I'm one of the things you never had seen.. //Kaichi//

S: Soul River
T: 20.05
V: Overskyet, halvmåne.
O: Et stort vandfald, en flod træer og lyden af dyr indefra skoven.
P: Sirene lige der.

Avalon sad på bredden, hun var svømmet herind for fredens skyld. Ingen af
hendes artsfælder ville svømme herind, så det var kun hende. Og det var hun nu glad for. Hun slappede rigtigt af, og sad tæt ved vandfaldet. Hun kiggede op på månen, som lyste op. De tynde mørke skyer prøvede at dække den, men uden nogen form for held.
Avalon thi et kort øjeblik og lyttede, lyttede på lyden af vandfaldet som beroligede hende. Samt med lyden af uglerne som gav lyd fra sig i de mørke trækroner.
Alt var bare fred og roligt, ro og fred var lige det kun havde brug for. De andre var sikkert ude og æde. Tanken gav hende kvalme. Men roen og freden beroligede hende igen.

Kairi kom gående på bredden til floden. Dette var hendes hidtil længste tur hjemmefra, og hun følte sig ikke helt tryg ved at være ude på ukendt område. Hun trak vejret dybt, og prøvede at berolige sig selv lidt.

der var ingen grund til at være urolig, hvad skulle der kunne ske?
Hun fik øje på noget der sad på bredden længere fremme. Hun stoppede og mærkede hjertet banke hurtigere. *Rolig nu, det er sikkert ikke noget farligt* tænkte hun i forsøg på at berolige sig selv igen. Hun gik forsigtigt lidt tættere på, og så at det lignede en kvinde. En meget smuk kvinde.

Nogle fugle reagere på nogen hendes ankoms, og fløj hurtigt fra grenene. Dette fangede Avalons opmærksomhed, og fik øje på den kvinde som nu stod lidt fra hende. Der var så mørkt, kvinden ville ikke kunne se hendes hale. Hun lignede blot en uskyldig kvinde, som badede sine ben midt om natten. *Gad vide hvad hun laver herude?* Hun kiggede på kvinden. "Hej." Hun ville smile, men man kunne jo ikke rigtigt se noget i mørket. Eller hun kunne godt, men hun vidste ikke om kvinden kunne.
Månen var begyndt at blive mere gul orange i det, og den lyste omgivelserne lidt op. Men hvis fordel det var til havde hun ingen ide om.

Hun hørte kvinden sige noget, og svarede smilende "Hej." *Gad vide hvorfor hun sidder herude på denne tid af dagen* Hun gik forsigtigt lidt tættere på, og så op på himlen. Hun stod lidt og betragtede skyernes leg med månen, og smilede for sig selv. Det mindede hende på en mystisk måde om børnene hjemme i landsbyen, og hun mærkede hvor meget hun egentlig savnede dem. Hendes ansigt viste dog ikke tegn på dette savn. Hun havde lært ikke at vise sine følelser for fremmede, man kunne jo aldrig være sikker på om de var venlige eller fjendtlige.

Hun slappede helt af, og nød lyden af vandfaldets vand som ramte ned i floden. "Sikke en dejlig aften." Hun snakkede stille og roligt til kvinden, hun syntes indtilvidere havde hun ikke noget at være bange for. Det eneste hun frygtede var hvis der skulle komme jægere, sirene jægere.. Men pigen så meget uskyldig ud, og bar vist ingen våben.
Hun ville gerne synge, men så ville hun bare fortrylle kvinden. Og det var ikke det kun ville.. Hun ville bare slappe af og nyde aftenen.

Hun slappede helt af, og nød lyden af vandfaldets vand som ramte ned i floden. "Sikke en dejlig aften." Hun snakkede stille og roligt til kvinden, hun syntes indtilvidere havde hun ikke noget at være bange for. Det eneste hun frygtede var hvis der skulle komme jægere, sirene jægere.. Men pigen så meget uskyldig ud, og bar vist ingen våben.
Hun ville gerne synge, men så ville hun bare fortrylle kvinden. Og det var ikke det kun ville.. Hun ville bare slappe af og nyde aftenen.

//Din tur //