 - 11:38 af Sasha

» Lena beware of the city - (Sean)
This is no accident (Maeve) EmptyOns 24 Apr 2024 - 13:10 af Madelena Gray

» A sneaky human, and a metal vampire
This is no accident (Maeve) EmptyMan 22 Apr 2024 - 21:10 af Renata

» Nothing is what it was... ~ Renata
This is no accident (Maeve) EmptyMan 22 Apr 2024 - 20:24 af Renata

» 3 emnesteder til debat (afstemning)
This is no accident (Maeve) EmptyMan 22 Apr 2024 - 15:56 af Sean

» Begyndelsen på venskab eller... ~ Genevira
This is no accident (Maeve) EmptyLør 20 Apr 2024 - 16:37 af Genevira

» I need help. Truly – Dr. Trott (fortids emne)
This is no accident (Maeve) EmptySøn 14 Apr 2024 - 7:56 af Katrina

Mest aktive brugere denne måned
Sean
This is no accident (Maeve) Voteba13This is no accident (Maeve) Voteba14This is no accident (Maeve) Voteba15 
Jake
This is no accident (Maeve) Voteba13This is no accident (Maeve) Voteba14This is no accident (Maeve) Voteba15 
Sasha
This is no accident (Maeve) Voteba13This is no accident (Maeve) Voteba14This is no accident (Maeve) Voteba15 
Renata
This is no accident (Maeve) Voteba13This is no accident (Maeve) Voteba14This is no accident (Maeve) Voteba15 
Genevira
This is no accident (Maeve) Voteba13This is no accident (Maeve) Voteba14This is no accident (Maeve) Voteba15 
Celenia
This is no accident (Maeve) Voteba13This is no accident (Maeve) Voteba14This is no accident (Maeve) Voteba15 
Lenore
This is no accident (Maeve) Voteba13This is no accident (Maeve) Voteba14This is no accident (Maeve) Voteba15 
Katrina
This is no accident (Maeve) Voteba13This is no accident (Maeve) Voteba14This is no accident (Maeve) Voteba15 
Lori
This is no accident (Maeve) Voteba13This is no accident (Maeve) Voteba14This is no accident (Maeve) Voteba15 
Edgar
This is no accident (Maeve) Voteba13This is no accident (Maeve) Voteba14This is no accident (Maeve) Voteba15 

Statistik
Der er i alt 189 tilmeldte brugere
Den sidst registrerede bruger er Alysia

Vores brugere har i alt skrevet 164679 indlæg i 8726 emner

This is no accident (Maeve)

2 deltagere

Go down

This is no accident (Maeve) Empty This is no accident (Maeve)

Indlæg af Savas Lør 18 Dec 2021 - 19:51

S: Firewood village, kroen
T: Sen aften
V: Sne, kold vind
[For at se dette link skal du være tilmeldt og logget ind.]

Udenfor lød vinden, som den susede rundt om bygningen. Den trak fygende sne med sig, som et snevejr havde dækket det nordlige Underworld. Det havde sneet halvdelen af dagen, så naturligvis var Savas fanget her. Han kendte ikke til sne. Det var en underlig hvid, våd og kold ting. Og ikke nemt at flyve i. Ydermere fik de sorte vinger også folk til at pege og trække sig væk. Det var ikke noget der gik ham på, men det var upraktisk af andre årsager. Derfor var vingerne også gemt væk lige nu.
I stedet sad Savas i et mørkt hjørne, hvor han allerede havde siddet i flere timer. Mørkt og stille nok til at folk overså ham. Mørkt og stille nok, til at han havde overhørt flere samtaler, som ingen sikkert ønskede skulle overhøres.
Ikke at det betød noget for ham. Ligegyldigt gled det mørke blik rundt i lokalet, før han tog endnu en tår af den tunge mjød foran ham.
Han kunne godt se sig selv bo mere heroppe nord på. Vejret var koldere og mere barsk, men i det mindste tørstede folk ikke umiddelbart. Varmen var næsten for hård syd på. Men her var ikke mange andre dødsengle. Og hvad skulle han lave her? Dernede kunne han hjælpe de andre med at genopbygge. Heroppe var han alene. Der var styrke i at være samlet, især i denne nye verden.

Savas sad iklædt et par støvler, et par bukser og en let trøje. Ikke varm nok til vejret udenfor, hvilket måske også var en faktor for hvorfor han endnu sad her. Støvlerne og bukserne var taget fra nogen, som ikke længere behøvede det. Måske skulle han gøre det samme med noget varmere tøj? Logikken dikterede det var en nødvendighed. Ellers ville han få det for koldt. Sneen virkede ikke til at forsvinde med det samme igen, skulle han tro folks ord.
Det sorte hår var samlet i en let hestehale, men flere løse lokker lå om hans varme ansigt. Skægget var også samlet med en snor. Han havde et ar hen over det ene øje, og et sværd ved sin side. Han så ret barsk ud, tydeligvis en der var van til at bruge tid udenfor, og som havde set sin del af...Ja, alt muligt.
Med et svagt suk placerede han hovedet mod sin ene hånd. Albuen var placeret på bordet, så han sad og holdt sit hoved oppe.
Kedeligt.
Der skete ikke en skid...
Måske skulle han bare...Opfinde underholdning?
Savas
Savas

Antal indlæg : 28
Reputation : 0
Bosted : Ukendt
Evner/magibøger : Dødsenglens evner

Tilbage til toppen Go down

This is no accident (Maeve) Empty Sv: This is no accident (Maeve)

Indlæg af Maeve Tirs 21 Dec 2021 - 21:25


Det var et forfærdeligt vejr denne sene december aften. Alt var øde og de farm huse der lå langs landevejen fra Doomsville City, var de eneste der viste tegn på at der endnu var liv fra i området. Husene lyste op med orange lys skabt af flammerne inde i fra bålstederne. Det eneste der kunne høres denne sene aften på landevejen, var en enkelt rytter og hendes hest. Stædig trodsede de det snefygende vejr og den stive kuling fra nord, som hærgede natten og i let galop nærmede de sig målbevidst Firewood village. Det var en nobel hest, en hver ville kunne se, selv på afstand, at dette var et pragteksemplar. Sort som stjernehimlen på en skyfri nat med skinnende pels af sved fra de anstrengelser den gjorde sig, for at bære sin rytter fremad. Kvinden der sad på hesten havde mørkt hår og et sammenbidt ansigtsudtryk. Dog alligevel var hun køn med sin blege hud, mørke hår og lysegrå øjne. Hun var klædt i en sort kappe af uld, foret med sortbjørns pels. Sorte læder støvler også foret med sortbjørnspels og sorte skindhandsker med uld indvendig. Under kappen bar hun en kort hvid uldskjorte med snørre i v-udskæringen, som var bundet stramt for at holde kulden ude. Ud over skjorten bar hun en mørkebrun læderjakke og hendes ben var omsluttet af et par sorte varme bukser, der sad tæt om hendes figur. Håret var flettet i en langt fransk fletning, dog ikke så elegant pga. vinden, der havde fået enkelte lokker hår til at rive sig løs og flyve ind over hendes ansigt.

Endelig lysnede himlen op i det fjerne, ikke fordi morgenen kom, men fordi Firewood Village endelig var inde for rækkevidde. Maeve satte tempoet en smule ned for at give hesten lidt pause, nu hvor hun endelig kunne se sit mål. Ikke meget mere end et kvarter efter red hun ned gennem byens gader, ikke at der var mange. Hun red ind til kroen og da hun langt om længe stod af hesten, sukkede hun lavt men lettet. En staldknægt kom løbende for at tage imod hesten, og hun rakte ham ivrigt tøjlerne.

”Giv ham din bedste boks og ekstra pleje, det har han fortjent”

Drengen bukkede for hende og trak hesten med sig væk og ind i stalden. Maeve vendte sig mod kroens dør, ivrig efter komme i læ for vejret, men inden hun skubbede døren op, trak hun hætten over hovedet. Hendes tøj ville normalt gøre at folk vidste hun havde penge, men hun havde levet i det i noget tid nu og vejret havde sat sit tag i det. Det var beskidt og krøllet, det gav hende muligheden for bedre at kunne blande sig i mængderne og det passede hende helt perfekt. Da hun var sikker på at hendes hætte dækkede hende ordentligt, skubbede hun døren op og skyndte sig inden for. Hun vidste præcis hvem hun ledte efter, hun havde fået et meget specifikt udseende beskrevet for hende. Hun ledte efter en mand, skaldet med et stort gedeskæg og et ar ned langs halsen under højre øre. Hun stod der kun i kort tid før hun fandt ham. Hvad hun kunne bedømme ved første øjekast var han allerede lettere beruset og uden penge. Perfekt! tænkte Maeve. En fattig mand var let at købe, især når det eneste han skulle for pengene var at tale over sig, og det var endnu nemmere for dem når de allerede havde fået noget indenbords, havde hun erfaret.
Maeve stilede bestemt over mod ham, han sad alene lige nu, hvorfor kunne Maeve ikke svare på, han så ikke voldelig ud som det så ud lige nu, men hvem vidste, hun gjorde i hvert fald ikke. Hun satte sig ned overfor ham og smed en skindpose foran ham.

” her har du 10 sølv, du får 100 mere hvis du fortæller mig alt om bortførelsen af en pige der fandt sted for 3 år siden. Det skete i Doomsville.”

Hendes stemme var lav men ildevarslende, hun havde ikke tålmodighed til endnu en der ville prøve at løbe om hjørner med hende igen.  Hun tog herefter hånden ind under kappen og hev et stykke pergament frem. På pergamentet var en tegning af det brændemærke der hærgede hendes brystkasse.

” Hvad kan du fortælle mig om dette?”

Manden kiggede på posen og derefter op på den hætteklædte kvinde.

” Jeg ve’ ikk’ no’et. Det mang’ år siden, sikkert æt betalt job der lige ku’ betal for varm barm i bordel. Den slags opgaver æ ik unormal for en mand som mig”

Manden snøvlede ordene ud med en tyk nordendialekt, men da han så kastede blikket på tegningen rynkede han kort på panden.

” mærket der… ham der betalt os, bar det på sin kappe, som et våbenmærke… Men jeg har aldrig set æ før eller siden... Han var æ fin mand, adelig? Kongelig? Noget i den dur, men meget anonym. Æ af min kammerat ble’ dræbt efter opgave. Han snakkede over sig på bordel.”

Maeve sukkede opgivende, endnu en blindgyde... Alt havde indtil videre været blindgyder, eller vage ledetråde som så endte i blinde, som med manden foran hende. Hun kastede utålmodigt endnu en pose foran ham, hvor de 100 stykker sølv som lovet lå i. Hun rejste sig og gik op til kroens bar og bestilte et værelse for natten, samt en kande vin og satte sig ned ved et bord inde i en krog nær pejsen. Hun trak kappen af sig og dernæst den brune læderjakke, for at få varmen ind i kroppen igen. Hun hængte klæderne over stolens ryg, satte sig ned og hældte et glas vin op til sig selv. Dybt begravet i sine egne tanker lagde hun ikke rigtig mærke til omgivelserne, hun lagde end ikke mærke til at hun sad ved det selv samme bord som hun havde siddet ved første gang hun kom til kroen og mange ting efter dette ændrede sig for Maeve.
Maeve
Maeve

Antal indlæg : 223
Reputation : 0
Bosted : i en større hytte i skoven mellem Firewood village og Doomsville.
Evner/magibøger : Telekinese

Tilbage til toppen Go down

This is no accident (Maeve) Empty Sv: This is no accident (Maeve)

Indlæg af Savas Søn 26 Dec 2021 - 10:52

Savas holdte øje med alle tingene på kroen. Han havde ikke meget andet at tage sig til, og det kunne give ham mere viden om denne verden han var endt i. At lytte til samtalerne var mere for at lære sproget bedre at kende, end fordi han som sådan kunne bruge det til noget. Der havde været mange samtaler. Og flere små slåskampe, eller begyndende uro, der hurtigt var blevet slået ned af kroens ejer.
Langt de fleste var lokale. De kom ind, varmt klædt, men så snart de smed hætten, vidste kroens ejer præcis hvem de var og hvad de ville have. Savas havde selv fået flere skæve blikke, og kroens ejer havde til tider virket lidt utålmodig...
Han måtte også indrømme at sidde på kro så mange timer kostede penge. Og ud over de lig, der ikke længere selv havde brug for pengene, var det ikke just fordi han væltede sig i dem.

Måske var det derfor en bestemt samtale fangede hans opmærksomhed. Stille sad han, stille holdt han øje. Kvinden, ud fra bevægelserne. Manden, den fulde, der havde siddet her en del tid allerede. Det virkede som om kvinden ledte efter ham, kendte ham? I sig selv ikke bemærkelsesværdigt. Måske hun var købt kvinde.
Til en lille pose blev kastet på bordet. Måske var det ren indbildning, men Savas kunne næsten høre mønterne mod bordet for sit indre øre. De mørke øjenbryn gled tættere på hinanden, og han tog en tår af den mørke mjød foran sig. Endnu en pose, større, men der var noget...
Han havde hørt lidt. Det var ikke meget, for kroen havde sin egen larm og de var ikke ligefrem naboer til hans eget bord. Men nok til at vide at kvinden ledte efter noget. Og nok til at han kunne se, at hun ville betale for det.
De gik hvert til sit. Kvinden fandt sit eget bord, den fulde mand fiskede straks nogle mønter op og kaldte efter en ny kande øl.
Savas var dog langt mere interesseret i kvinden, end manden. En hånd gled over hans lange skæg, mens han overvejede situationen. Men velvidende han nok kunne kæmpe sig ud af det, skulle der opstå problemer, hvad havde han så at tabe?

Han ventede. Lod kvinden sætte sig, få sin vin. Efter lidt tid rejste han sig langsomt. Kroppen var tung af at sidde stille så længe. Han strakte sine arme, kørte rundt med skuldrene, som han begav sig over til kvindens bord.
Uden at spørge, blev den halvtomme kop af mjød stillet foran en ledig stol. Men han satte sig ikke med det samme. I stedet placerede han begge sine brede hænder mod bordet, som han lænede sig ind over det. Hans mørke og kolde blik gled betænksom ned over kvinden foran ham, som han vurderede hende for en stund.
Så løftede den ene hånd sig...Og pegede over mod manden, som hun for lidt siden havde betalt.
"Du leder. Og betaler"
Hans sprog var simpelt. Det var let at høre, at han ikke var opvokset med sproget - og derfor nok heller ikke her.
"God betaling? Måske..."
Han pegede på sig selv.
"...Hjælpe?"
Der var noget ambivalent og sært over en så voksen mand, der tydeligvis ikke lod sig knække så nemt, næsten talte som et barn. For Savas var det nok at gøre sig forståelig. Og hans blik hvilede intenst på hende, som han prøvede at vurdere om hun gjorde netop det - forstod ham.
Savas
Savas

Antal indlæg : 28
Reputation : 0
Bosted : Ukendt
Evner/magibøger : Dødsenglens evner

Tilbage til toppen Go down

This is no accident (Maeve) Empty Sv: This is no accident (Maeve)

Indlæg af Maeve Tirs 28 Dec 2021 - 19:20


Maeve havde kun lige taget en tår af sin vin, sat glasset fra sig, gjort i meget lange langsomme bevægelser, grundet hendes fravær til omgivelserne. Hendes tanker var dybt begravet i de indre diskussioner hun havde om hvad hun nu skulle gøre. Men da et glas pludselig dukkede op foran hende efterfulgt af et par store mande hænder, blev hun halvt kastet ud af sine tanker, og hende blikkede rettede sig sløvt op mod manden. Hun virkede ikke det mindste intimideret af ham, men hendes kolde grå øjne fæstnede sig ved hans øjne inden de hurtigt gled ned over ham og tog notits af ham. Hun skulle til at sige noget, men manden kom hende i forkøbet og hun lukkede sin let åbnede mund og lyttede til hans ord, som var en klar indikation for hende om, at denne mand ikke talte den fælles tunge, som var i landet og generelt på hele kontinentet.
Hun kiggede lettere fornærmet på hans finger da han pegede på hende, men forstod så at han gjorde det for at supplere sit sprog, for bedre at kunne kommunikere med hende og lod det derfor skippe denne gang. Normalt ville hun have påtalt det, men hun havde også en mistanke om, at han nok ikke ville kunne se at det var uhøfligt at pege på andre, især på denne måde.

Hun lod ham tale ud og var egentlig blevet en smule nysgerrig på manden. Hvordan kunne det være at han ikke kunne tale sproget? Hvor kom han fra? Hvorfor ville han hjælpe hende, hvis han intet vidste? Eller vidste han noget? Selvfølgelig ville han have betaling for det, men det bebrejdede hun ham ikke for. Alle krævede betaling for deres service.
Da han tav, rakte hun armen ud som i gestus til at han kunne sætte sig ved bordet.

”Hvor meget forstår du af den fælles tunge?”

Ordene blev sagt langsomt og tydeligt, hun ville gerne vide hvor meget han egentlig forstod, ellers kunne hans hjælp gå hen og blive ubrugelig. Hun havde brug for informationer men også hjælp. Kunne han tilbyde hende det, ville hun ikke takke nej til det, hun havde desperat brug for hjælp på dette tidspunkt i sin søgen efter de skyldige i hendes bortførelse. Egentlig var hun normalt ikke meget for at få hjælp, heller ikke købt hjælp hvor hun kendte prisen. For man vidste aldrig om folk pludselig vendte sig mod en, hvad nu hvis han pludselig solgte hende til dem hun ledte efter, skulle de nu komme tæt nok på? Eller andre grusomheder.
Hun ville selvfølgelig kæmpe for sig selv, og de frygte hun havde var så normale, at det jo egentlig var noget alle og enhver kunne gøre. De behøvede slet ikke at komme så tæt på, de kunne bare følge hende og snuppe hende midt om natten, men hun følte altid at folk havde en bagtanke nu. Og følelsen var ikke til at ryste af sig igen!

” Jeg betaler dig, hvis du kan hjælpe mig. Jeg leder efter de skyldige, som bort…”

Hun tænkte sig om en ekstra gang og kom i tanke om at tale mere simpelt ville nok være bedst.

”som tog en ung pige for 3 år siden.”

Afsluttede hun sin sætning. Hun tog sit glas og tog endnu et par tåre før hun satte glasset fra sig, og ventede på svar fra ham.
Maeve
Maeve

Antal indlæg : 223
Reputation : 0
Bosted : i en større hytte i skoven mellem Firewood village og Doomsville.
Evner/magibøger : Telekinese

Tilbage til toppen Go down

This is no accident (Maeve) Empty Sv: This is no accident (Maeve)

Indlæg af Savas Ons 29 Dec 2021 - 7:49

Hvorfor slog hun ud med armen? Hans blik fulgte den, i tilfælde af hun prøvede på noget. Helt automatisk strammede det i hans krop. Han var forberedt på hvad som helst. Det var han nødt til at være. De fleste folk her var fjendtlige, ville slås. Få ville snakke. Især når de opdagede hvem han var. Ikke at han forstod hvorfor. At kæmpe var dog ikke problemet. Det foretrak han ofte, fordi det kunne han. Hvad skulle han alligevel snakke med folk om?
Han rettede sig op, som kvinden talte til ham. Han trak den ledige stol ud og satte sig, uden at vide hun faktisk havde tilbudt ham det samme. Han greb kruset foran sig og tog en god tår. Han tørrede dråberne af sit skæg med bagsiden af sin hånd, det hele uden rigtigt at slippe hende med øjnene. Nu snakkede hun om...Tunger?
De brede øjenbryn gled tættere på hinanden, som han let trak på den ene skulder, for at undgå at virkede dummere end han måske var. Det var sikkert ikke et vigtigt spørgsmål alligevel.
"Mange folk taget hele tiden. Også mange død"
Som han begyndte at snakke, blev det lidt nemmere at genkalde sig ordene. Ikke at det gjorde ham flydende i det, og hans specielle accent var tung.

Det mørke blik gled rundt i kroen omkring dem et kort øjeblik, før han så på hende igen. Så nikkede han svagt.
"Vide pigen. Skal genkende hvem tales om"
Det var klart han ikke kunne sige om han havde hørt eller set noget, hvis ikke han vidste hvem der egentlig blev snakket om. Som sagt blev der taget mange folk - og dræbt mange folk - hele tiden. Hvordan skulle han genkende en pige ud af alle de andre? Og så for 3 år siden?
Alligevel følte han sig fortrøstningsfuld. Han havde hørt nogen snakke om den slags, flere gange. Andre kvinder, andre mænd, børn. Slaver også. Men det bedste var hans evne. Den skulle nok få folk til at bryde sammen og indrømme alt. Og ellers skulle tortur nok hjælpe på det. Åh ja...De rene smerter...Det sitrede næsten i hans krop ved tanken.
Jo før hun fik talt færdigt, og han kunne komme i gang med arbejdet, jo bedre.
"Hørt ting. Set ting. Vide hvad du brug for" tilføjede han, for at præcisere. Han pegede på sit øre og øje mens han talte, igen for at underbygge hans manglende evner til at tale sproget.
Savas
Savas

Antal indlæg : 28
Reputation : 0
Bosted : Ukendt
Evner/magibøger : Dødsenglens evner

Tilbage til toppen Go down

This is no accident (Maeve) Empty Sv: This is no accident (Maeve)

Indlæg af Maeve Tors 30 Dec 2021 - 17:47


Hun lagde mærke til at han ikke svarede på spørgsmålet om, hvor meget han forstod af sproget og det fik hende til at rynke svagt og kortvarigt på panden. Et træk man måske ikke lige sådan ville lægge mærke til. Hun betragtede ham med skjult nysgerrighed, hun brød sig ikke om at folk kunne læse hendes tanker og derfor bar hun altid et udtryksløst ansigtsudtryk. Men efter de sidste tre år i fangenskab, glemte hun nogle gange at holde på facaden og den faldt kortvarigt, indtil hun opdagede det og hurtigt satte den op igen, så den skærmede for hendes følelser, tanker og hvilke indtryk andre gav hende. Kort sagt, hun kunne lide at holde kortene tæt ind til kroppen.

”Hvor meget forstår du af mit sprog?”

Denne gang valgte hun at spørge ham anderledes, af en eller anden grund, fandt hun det bedst, hvis hun vidste hvor han cirka lå sprogligt. Hun vidste godt at det ikke ville gøre det bedre eller værre, men ville være rart at vide hvor meget han egentlig kunne.

” Hun er ikke død.. Hun er tilbage nu. Men jeg vil gerne vide hvem der tog hende. De skal straffes med tortur og sidenhen døden.”

Hun forklarede ham tingene langsomt og tydeligt, så hun var sikker på at han ville forstå så meget som muligt. Hvis der var ord han ikke forstod måtte hun prøve og forklare det anderledes til ham.
Maeve lagde hovedet let på skrå, da han spurgte om hvem pigen var.

”Jeg er pigen”

Svarede hun langsomt og hendes blik havde fæstnet sig på ham med indsnævrede øjne der viste at hun iagttog ham med sin fulde koncentration. Hun havde jo ingen ide om hvem der stod bag dette, hvad nu hvis han var en af dem?
Hendes nysgerrighed for ham begyndte igen at prikke til hende. Hvem var han? Hvorfor kunne han ikke sproget? Hvor kom han fra? Hvilket væsen var han? Hans aura var ikke en hun nogensinde havde følt før. Det var helt tydeligt at han ikke var et menneske. Men han var heller ikke af nogen anden race som levede i Underworld. Maeve lænede sig tilbage i stolen og betragtede ham åbenlyst. Hendes øjne tog hele hans væsen ind. Hun betragtede hans ansigtstræk, hans lange viltre hår. De mørke øjne og arret henover det ene. Ned til hans skuldre og brystkasse, hun bed mærke i at han ikke var klædt ordentligt på til vejret, men syntes ikke at han virkede til at bide mærke i kulden. Han var godt skruet sammen, han var stærk! Det kunne man se ved bare at kaste blikket over ham.

” Hvem er du? Hvad er dit navn? Hvor kommer du fra? Hvad race er du?”

Hun spurgte endnu engang langsomt og tydeligt så han forstod hende. Hun rakte ud efter sit glas, tømte glasset og hældte mere op fra den kande der havde stået på bordet. Hun lagde godt mærke til at han pegede på sit øre og øje, da han spurgte om hvad hun havde behov for. Hun tog en tår mere og lænede sig så lidt ind over bordet. Hun placerede albuerne på bordet, foldede hænderne og hvilede derefter hagen herpå.

” Jeg har ikke noget at gå efter længere. Jeg har brug for alt. Andre der har hørt eller set ting.”

Svarede hun og slog ud med armene som en gestus mod andre væsner, der kunne lægge inde med information hun kunne bruge og tage hende videre til at komme tættere på de skyldige.
Maeve
Maeve

Antal indlæg : 223
Reputation : 0
Bosted : i en større hytte i skoven mellem Firewood village og Doomsville.
Evner/magibøger : Telekinese

Tilbage til toppen Go down

This is no accident (Maeve) Empty Sv: This is no accident (Maeve)

Indlæg af Savas Søn 2 Jan 2022 - 15:36

Savas sad i et øjeblik og bare kiggede på hende. Til det punkt, at man kunne blive i tvivl om hvorvidt han overhoved havde hørt hende. Men det havde han, om ikke andet så fordi hun talte så langsomt i forhold til andre.
"Nok"
Han trak let på skuldrene. Hvordan skulle han forklare hvor meget han kunne? Han vidste det ikke engang selv. Han kunne bare...Nok.
"Bedre lytte, end tale" tilføjede han. Han forstod mere, end han selv kunne sige. Selv tilfreds med sit svar, gik han videre i samtalen.

"Tortur"
Ordet fik hans øjne til at lyse lidt op. Som blev de fyldt med energi ved tanken. Han pinte ham tydeligvis ikke hvad der ventede de skyldige. Faktisk var det svært at sige om noget som helst rigtigt bekymrede ham. Der var ingen følelser involveret fra hans side, ganske enkelt fordi der ikke rigtigt var nogle, ud over nogle behov der skulle tilfredsstilles.
Han pegede på sig selv. Han forstod godt hun ville vide mere, og han havde intet imod at dele det. Især ikke hvis det kunne give mad på bordet.
"Savas. Syd. Ved det ikke. På eget sprog...."
I slutningen af sætningen kom ham en underlig lyd, som i virkeligheden var navnet på hans race, der hvor han oprindeligt kom fra. Han vidste ikke hvad hans egen race hed i denne verden. Havde de et navn? Han prøvede at tænke tilbage på om nogen havde kaldt ham noget. Hans øjenbryn gled tættere på hinanden i forsøget.
"...Døds....Engel?" foreslog han så. Om navnet gav mening for hende, måtte tiden vise.

Tilbage til pigen. Savas tog en tår mjød mere, mens han så tænkende ned foran sig. Den ene hånd gled igen over skægget, hvor også et par dråber mjød blev tørret af. Han havde stadig ikke noget fuldstændigt konkret at gå efter.
Ved en indskydelse så han op på hende igen.
"Dit navn?"
Savas
Savas

Antal indlæg : 28
Reputation : 0
Bosted : Ukendt
Evner/magibøger : Dødsenglens evner

Tilbage til toppen Go down

This is no accident (Maeve) Empty Sv: This is no accident (Maeve)

Indlæg af Maeve Lør 30 Jul 2022 - 22:59

Maeve nikkede da han sagde nok, det kunne hun leve med. Hun tog sig ikke af hans langsomme reaktioner, hun gik udfra at han lige skulle tage ordene ind, smage på dem, vende dem, forstå dem. Endnu engang nikkede hun da han gentog Tortur, men et lille smil gled også over hendes læber da han ikke så ud til at blive stødt over hvad hun ønskede over dem hun ledte efter, tværtimod så han tilfreds ud med sagens størrelse.

" Tortur især, tortur uden grænser. Slip din kreativitet løs."

Maeves øjne nærmest lyste op, som var der flammer i dem, ved tanken om at torturere dem der var efter hende. Maeve følte ingen samvittighed ved at slå ihjel, slet ikke når det var så personligt som dette var.
Hun betragtede denne Savas, han kom syd fra? det måtte være fra land der endnu ikke var opdaget, eller måske et lukket stamme samfund langt nede i syden, som han var kommet fra? hun vidste det ikke. Lige nu gik hun egentlig ikke helt vildt meget op i det, hendes egen agenda var vigtigst for hende.. Og selvfølgelig at holde hende hemmelighed skjult. Den hemmelighed som gemte sig bag den udposede skjorte hun bar. Hun var heldig at hun var en af dem der ikke blev stor, det havde indtil videre ikke været svært for hende at skjule den voksende bule. Maeve vidste tiden var knap, hun havde absolut intet ønske om at nogen skulle finde ud af at hun var med barn, og indtil nu havde hun holdt det succesfuldt hemmeligt. En hytte ude i skovene var endda ved at blive bygget, så hun snart kunne gå i skjul, derfor håbede hun at hun ville kunne afslutte dette kapitel i hendes liv inden da.

"døds engel? hvordan fungerer det?"

Endnu engang talte hun langsomt til ham. Hun kiggede indgående på ham da han spurgte om hendes navn og det tog hendes en rums tid før hun svarede ham.

" Mit navn er Maeve Nimueh Aurora Mithrith"

Maeve
Maeve

Antal indlæg : 223
Reputation : 0
Bosted : i en større hytte i skoven mellem Firewood village og Doomsville.
Evner/magibøger : Telekinese

Tilbage til toppen Go down

This is no accident (Maeve) Empty Sv: This is no accident (Maeve)

Indlæg af Savas Ons 10 Aug 2022 - 10:45

Han vidste ikke hvad...Krea...vitet? Var. Men han forstod ordet tortur. Om ikke andet, så fordi mange i løbet af årene havde peget på det han lavede og netop kaldt det det. Ofte med udtryk eller handling der afslørede at de ikke kunne lide det. Eller fordi folk skreg det ind i ansigtet på ham, når han gjorde det. Han levede af folks smerter. Jo mere brændende og glødende de var, jo mere frydede de ham.
Hendes navn var... En masse lyde. Men de lød bekendt. Han havde hørt lignende lyde før.
Savas lænede sig tilbage i stolen, lagde armene over kors og så ud over kroen foran ham. Hvor? Det var mens han sad her. Mange lyde, mange samtaler, mange ligegyldige ansigter.
Ja....Ja, der havde været nogen. Og Savas havde hørt det navn, eller et der mindede om det. De var....Sad de her endnu? Nej, de havde siddet tættere på. Ellers havde han ikke hørt dem. Men bordene omkring dem var tomme lige nu. Så, udenfor?

Pludselig rettede han sig op. Med de grove håndflader mod bordet foran sig, skubbede han sig op af stolen. Hans krop var tung, muskuløs. Det var godt nok koldt udenfor, men han kunne ignorere ubehaget for en stund. Især hvis der var tortur på menuen.
"Samtale. Lyde..." Han gjorde en gestus mod hende, som han prøvede at forklare han havde hørt hendes navn. Men at gentage det ville være umuligt. Måske skulle han bare torturere hende? Hvorfor ikke?
Men det ville være praktisk at have en at stille spørgsmål, eller som kunne hjælpe ham, hvis det blev nødvendigt. Og hvis hun også kunne lide tortur, hvorfor så ikke samarbejde? I hvert fald for en stund.
"Kom"
At tale virkede ikke. I stedet førte han an ud af kroen. Han så sig over skulderen et kort øjeblik for at se om hun fulgte efter ham. Det skulle hun jo, om han så skulle gå tilbage og gribe fat i hendes arm.

Udenfor dalede sneen stille omkring dem, som vinden var løjet lidt af. Men det var nat og vejret var koldt. Et kuldegys fik gåsehuden til at sprede sig over hans krop. En fysisk reaktion på vejret, intet andet. Han ignorerede det, som han stoppede op midt på gaden og så frem og tilbage. Hvor? Her? Tæt på? De havde sagt....Sagt noget om...Hus. Lagerhus? Butik?
I stedet for at spilde tiden gik han efter den nærmeste butik på vejen. Alle butikker havde lukket om natten, men Savas virkede ikke til at tage sig af det. Han tog først i døren, og da den ikke åbnede sig, slog han et vindue ind og brød døren op. Den første butik var en lille købmand, og tom. Savas tog en ny jakke, der hang fra et stativ, og svang den over sin krop. Den kunne kun lige passe ham, og det var godt nok.
Videre.
"Næste"

Det tog et par butikker, før de fandt en der var befolket. Uanset om Maeve så havde haft tålmodighed til Savas mærkværdige opførsel eller ej, havde han fortsat.
Endelig var der lys bagved. Endelig var der reaktioner, da Savas brød hoveddøren op, og en ung mand så op på dem med overraskelse og forskrækkelse.
Savas genkendte ham med det samme. Den unge mand havde været på kroen.
Med et tilfreds udtryk vendte han sig om mod Maeve og pegede over mod manden, som om dette var svar på det hele.
"Lyde fra dem. Tortur nu?"
Savas
Savas

Antal indlæg : 28
Reputation : 0
Bosted : Ukendt
Evner/magibøger : Dødsenglens evner

Tilbage til toppen Go down

This is no accident (Maeve) Empty Sv: This is no accident (Maeve)

Indlæg af Sponsoreret inhold


Sponsoreret inhold


Tilbage til toppen Go down

Tilbage til toppen

- Lignende emner

 
Forumtilladelser:
Du kan ikke besvare indlæg i dette forum