I have a gun and I'm not afraid to use it! //Nille//

Hun kiggede forundret på mens Natalie brændte vampyren.
Nille kiggede på den øl som hun ikke var blevet færdig med inden det hele begyndte, hun tog den og drak det hele.
Hun satte kruset på bordet, mens hun kiggede efter en tjener, men alle var flygtet.
"Nå, jeg gætter på det er gratis så!"Hun smilede.
Nille tænkte ikke over at Natalie var nysgerrig efter og vide hvorfor hun grinede.
Nille kiggede på klokken og skar ansigt.
"Hmm, Natalie har du en lejlighed eller noget?" Nille tænkte på at de kunne tage hen til Natalie i så fald og snakke.

Natalie gik over til Nille, og tog sin egen drink. Hun tømte sit eget glas, ja nu var den vel på husets regning. Natalie grinte lidt og satte glasset fra sig. Det var vidst ved at være først på morgen.
"Ja den ligger ikke så langt væk herfra."
Natalie smilte til Nille, og håbede hun forstod hendes hentydning til at hun gerne måtte komme med. En lille grimasse kom på Natalies ansigt, men hendes røde læber bar et ellers meget smukt smil.

"Belejligt" Nille smilede og satte sig på bordet.
"Kunne det være at du kunne tænke dig besøg?" Hun smilede.
Nille lagde sig nærmest på bordet nu.


//Ved ikke rigtig hvad jeg ellers skal skrive //

Ja det vil jeg da gerne."
Natalie smilte sødt og venligt, det var som om et venskab var ved at springe mere og mere ud. Præcis som om foråret når blomsterne sprang ud, deres venskab var ved at blomstre. Natalie bemærkede Nille lagde sig ned på bordet.
"Er bordet blødt?"
Sagde Natalie med en drilsk stemme.
"Er du enlig helt okay, kan du løbe som en panter. For det ville måske være hurtigst at løbe i vores dyriske jeg."
Natalie blinkede lidt udfordrende til hende, men på en venlig måde.

//Det okay, prøvede at sætte lidt mere på at svare til så //

"Tjoh, det mærkes som dun" Hun grinede.
"Jah jeg mener godt jeg kan, og jeg er fuldkommen enig." Hun flækkede af grin over at hun nærmest udfordrede hende!
Nille klapper Natalie venskabeligt på ryggen og rejser sig op.
"Du fører an" Sagde hun og skiftede form.
Panteren strakte sig og gabede.

//Takker //

Natalie grinte og skiftede selv til sin smukke ulv.
Hun løb ud af de åbne dører, og førede an. Hun løb imellem nogle små gader, med hendes smukke bevægelser som næsten var flydende. Hun vidste Nille var lige bagved hende, hun kunne dufte hendes fært.
De kom til hendes lejelighed, og Natalie skiftede til menneske henne med hoveddøren.
Hun låste op og åbnede døren.
"Bare kom ind, men tag lige pelsen af først."
Svarede Natalie drillende til Nille.

*Haha* Nille løb hen til døren, men inden hun gik ind skiftede hun form.
"Hvor fint" Nille kiggede rundt i lejligheden.
Hun gik lidt rundt og kiggede fra gulv til loft.
Dette var meget anderledes, end der hvor hun sov.
"Her er utrolig anderledes end skoven." Hun smilede til Natalie.

"Jah, der tror jeg du har en pointe."
Natalie smiltede tilbage, stedet var meget smukt indrettet.
Stadig meget enkelt, men man kunne tydligt se at det var en mere drengepige som boede her. Der lå forkellige våben på bordet inde i stuen. Der rodede lidt, men ikke meget.
"Tørsigt, eller vil du sove?"
Natalie spurgte høfligt, og smilte venligt.

Nille blev lidt overrasket og at hun spurgte om ville sove her.
"Må jeg sove her?" Hun var helt paf.
Hun kiggede på våbnene og blev imponeret.
Hun syntes om dette sted, meget godt om det.
Hun nikkede af våbnene og gik lidt videre rundt.

"Ja, selvfølgelig. Jeg har aldrig oplevet så meget drama på en dag. Så vi begge trætte, og satser på mere drama imorgen."
Natalie blinkede til Nille, og kiggede rundt. hun tog sine våben, og lagde dem ind i sit store våbenskab.
"Undskyld for rodet."

"Det gør ikke noget, men tak, for så tror jeg at jeg smutter til køjs" Hun smilede sødt til Natalie.
Hun fandt selv frem til et værelse og hun kunne bedømme at det var et gæsteværelse.
Hun tog sin skjorte af og sko, og lagde sig.
"Godnat!" Hun råbte.
Langsomt faldt hun i søvn...


//Håber det er iorden med gæsteværelset //

Natalie gik selv i seng,
"Godnat!"
Råbte Natalie igen, med et smil.
Natalie klædte om, og lagde sig i sin seng. Hendes øjnlåg blev langsomt tunge, og Natalie faldt i søvn.

//Det helt fint. //

Nille havde mareridt igen, men denne gang var det anderledes.

*Ulven kom tættere på Nilles mormor, den blottede sine tænder, ulven havde fråde om munden. Nilles mormor skiftede form men det var forsent, ulven rev hendes strube over"

"Nej!" Nille skreg og tog sig hurtigt til munden.
Hun begyndte at græde, hun følte sig som om hun var 12 år igen.
Hun tog sin skjorte op af gulvet og tog den om sig og tørrede sine tårer væk med den.
Hun krøb sig sammen og trak benene hen til brystet, og lagde armene rundt om dem.

NAtalie vågnede op til et skrig, og fik et chok.
Hun sprang ud af sengen, og bankede på ind til Nille.
Hun havde taget sin natbluse over hende, inden hun var gået ud af værelset.
"Nille?"
Sagde Natalie stille.
"Er du okay?"

Nille kunne høre Natalie banke på, men hun svarede ikke.
Hun gik hen til døren og knappede sin skjorte inden hun lukkede op.
Hun åbnede døren og kiggede på Natalie.

"Jeg har det fint?" Hun havde gråd i stemmen og øjnene var fulde af tårer.
Selvfølgelig ville Natalie ikke tro på det men Nille ville bare ikke fortælle hende, hvad hun drømte om.

Natalie kunne se det ikke var helt fint.
"Er du helt sikker?"
Hun lagde hovedet en smule på skrå, og smilte forsigtigt.
Natalies ene hånd, strøj forsigtigt Nilles skulder.

Natalies bevægelse fik Nille til at bakke væk, hvis Natalie blev ved ville Nille jo bare begynde og græde igen, og det ville hun ikke!

"Jah, jeg er okay, udover jeg er lidt træt." Hun smilede sødt til hende og håbede at det var hvad der skulle til.

"Okay, jeg vil lade dig sove så."
NAtalie smilte forståeligt til Nille, og gik ind på sit værelse igen og lagde sig i sin seng igen.


Den næste morgen var alt stille, Nille sov sikkert stadigvæk. Natalie gik ud i køkkenet og satte kaffe på kanen. Hun ristede lidt brød, og dækkede bord. Natalie lavede et lækkert frugt fad.

Nille faldt hurtigt i søvn da Natalie gik.

Næste morgen vågnede Nille med morgenhår, hvilket hun godt kunne lide.
Hun gik ud i køkkenet med sit tøj på.

"Morgen" Hun smilede træt til Natalie og satte sig ved bordet.
"Sovet godt?" Hun kiggede på imens Natalie lavede morgenmad.

Natalie smilte til Nille, godt hun havde fået noget søvn.
"Morgen, ja hvad med dig?"
Hun serverede mad for Nille og sig selv.

Nille spiste roligt morgenmaden, det var længe siden hun havde fået sådan noget her.

"Vældig.. fint." Hun havde svært ved at lyve over for Natalie men hun ville ikke kræve opmærksomhed på hendes mareridt.

Hun drak roligt af kaffen og blev helt overrasket over hvor godt det smagte.

"Du er godt nok god til at lave kaffe!" Hun satte koppen på bordet og smilede.

Natalie smilte, og kunne godt renge ud hun ikke skulle nævne mareridtet.
Hun tog selv en tår af hendes kaffe, og smilte til Nille da hun havde sat glasset fra sig på træbordet.
"Mange tak."

Nille kom pludselig i tanke om at de faktisk ikke rigtig kendte hinanden, de havde bare prøvede en del sammen igår.

"Hvad hedder du egentlig? Altså med efternavn? Og hvem er din familie endelig?" Hun spurgte om de ting hun først kunne komme i tanke om.

Natalie blev en smule overrasket.
"Jeg hedder Natalie Fight Salavanator."
Hun smilte til Nille,
"Hmm.. Min mor døde da jeg var 19, og efterlod mig med et mystierum om jeg havde en lille søster som jeg ikke kendte til. Men min far lod mig ikke tænke meget han trænte mig hårdt i selvforsvar til jeg blev 23 år, hvor jeg bestemte mig for at finde min søster. Og det gjorde jeg, Shifty også en shapeshifter. Og hun ledte mig til min fætter Brick. Det er det eneste af min familie jeg kender."
Natalie smilte lidt,
"Hvad med dig?"

Shifty kendte hun ikke men mon ikke hun en dag ville møde hende?

"Mine forældre var dumme og lavede ikke andet end arbejde,de døde for fire år siden og min mormor tog mig til sig, de gange hvor de andre børn havde slået mig og mobbede mig var min egen mor ligeglad, men min mormor var straks på stikkerne og trøstede mig. Min far var ikke meget bedre, jeg var som luft for ham. Min mormor døde for to år siden, det eneste jeg har tilbage er en besked fra hende, min ring og et sværd." Hendes øjne blev hårde da hun nævnte sin mor og far men da hun snakkede om sin mormor blev de fulde af sorg, "mit navn er Nille Panara."

Hun rystede på hovedet for at få de sure øjeblikke væk og smilede så igen.