This is not a nice place. -Nille-

Han kunne ikke tage øjnene fra dette væsen.. Og tanken om at skulle op og flyve på det, var skræmmende med samtidig så fristende..
"Nej, jeg har aldrig set en.. Pegasus før?" sagde han og kiggede stadig imponeret på hesten.
Han tøvede en smule, men tog imod Nilles hånd alligevel.. Hurtigt trak han sig op bag hende, men kunne ikke rigtig forstå hvor han skulle holde fast..
"Skal jeg bare holde fast i dig?" spurgte han forvirret.

Hun grinede svagt.
"Du skal ikke være bange for ham." Sagde hun så.
Hun trak ham op da han tog hendes hånd.
"Hold mig fast om maven?" Sagde hun, og kiggede sig over skulderen. Hun smilede til ham. Tog hans hænder og lagde den om hendes mave. Hun tog fat i BlackStars man. "Hold godt fast." Sagde hun. BlackStar vendte sig om, og begyndte at galoppere. Han foldede vingerne ud, og fløj så. De nåede op til skyerne.

"Jeg er ikke bange," sagde han og fnyste lidt, men på en kærlig måde.. Han lod hende placere hans arme om hendes mave.. Han kunne mærke sit hjerte pumpe af sted, som skulle den vinde et racerløb..
Hurtigt lukkede han øjnene i, da de lettede.. Vinden blæste i ansigtet på ham, så han kunne regne ud at de var fløjet..
Forsigtigt åbnede han øjnene igen, der hurtig blev store af forbløfelse..
"Wow," sagde han og kiggede rundt..

Nille elskede at føle vinden i sit ansigt... Hun holdte godt fast i BlackStars man.
"Jeg sagde jo at det ikke var farligt?" Grinede hun. Hun strøg BlackStar over halsen, men tog så fat i manen igen. BlackStar dykkede ned af, men fløj så op igen. Han vrinskede højt.

"ja, det sagde du godt nok," sagde han imponeret og betragtede hver en sky.
Forsigtigt rakte han hånden ud, for at røre en af dem.. Det føltes ikke som noget.. Det var som at have røg imellem fingrene.
Det suste i hans mave, da hesten pludselig dykkede ned og fløj op igen.. Han kunne ikke lade være med at smile.. Dette var noget han aldrig havde oplevet før.. Det var fantastisk!

BlackStar nåede til The Forest, og landede. Den foldede vingerne ind, og travede roligt mellem træerne. "Var det ikke sjovt?" Nille grinede. Hun elskede BlackStar! Han var så god at have med... Hun vendte ansigtet mod Jacob, og smilede. Hun var så beruset af glæde, så hun lænede sig hen imod ham og plantede et kys på hans læber igen. Denne gang lidt længere.

Der var ikke ord for hvor fantastisk det var! Sikke en oplevelse! At flyve imellem skyerne og endda op over dem! Han kunne ikke skjule smilet, da de landede imellem træerne igen.. Han ville ønske at han kunne flyve, eller bare at han havde et flyvende kæledyr!.. "Er du gal?" Sagde han og kiggede på hende med store øjne. "Det var fantastisk!" Han blev ved med at smile, især også pga. Nilles smil og glæde. Da hun kyssede ham, fik han et lille chok, men faldt hurtigt til ro igen og kyssede hende tilbage. Han placerede forsigtigt sine arme om hendes hofter.

Hun vendte sig om så hun sad mod front ved ham, og kyssede ham dybere. Hun lagde armene om hans hals. BlackStar vrinskede blot, og begyndte at skridte. Hun lod sine hænder køre op til hans kinder istedet. Hun slap kysset, men trak ikke sit ansigt væk fra ham. Hun kunne ikke finde på noget at sige, hun smilede bare.

Hun kyssede ham dybere og lagde armene om hans hals.. Hendes læber var varme og fik ham helt til at glemme hvor de egentlig var.. Han kyssede hende dybt tilbage, imens hans øjne var lukket.. Blackstar gad ikke at vente på dem mere, så han begyndte stille at gå videre. Jacob smilte og åbnede øjnene, så snart hun trak væk.. Han kiggede ind i hendes øjne.. Vidste ikke hvad han skulle sige..

Hendes hjerte bankede afsted, og hun kiggede roligt ham i øjnene.
Og så gik det op for hende hvad hun lige har gjort.
"Undskyld..." Hun kiggede væk. "Jeg jeg... Undskyld. Jeg vidste ikke hvad jeg tænkte på..." Hun var faktisk glad for at hun havde kysset ham... Endnu mere glad for at han havde gengældt det.

"Du skal ikke sige undskyld?" Sagde han og smilte charmerende. "Det var skam behageligt," han rødmede, men prøvede i hærdugt at skubbe det væk ved at virke charmerende. Hans hjerte pumpede stadig hurtigt og han kunne stadig føle hendes varme læber på hans.. Det havde ikke gjort ham noget kysset.. Det havde været dejligt..

Hun rødmede dybt da han sagde det havde været behageligt. "Men... " Begyndte hun. "Men men, vi ved jo ikke... Hvad vi føler for hinanden.. Og det hjalp ikke at jeg kyssede dig...?" Sagde hun så... Nille bed sig i underlæben.

Nu var det hans tur til at bide i sin underlæbe.. Hun havde på en måde ret.. Det hjalp ikke at de kyssede, uden at vide hvad de egentlig følte.. Hvorfor skulle alting også være så forvirrende! "Jeg ved det ikke nille," sagde han og smilte skævt. Han ønskede ikke at gå fra nille.. Godt nok havde de noget for hinanden som de ikke kunne finde ud af, men det hjalp vel ikke at blive væk fra hinanden. "Måske vi.." Han tøvede, vidste ikke hvad han skulle sige. "Jeg ved det virkelig ikke,"

Pludselig mærkede Nille en slags... Ja, hun kunne ikke beskrive det. En slags længsel vel? Ja, det var nok det. "Måske skulle vi bare tage det som det kommer?" Foreslog hun, og smilede. Hun kiggede ham i øjnene igen. Der var længsel efter ham nu... Længsel efter at mærke hans læber mod hendes, at mærke ham i det hele taget... Men hun gjorde intet. Hun hørte pludselig Victorias ord i sig igen *Du er jo forelsket i ham, fornægt det ikke*, eller noget i den stil... Victoria havde desværre ret. Nille havde længsel efter ham... Mon det var forelskelse?Den var skræmmende og behagelig på samme tid. Hun strøg en hårlok der var kommet ud af fletningen bag øret. "Jeg har aldrig prøvet sådan noget her før Jacob. Jeg er skræmt, men alligevel er jeg tryg." Sagde hun. "Du må ikke misforstå mig, jeg er ikke sådan skræmt at du skal holde dig fra mig... Det ville knuse mit hjerte."Hun rødmede lidt.

Han smilte skævt til hende og hoppede forsigtigt af Blackstar igen..
"Det.. Det må vi vel," sagde han og kiggede op på hende, med et kærligt smil.. Hvsi bare hun kunne se hans indre lige nu.. Det var et stort rod, i det ene hjørne lå der en bunke følelser og i det andet hjørne lå der en bunke fornuft.. Lige nu, var det bunken med følelser der var størst..
"Jeg ved at det er skræmmende Nille," sagde han og kiggede op på hende, de blege kinder var rosefarvet.. "jeg er selv lidt skræmt for at være ærlig, ikke at det er en dårlig ting, men som du siger, vi må tager det som det kommer,"
Han måtte indrømme, at det var svært.. Han ønskede at kysse hende igen, men måtte heller holde styr på sig selv..

Hun svang sig elegant ned fra BlackStar. Han galopperede væk, og fløj så op.
Uden at hun vidste det havde hun sendt hans læber et hurtigt blik. Hun kunne snart ikke holde igen... "Ja..." Mumlede hun. Uden at hun kunne nå at stoppe sig selv, havde hun sine arme om hans nakke, og kyssede ham. Hendes sind slappede af, da hun blidt mødte hans kolde læber mod hendes. Hun havde ikke kunnet stoppe sig selv... Hun holdte kysset længe, og håbede virkelig at han ikke havde noget imod det. "Undskyld" mumlede hun imod hans læber, og kyssede ham stadig.

Det gav et sæt i ham.. Hun kyssede ham igen.. De varme læber berørte hans igen.. Det var ikke til at holde ud.. Han måtte kysse hende igen!
Han kyssede hende igen, holdte sig ikke tilbage..
"Det gør intet," mumlede han og kyssede videre med hende, placerede sine arme om hendes hofter..
De læber var varme og lokkende.. Men, han måtte holde fokus.. Selvom det var svært.. Så hvorfor ikke lade være med at holde fokus..
Han blev ved med at kysse hende..

Langsomt trak hun sig væk fra ham. Hun var ved at miste luft, og tankerne var begyndt i hende. Hun lagde hænderne på hans brystkasse, og kyssede ham en sidste gang, inden hun trak ansigtet få centimeter væk fra hans. Hun puttede hendes ansigt ved hans hals. Hun havde lukket øjne, og nød bare at være hos ham.

Han havde snart ikke mere luft tilbage.. Pokker tag den dumme luft..
Han trak sig væk fra hende på sammetid som hende og kiggede kort på hende, inden hun puttede sig ind til ham, med hovedet gemt i hans hals..
Han undslap et lille suk, der skulle stå som et tilfredst og smule forvirret..
"Det var ikke så nemt som vi troede var?" hviskede han stille efterfulgt af et kærligt grin. Han hentydede til at de aftalte før at tage den lidt med ro.. Eller, noget i den stil..

Hun nussede ham lidt på kinden med sin hånd, mens hun stadig havde sit hoved ved hans hals. "Nej..." Hviskede hun som svar. Hun elskede bare at være sammen med ham! Det var så dejligt... "Jacob? Hvad vil du gøre med Victoria?"Hviskede hun stille... Den kvinde irriteret Nille så utroligt meget! Nille var klar til at angribe Victoria når det skulle være.

Victoria.. Hende havde han helt glemt.. Det var ikke til at tro at hun ville have ham som sin slave, bare fordi hun så ham som lille.. Hvad skulle hun bruge ham til? Han duede ikke som slave, han ville aldrig gøre hvad hun sagde alligevel.. "Nårh, hende?" Sagde han og løftede hendes hoved, for at sende hende et stort smil. "Hende skal vi ikke bekymre os om, hun er ikke det vær," han kyssede hende blidt på panden og nød hendes selvskab..

Hun smilede tilbage da han løftede hendes ansigt. Hun rullede kærligt med øjnene da han sagde de ikke skulle bekymre sig om hende. Hun smilede stort da han kyssede hende på panden, og rødmede lidt. "Jacob... Vi kan ikke altid lade være med at tænke på hende..." Hviskede hun, og kiggede ham i øjnene.

Hun havde ret.. Victoria ville komme igen en dag, men når den dag kom, måtte han stå klar.. Forsvarer sig selv imod hende.. Hun fik ham ikke uden kamp, hun ville ikke få ham overhovedet.. "Du har ret," sagde han og sukkede, puttede hænderne i sine lommer.. "Men, så må vi bare være klar til når hun kommer, for tro mig, hun får mig ikke så nemt," han blinkede drilsk til hende.

Hun tog sit hoved væk fra hans hals. Hun kiggede på ham med et roligt blik. "Nej, for hvis hun gør... Flår jeg hovedet af hende." Sagde Nille, og smilede drillende. Hun mente det skam. Hvis Victoria tog Jacob ville Victoria aldrig få fred fra Nille... Hun ville jagte Victoria til verdens ende, hvis det skulle være. Hun ville lade sig forvandle til et væsen der levede længere om nødvendigt. "Jacob, jeg mente det jeg sagde til Victoria. Jeg vil ikke stoppe med at lede efter dig. Jeg vil lede til verdens ende..." Sagde hun. Hun kiggede længere ind i skoven, der var noget... Noget der fik hendes opmærksomhed.

Jacob smilte charmerende til hende, velvidende om at hun var meget irriteret over dæmonen til Victoria.. Det var han også selv.. Det var personer som hende han ikke kunne fordrage, dem der troede at de kunne få alt hvad de pegede på. Hans hjerte hamrede pludselig af sted, da hun endnu engang fortalte at hun ville rejse til jordens ende for at finde ham.. Tænk at hun ville gøre så meget for at finde ham.. "Wow nille," sagde han og rødmede en smule, imens han kløede sig i nakken. "Det.. Jeg.. I lige måde," han kiggede på hende med sit charmerende smil.