I cover your back!//Cosette//

Han nikkede forstående...
"Men, her skal du ikke tage den, du er gæst og jeg skal nok sørge for rengøringen osv," sagde han og kørte en hånd igennem det sorte hår. "Det var da så lidt, du hjalp mig imod min mor? Og som vi aftalte, så dækker vi hinandens rygge,"
Da han stoppede med at læne sig op ad køkkenbordet, ville han gå et skridt frem, men væltede over mod cosette, eftersom shetan havde stillet sig i vejen i håb om at han ville snuple.. Toshiba nåede dog lige at placere armene ved siden af cosette, så han ikke væltede helt oven i hende..
Han rødmede da det gik op for ham, hvor tæt deres ansigtet var..
"Øhm, undskyld," hviskede han..

Hun rullede kærligt øjne.
"Ikke hvis jeg vil hjælpe." Svarede hun og kiggede på ham.
Hun nåede ikke at tænke meget, før han næsten var faldet ind i hende. Hun begyndte pludselig at rødme.. Hvorfor rødmede hun så meget?! Grr!!..
"Øhm... Det gør ikke noget.." Hun kunne mærke hans åndefrat men, på en måde var det behageligt at han var så tæt på hende..

Han rødmede og mest af alt havde han lyst til at kigge surt ned på shetan for at spænde ben for ham, men på den anden side kunne han ikke tage blikket fra hendes øjne.. De var så smukke, så skinnende.. Han fik næsten lysten til at stjæle dem, for at kigge på dem imens de var i hans hånd, da han kom i tanke om at det var øjne og ikke diamanter..
Han bed sig genert i underlæben..

Hun kiggede lidt genert på ham, et hurtigt øjekast fik hun på hans læber. Men kiggede hurtigt op i hans øjne igen. Hun forstod ikke helt hendes rødmen men hun kunne bare mærke varmen i hendes kinder og hendes hjerte som bankede som en flok vilde heste som km galoperende.
Cosette sank en klump..

Shetan løftede drilsk på et øjenbryn.. hans mission var lykkedes, altså næsten.. Han havde håbet på at de ville kysse.. eller hvad de to bennede vænser nu kaldte det med at placere deres munde på hinanden..
Toshiba rødmede stadig.. Han ville fjerne sig, men han kunne ikke.. Han kunne ikke tage blikket fra hendes øjne...
Shetan så sit sidste snit, skubbede til Toshiba så han røg ind i Cosette og deres læber stødte sammen..

Cosette blev mere og mere genert, og hendes hjerte hamrede mere og mere for hvert sekundt som der gik..
Men hun fik et chok da hans læber ramte hendes, Shetan den pokkers drille pind!
Men hun nød det , det fik hende til at slappe mere af og tage det roligt.
Hun kom til at kysse ham tilbage, og håbede selvfølig ike at han ville blive sur..

Toshiba kunne dræbe Shetan lige nu.. Hvor vovede han at forsøge at lege dr. giftekniv eller hvad det nu hed.. Toshiba skulle da nok selv bestemme et tempo, uden hans bror skulle blande sig..
Han blev en smule overraskede over at hun kyssede ham tilbage, men han kunne ikke trække væk.. Det ville være forkert.. Det føltes så rigtigt..
Han kyssede hende igen og lukkede øjnene, velvidende at der var et selvfedt smil på den sorte ulv.. Han var ligeglad lige nu.. Alt han kunne fokusere på var Cosette..

Hun nød det virkeligt og specielt da han kyssede hende tilbage endnu engang. Hun lukkede hendes øjne helt afslappet i og lagde forsigtigt armene over hans skuldre.
Hun slappede helt af i hendes muskler, og havde en fantastisk fornemmelse i helle kroppen.
Hvorfor skulle det føltes så godt? Så fantastisk?..

Shetan nikkede tilfredst med sit selvfede smil og luntede ind i stuen, lod turtelduerne være i fred..
*Hyg dig Toshiba,* sendte han ham en tanke, inden han runede hjørnet og forsvandt ind i stuen..
Toshiba lod ikke engang mærke til at han sendte ham en tanke.. Det eneste han kunne fokusere på var Cosette.. Hendes læber som var som silke.. Han lagde armene om hendes hofter, da hun placerede dem om hans skuldre..

Hun nød dette øjeblik.. Det var så romantisk, hun havde aldrig oplevet noget lignende før..
Hun nød hans hænder på hendes hofter, det var som om hun havde kendt ham igennem helle hendes liv, som om han havde været der fjernede lidt af den triste baggrund.. Hun blev gladere indeni.. Hun blev lykkelig?.. Hvordan kunne det ske, ogaå ligenu.. På grund af ham..

Han adskilte deres læber, eftersom han skulle have luft... Pokker tag at man skulle have luft, han havde jo for pokker ikke lyst til at adskille sig fra hendes læber.. De var så bløde..
han kiggede på hende med et genert glimt i øjet og bed sig forsigtigt i underlæben.. Det havde været fantastisk.. det var som om at hun fjernede alt negativitet fra ham.. HUn var den positivie Cosette, en som fik ham til at smile.. Han kiggede hende i øjnene og kort ned på hendes læber, men rettede blikket op i hendes øjne igen..

Luften kom imellem den begge, man skulle jo trække vejret.. Pokkers det!..
Hun bed sig selv i underlæben, og hends øjne glimtrede af nervøsitet... Typsik hende..
Hun holdte godt nok stadigvæk armene om hans skuldre, men hun kunne ikke næne at tage dem væk. Hun syntes nu det lagde så godt der, men hvis han var uenig skulle han bare sige det.

Så...
Hvad skulle han sige nu? Hvad skulle han gøre nu? Han havde aldrig kysset en pige... Det lød skørt, men det havde han ikke.. Han havde ikke ture det pga. sin mor og han vidste ikke hvordan han skulle fortælle at han nød det..
"Så," sagde han genert. "Det var dejligt," Det sidste blev sagt med en kærlig mumlen..

Hendes kinder blussede op af hans mumlen.
"Var det?" Spurgte hun og hentydede til sig selv..
"Altså ikke dig, jo du var dejlig.. JEg mente mig.. Gud jeg er god til at kludre i hvad jeg vil sige.." Cosette vidste ikke hvad hun skulle sige hun var alt for nervøs...

Det lettede ham på en måde at hun også havde nydt det og at hun var ligeså genert som ham selv.. Han kiggede hen på hende med et kærligt smil, da hun gav sig til at kludre i sine ord.. Det var meget nuttet at hun kludrede og at det var pga. ham at hun kludrede, fik ham bare til at smile mere genert..
For at afbryde den akavede steming, kyssede han hende igen.

Hun blev mere og mere genrert, indtil at han kyssede hende igen..
Så var alt roligt igen, som acupunkttur hun var helt afslappet.. Rolig og nede på jorden igen. Hun kyssede ham tilbage, og lukkede øjne roligt.
Det var fantastisk!

Han lod endnu engang armene hvile om hendes hofter.. Han kunne mærke hvordan det varmede ham fra top til tå når hendes læber berørte hans.. Så lokkende, så bløde, et drømmeland passererede forbi ham.. Tankerne om hans mor var væk.. Langt væk.. Hun skulle ikke længere styre hans liv! Ikke længere!
Han fortsatte med at kysse hende..

Alt frygten.. Smerten i at blive sent væk fra sin kultur..
At være længere væk uden fuld kontakt til dem som man kendte.. Den var væk.. Det var som om at han var kernen til hendes lykke.
Et kys var et af smukke kneb, som naturen havde opfundet for at slippe for overflødige ord..

Endnu engang trak han væk fra hende... Han kunne jo ikke bare blive hed med at kysse hende.. Det ville vel være en underlig opførelse at have overfor hende.. Bare at kysse hende uden at sige et eneste ord..
Panden lagde han på hendes, så deres ansigter ikke var langt fra hinanden.. De kunne stadig mærke hinandens åndedræt..
"Jeg øhm," sagde han forsigtigt..
Han vidste ikke hvad han skulle sige.. Han var så nervøs!...

Cosette kunne mærke hans åndedræt..
Hun var nervøs igen, langsomt blev hun mere og mere nervæs.
"Du skal ikke undskylde." Sagde hun og kyssede ham hurtigt og lagde sit hoved ind imod hans pande som han gjorde. Hun havde det skønt inden i!

Hvordan kunne hun vide at han ville have sagt undskyld? Var han virkelig så forudsigelig at man kunne regne ud hvad han ville sige eller var det fordi hun på en måde allerede kendte ham? De havde jo snakker i langtid, men om hun allerede kendte ham var nok en overdrivelse..
"O..okay," hviskede han stille..
Man kunne høre på ham at han var nervøs.. Det var et perfekt kys og endda sit første rigtige kys..

Cosette var selv nærvøs, det kunne man mærke på hends hænder som rystede en smule..
Cosette kiggede lidt genert ned i gulvet.
Hun smilte ved at bide sig selv lidt i læben, hun var virkelig nervøs...
Cosette kiggede forsigtigt op på ham igen, ind i de vidunderlige øjne som strålede.

Han vidste ikke hvad han skulle sige til hende..
Hvad gjorde man egentlig efter man havde kysset? Sagde man tak og gik sin vej, eller blev man og kysede videre indtil ens læber var helt udtørret? Det var sku ikke rigtig til at svare på..
"Så," sagde han for at afbryde stilheden. "Jeg øhm.." Han kiggede op på klokken og fandt et emne. "Klokken er ved at være mange,"

Hun tog armne til sig og foldede dem hen over sit bryst.
"Ja.. Det er den.." Svarede hun stille, hun vidste ikke om det var en hentydning til at hun godt måtte gå nu.. For så skulle hun nok.. Hun stammede lidt i hends stemme.
"Så.." Sagde hun, for hun vidste ikke hvad hun skulle gøre af sig selv.

Han kiggede hen på hende, bed sig i underlæben.. Han beundrede hende et kort sekund.. Smuk som en engel eller endda et væsen der var smukkere end det..
"Du tager bare min seng," sagde han med et skævt smil og gik ind mod stuen. "Så tager jeg sofaen," han smilte varmt til hende, da han kom i tanke om nattøj til hende.. Hurtigt luntede han ind på sit værelse og rodet efter en t-shirt hun kunne sove i..