It's Now or Never

Eric var døset en smugle hen, da der pludselig blev banket på døren. Han trillede ud i sengen, greb en skjorte som han trak over og åbnede døren. Han skubbede med foden til døren og trådte tilbage mens han fik lukket knapperne.
"Vil du noget?" Han lage hoved på sned og lænede sig til sidst op af døren som var lænet op muren. Det var måske et mærkeligt spørgsmål, for det ville hun åbenlyst. Men han ændrede det ikke, for hvad hun ville var han nysgerrig efter.
Efter møjsommeligt at have knappet alle knapperne forlod han sin væg og gik hen til en halvt åbent kommode som han skubbede i.
Erica kom i samme øjeblik springende ind af døren og landede i sengen, hvor den blev fisket op af Eric. I favnen på ham lage hun sig til rette og begynde at spinde tilfreds, da han begyndte at stryge den over pælsen ved ørerne.

Camille trådte inden for og forsøgte se helt normal ud, som spadserede hun altid rundt i et håndklæde.Om hun ville noget? Mmmmm det ville hun jo faktisk, og hvis hun ellers kunne løsrive sine øjne og få sin tunge på gled, så kunne det være hun ligefrem også virkede normal.
" Ja...jeee...jeg..eh...." Hun rømmede sig og rankede ryggen, så model mutter ville smile sageligt." jeg tænkte om jeg kunne låne en hestevogn....og måske en chauffør til den...jeg har overvejet at flytte rigtig ud fra Aleck.Han er alligevel aldrig hjemme længere, og jeg vil gerne være her....hos Mira." Skyndte hun sig at tilføje.
" Så jeg skal have hentet alle mine ting....og såå...øhm en kat mere?"
Det burde el ikke være et problem, Panther skulle jo ikke efterlades alene.
" Vil du hjælpe mig? Hvis....hvis det stadig er ok at jeg flytter ind her....rigtigt?"
Hendes stemme lød forsigtig og en smule tøvende , da ordene blev trukket ud.
Camille var slet ikke så sikker på længere at det var en god ide.Hun skulle på ferie her...ikke falde for gårdens søn, vel?

Først så Eric meget overrasket ud, men så begyndte han at lyse om kamp med solen. "Det lyder fantastisk!" Udbrød han højt og gav næsten et hop, hvis han ikke havde katten i favnen. Måske endda også et knus, men igen var katten i vejen så Camille måtte tage til takke med smilet der lå på hans læber og i øjne.
Han havde helt overhørt ordet kat. At der skulle komme endnu en kat. Han ville sikkert have været en smugle betænkelig, men der var slet ikke plads til det i hans glæde. Der var der imod andet der kunne slå et par ridser i glæden. "Hvorfor vil du egentligt flytte ind? Du må meget gerne, men er der en grund til det?" En snert af både bekymring og vagtsomhed begyndte at skubbe glæden i baggrunden. Eric kunne lige forstille sig diverse skræk scenarier med Aleck der slog Camille, hun skulle flygte eller noget helt tredje.
Skulle hans hjem være hendes flygtninge ville han sige nej. Ikke på grund af ham selv, men hans fars forretning der uden tvivl ville lide voldsomt under det. Så ville han hellere selv tage med hende ud og finde et sted hun kunne være, til faren var drevet over og de kunne vende tilbage til gården.
Flytningen ville selvfølgelig også indeholde nogle andre ting. Ændringer i deres forhold, hvis det blev tilladt. Egentligt var Eric slet ikke sikker på netop den del. Selvom hans forældre havde taget imod Camille og Mira med kydshånd på overfladen og Nicholé sikkert også mente det til det inderste, så kunne sådan noget sjældent sket helt smertefrit.
"Jeg tror du bliver nød til at klargøre en slagstale til mine forældre, især min far." Et ikke helt oprigtigt smil fandt vejen frem til hans læber, mens han drejede rundt og kiggede ud af vinduet med den fortsat spindeden kat i favnen.

Camille kunne have jublet højt , da hun så hvordan smil dukkede frem i Erics ansigt.
Det var ikke påtaget, men helt spontant og ægte.
Det betød at han var helt ok med ideen.Og det glædede hende enormt.
Ja ja....ikke af romantiske årsager....men stadig, hendes selvskab var velkomment, og det betød jo alt.
" Hvorfor?.... Der er så mange årsager Eric....først og fremmest Mira...hun mangler mig...så er der blodbåndet til Aleck....jeg tror han er tavet væk for at bryde det, og jeg...jeg føler det er tid til at vende et nyt blad...et frisk et....der er så mange grunde "
Hun strålede...indtil Isasc kom op i samtalen.
Så Eric forventede altså problemer ? Det var ikke godt.
Camille var stadig meget usikker på hans far.Nogle gange var han helt perfekt....andre gange var det som der lurede et eller andet bag ved facaden.
Hun forsøgte dog at holde optimismen i hæv, og gav Eric et stort smil.
" Jeg skal nok klare din far....no problem,honey.....jeg skal barnlige have noget tøj på først" og med de ord, forlod hun Eric.

Med nyt sort tøj, fra inderst til yderst ....bankede Camille på 15 min senere, til døren der ledte ind til Isaacs kontor.
Hun havde samlet det fugtige hår i en knude på hovedet, og var eller renskuret , uden make up eller andre bling bling sager.

Et tappert smil lå på Erics læber, da Camille forlod rummet og overlov ham til sine egne tanker og katten, som han lage på sengen. Selv lænede han sig op i mod muren og blev kort efter igen sovepude for katten der gik ud som et lys.

Isaac sad inde på sit kontor og skrev papir. Han havde netop snakket med en fyr der virkede lovende. En mulig konstant handel med ham ville forbedre hans forretning, især fordi den pågældende mand havde kontakter til andre mulige købere. Det ville resultere i en god fast indkomst det næste stykke tid.
"Kom ind!" Lød det fra ham, mens han hurtigt signerede endnu et papir og gemte det væk i en stak i en skuffe ved hans skrivebord. De andre papir blev gemt af vejen da Erics veninde trådte ind og tydeligvis ville snakke om noget. Mageligt lænede han sig tilbage i stolen og kiggede afventeden på blondinen.

Selv syntes Camille at Eric havde reageret langt mere positivt end hun havde turde forudse. Hendes proforma ægteskabs tilbud havde ikke været et hit, det var er Big time flop ligefrem, så derfor var hun helt lettet.
Måske optimismen skinnende i hendes øjne , da hun smilede til Isaac og lige så stille begyndte sin lille tale.
Det skulle jo nok serveres meget let og elegant for ham, hvis han skulle lokkes til at prøve smage hendes ide.
" åh..Undskyld ..jeg håber ikke jeg forstyrre ,Isaac ?- men der er noget jeg har behov for din vejledning i" .
Camille trådte helt ind og da Isaac så ud til at gøre sig det meget mageligt, tog Camille plads foran ham, på den ledige stol.
" altså... Det handler om en snak Eric og jeg har haft. ... Du ved, vi vil gerne forsøge at støtte mere op omkring mira og det fungerer ikke så godt med mig væk .. Eh... Så vi har leget med et par forskellige ideeer "
- hun lod ham lige trække vejret og lod ham fornemme hvor det bar hen, imens hun en kende uroligt tegnede vilkårligt små mønstre på hans skrivebord , med spidsen af hendes pegefinger.

"Nej, bestemt ikke." Et smil der var kendt ved forretningsmænd dukkede op på Isaacs læber. Det var kunstigt, men vældig troværdig og fik ofte de fleste folk til aldrig helt at vide om det var oprigtigt eller ikke. Meget tvetydigt.
En halv stam trækning kunne ses omkring hans kæbeparti, da Camille fortsætte med at snakke om at støtte op om Mira. Pigebarnet var sødt og han kunne da også godt lide pigen løb rundt i huset og spredte glæde, men det krævede både tid og energi fra alle i huset. Især Eric der pludselig syntes at have glemt ordet alvorligt efter den lille unge var kommet ind i huset.
Selvom han ikke var sikker på om hvorvidt det faktisk var det hun eftersprugte, tog Isaac chancen. Hvis det ikke var hvad han snakkede om, håbede han at kunne skubbe hende i den retning, for netop som Eric havde forudset var Isaac ikke vild med idéen om at Camille skulle flytte ind. Af flere grunde.
"Så du vil låne flere penge til at komme tætter på at bo?" En snert af ikke just glæde lå i hans stemme. "... du skylder jo mig stadig fra Mira." Det glemte han ikke. Måske skulle han tilføre et par renter for at få penge hurtigere ind. I hans verden var der ikke meget der hed venne-service.

Hvornår i samtalen det helt gik op for hende at det ikke ville blive så let, var nok omkring pengene fra mira. Camille måtte have et temmeligt perplekst ansigtsudtyk , da isaacs formodning om hun ville låne penge kom bag på hende.
Og så var der pengene fra Mira, havde det været et lån? Arr!
Camille vred sig lidt i den nu meget varme stol.
Hun måtte lige tage en ting af gangen her og begyndte hun at diskuterer penge, så ville det aldrig være muligt at vinde ham over.
Camille rømmede sig lidt og forsøgte med et smil.
" den ide har vi talt om " løg hun stort og skyndte sig videre " men vi fandt en der sådan på en måde var lidt bedre... Altså for.. Barnet .."
Camille kunne ikke aflæse isaac og det var frustrerende.
Det var sjældent at nogen var så svære. Mon Nicholé kunne?
" Vi talte om at jeg måske kunne flytte ind her.. Istedet" prøvede hun meget forsigtigt.
Og som lyn fra en klar himmel , stak hendes mod af.
" Det var Erics ide....lidt" sluttede hun og så på isaaced store spændte øjne.

Det overraskede Isaac at Camille fejede pengene af banen så hurtigt. Det sagde kun en ting til ham og det var ikke godt i forhold til hendes favør. Mest af alt havde han lyst til at skære igennem og komme med sit krav, men endte med at komme frem til noget andet. Han kunne lige så godt udnytte det lidt. Han skulle have flere informationer på bordet.
"Hvad har du så tænkt dig at lave her? Gå rundt til du kan gifte dig med min søn og få nogle børn ud af det?" Det kunne Isaac se en fordel i. Eric ville droppe sin latterlige rid-ud-i-verden-og-oplev-eventyr-plan, men han var ikke den store romantiker så måske ville det slå fejl.
"Hvis emnet overhoved skal komme på tale, vil jeg have dine ord for at du ikke kaster dig ud i opsigtvækkende farlige ting. Det vil sige ikke noget med at lege Robin Hood. Det ødelægger min forretning og det vil jeg ikke have sker, da familien lever på det jeg får ind. Jeg vil også gerne have en forklaring på hvordan du har tænkt dig at få nogle penge, på en lovlig måde, så jeg kan få mit lån tilbage. Måske ikke alt, men i hvert fald nogle af pengene. Det er din datter, det er ikke mig der har købt Mira."

Camille havde næsten ønsket hun havde trukket Eric med til samtalen her.
Alt for mange punkter - spræng farlige af slagsen- blev smidt ud til hende.
Hun følte hun famlede sig frem her , ikke engang sikker på hvad et godt og et dårligt var var? " Eh... Jeg har ikke tænkt mig at ... Stjæle .. Din søn...han bestemmer jo selv. Men jeg er sikker på han gerne vil have mig her " slog hun fast , og gled ganske fint uden om hele børne snakken. "Jeg skulle nok hjælpe til her...alt det i ønsker " var hun begyndt at tigge. Uden at indse det selv.
Men så kom den store udfordring. Det han bad var jo umuligt.
Alt andet kunne hun give op. Men ikke hendes indtægt og ikke at bekæmpe slaveriet.
Camilles åndedræt blev overfladisk og mere hurtigt, da pulsen steg og hun begyndte at føle sig fanget. Fanget i forhold til hans krav.
" Jeg lover jeg ikke laver noget opsigtsvækkende " forhandlede hun udenom.
Så kunne man altid gradbøje hvornår ting var det.
" Isaac ... Undskyld... J- jeg troede faktisk at pengene vi endte med at købe mira for , var en gave ... Men... Du ... Jeg ... Du skal nok få dem. Jeg skal både have en skole på benene og alt muligt andet , så det bliver intet problem. "
For helvede da.... Hendes tanker hvivlede rundt.
Måske Sean kunne hjælpe.... Eller Rafael? Hun måtte få skrabet lidt sammen.
" nu vidste vi ikke at det ville blive et barn der blev købt" kom hun til at skyde lidt igen.
Årh , samtalen var så... svær... Den kunne stadig tippe til bege sider. Eller det var hendes fornemmelse.
" Tror du ikke vi kunne finde en måde at få det til at hænge sammen på?" Bad hun igen med porøs stemme.

"En hjemmeskole?" Lød det meget skeptisk fra Isaac. "For slaver?" Gættede han sig frem til, før han lænede sig en smugle frem. "Jeg har det enkle krav, kan du ikke opfylde det kan du godt pakke tasken og tage hjem. Den skole skal ikke være på min grund og jeg vil ikke have dig til overhoved at være her hvis du vil realisere den drøm." Så skulle den gerne gå klart ind. Selv rejste Isaac sig op og marchered ud fra sit kontor og forbi en ventende Eric, der havde lyttet ved døren. Normalt var Isaac nede i det syvende helved når det skete, men ikke denne gang. Han var allerede godt på vej der ned.
Efter Isaac var forsvundet, vendte Eric blikket imod Camille, som han kiggede spørgende på. Det lød ikke til at have været godt, af hvad han havde hørt, men det havde ikke været meget på grund af en tyk træ dør der var ganske lydisolerende.

Camille stirrede måbende efter Isaac.
Hun nåede ikke at forsøge bløde ham op, med hendes gode og vel menende argumenter.
det var ikke fordi at skolen skulle ligge her, på hans grund.det havde hun slet ikke forstillet sig.
der var helt klart folk der ikke ville finde skolen en god ide, og måske ville forsøge modstand mod den, så den skulle ligge neutralt...et sted i skoven eller...ja, det var en lille detalje hun ikke havde svaret på- endnu!
"Men...Isaac" var alt hendes mere eller mindre desperate stemme nåede at smide efter ham, før han var væk.
Første del var intet problem, beliggenheden ville ikke blive et problem, men at hun ikke måtte realiserer den...skolen....ej, det gik ikke som et ultimativt krav.fastholdte han det, tvang manden jo hende til at lyve.for selvfølgelig kunne hun ikke opgive den...bare fordi isaac sagde det.
Hun så Eric i dør åbningen og hun slap den kontrollerede facade, for at se mere fortvivlet ud " Skod....det gik a helvede til....din far forventer jeg sidder og strikker eller koger suppe dagen lang, hvis jeg skal være her" mumlede hun tvært.Det ville jo aldrig ske-
det var muligt at action skulle nedtones og hun ønskede et mere familiert liv....men hun var jo stadig...Camille!
"Hørte du hans krav med skolen? år Eric...vi må få ham til at skifte mening" tiggede hun-selv om hun ikke havde nogen ide om hvordan det skulle ske, at dømme efter hans storm ud af værelset, så var kravet ikke til diskution.

"Hvad vil du gøre for at få ham til at skifte mening?" Eric trådte ind i rummet og endte med at sætte sig op på skrivebordet, hvor han var omhyggelig med ikke at røre nogle eller noget. Der var altid en usynelig orden man nødig ville ødelægge.
"Måske skulle d opgive skolen?" Det var måske et dumt forslag, men det ville være et. "Du kunne måske finde på noget andet?" Erica sprang ned fra hans favn og pilede ud. Den havde for mange gange fået sure bemærkninger af at være i lokalet, så den ville ikke nyde noget af flere.
"Det handler om hvad du vil give for at realisere din drøm. Men du kunne også bare flytte ind et andet sted, måske inde i byen hvor du lettere kan skjule din skole?" Der var mange muligheder, men alle ville de blive besværlige og ikke noget der var helt nemt at få på bene. Måske skulle Camille bare finde på nogle mindre projekter. Nogle hun faktisk kunne gave over.
"du kunne måske bruge magi, altså ikke på min far men noget andet."

hun fulgte ham med blikket, og lod et tungt suk falde på samme tid som han satte sig på bordet.
"Jeg aner ikke hvad jeg skal sige til ham" indrømmede hun og blev mere mismodig.
"Men...skolen er det eneste jeg har som mål?jeg kom hertil på ferie med Tristan....det var meningen det skulle være ham og jeg...bare lidt tid...og nu er alt vendt på hovedet.jeg er nød til at have et mål med at være her...og jeg kan ikke accepteret at mennesker holdes som slaver.Så....kan du ikke se det?"
Hun rystede på det lyse hoved. "Bo et andet sted? Nu var hele ideen jo at bo her...med jer...jeg mener med Mira" understregede hun .
Camille så op på Eric.Han måtte da kunne forstå hende? Hvorfor fablede han nu om at droppe skolen.Hun troede han havde syntes det var en god ide, havde hun taget helt fejl der?
"hvorfor kan du ikke lide min skole plan?" kom det stille.
Det undrede hende at så mange tog så let på slaveriets lænker, Camille fandt dem meget tunge....og helt igennem forkastelige.
"Du må hjælpe mig med din far Eric? .....er det ok for dig, hvis han ikke får hele sandheden?" hun var helt ærligt selv i tvivl om det var skide smart at begynde at lyve.For selv om hun fandt ham urimelig nu, isaac...så havde både han og Nichole strukke sig langt længere end man kunne havde forventet allerede.

"Jo, den er fin. Men en skole? Jeg har aldrig gået i skole jeg jeg er jo både charmerende, smuk og over lækker!" Han forsøgte med et kæmpestort smil, før han greb fat i Camilles hånd og trak hende ud fra værelset. "Du skulle nærmere lærer dig selv først at kæmpe og så de andre børn. Så kan du lave sådan en hemmelig helt. Heltinden der sidder og stikker og laver suppe i dagtimerne og redder slaverne om natten!" lød det begejstret far ham, mens han trak hende ud i gården. "Så skal du have en kappe og en sort hest, som kan stejle."
Som havde han piftet, kom Carzador hen imod dem. "Jeg tror min far bliver meget sur hvis du lyver for ham, men hvis du nu holder det hemmeligt." Meget ivrig skubbede, hev og sled Eric for at få Camille op på hesten. Derefter satte han sig selv op bag hende og satte hælene i hestene så den sprang frem. Den red lidt rundt på gården før han fik den op på to ben. Ikke højt, men højt nok til at hun kunne have en blafrende sort kappe og alt det stads. Eric elskede idéen.

Camille kom til at grine af hans lille udbrud. " Oh...så det er du? well....hotass, du kunne nu have brugt en lektion eller to i biologi" lød det drillende, da hun besluttede at følge med Eric, der synes at have fået en ide.Hun trippede afsted i dobbelt takt, da han synes at have fart på, imens hun brugte tiden til at fylde lidt information i hans rygsæk om hende.
"Eric...jeg har fået masser af træning.Tristan var leder for dusørjægerne , og trænede en smule med mig...men en anden jæger Anchilla, trænede mig...og crasie gjore...og så har et par andre lært mig ting også. Her var det først og fremmest Zean som hun hun betragtede som hendes mentor, selv nu efter så lang tid...men også singal, havde forsøgt lære Camille noget.
Både Singals hun dog Anchilla var Camille kommet til at slå ihjel....den ene ved et uheld---den anden fordi hun forvandelede sig til et skide monster af en vild varulv.Slet ikke som samu....hun bremsede sine egne tanker.HAM ville hun ikke tænke på, men strammede istedet grebet om Erics hånd, for at mærke ham...og jage minderne om Samuel væk.
Hans forslag bed sig fast, selv om Eric sikkert kun spøgte. UH hun kunen udmærket se sig selv sådan....lille hustry by dag og sej action heltinde by night, der var bare lige et hul i den plan..." hvornår skal jeg sove?" -og så protesterede hun ellers højlydt..."Ikke DIN hest Eric, han er al...aaalt for stor" men hun blev alligevel arrangeret på hans hest , og den eneste trøst var at han selv kom op på plads bag ved hende.
Selv om hun ikke slappede helt af, nød hun det...men hvinede da Eric fik ham til at stejle.
"Heeey...opførdig ordenligt Valentine!" hylede hun op, og klamrede sig til at der kunne holdes i.
"Hørte du din far troede jeg var ude på at gafle dig?...og tvinge nogle børn ud af dig ? mon han er ved at blive dement?" spurgte hun drillende og rakte en hånd op, for at pille båndet ud der fæstnede hendes hår i en knude.

Efter hesten igen havde landet sine forben på jorden satte Cazador af sted hen over hegnet og ud over en tilfældig mark. "Det kan godt være du har fået træning, men jeg tør vædde på at det ikke var her i Underworld. Ellers må alle dine lærermæstre være skuffet over dit forsøg på at stjæle penge fra mig." Hylede Eric vild og begejstret og sin hest kunnen. "Du kan sove når du har reddet hele verdenen!"
Igen et gevaldigt spring over nyt hegn, før de var langt væk fra gården. "Det ved jeg ikke, men det er jo forståeligt. En hotass som mig er jo svær at finde." Hvad ordet præcist betød forstod Eric ikke. Ordne i sig selv havde han forstået og en idé om hvad det handlede om havde han også, men sikker var han langt fra. Han tog chancen.
Hesten var kommet ned til noget strand, hvor den red ud i vandet så vandet sprøjtede op omkring dem. Først da de var nået et godt stykke ned af stranden stoppede dyret og begyndte at vende snuden tilbage, denne gang i mere anstændigt tempo der alligevel fik omgivelserne til at flyve forbi i god jævn fart.

"Jeg kommer til at dø ung...af søvn mangel" brokkede hun sig kærligt, og måtte knibe hårdt sammen i øjnene, da der var lidt for meget tempo på Eric og Carzador, efter hendes smag.
Ikke at det ikke var smukt....vildt...og skønt...hun måtte indrømme at det føltes helt særligt, meget frit når de både sprang over hegn og susede afsted.
Hun ville helst have siddet bagerst, så hun havde Eric at klamre sig til, men oplevelsen var helt sikkert størst og smukkest fra første parket, som han så venligt havde tildelt Camille.
" Jeg HAR trænet" brokket hun sig...."Det med at angribe falder mig bare ikke så naturligt- og det med at forsvare mig har jeg lidt vanskeligt ved....man kan jo ikke være god til det hele, vel?"

Først da de var lidt nede i tempo, kommenterede hun hans lille blær.
"I min verden...ville pigerne hænge over en fyr som dig! .....og ikke kun dem du mødte.Du ville kunne leve afdit udseende....billeder og den slags" forklared hun ærligt.
"men jeg tror ikke din far mente det sådan...min fornemmelse er at Isaac gerne så du overtog gården her, og det betyder en lille hustru og en familie af din egen...ikke eventyr på langfrat"

"Leve af sit udseende?" Den tærm havde Eric aldrig hørt om før. Man kunne være smuk og på den måde høste blikke, det kendte enhver til. Men at leve med det? Den havde han svært ved at forstille sig og ville derfor gerne lige have en uddybning af det.
"Det har han fortalt mig et par gange og det ender altid i krig og blod." Han trak kort på smilebåndet, ikke af glæde. "Så samtaleemnet er ikke noget der bliver brugt længere. Det er bare usagt. Jeg venter på den dag jeg får muligheden for at rejse væk - det kunne for eksempel være med dig. Så kunne jeg også gå i din skole." Tanken forvandlede smilet fra uægte til ægte.
"Ville det ikke være en god idé? Så kunne jeg passe min hest og gå i skole samtidig. Så laver jeg også noget og måske finde en som jeg kan bevise for dig at jeg ikke er til drenge ... eller heste."

Camille smilede skævt..og rystede på hovedet.Hun måtte huske at ikke alt hun sagde ville give mening for ham, når han ikke kendte til deploratus.
"Ja...i ser ikke helt ens på den del" medgav hun og i sit stille sind så hun forsig, hvordan hun sammen med isaac sømmede Eric fast ude i laden, og fodrede ham i ny og næ, så han kunne sidder der, til han kom på bedre tanker, uden at stikke af fra dem.
Camille lyste op...var der ved at gå et lys op for eric? rejse væk sammen? alene det han tænkte det skulle være sammen med hende, men før hun nåede at dykke ned i det, havde han allerede taget den i en helt anden retning..."jeg synes bare du skulle holde dig til heste" kom det promte og knastørt fra hendes læber.
Nu blev hun igen irriteret...Eric kærlighedsliv var helt klart noget der trickede hende, uanset hvordan han lod det lyde."Alle ved det...det er mændene der lokker" kom det i en hård, men stadig drillende nuance. "Og jeg tvivler ærlig talt på noget du siger eller gør kan ændre det" hun løftede sin hånd op, og strakte den bagud, så hun kunne nusse eric i nakke, udelukkend fordi hun mente det ville irriterer ham, sammen med hendes ord.
Imens legede hun med ideen...rejse væk med ham?? hvortil...? Og gården var da sådan et dejligt sted.hvorfor kunne han dog ikke se sig selv der...engang i fremtiden....men...nogen...ved hans side?

Hvordan Camille nogle sinde havde fået vendt sin krop så hun kunne få en arm om på hans nakke forstod Eric ikke, men pludselig var det sket og han mistænkte hende stærkt for ikke at være noget som helst menneskeligt væsen.
"Okay, heste eller mænd? Hvad skal jeg så vælge?" Så diskret som han kunne, forsøgte han at få Camilles hånd væk. Det der nusseri var absolut ikke hans kop te, blandt andet fordi det aldrig blev gjort på ham. Han havde ikke rigtig prøvet det før og fandt det derfor ubehageligt. Det galt nogen lunde ved alle berøringer efter hans mening.
"Men hvad syntes du om at vi tager en smut ud på eventyr? Noget tid, så hvis min far er heldig er jeg klog nok til at overtage forretningen hvis jeg kommer hjem." Det syntes Eric lød som en knald god idé, blandt andet fordi han slet ikke forventede at komme tilbage igen. Han nød at være på gården, uden tvivl, men han ventede alligevel også kun på at få muligheden for at slippe den og komme ud i verdenen. Der kunne ske så meget og han havde et stort behov for at det skete.

// hun rækker bar armen bagud.....hun har ikke vendt sig om Valentine //

Hun himlede højt med øjnene og han kunne være glad for ikke at kunne se det.
" mænd eller heste....ved du hvad Eric.....en dag vokser du op og bliver til en rigtig mand, så vil du få...følelser der trækker dig hen til det rette trug, hvor du vil drikke begærligt" påstod hun, men det var efterhånden svært selv at tro på det....og at han fjernede hendes hånd, gjorde det bare ikke lettere vel?
Hun tog sig et øjeblik til at undre sig over hvordan et sølle menneske kunne være så uheldigt som hun? Hun ønskede bare et almindeligt liv....en kæreste der var ved hendes side og et par som unger der hang i hendes skørter. var det for meget? Åbenbart!
Nå...men var der ikke også noget med st hun havde droppet kærligheden? Jo...det var der! Så....hvorfor ikke bare give Eric hvad han ønskede? Så var een af dem da lykkeligt.
" Jo ...fint...jeg tager med dig" lød det fraværende...." Hvad med Mira...du ved...vores datter?" Camille havde glemt at holde fast og var derfor nu på vej ned af siden på Carzador, men hun forsøgte at hale sig op...ved at holde fast i Erics arm, bag ved hende.
Meget akavet.

Af ren glæde ville Eric give Camille et kys på kinden, men der var hun på vej ned af hesten så han havde ikke tid til kys og glæde. Bene blev spændt fast omkring hesten, mens den anden hånd havde et fast greb i dyrets manke. Den hånd Camille havde grebet fat i, forsøgte at trække hende op, ved at Eric havde lagt vægten til den modsatte side. Netop som Camille havde fået sin fine røv op på hesten igen, satte Eric sit kys på hendes kind. "... det er dejligt at du oversætter tingende til hestesprog, men jeg er nu ikke sikker på at det vil gøre det letter."
For at sikre at hun ikke tog turen igen, listede han en arm omkring hendes talje mens den anden hånd holdte ham selv oppe, selvom det ikke var nødvendigt. "Jeg tror ikke du vil falde pladask for mig hvis jeg sagde: "Kom med mig, jeg har en boks fyldt med hø og hals, og endda magisk vandtruk, vrrriiinsk!""
Tætter på gården tog Eric emnet op igen, som han med vilje havde ladet ligge i lige to sekunder. Camille skulle jo være sikker på at hun ville det med et eventyr med ham. Det kunne være hun hellere ville finde en bolig eller Tristan. Eric kunne pludselig se mange grunde til hvorfor Camille ikke ville med.
"Men hvis du virkelig gerne vil med ud, hvor skal vi så tage hen og med hvilke formål?"

Som på en film, ville man havde leet ved synet af de to på hest.
Camille så alt andet end pæn ud, som hun hang der...klodste og på ' røven' indtil Eric fiskede hende i land.
Hun slog blikket ned i sit skød, da hans læber overaskede hende med et hurtigt kindkys, og selv om det ingenting var, var det rigeligt for hende.Eric var ikke typen der bare...rørte.Hun følte sig bedre tilpas og hans arm om livet på Camille, føltes tryg og sikker.
" Måske jeg skulle have hestehale hverdag?" Tænkte hun højt og smågrinede igen..." Hvem ved? Det er ikke det du ejer....eller andre besidder af gods,halm,heste eller guld der gør man forelsker sig....det er kemi....tiltrækning...kløgt og humor" forsøgte hun at forklare, men hun havde svært nu ved at holde sig fast i en samtale.
Camille ville lige nu bare gerne gøre ham glad, så hun nikkede..." Vi kan godt tage afsted...det var ikke for sjov.så kan jeg gennemtænke skole delen lidt....og du kan bokse en smule op i mit belærende selvskab" hun drejde sig lidt, og smilede til ham.
" Hvorfor ikke Eric... Lad os finde et godt sted at bygge min skole....snuse lidt rundt...hvor langt vil du væk?" Lød det så bekymret.Hun ville tage med ham,,..det havde hun lovet....men helt præcis hvad der lå af planer i hans snu hoved, anede hun ikke noget om.

Nu kunne det pludselig ikke gå hurtigt nok med at komme hjem. Knap var de nået ind på gårdspladsen før Eric svang benet over hesten og landede på jorden, hvor han hjalp Camille ned. Mira kom ud til dem og viste en fin tegning til Camille mens Eric fik sin hest sendt ind og få noget mad og drikke til det store eventyr. Han næsten fløj rundt til aftensmaden kort efter blev annonceret.
I Erics hoved skulle de af sted hurtigst muligt, hvilke betød enten om aftenen eller inden næste morgen. Han havde ikke tid til at blive hængende på gården længere, da han nu havde muligheden for at komme ud af sted. Ivrigt slugte han sin mad, før han i fuld fart for svandt ud af køkkenet. Da Nicholé spurgte hvorfor han havde så travlt, svarede han at Camille havde lovet et eventyr til ham og de fik æren af at passe på Mira i mens.
Eric forsvandt og efterlod køkkenet underligt tavst, både fra Isaac og Nicholés side. Efter yderlig et par minutter forsvandt Isaac for at gøre sin del. Konen blev i køkkenet men rørte ikke ved sin mad, gjorde heller ikke tegn på at ville rejse sig op og gøre rent. Hendes blik var klistret til bodkanten mens hun sad og pillede ved noget under bordet.
Mira gik ud for at made Erica.
"Var det så din plan?" Tårerne var begyndt at løbe ned af Nicholés kinder, som hun ellers under normale omstændigheder ihærdigt ville have forsøgt. Før Camille kunne nå at svare yderlig havde Nicholé rejst sig op med et vandfald løbende fra øjne. "Var det din plan at tage MIN søn fra mig?!" Skrig hun, før hun i løb forsvandt ud af køkkenet.