Tell it like it is ~ Ingame leg

Går du ind for slaver ?

Okay så:

Ingame:
Slaver? Næ egentlig ikke.
Hvad skulle jeg bruge sådan nogle svage sjæle til når jeg har så mange kræfter selv?
De gør ikke andet end at sinke dig!
Disse små sølle væsner gør jo aldrig noget rigtigt...
Aldrig sæt en slave til at gøre en Shadowlord's arbejde!
Skal jeg fortælle dig definitionen på slaver?
Små, sølle, magtesløse, svage, væsner som ikke kan forsvare sig selv!

Og nu vil jeg ikke høre dig rette mig!
For ja jeg har slaver! Men der er kun en grund til det.
Mitzá beskytter jeg for hun er som en søster for mig.
Wanes fik mig overbevist om at han kunne blive til nytte overfor mig.
Og Tiffany vandt jeg i en gadekamp hvorefter jeg tog mig af hende som jeg gjorde med Mitzá... For hun kunne måske blive til noget.

Og så har jeg Rafael men han arbejder bare som dørmand for mig... Ham ser jeg ikke helt som min slave.

Min mening er sagt!

Offgame:
Var det godt nok?

// det var et pragt eksemplar af et svar.... <3

Og så stiller du det næste spørgsmål ...

( og alle kan svare, og igen..stille det næste spørgsmål)

*Sætter sig ned i den store læderbelagte læne stol med et selvtilfreds smil for at dække den skjulte uvidenhed om hvad han laver her, en hånd fra det uigennemtrængelig mørke, ligger en Cubansk cigar i hans åbne håndflade der hviler mod armlænet, også begynder den store 120 kilo ondskab dæmon at indlede sine svar"

Næh, slaver fremmer produktion og gør det hjernedøde arbejde som ingen dæmon med værdighed ønsker at gøre selv. Så har intet mod konceptet med slaver, men kæmper mod slavehandel.. det er måske lidt indviklet at forstå.. look at it this way. Jeg slås mod enhver der kalder sig slavehandler, og prøver at få det afskaffet, men hvis nogen individer i min omgangskræs havdet en anden holdning til slaveri, så ville jeg være helt ligeglad.. what you friends hate, go terminator style upon.

\\Er du racistisk?

Ups. Akumas svar var der ikke da jeg begyndte xD skal jeg slette mit Camille? ^^ sweetie

Nej...
Faktisk tager jeg stor afstand fra de her tankebaner....
Egenlig er de primitive og forenklede...og udsprunget af manglende empati , efter min mening.
Det er som om at det er så nemt at dømme andre, efterhånden....men ingenting er så simpelt. Racister virker til at ille hævnde dem selv på andre folks vegne...det tager jeg afstand fra.Alle er lige meget værd.

* Camille sidder i sofaen og ser lidt trist ud *


// Nej nej, Abbie....vi kører bare herfra...//


Hvad mener du om Isabella De Minion?

//Sorry my bad jeg fik ikke "stil et spørgsmål"-delen med -_-

Isabella... En person af ære!
Den kvinde er jo hende som udbetaler min løn.
Jeg står ind for alt hvad hun laver og hjælper hende uden at tøve

"Hvor meget ravage vil du være villig til at lave for at rede den persom som betød mest for dig?"

I would leave the world in flames.
Min vrede er ustoppelig, og min æres følelse uendelig.
Pisser en på min vens sko, vil selv helveds pirrende ild ses som et strand besøg på bornholm iforhold til de pinsler jeg vil efterlade på hver ungmøg, barns, hus fader, eller royals krop og sind.

\\Hvornår er mord okay

Uha...
Når det gavner mere end det skader ? Når tingene ikke kan klares ved at ofre sig selv? Når ondskaben ikke kan bekæmpes anderledes....
* Camille sukker* når det handler om at overleve....
Jeg ved det sku ikke helt....


* Camille vipper lidt med fødderne*

Hvad stiller man op med en dæmon knægt på 16 ?

*Rafael læner sig lidt tilbage i stolen, og tygger lidt på spørgsmålet*
Lære ham at spise, at jage, at ligge planer og klare sig gennem royale intriger. også selvfølgelig lære ham at holde øjenkontakt og holde sin ryg rank.
Fejler han så det bare disciplin der mangler, og det kan man komme til mig for.


\\Hvad er den bedste dessert?


\\Did it again, skal lære at vente for at se om andre svare xp

Man har sex uden at vælte personen udover en bjerg side bagefter? det er så langt mit gamle ægteskab kunne finde en start.


\\Hvad er den bedste dessert?

Rababergrød med fløde..tror jeg...men jeg har en frygtelig sød tand.
Næsten lige så slem som Tristan...han vil slå ihjel for kage...eller...det vil han naturligvis ikke, men i ved hvad jeg mener.

* Vifter med hånden foran ansigtet og ler en smule*

hvad betragter du egenlig som din største succes?

Da jeg var yngre, meget yngre, vi snakker syv år eller deromkring, kan ikke helt huske det, men jeg var under ti og over seks. Jeg boet med min store søster, min store bror, far og mor i den gamle romerske villa lidt syd for hovedbyen Rom, verdens dengang nærmest midtpunkt. Jeg fik en dag et valg, da jeg vågnet i mit rum, hvor mit syn bliv dækket af flammer, og min hørelse bliv lammet af tjenernes, slaverne, og vagternes råb og skrig. Villaen var sat i brand, og jeg så min søster efter jeg var kommet ud af mit lille trygge rum, der stod hun så fin og prægtig. Hun ville tage mig ved hånden og væk derinde fra, men min bror kom løbende ned af gangen som havde han en hær i hælene, og efter en diskution på et sprog jeg ikke forstod, men det var afgjort ikke latin som var det eneste jeg kunne snakke og skrive. efter det ville min bror og søster have mig med.. i hver deres retning, jeg valgte min bror, og det har givet mig et liv med succe, så jeg anser at tage med ham var min største succes

\\Hvad for et mytologisk dyr/skabning syntes du er mest spænende?

Jeg er en pige.... En enhjørring


* smiler og tænker om de ikke kun bor i ens fantasi verden *

Der må være noget du fortryder, hvad...?

Hmmm... Jeg har nok meget nemt ved at give tillid til folk.
I mange situationer vælger jeg at stole på deres ord, og håbe de ikke svigter....men
På det personlige plan, er jeg langt mere forsigtig...og træder meget varsomt.
Kun få bliver lukket helt ind.... Der gør svig meget ondt, og helt ærligt.... Det kommer altid... Det er bare et spørgsmål om hvornår? - eller....jeg håber jo på det ikke sker!


Hvor er den du elsker nu ?

* Camilles smil bliver varmere *

Tristan, naturligvis....uden ham gik det bare ikke.

Hmm.... Men min lille familie rummer andre...Aleck.......,Mira og Eric... Dem ville jeg gå gennem ild og vand for.... Og så alle mine nære venner...
Men jeg har på fornemmelsen at det var mit første svar, der dækkede dit spørgsmål.

Hvornår gjore du sidst.....noget godt ?

Det gør jeg da hver dag!
Hvilke er det længste ord du kender?

Det vil jeg ikke gætte på, så falder du bare i søvn Eric....

Hvordan har Mira det ?

Bliver skræmt fra vid og sans.... Gemmer mig, eller naaaa jeg ville nok lave et forhutlet forsøg på at få dem ud.


Hvad skræmmer dig ?

Elyas trådte ind af døren og satte sig i en stol ved siden af Camille. Hun var trods alt stadig den eneste person han enlig kendte her og nok den han var mest afhængig af. Han kunne stadig ikke tilgive sig far for dette her...at efterlade ham her!

Han fulgte med i samtalen, en skiften mellem spørgsmål og svar af mange filosofiske emner. Hvor kedeligt!
Han skulle lige til at rejse sig for at gå igen, da Camille åbenbart stilte et spørgsmål direkte til ham. Fedt! Nu hang han på den!
Han satte sig tung ned igen og så rundt på folk...
"Det mest skræmmende?" Han viste ikke om det var et tricks spørgsmål, ude på at få ham til at ligne en idiot.
"At blive efterladt i en verden, uden man kender noget til hverken verdenen eller nogle som helst folk!" udbrød han pludseligt. Det var jo sandt nok...Det havde styret hans verden den sidste stykke tid...
Den evige frygt for det ukendte...

Han så rundt på de andre, før han med et lille smil lod en nyt spørgsmål gå videre:

"hvad skaber tillid, altså hvad skal der til, før du vil sige at du har tillid til en person?"

* Camille smilede til Elyas, han var jo i virkeligheden en nåde klog og charmerende fyr.
Men som man siger, falder æblet jo ikke langt fra stammen. Akuma lykkedes dog at opsnappe hendes opmærksomhed...og hun kunne ikke dy sig for at besvare hans spørgsmål...*

Når man tager et andet liv.... Er det ikke simpelt ? Og nej....edderkopped og biller og den slags er undtaget samtalen her * tilføjede hun med et lille smil *

Hvordan kan man tage liv, uden det tynger ens samvittighed?