Another shapeshifter? Nice to meet you.//Nille//

P: Profilbilled.
O: En masse træer, med efterårs farver.
V: Middagstid.

Brick kom kørende på sin motorcykel. Vinden blæste forsigtigt i hans hår. Duften af fyreskov og blomster hang i luften.
Det var en dejlig dag til at køre en tur.
Han kørte ind på en skov sti, hvor træerne dækkede sig over ens hoveder. Bladene var så langsomt ved at falde til jorden. Efteråret var kommet.
Han stoppede roligt op og kiggede sig omrking. Det ene ben stod på jorden, for at forhindre motorcyklen i at vælte.
Han kiggede sig omkring og fik øje på noget, der bevægede sig i busken. Med en nysggerrig bevægelse, tog han motorcyklens støttefod ned og gik hen mod busken.

P: En hvid trøje, en sort skjorte udenover, cowboy bukser og sorte converse sko.

Nille kunne se en fyr, en fyr med en motorcykel.
Hun blev urolig, især fordi han var ikke menneske, hun kunne ikke gemme sig.
*Hvad skal jeg dog gøre?* Hun blev urolig.
Nille listede væk, uheldigvis ramte hendes arm en gren fra en busk, hun skyndte sig og lægge sig ned.

Lyden af en gren der knækkede, fangede hans opmærksomhed.
"Hvem der?" spurgte han og kiggede nærmere ind i busken.
Han bemærkede en pige, ligge på jorden. Hun prøvede tydeligvis at gemme sig.
"Hej?" sagde han og smilte forsigtigt. "Hvem er du?" Hans smil var en blanding af forsigtighed og venlighed.

Fyren havde talt til hende, hvad skulle hun gøre?
Stille halen mellem benene og løbe, eller sige hej?
Hun rejste sig forsigtigt.
"Hej..."Mumlede hun og kiggede ned i jorden"Hvad.. Laver du her?"
Hun var klar til at skifte form og løbe, men han virkede flink...
Hun gav ham elevator blikket for at se om han havde våben.
Hun havde ikke tænkt sig og svare ham.

//Æhm jah, jeg skal smutte nu men håber vi kan fortsætte imorgen?//

Brick havde ingen våben på sig. Han ville hende intet ondt.
"Jeg er bare ude at køre en tur," svarede han og løftede på skuldrene.
Han kunne mærke på hende, at hun havde lyst til at flygte fra ham. Det forstod han godt, på en måde.. Motorcyklen kunne måske godt skræmme en smule, men Brick var et meget fredeligt væsen og ønskede hende intet ondt.
"Hvad med dig selv?" spurgte han, da hun ikke svarede på hans første spørgsmål.

//Helt i orden Ses i morgen //

Nille kiggede hurtigt på hans motorcykel og så på ham igen.
Hun følte sig mere tryg nu og valgte og svare denne gang.
"Jeg hørte en ræv og skyndte mig derhen og så den havde brækket poten, den er okay nu heldigvis,"Hun kiggede ned på sine hænder"Mit navn er Nille, hvad hedder du? og hvad er du?" Hun følte ingen frygt, kun nysgerrighed. Hun gik udenom busken så den ikke var imellem dem, hvorfor vidste hun ikke, hun gik hen imod motorcyklen og betragtede den.

"Det var da pænt af dig," sagde han og smilte, da hun gik hen og kiggede på hans motorcykel. Den var ligeså sort som ibenholt, med sølv fælge og et sæde af ægte lædder. Normalt ville han ikke have råd til sådan en dyr sag, men da hans onkel døde, arvede han den. Ellers skulle den bare stå og rustne i skuret. Og det ville være spild af god motorcykel. "Lide hvad du ser?" Spurgte han og puttede hænderne i lommerne. Hans smil var forsigtigt.

Hun smiler stille, og kigger på ham igen. "Måske, men jeg spørger igen, hvad er du? Min evne virker ikke på dig så du er ikke et menneske." Hun piller ved ringen på hendes ringfinger og hendes øjne viser nysgerrighed og lidt frygt for tænk nu hvis han var vampyr?

"En shapeshifter," svarede han og rødmede over at han ikke havde svaret hende med det samme. Han bemærkede hendes ring og om hvordan hun nervøst pillede ved den. Var den mon noget specielt for hende, som hans medaljon? "Hvad med dig? Hvad er du?" Han kiggede på hende, med sine krystal blå øjne. "Jeg kan lugte af du ikke er en vampyr. Du lugter i hvert fald ikke af tørt blod,"

Nille bliver lettet og slapper mere af.
"Jeg er også en shapeshifter, hvad hedder du?"Hun smiler mere over hans rødmen.
Nille lader ringen være og sætter sig ned på jorden, hun bliver ved med at kigge på ham med sine dybe blå øjne.

"Brick," han smilte stort og bemærkede hendes dybe blå øjne. "Det er skønt at møde endnu en shapeshifter. Hvad er dit navn?" Endnu en shapeshifter. Han var begyndt at møde en del af dem, men det var altid rart at møde en artsfælle. Han kiggede sig omkring. Skoven var stille. Der var ingenting at se.

"Mit navn er Nille og du er den første jeg har mødt siden jeg er kommet hertil," Hun smiler og lægger hovedet på skrå fordi hun kan høre noget, et egern.
Hun rejser sig op og går hen til et træ der er lidt væk, hun klatrer derop.
Hun klatrer ned igen med hun har ikke sin skjorte på, hun holder skjorten og der er et egern der putter sig i skjorten. Hun kigger undersøgende på den og nikker så.
*En unge, moren har sikkert forladt den."
Hun kæler den lidt på maven.

Han ville sige noget, da hun pludselig klatre op i et træ. Det overraskede ham at se hvor hurtig og dygtig hun var til det. Hun var helt sikkert en shapeshifter. "Hvad kan du se?" Spurgte han og kiggede op i træet efter hende. Han gik et skridt tilbage, da hun pludselig kom springene ned, med sin skjorte i favnen. Skjorten var foldet som en kurv, for at et lille egern kunne ligge deri. "Gad vide hvorfor hun har efterladt den?" Sagde han og lod en finger stryge forsigtigt over dets hoved.

Nille kiggede egernet i øjnene, hun vidste godt hvorfor men det skræmte hende.
"Ungen er syg derfor forlod moren den, fordi at den er syg" Nille åbnede egernets mund lidt så hun kunne se tænderne, de var lidt beskidte.
"Den vil højst sandsynlig dø..." Nille kunne mærke en tåre presse på men holdte den tilbage.
Nille begyndte og gå hen imod flere træer, så man kom dybt ind i skoven, hun holdte stadig det lille egeren.
Hun kiggede tilbage for at se om Brick fulgte med hende.

Brick kunne mærke at hun var ked af det over at egernet var sygt. Det undrede ham lidt, men han sagde ikke noget til det og fulgte med hende dybere ind i skoven. Træerne blev langsomt tættere på hinanden og dækkede himlen endnu mere. Brick kiggede sig omkring, for at holde øje med alt mistænkeligt. De kom til en lysning, hvor træerne stod i en rund kreds, så en del lys fra oven ramte græsset i midten.

En normal panter kom ud fra en skygge og løb hen til Nille.
Nille giver egernet og skjorten hvor den er i til Brick.
Nille sætter sig på hug og kigger panteren i øjnene.
*Manden gør dig ingenting* Hun snakkede med panteren.
*Hvad skal jeg hjælpe med?*
Nille aede panteren roligt, *jeg sætter egernet på din ryg og så løber du hen til de andre og siger til dem at de skal begrave egernet*
Panteren svarede ikke men nøjes med at nikke.
Hun rejste sig igen og kiggede på Brick.
Havde han mon nogensinde snakket med sin egen dyre race?
"Panteren vil tage egernet hen til nogle af dens venner og så vil de begrave den, for den vil ikke overleve men jeg kan se den ikke overlever derhen, men det vil den alligevel ikke" Når det handlede om dyr var Nille parat til at gøre alt for at redde dem, men denne gang kunne hun ikke gøre andet end dette.
Hun kiggede undersøgende på Brick for at se om hvad han mente om det.

Brick betragtede hende, da hun snakkede med panteren. Han vidste ikke at det var muligt at snakke med sit eget dyr, men ja han lærte noget nyt hver dag. Egernet var sygt og kunne ikke klare mere og det vidste han godt, så på en måde følte han med hende. På den anden side, syndes han også at set var lidt skør. Men ja, han er en dreng og forstår ikke altid piger og deres følelser. Han nikkede kærligt til hende, da hun kiggede på ham.

Hun tog egernet igen og viklede det ud af skjorten og lægger det forsigtigt på panterens varme pels. Panteren begyndte og løbe.
Nille vendte sig mod Brick igen.

"Har du nogensinde prøvet det? At snakke med sin dyre race?" Spurgte den evige nysgerrige
Nille.
Hun satte sig på græsset med ryggen til ham, og trak nogle græsstrå op.

Han rystede på hovedet og betragtede den smukke panter løbe sin vej.
"Nej," sagde han og grinte lidt af sig selv. Hans hænder placerede han i sine lommer. "Men, det kunne da være at jeg skulle prøve det."
Panteren løb af sted igennem skoven, med en utrolig ynde der ville få alle til at syndes den var smuk. Han syndes i hvert fald at den var smuk.
Et suk undslap hans læber, inden han satte sig ved siden af hende.

Nille holdte op med at plukke græsstrå op og begyndte igen at fumle ved sin ring.

"Det er utroligt at man kan snakke med dem, jeg er venner med mange pantere." Hun smilede.
"Du skal helt sikkert prøve det." Nille fik en idé.
"Hvad med at prøve det nu? Hvilket dyr er du bundet til?" Hun kiggede på Brick med nysgerrighed i øjnene.

"En ulv," svarede han glad.
han kunne stadig huske den dag han fandt ud af det.
Det var en kold aften og Brick var gået en tur, for at slappe af, da en ulv pludselig stod foran ham. Men den var ikke som de andre. Dens pels var farvet som ild. Brick var blevet så facsineret af den, at han var fulgt efter den, til den til sidst forsvandt ud i den blå luft.
Han kiggede sig omkring. "men tror du der er ulve her?"

Hun nikkede til hans spørgsmål.

"Mine panter venner har tit snakket om et par ulve der strejfede rundt her." Hun rejste sig op, og kiggede ned på Brick.

"Hvis du vil kan vi jo prøve at finde en af dem, men i så fald er vi nød til at være i dyre form." Hun kiggede hen imod skoven der var mystisk og imødekommende på samme tid.

Han nikkede og forvandlede sig om til sin ulveskikkelse. Hans ulv så præcis ud som den, han så den gang. Den var lige så rød og smuk som ilden.
*Lad os gå,* sendte han en tanke til hende og kiggede ind mod den mystiske skov, der samtidig var indbyddende at undersøge.
Hans ildrøde ulve øre, spottede en hvilken som helst mystisk bevægelse inde i den mystiske. Det blev spændende for ham at snakke med andre ulve.

Hun skiftede form, og løb ind i skoven.
Hun hoppede over væltede træer og da hun mente at at de langt nok inde, stoppede hun op.
Hendes ører skiftede retning hele tiden.
Hun kunne lugte en ulv der ikke var Brick.
En gren knækkede og Nille kiggede der over.

Brick fulgte med hende, over væltede træer og videre igennem den mystiske skov. Han stoppede op, da hun pludselig stoppede op og kiggede over på en busk.
"Hva.." Han blev afbrudt, da lyden af en gren der knækkede fangede begge deres opmækrsomhed.
Brick kunne lugte den.
En anden ulv.
Ud af busken kom den. En stor grå han ulv, med slidt pels og gyldne øjne.