Så fandt vi dig? (Jessica)

Tid: 22:00
Sted: Diskoteket
Omgivelser: Ja det er vel et diskotek?
PÅklædning: Løse bukser, arbejdsskjorte.

Sajor kom gående ind af døren, først var der lidt et problem med en døvagt som egentligt mente at han ikke måtte komme ind da han var for farlig eller truende... Han kom dog ind til sidst. Han gik stille op til baren, og kaldte på den unge rødhårede bartender...

''Godaften Jessica... Jeg har noget at snakke med Dem om... Så hvis de har lyst må de gerne tage fri... Hvis penge er problemet så bare sig til...''

Han kiggede på hende med et venligt men også alvorligt smil.

Jessica hørte fra en kollega at nogen ledte efter hende, og hun tog et fad med nogen forskellige alkohol drikke med, det var ikke unormalt at man bad om en bestemt person til at servere sine drikke, hvis man fik en god behandling sidste, og da aften lige var begyndt, var folk nok stadig ædru nok til at kunne huske noget som helst andet end hvad de havde i glasset. Jessica bliv peget i retningen af den.. gigantiske mand, de spurgte efter hende, og hun havde ikke set ham før, så vidt hun huskede, så hvad han ville var hende en gåde. hun smilte skam nuttet til alle og serveret glad for alle, det var hendes job, så hun havde skam intet problem i det. selvom at nogen fyre og få kvinder, var så provokerende, hun fik lyst til at tømme glasset over hoved på dem. men havde hun aldrig gjort, men så sent som igår aftes havde en stor fyr, holdt fast hendes håndled efter alt for mange drikke, og havde troet at hendes røv var et sted han kunne plassere sin hånd. hun havde nogen gange svært ved at smile til sådan folk, men gjorde det skam.
Hun kom hen til ham, og nejet venligt, men stadig på en lidt mere diskotek måde, end formel måde, og hørte hvad han sagde derefter, og tænkte med det samme. okay, den fyr havde hørt hun ikke var grim, og ville smide en latterlig måde at invitere hende ud på. eller måske ville han bare have sex, og betale hende for det.. hvilket var endnu mindre iorden med hende. hun smilede dog nuttet til ham, og sagde "Det er ikke pengene, det er jobbet." hun gav ham bagefter en drillende sætning, for både at vise hun ikke ville gå ud af døren med ham, men også for at holde det muntert og hyggeligt "Fik du ikke den store højre hånd af en grund? jeg ville nødigt gøre den out of business" hun stoppede, og sagde derefter seriøst, "Hvad skulle det være store mand? vi har mange drikke vare i både stræk og mindre stærke afdeling"

''NEj det er ikke det jeg har min højre hånd til... Eller det jeg skal bruge dig til... Jeg skal bruge dig til at snakke 'arbejde'...''

Han kiggede bare på hende, og da hun spurgte hvad det kunne være, tog han stille fast i hendes hoved og hviskede til hende...

''Jessica whtie-feather... Jeg er S på vejne af A... Nu bør du vide hvorfor jeg er her...''

Han sagde ikke meget mere og kiggede så bare på hende, da hun virkelig snart burde have fanget hvad det var han var der for...

''Derfor hvis du har lyst må du gerne tage fri...''

Snakke arbejde, det lød ligefrem som om manden havde taget fejl af hende, og en luder på et gade hjørne, troet han det var et bordel det her eller sådan noget. Hun lod dog sit hoved blive ført til hans mund, så han kunne hviske til hende. hun kunne jo ikke give nej, hvis hun bad ham om at stoppe, ville de overarme jo kunne lave hendes ansigt om til jordbær syltetøj.
Hun bliv MEGET overrasket, da han sagde han var S, nu gav det mening, hun snakkede med mange på en aften, og forlade sit job med en tilfældig person fordi han angiveligt ville betale hende penge, var hun altså for stor til at hoppe på, men hun kunne lide lyden af han var S. hun fik et mere oprigtigt smil frem, og sagde "Betagt mig som ledig. men skal lige tilbage med fadet, og sige jeg smutter" hun viste ham fadet med drikkene i tilfælde af han ikke havde set det, og efter nogen små tredve sekunder væk, kom hun tilbage, denne gang havde hun dog også en sort long caut på, som dækkede hendes krop. det var hendes aften jakke.. ja bevars. vampyrer kunne ikke føle varme, men derfor var det stadig rart med den på. "Skal vi gå bror mand?" Hun brugte ikke sin evne på ham, hun prøvede bare at få hendes afgang til at se mindre mystisk ud, hvis nogen af de mange gæster lyttede med.

Han smilede stille til hende da hun endelig lod til at bløde op og gå med til at han ikke så hende som en luder eller en billig tøs han bare kunne tage med hjem og have sex med. HAn var slet ikke over i at være den type mand, og da slet ikke mere... Eller jo hvis han var det på et tdispunkt var det der...

''Jep jep søs...''

Han førte hende stille afsted mod ugangen, og kunne gentligt godt lide at bruge familie udtryk til at beskrive hvad der skulle ske.

''Familien venter derhjemme...''

Han trak hende med udenfor og førte hende så imod den nærmeste skov, da det var der han havde det bedst med at snakke med folk, om noget vigtigt...

Jessica havde intet mod skove, men hun kunne ikke vente til de var helt ude af doomsville, så snart de lukkede døren bagved dem, og folk ikke var i høre længde spurgte hun, men stadig med de søde toner "Hvad præcist ville du snakke om? i fik min besked? hvad hedder du enlig? hvad vil i have mig til at gøre for jer? hvor mange er vi enlig?" spørgsmål på spøgsmål kom fra hende, det var jo ikke kort hun havde tænkt på den dag de ville komme, så spørgmålene og nysgerrigheden var i top. hun ville utroligt gerne hjælpe dem.

''Mange af de informationer kan jeg først giver dig når jeg er sikker på at de vil passe ind hos os. Jeg er nød til at sikre mig at det ikke vil være problematisk at du bliver en del af vores gruppe... Vores lille Familie...''

HAn hev hende derfor bare med videre imod skoven, og da man kunne se de første træer begyndte han så stille at fortælle hende lidt, og stille hende nogel spørgsmål.

''HVad er grunden til at du ikke kan klare slaveri, diktatur og fattigdom? DU lider tilsynladende ikke under nogle af delene...''

Han svarede så på et af hendes spørgsmål...

''MEn som sagt vil jeg tale med dig om hvorfor vi kan bruge dig, og for at se om vi kan stole på dig... For hvert spørgsmål af mine du besvarer og jeg ikke mener du skal smides væk får du mere info om mig og gruppen...''

hun kiggede lidt mindre forhåbnignsfuldt på ham, ikke hun var skuffet, hun kunne godt forstå ham, hun ville bare gerne springe til den gode del, og glemte nok lidt hvor hun stod i hele det her gruppe værk... udenfor. men hun forstod det.
hun smilede til ham, og svaret på hans første spørgsmål "Skal et væsen have en grund til ikke at tolerer ulighed, og grusomhed? Sakref spurgte ikke mig inden han bliv sat på tronen, og Isabella som har liv i sine hænder, har aldrig i sit liv sat en fod ud af det lille perfekte paradis. har vist ikke brug for at kæmpe for min mad, for at syntes uretfærdighed, og at være besidderisk er forkert."
hun smilede igen, og sagde så "fyr løs på dine spørgsmål"

''Okay...''

Han var nød til at holde en meget alvorlig mine og samtale, da han ikke måtte virke for følelses påvirket endnu. Han skulle virke hård og kynisk lige der, men når hun var inde, hvis hun da kom ind kunne han vise hende hvordan ahn virkelig var...

''Du får lidt at vide nu... Jeg kaldes for Sajro i gruppen... Det er ikke mit rigtige navn, men det må gå indtil videre...''

Han tænkte kort hvad kunne han mere spørge om. Han var nød til at vide lidt om hvad hun allerede havde gjort af forskellige ting, hvis hun da havde.

''Har du gjort noget, som at redde slaver eller andet i den stil?''

hun tog sig ikke af hans koldhed, når hun skulle date en vampyr, som var de fleste fyre hun kiggede efter, var at være følelsesløs tydeligvis noget hun stødte på tit, så hun havde lært at være ligeglad med det, og bare holde sig til sagen når folk var sådan.

"Nu ved man da hvad det mystiske S står for."

hvad mon han ville spørge om nu? der var jo et hav af ting, og hun kunne enlig godt lide en spontan test.

"Jeg har ikke gjort noget før nej. så der er ikke meget Camille legende over mig. er hun med jer? har hørt så meget om hende"

''Camille... har snakket med hende om det, men nej hun er ikke direkte med os. Men jeg har noget med hende at gøre, og jeg ved hvem hun er.''

Han var glad for at hun var ærlig, det var faktisk lige så meget et plus i bogen som alt andet. Han var meget fokuseret på ærlighed da en person der kunne det hele men ikke var ærlig, ville være farlig... Mens en person der intet kunne men var ærlig kunne læres op til at blive meget brugbar...

''Du siger du er god til at snige dig ind på folk? Hvordan? gennem smiger, charme eller i mørket?''

Han kiggede stille på hende. Han ville vide hvilken type hun var.

''Vi er en del. Vi er meget spredt og ingen undtagen mig ved det præcise antal, og hvem alle er...''

Så Camille var ikke med dem. det troet hun ellers, når den meget berømte slave befrier ikke var med dem, undret det hende lidt, hvem var hun så med, eller kørte hun solo.

"Charme. Jeg e meget attraktiv for mænd, det er jeg skam klar over, men det er ikke i smiger mine egenskaber ligger, men jeg indrømmer det kan ske det et alternativ. Jeg kan bedrage gennem skuespil og tænke hurtigt nok til at det virker ægte. Jeg kan ikke skjule mig i mørke, og er ingen billig luder der ligger an på folk. jeg bruger verbale metoder og følelses udtryk til at komme tæt på ting, også når de slavehandlerne, og sakref skal bruge mig mest. så ser de mine sande farver."

Så de vidste ikke hvor mange de var, kun ham, det var hun ikke glad ved, hun var naturligvis nysgerrig.

''Så du sniger dig ind ved hjælp af at snyde folk? Lad mig gætte, siden du ikke vile kunne blive ved med det igen og igen når du har syndt folk konstant... at du har en evne der kan hjælpe dig?''

Han så stille på hende. Han var ikke sikker på det, men han følte sig rimelig sikker på at hun godt kunne høre til hos dem, så nu kunne han køre nogle test på hende, og drille hende en smule.

''Prøv at narre mig verbalt og med din evne...''

Han så bare stille på hende...

Hun stoppede, da han sagde noget om en evne. hun brugte den ikke tit, jo, hun brugte den hver dag, men kun til at lave lidt sjov i gaden, lidt harmløst komik. hun brugte det ikke til seriøse ting, hun så det som misbrug, og hvis noget hun havde lært af at se sin far, var det at misbrug kom der intet godt ud af. okay måske brugte hun den også til at få et sted at sove om natten, men det var noget andet.

"Jeg er en god person."

mere ville hun enlig ikke sige til det med evnen, det havde aldrig givet hende nogen venner at snakke højt om sin evne, jægere ville dræbe hende for sin race, og de få venner der tog hende som hun var, første gang hun fortalte om sin evne, endte de altid med at spørge sig selv om hun manipuleret med dem.

Men da han direkte spurgte om det, måtte hun vel give ham en smagsprøve, han fortjente det, når han havde regnet så meget ud, men hun ville ikke give ham en forklaring. hun vendte sig mod ham, og uden at hendes læber bevæget sig, kom hendes stemme i hans hoved, så klar som en kirke klokke. og billeder bliv vist foran ham, som var han i en trane, og hvad der føltes som over tyve sekunder for omverden, var som under et sekund for ham. hendes øjne fik farver.. ikke bare en, men mange mange farver, gul, lille, grøn, sort, hvid, rød, lysserød, lysseblå, og man kunne blive ved. farven skiftede ikke, det var bare som en masse små prikker af farve mønstre i hendes øjne, så det dækkede hele af begge øjne. han kunne ikke se hendes øjne, det føltes som var hans sind lammet, eller gået i søvn, og først da hendes ord var færdig, ville hans liv forsætte, og de ord han hørte, var præcist sådan han husket sit liv var. som havde hun været ud, og havde hun rodet hans tanker sammen efter ønske. - Den mand på den anden side af gaden. han er din kæreste. du er stræk homoseksuel, og du begære ham, og ved hvordan han elsker du giver ham et stort spontant tunge kys -

Hun stoppede sin trance af ham, og ud af baggrunden bagved hende, kunne man se en mand, som hun selvfølgelig havde set tidligere, og så en mulighed for at bruge for at bevise hendes evne var sand nok. Men hun hadet virkelig at bruge den

''Det regner jeg også med...''

Sajro sad under hele det hun gjorde, eller rettere det han regnede med at hun gjorde og reagere ikke på nogen måde... Inden i sig selv var han ved at flække af grin over at han havde fået hende til at bruge sin evne uden nogen grund da den jo ikke virkede på ham grundet hvad han var...

''Bare stop Jessica... Det virker ikke...''

Han grinede lavt af hende før han valgte at forklare hende hvordan det hele hang sammen.

''Din evne fungerer på noget mentalt, og den slags er jeg immun overfor grundet min race... Så undskyld, men jeg fik lyst til at drille dig... Og velkommen til...''

Han smilede bare stille til hende...

//Hvis du skulle undre dig over det med evnen, er det den evne Nightcans har.//

Hun stoppede da han bad hende om det, hun havde aldrig mødt nogen som ikke bliv påvirket, det var .. skønt. hun bliv næsten helt opløftede af det, og voksede i tale sprog ti centimeter, hun var hun da helt sikker på hun ville være venner med ham.

"Wow. ja-men."

hun vidste ikke helt hvad hun skulle sige, det var som at kaste en flødebolle på en person, og se den splatter ud foran ansigtet, og personen være helt ren. men da forbøffelsen havde lagt sig, bliv hun bange, virkelig rad for ham, hun havde måske taget tæv og smerte uden at bruge sin evne fordi hun ikke kunne lide at snyde verden på den måde, men nu stod hun foran en kæmpe der kunne bruge hende til at rense tænder med, og måske, kun måske, havde hun gjort ham sur. hun havde jo altid haft sin evne, hvis noget gik helt galt, også selvom hvis hun ikke ville bruge den, så var det som om hoppe ud af et fly uden faldskærm, hun bliv lidt usikker.

"Ingen. evne på dig. noteret*

* Du har intet at forklare gode S ;-D *

''Ja undskyld... Men jeg kan godt lide at drille folk, når først jeg føler mig sikker på at jeg kan lade dem være en del af vores lille eller store familie...''

Han kiggede bare på hende og rakte hende så hånden. Nu kunne han tage hende med og vise hende lidt mere om hvilke folk det var hun kunne komme til at arbejde med. Hvem hun kunne komme til at skulle træne under og meget andet...

''Du skal vide at selvom du er en del af vores familie nu, og jeg som sådan er din leder, er du stadig helt din egen og hvad du laver er op til dig selv...''

Han kiggede stille på hende og smielde lidt...

Hun havde intet mod drilleri. bare ikke den slags der gjorde hun skulle sove ti meter under jorden i et stort hul, lavet af en knytnæve på størrelse med en træstamme. hun var nysgerrig på hvem hun skulle arbjede med, og hvad de ville træne til og med, og ikke mindst hvad de ville bruge hende til.

"Hvordan er du min leder, hvis jeg bestemmer hvad jeg laver?"

''At jeg er den du kommer til med spørgsmål, for at få svar... Jeg står foe de opgaver og misioner der kan blive sendt ud folk ud på, og den slags... Så er jeg også vores front figur når vi indleder åben kamp...''

Han forstod godt hun havde spørgsmålet og det lød nok også underligt at de havde en leder som egentligt ikek bestemte noget, men han var jo stadig respekteret og derfor lyttede folke også til ham når han sagde noget...

''Jeg ved ikke om du har set dem rundt omkring? Kranierne?''

Han kiggede stille på hende... Det var jo deres måde at vise at det var en fra Anarchical der havde været der, og så var det muligt internt at finde rundt i hvem der havde været hvor ved hjælp af dem, og derfor havde hver deres eget, og så at de var anarkister...

"arh. okay. jeg har et spørgmål nu så. hvad vil du som leder bruge mig til? vil gerne hjælpe, men ved ikke hvor man .. starter. og vil gerne have din som leders hjælp"

Hun syntes stadig en leder uden bestemmelse, var lidt underligt, hun var jo vampyr, så struktur var noget hun kunne forstå og en kommando vej. men hun ville da stadig gerne være en del af dem, hvis de ville have hende.

"Nej, ikke rigtigt. men hvad så med dem? skal jeg have en eller anden tatto?"

Hun ville helst ikke have en tatto med et anarkist mærke, det var som et stort dræb mig mærke overfor by vagter.

''Hvad jeg vil bruge dig til? Det kan jeg ikke sige lige med så kort varsel... Men måske vi bare skulle starte med at træne dig lidt? Fordi i rigtigt mange tilfælde vil du nu begynde at skulle snyde folk, og du vil derigennem blive mere og mere kendt... Så hvordan har du det med din evne? At sørge for at for at du ikke blive genkendt over alt?''

Han kiggede still på hende og griende lidt over hendes spørgsmål omkring hvad det var der skulle gøres med det der kranie, og han rystede også bare på hovedet...

''Nej nej du skal jo ikke dø inden for din føørste uge vel? Nej jeg skal bare vide hvilket kranie du vil bruge som dit tegn? Det er et tegn du kan sætte alle steder... Det bruges til at identificere hinanden i familien og vise dem hvem der er i området og den slags...''

"Jeg vil gerne trænes, det er ikke en synd at indrømme at man ikke kan alt. Men med hensyn til min evne, regner jeg med bedrag og løgn er nok. har aldrig været fan af den. der er en kedelig fortids historie, men vil spare dig for tiden. hoved delen er, jeg ikke ønsker at bruge den for meget i de seriøse øjeblikke, men for sjov, er det en anden sag."

hun vidste ikke om hans latter var en god ting, hun havde ikke helt regnet ham ud. hun smilet til ham, og tænkte på et kranium, og det tog hende et godt stykke tid, og lod sekunderne forsvinde stille og roligt inden hun sagde

"Er et kranium med store hugtænder, og sort tjære dryppende ud af øje hullerne, og mund vigen. godt nok?"

''Din evne kan jeg ellers forestille mig ville være god overfor vores fjender... da den vil kunne sikre dig at du forbliver rimelig ukendt og derved kan blive ved med at gøre skade inde fra forskellige steder...''

Han smilede bare og nikkede som svar på at hendes valg af kranie var i orden, og at han nok skulle huske at det var det hun havde valgt at tage i brug som hendes kranie...

''Du siger du gerne vil trænes... Hvad vil du gerne trænes i?''

"Der kommer intet godt ud af den. hvad hvis jeg begyndte at kunne lide det? ville ikke gavne vores sag, hvis jeg bliv et af de uhyre der skulle tages ned. misbrug er ondt"

hun stoppede ved en stor sten, og satte sig ned af den, hun var sulten, og skulle snart spise. hun skulle bare lige være færdig her, medmindre hun selvfølgelig kunne få lidt blod ud af ham.

"Ved jeg ikke. ville aldrig kunne lære at slås. jeg vil bare trænes i ting, hvis du mente det var nødvendigt at trænes i det som du mener."

hun vidste ikke om den sætning gav mening. hun var godt nok sulten

''Hvis det er det du er bange for... Kan du jo bare altid huske på at det ikke er et misbrug når det ikke blot er for dig selv du gør det men for hele det folk der lever under dårlige kår...''

Han kiggede meget undrende på hende, med det sidste hun sagde det gav da slet ikke nogen mening det hun fik plabret af... Det var det rene volapyk...

''Øhm... undskyld mig? Kunne du være venlig at gentage det? Jeg syntes ikke det gav så meget mening?''

Han kiggede virkelig underligt på hende men dog med et smil...