I cover your back!//Cosette//

Cosette troede ikke sine egne øre, tænk en mor kunne finde på det?!
Hun var forærget, og havde virkelig ondt af Toshiba. Hun beundrede at han turde sige det til hende, og ikke bare lukke sig inde. Men så var det godt Cosette ikke var typen, som kunne lide fyre pga. sex og udseende. Hun havde lært af andre højelvere som hun havde gået i skole med. At skinnet bedrager, det havde hun fundet ud af efter ingen ville være sammen med hende, fordi hun var anderledes. Cosette rejste sig op, og gav ham en varm krammer. Som var fyldt med håb.
"Det jeg ked af,.." Sagde hun med en lidt trist stemme, hun gav ham et lille klem.

Det gav ham kuldegysninger ned ad ryggen på ham, som kravlede der tusind af små myre under hans trøje, når han tænkte på sin mor og hendes kodle hænder der udforskede ham overalt.
Kuldegysningerne forsvandt hurtigt, ved at Cosette pludselig krammede ham på en rolig og blid måde.
"Det skal du ikke være," sagde han stille og krammede hende tilbage.
Det føltes godt med et kram igen, uden at det var sin egen mor der ville tage tøjet af en.

"Men det er jeg, jeg er et meget medfølende væsen."
Hun brugte ordet væsen som sog selv, mest fordi hun ikke var normal. Men Cosette lagde sit hoved på hans skulder, og smilte . hun håbede han fandt de beroligende, det var hendes talent. At hendes humør kunne smitte, men dhun ville bare have han skulle holde sig tilpas.

Han smilte med en blid klang, da hun lagde sit lette hoved på hans skulder, der ikke længere var spændt efter angrebet på sin mor og Darklight.
"Tak Cosette," sagde han stille og gav hende et klem.
Krammet beroligede ham, som smittede hendes humør helt fra top til tå. Det måtte være en evne hun havde, eller så var det bare pga. hun var speciel.

Cosette smilte da han takkede hende. Det varmede i hendes hjerte, at nogle satte pris på hendes hjælp. Cosette bemærkede at han slappede af, hvilket fik hende til at slappe lidt mere af. Cosette bemærkede en varm pels på et af hendes ben, det var Shetan.
"Det var så lidt."

Shetan havde hørt Toshibas historie om deres mor, hvilket altid gav ham lyst til at dræbe hende. Godt nok var Shetan kun en ulv, men han vidste at det ikke var noget en mor gjorde mod sin søn.
Han kiggede op på Cosette, med store hundeøjne og logrede forsigtigt med halen. Det var en godt ting at hun trøstede Toshiba.
Toshiba gav slip på krammet og satte sig i sofan, med et stykke vandmelon i hånden.

Cosette satte sig på hug ved Shetan og nussede hans hoved. Et varmt bredt smil bredte sig på hendes smukke silke bløde læber. Hun nussede Shetan lidt under hagen.
"Men der må da være noget positivt ved din familie? Ikke?"
Hun ville enlig ikke blande sig mere, men det var rart nok at vide. Også fordi hun ville give ham fri rat til at stille hende nogle spørgsmål hvis han ville det.
Cosette rejste sig op, og satte sig ned ved siden af Toshiba. Hun tog et jordbær, og spiste det. Den sødlige smag var tydlig og satte hende på en hurtig tur i himlen.

Vandmelonen var saftig.
Det var som at spise noget guddommeligt!
"Joh," sagde han og tog endnu en bid af vandmelonen. Han tykkede af munden og fortsatte. "Jeg har fundet ud at jeg har en halv søster med navnet Valerie," Han smilte stort ved tanken om Valerie. "Hun er en fantastisk pige!"
Der sad lidt rødt saft fra vandmelonen om hans mund, da han kiggede på hende.
Shetan rullede øjne og grinte lidt af ham.

"Det var altid noget."
Cosette smilte og fjernede noget af den saften med hendes lillefinger. Et lille grin havde undsluppet hendes læber, og Cosette smilte blot af ham. Det var godt han havde en halvsøster, som der gjorde noget godt for ham. Cosette havde ingen udover få hun havde mødt. Og hun havde mødt lidt af hvert.

Han rødmede og fjernede hurtigt saften om sin mundvige.
"Ja," sagde han og tørrede saften af i en serviet, han havde placeret ved siden af frugtskålen da han vidste at mange af frugterne ville være saftige.
"Men nok om mig," Han kiggede på hende med et nysgerrigt blik. "Fortæl lidt om dig selv,"
Shetan nikkede og lagde sig ovenpå Cosettes fødder.

Cosette tog nogle vindruer, og kiggede på Toshiba. Hun smilte lidt og trak på skuldrene. Hvad skulle hun lige fortælle om sog selv?
"Hvad vil du gerne vide?"
Cosette kløede sig lidt i nakken, og nød varmen da Shetan lagde sin varme ulvekrop ovenpå hendes fødder.

Shetan kiggede op på hende. Han vendte spændt på en historie.
"Du ved det sædvanlige," sagde han og lænede sig tilbage i sofaen med armene bag hovedet. "Baggrund?" Han kiggede venligt på hende, for han ville ikke skræmme hende væk hvis han kunne være for direkte.
Shetan nikkede og fortsatte med at kigge op på hende, med et nysgerrigt blik. Det kunne minde om et blik et barn havde på, når faren eller moren skulle fortælle en godnat historie.

"Den er ikke specielt intresant. Jeg voksede op sammen med min mor i The forest, sammen med de andre højelvere. Selvom de ikke kunne lide mig, fordi de åbenbart fandt mig anderledes. Nu ved jeg så hvorfor. Men ja man lære hurtigt de kan se så søde ud, men de vil ikke gøre noget for en."
Hun trak på skuldren og åndede lettet ud.
"En dag var jeg nede i byen, da en eller anden mand. Shapeshifter ulv ville overfalde mig, men en mand ved navn Arason hjalp mig. Og jeg lovede at hjælpe til os ham lidt, og det gjorde jeg. Selvom jeg blev lidt glad for ham, men ja det gik hurtigt over. En hel anden dag var da jeg var på vej hjem til min mor. Da en ulv stopper mig, den samme mand som før, blot i ulve form. Han kom og ville overfalde mig, han havde noget stof i sine tænder, som også bar blod. Der gik det op for mig, at det var stoffet fra min mors kjole.."
Cosette åndede ud igen, med et mere tomt blik i øjne. Som var fyldt med sorg.
"Jeg kom til at dræbe ulven, men mere som hævn for mordet på min mor.. Efter det, har en stor sort ulv med røde øjne forfulgt mig.. han vil have hævn over hans ven.."

Toshiba lyttede til hvert eneste ord hun fortalte.
Sikke en forfærdelig historie...
Bare fordi at hun var anderledes skulle hun straffes? Det var da uhørt! Sådan burde væsner, ja hendes egen race ikke at opføre sig. Alle racerne burde støtte om hinanden, selvom det nok ikke var så let gjort som sagt.
"Det er jeg ked af Cosette," sagde han forstående og rykkede tættere på hende.
Han lod forsigtigt sin arm glide om hendes skulder.
Det gjorde ham trist, ved at bare fordi at hun var anderledes så skulle hun behandles på den måde.

Cosette bed sig forsigtigt i læben, og trak lidt på skuldren.
Hun havde lært og havde altid været ligeglad med de andre. Det var mere hendes mor som fik hendes tristhed frem. Cosette satte neglene i sin håndflade, mon de troede Cosette havde dræbt hendes egen mor? Var det mon derfor hun var blevet bortvist fra hendes landsby?
"Jeg klare den, det kan du jo ikke gøre for. Jeg har til gengæld mødt nogle flinke væsner og menneske."

"Det lyder dejligt," sagde han med et smil, da hun fortalte at hun havde mødt en masse dejlige mennesker og væsner.
Det havde han også selv på sine gåture. Det var utroligt hvor mange flinke væsner der var derude, man skulle bare lige finde dem.
"Jeg er ked af det med din race," sagde han stille og gav hende et lille klem, med den arm der var om hendes skulder.

Hun nød det ville klem og lagde sit hoved på hans skulder igen.
"Tja, jeg valgte at være lidt ligeglad med dem."
Sagde Cosette lidt mere opmundret, og smilte for sig selv. Hun kiggede op i hans øjne, hendes kastanje brune øjne, lyste op af liv og varme.
"Man kan vel ikke gøre for det. Og nu jeg helt bandlyst."

De øjne, de lyste af varme og liv.
"Sådan skal det lyde," sagde han kærligt. "Du skal ikke tage dig af at de har bandlyst dig, det er dem der er forkert på den, ikke dig," Han gengældte hendes blik, med samme blik. Varme og livlige øjne.
Shetan logrede med halen, mens han kiggede op på Cosette med nuttede hundeblik.
"Fedterøv," sagde Toshiba til ham og løftede på et øjenbryn af ham.
Shetan knurrede, der skulle forstås som et drilsk knurren.

Cosette smilede mere afslappet og tog endnu et jordbær. Og lod den søde smag, køre ned ad hendes smagsløg. Hun smlte af den søde smag, og lod mærke til Shetans nuttede hvalpe blik. Cosette undslap et ´lille grin, da Toshiba kaldte ham fedterøv.
Cosette bukkede sin overkrop ned imod ham, og kælede med ham. Og nussede hans hoved, Shetans pels var dejlig blød imod hendes hænder.

Halen logrede frem og tilbage, Cosettes hånd var dejlig varm og hun vidste lige hvor hun skulle nusse ham.
Toshiba smilte af dem begge og tog et jordbær, der med det samme dansede på hans smagsløg.
"Du skal ikke forkæle ham Cosette," sagde han drilsk og puffede til hende. "Han skal ikke være en fedterøv,"
Shetan rullede øjne og nød Cosettes bevægelser.

Cosette vendede hovedet imod Toshiba, og smilte. Hun undslap endnu et grin, så blidt som en engels stemmme. En af hendes lokker, gled ned foran hendes ansigt.
"Der du misundlig over jeg giver din bror opmærksomhed?" Cosette rakte tunge ad ham, og skar en lille grimasse. Så tog hun sin ene hånd, og kørte den igennem hans hår. Så det pjuskede.
"Sådan."
Cosette grinte igen, meget sødt.

Jaloux?
Toshiba var ikke typen der blev jaloux, specielt ikke når det galdt Shetan.
"Nej jeg er ikke?" sagde han, da hun pludselig kørte sine hænder igennem hans sorte hår og uglede det, så det strittede ud til alle sider.
Han kiggede på hende, med en grimasse der betød: Helt ærligt?
Shetan kiggede op på ham og gav sig til at rulle rundt på gulvet af grin. Den pjuskede ulve pels fik ham til at ligne en rullende hårbolle.

Cosette grinte lidt af Shetan, og kiggede lidt over på Toshiba. Hun var bange for om han, var blevet sur på hende. Cosette bed sig forsigtigt i underlæben, og gnobede sin ene arm lidt. Hun ville bare drille, det skete ikke tit. Cosette mente næsten at de var en af de første gange, at hun havde været drilsk. Men det var jo på en venlig nok måde? Cosette kiggede lidt ned i hendes ben, og tog sin hånd til sig. Hun havde lidt tillidssvigt, ellersbare problemer med at hun ikke vidste hvordan folk havde det med hende. Det påvirkede hende en smule, men hun lod det passere ved at prøve at slappe af.

"er du okay?" spurgte han, med håret strittende til alle sider.
Han bøjede hovedet, for at få hendes øjenkontakt. Det var ikke meningen at hun skulle tro at han var blevet sur. Det var da noget underligt noget at blive sur over hvis det var, han kunne da bare rette håret igen?
"Jeg er ikke sur?" sagde han og smilte kærligt til hende.
Shetan stoppede med at rulleog kiggede hen på Cosette, imens han lagde på ryggen. Mundvigen hang ned over hans snude, så han kunne minde om en drilsk skødehund.

Cosette kiggede ham i øjne, og smilte forsigtigt.
"Sikker?"
Hun bed sig lidt ilæben, og så hurtigt på Shetan som lagde på ryggen. Cosette rettede ryggen op igen, et par af hendes lokker sad foran hendes øjne. Cosette tog ikke blikket fra Toshiba, de smilte hendes øjne var varme.