I cover your back!//Cosette//

V: overskyet, meget dystre stemning.
T: kl. 21.05
O: Stille vind, en masse træer og buske så man næsten ikke kan se hvad der foregår omkring en.

Toshiba kunne mærke hvordan hans hjerte sad i halsen. Han kunne snart ikke løbe mere. Kroppen trængte til hvile, men det kunne han ikke. Hans mor løb efter ham og gav ikke op, før hun havde fanget ham.
Han kiggede sig over skulderen. Hun var ikke længere i syne, så han gav sig selv lov til at stoppe op og tage et hvil.
Forpustet lagde han sine hænder på sine knæer. Vejrtrækningen var tung, da han næsten ikke kunne få vejret.
"Toshiba," lød en forførende kvindestemme, der gav ham kuldegysninger ned ad ryggen. "Hvor er du min skat?"
Toshiba rettede sig hurtigt op og kiggede sig forskrækket omkring.
"Gå med dig!" råbte han.
Hans brune øjne flakkede rundt efter hver en mystisk bevægelse.
"Årgh, hold op min skat," sagde stemmen. "Jeg vil ikke gøre dig ondt,"
Toshiba vidste godt at hun løg. Måske gjorde det ikke ondt på hende, men det gjorde det på ham.
Han gik et skridt tilbage, mens hjertet sad i halsen og kunne falde ud så snart det skulle være. Før han kunne nå at se sig om, var moderen bag ham og trak ham med ind i busken.
"Nej!" råbte Toshiba, så det gav ekko i hele skoven. "Lad være!"
Moren gav ikke om selvom han sprællede. Hun ville have hans tøj af.

Cosette havde set en blive jagtet, hendes elver hurtighed var en fordel i skoven.
Hun løb og løb som et lyn imellem de tætte træer. Cosette stoppede op lidt fra, det var Toshiba og han råbte om hjælp. Selvom hendes krop havde ´meget imod det skiftede hun til jaguar. Hendes knogler roterede smertefuld rundt, og med et skrig havde hun ændret sin form. Det gjorde skide ondt, men sådan var det. Hun løb hen til dem, og gre kvinden i armen, og svingede hende ind i et træ. Cosette knurrede, denne jaguar var et af de farligste katte dyr. Hun knurrede, og med truende skridt gik hun imod kvinden. Cosette var ved at vende sig til hendes jaguarform, hun blottede sine tænder.

Moren bemærkede jaguaren og smilte skævt, med en blanding af lusk.
"Jeg kommer tilbage," hviskede hun i Toshibas øre, inden hun rejste sig op og kiggede på jaguaren der stod foran hende med de blottede tænder.
"Du skræmmer mig ikke shapeshifter," sagde hun og kørte en hånd igennem sit krøllede mørke hår. "På den Darklight," Hun nikkede hen mod busken, hvor en stor belgisk tiger kom ud med majestætiske bevægelser.
Denne tiger var morens følgesven. Hendes tvilling på 500 kg, med skarpe tænder og hurtige bevægelser. En tiger, det største kattedyr.
Toshiba satte sig op og spærrede øjne op, da han så jaguaren stå foran tigeren med blottede tænder.
Hvorfor hjalp denne jaguar ham?

Cosette havde studeret lidt om hendes jaguar, hun vidste hendes bid var stærk nok til at bide igennem et skildpaddeskjol og enddag et alligator panser. Hun blottede sine tænder endnu engang, og satte tænderne i tigens flake og ruskede i den. Cosette havde set den store sorte ulv angribe, og havde lurret hans taktik.
Cosette trak sine tænder til sig, hun hadede smaget af blod og kød. Eller hun var ikke van til den, var noget helt andet.

Tigeren brølede af smerte, da jaguaren borede sine skarpe tænder i dets flanke. Med en hurtig og stærk bevægelse, rev den sig fri og hoppede nogen skridt tilbage.
Moren tog sig til hoften, mens hun bandede.
"Flå den i små stykker Darklight!" råbte hun og gjorde håndtegn til at den skulle angribe.
Tigeren adlød og brølede højt, inden den med en stærk kraft sprang på jaguaren og satte tænderne i nakken på den.

Cosette peb, og hendes forpoter faldt sammen. Kort fik hun øjenkontakt med Toshiba, hendes øjne bad om hjælp. Men hun forvandlede sig i stedet om, selvom det var en farlig ide hun havde der. Hun skiftede til sin lyselver skiftelse, og fik en lyskugle i hånden som hun kastede på tigeren. Da den slap hendes nakke kiggede hun blot på den, og kastede endnu en lyskugle som ramte den i hovedet.
"Light of life."
Mumlede hun, og hendes sår healede. Hun stirrede på tigen, og vendtede på dens næste angreb. Den eneste svaghed var hun ikke kunne hører hvornår kvinden ville angribe.

Toshiba spærrede øjnene op.
Det var Cosette!
Pigen fra slavemarked..
Han rejste sig op, så godt han nu kunne og fik kort øjeblik endnu engang øjenkontakt med Cosette, da hun var igang med at heale.
Med en hurtig bevægelse, sprang han på morens ryg og gav sig til at rykke i hendes hår, så tigeren ville blive ukoncentret.
Tigeren reagrede som forventede, den brølede og kunne ikke forstå hvad der skete.

Cosette placeret endnu en lyskugle på tigeren.
Hun smite tilfreds da Toshiba hjalp hende, var det hans frygt kvinden?
Men hvem var kvinden, og hvad havde hun gjort? Cosette holdte fokus på tigern, hun havde lyst til at forvandle sig for en fair kamp. Men smerten ville bekymre Toshiba, troede hun alle ville reagere på sskrig og smerte. Men Cosette holdte øjne på tigen, som var ude af fokus.

Tigerens brøl rungede i hele skoven, som et tung ekko der bare fortsatte og fortsatte. Den kunne slet ikke koncentrere sig, da både kvinden og den selv var i fare.
Toshiba blev ved med at rykke kvinden i håret, mens hans greb blev hårde og hårde. Kvinden blev irriteret og kradsede Toshiba på kinden, med sine lange pyntede negle. Toshiba bed sig i læben og ignorede smerten, der bredte sig i hele hans ansigt.
Tigeren gav til sidst op og løb sin vej, i håb om at slippe for smerterne.

Cosette vendede sig om på hælene da den løb, men hendes forvandling begyndte at starte ufriviligt. Da kvinden gjorde hende vred, det indede hende om det vredes ubrud Shifty havde givet hende engang. Cosette faldt på knæ, hendes knogler knækkede og bøjede imens hun skreg af frygtelig smerte. Tårerne pressede ud af henedes øjne, og hun klemte dem sammen med en voldsom smerte. Hendes form skiftede og smerten var ovre. Cosette brølede nu af kvinden, og greb fast i hendes hårrødder med sit gab.

Toshiba nåede lige at sprænge af, inden Cosette endnu engang forvandlede sig om til sin smukke leopard skikkelse.
han betragtede scenen med store øjne. Jaguaren/Cosette bed moderen i håret og tilføjede smerte gennem hendes krop.
Moderen skreg og kunne ikke ryste det store kattedyr af sig.
"toshiba!" skreg hun og kiggede på ham med bedende øjne. "Hjælp mig,"
Toshiba ignorede hendes klynken, selvom den skar i hans hjerte. Han kiggede hende i øjnene.
"Nej mor," sagde han.

Cosettes dyriske side tog over, hun kunne ikke styrre den. Hun slyngede kvinden fra side til side, og kastede hende op i luften og greb hendes i munden. Så Cosette havde hendes tænder i kvindens mave. Cosette knurrede, men vidste ikke hvad hun skulle gøre. Meget nåede hun ikke at gøre før hun hørte en hvisken. Elverene, lyselverne de var på vej! Cosette smed kvinden fra sig og kiggede rundt forvirret. Hun klynkede og peb, og kryb næsten sammen. Hun kom til at træde med sine klør ovenpå kvindne, men ligenu var hun blot i panik. De var kommet for at dræbe hende, men hun kunne ikke sige det til ham ligenu.

Kvinden rullede rundt og så sit snit til at stikke af, præcis ligesom Darklight havde gjort.
Toshiba kiggede skuffet efter hende, da hun løb ind gennem skovens træer og forsvandt i mørket. Hun kiggede sig ikke tilbage.
Toshiba lod hende løbe og gik hen ved siden af Cosette, der så nervøs ud da hvisken lød som spøgelses stemmer i den klare nat.
"Cosette?" sagde han og lagde forsigtigt hånden på hendes ryg. "Lad os komme væk," Han sendte hende et beroligende blik. "Som vi aftalte, vi passer på hinanden,"

Hun kunne ikke holde øjenkontakt, hun følte sig svag ligenu. I denne form, hvorfor kunne man føle sig svag i en jaguar krop? Cosette var bare ikke ligeså van til den form som andre shapeshifters. Hun kunne hører dem de var på vej, de havde kunne genkende hendes lyskugler. Mest fordi Cosettes angreb altid havde været anderledes, en smule stærkere. Cosette gjorde tegn til han skulle sætte sig op, hun håbede de ville tro at hun var hans santuine. Cosette havde aldrig vis de andre elvere at hun var shapeshifter. De vidste bare hun var blandet, og at de ikke ville have deres race blandet.

Toshiba gjorde som hun sagde og satte sig forsigtigt op på hendes ryg. Han kunne gennemskue hendes tanker, om at lyselverne skulle tro at hun var hans tvilling. Det var jo ikke løgn som sådan, han var jo en satuine og Shetan var der ikke.
"Vi klare den her," sagde han beroligende til hende og aede hende forsigtigt over ryggen.
De måtte være på vagt. Lyselverne kom nærmere.

Cosette kunn se nogle komme frem, og satsede på de købte den. Toshiba skulle bare føle sig ind i rolen, og det samme skulle hun. Cosette luntede afsted med ham på ryggen, han strøj hende ned af ryggen. Det var en behagelig følelse som fik hende til at blvie blød som smør. Cosette så nogle af elverene komme frem.
"Har du set et lyshåret misfoster?"
Spurgte en, Cosette ville klykne men hun undlod det. Kvinden som spurgte havde været hendes mors bedste og tætteste veninde. Hvordan kunne de dog finde på at ville dræbe hende. Kvindens læber lignede et smal streg, og hendes øjne lyste om et mål. Målet om at dræbe Cosette. Kvindens gyldne hår blæste i vindens stille pust. Hun så alvorlig ud, som om Cosette havde haft begået en kæmpe forbrydelse.

Toshiba blev siddende så godt han kunne, på den smukke jaguar krop. Det var noget han aldrig havde prøvet før, men der var jo en første gang til alt.
En dame med gyldent hår og smalle læber, der kunne minde om en lige streg, kom ud fra busken og kiggede vred på Toshiba.
"Nej," sagde han overbevisende og rystede på hovedet. "Jeg har ikke set et misfoster," Han kiggede uskyldigt på kvinden, med sine brune øjne der kunne ligne at de kunne spises.
Han havde ikke set et misfoster. Cosette var ikke et misfoster. Hun var speciel, der var ingen som hende.

Kvinden sukkede og råbte ud i skoven.
"Desværre vi tog fejl!"
Hun kiggede tilbage på Toshiba.
"Nå men tak, men pas nu på hvis hun skulle være her."
Kvinden forsvandt hurtigt igen, som lyset. Cosette gik hurtigere, og hurtigere. Hun ville bare væk fra skoven. Hvis hun havde været i sin anden form havde hun grædt. Men hendes dyriske side græd ikke. Cosette løb, da hun var lige ved at løbe ind i Shetan.

Shetan stoppede op, inden han gik ind i jaguaren der havde et menneske ovenpå sig.
Men ikke et hvilket som helst menneske, det var Toshiba der sad på ryggen af den smukke jaguar.
"Hej Shetan," sagde Toshiba og hoppede af Cosettes ryg. "Det her er Cosette, hun har brug for vores hjælp, så lad os tage hende med hjem," Han kiggede overbevisende på Shetan, der nikkede forstående og begyndte at lunte hjem ad i håb om at Cosette fulgte efter.
Toshiba strøg endnu engang en hånd over Cosettes ryg, for at berolige hende.
"Det skal nok gå Cosette," sagde han, med et smil.

De kom hjem til Toshibas lejelighed, efter at havde blevet bemærket af alle folks blikke.

Cosette blev beroliget af hans strøg, pg luntede med.
Det eneste som hun ikke kunne lide, var folk som stirrede på hende. Jægere som kunne stå klar til at skyde hende. Cosette kryb lidt, men fulgte med imod hans lejelighed. Hun skiftede til sin normale form, og bed smerten i sig. Det var ikek så slemt at skifte tilbage, det var mere at skifte til dyr som gjorde nas.
Cosette smilte til Toshiba, og kiggede nysgerrigt rundt.

Lejeligheden var dejlig varmt.
Når man kom ind ad døren, var det første man ville se var køkkenet der stod og slumrede for sig selv. Lyset var ikke særlig kraftigt, da det var en elpære der sparede på engergien. Hvis man drejede hovedet, kunne man se stuen der var det største rum af dem alle. Sofaen var sort og af lædder, stuebordet var hvidt uden nogen form for pletter på sig. Vinduerne var store, så man kunne se gaden udenfor.
Toshiba smilte venligt til Cosette og kiggede efter Shetan, der luntede hen til sit sædvanlige putte sted for enden af sofaen.
"Bare føl dig hjemme," sagde han og smilte charmerende til hende.

Cosette kiggede rundt i den flotte lejelighed, hun havde selv en. Men den var bare meget lys og hvid. Cosette kiggede på Shetan som puttede sig forenden af sorte lædder sofa. Et smil voksede sig på Cosettes røde læber, og hun satte sig på sofaen. Imens hendes blik kiggede rundt i den varme stue.
Cosette smilte blidt og sødt til Toshiba. Hun var nysgerrig, hvorfor sloges han med den kvinde? Hvad frygtede han vil hende?

"Kan jeg byde på noget?" spurgte han høfligt og rettede på nogen ting, der lå og flød på gulvet.
Lejeligheden viste tegn på at der manglede en kvindehånd. Han var ikke så godt til at indrette igen.
Han kiggede på hende, da han kunne mærke hendes spørgende blik.
"Hvad så?" spurgte han, med et genert smil. "Hvad spekulere du over?"

"Bare noget grønt eller noget udover kød måske. Jeg lidt af en vegetar."
Hun bed sig ldit i læben og smilte.
"Det ikke for at presse på, men hvem var den kvinde og hvad vil hun med dig?"
Cosette lagde hovedet lidt på skrå, og kiggede på ham med et id tbekymret blik.
Hun ville virkelig ikke presse på, og hvis han skulle blive vred ville hun også gå.. Hvis det var nødvendig..

Han sukkede og kørte sin fod lidt frem og tilbage.
"Joh, ser du.." sagde han og kiggede ned i jorden. "Den kvinde.. Var min mor.." Han kiggede op på hende igen, med et trist blik. "Lige siden jeg var 14 år gammel, har hun haft udnyttede mig seksuelt pga. hun savende en mands selvskab.."
Med rolige bevægelser, gik han ud i køkkenet for at finde noget frugt til hende. Han kom tilbage med en skøl frugt, der var fyldt med jordbær, æbler, pære, appelsiner og få vandmelon stykker.
"Da jeg blev 18 år, stak jeg så endeig af," fortsattte han.