Im not a part of your culture. -Zela-

Sted: Kroen det brændende træ..
Omgivelser: Udenfor kroen er der ingen væsner i syne.. Kun lyset fra en lygtepæl er til at få øje på..
Tid: Aften, solen er for længst gået ned.

Liget faldt om på jorden.. Denne person havde været nem at snuppe sjælen fra, efetrsom han var fuld.. Jacob jagede tit udenfor kroen, da der tit kom fulde væsner ud af døren. Fulde og uviden om at en sjælesæmon havde fået øje på dem og bare ventede på at de skulle gå forbi ham..
Jacob tog ham i fødderne, trak ham ud af folks synsvinkel så de ikke ville bemærke at der var en død til stede.. Han trak ham ind i skyggerne, gemte ham bag en busk, forhåbenlig var der ikke nogen som ville finde ham før solen stod højt på himlen..
Han sukkede og gik væk fra busken, kiggede sig kort omkring... Der var ingen i syne, så der var vel ingen som der havde set ham snuppe denne mands sjæl.. Han åbnede døren ind til kroen og gik ind.. Hætten havde trukket over hovedet, så man ikke kunne se det hvide hår..
Alt virkede til at være normalt inde i kroen, der var ingen som havde hørt den fulde mands råb.. De troede sikkert at han bare havde råbt for sjov.. Hvem troede så tit på fulde væsner..
Jacob satte sig over i hjørnet, spejdede rundt i kroen..

Regnen faldt, dråbe for dråbe ramte den jorden med et klask, også et nyt også et nyt. denne afslappende og gentagende aften rytme, var for nogen som at blive slæbt gennem helvede, mens for andre, var det en fryd, som bare skulle nydes til fulde. for sortelveren som sad i et mørkt hjørne udenfor kroen, var det skønt at høre regnen falde, at mærke den mod sin hud, at minde sig selv om sin klan, og sit hjem. hun havde aldrig troet, at verden omkring dem, var sådan et nusse putte samfund, hun havde regnet med dårlige ting, men det hun havde oplevet her, havde bare vist hende, for dårligt et samfund man kunne skrue sammen. hun sukkede, og rejste sig elegant, og stilfuldt op, hvorefter hun begyndte at rette sine ben, og tanker mod kroen. hendes store læder rustning, dækket hende fra hals til stå. den var praktisk, men elegant, og ligesom hende selv, var den smuk, og fangende. hun gik indenfor, og fik nogen blikke fra folk til at starte med, men hun var van til det nu, sortelvere var jo meget sjældne, så at de kiggede undre hende ikke, sortelvere levet jo i isoleret samfund væk fra alt andet, og Zela var jo også nysgerrig på alle de her hvid skind, så hun havde ikke noget dem... af den grund ivertfald.

Alle rettede pludselig deres blik hen imode døren, og så nysgerrig som Jacob nu var, gjorde han det samme.. En dame med en rustning fangede straks hans opmærksomhed.. Bare det at hun var i en rustning gjorde hende interessant.. Han kunne ane på den mørke hud og flotte ansigtstræk at hun måtte være en sort elver.. Han havde kun mødt en sortelver før.. Og hun havde ikke været den venligste sjæl han havde mødt, men man skulle altid lærer personen at kende først vel..
Han gemte sig stadig en smule under sin hætte, alt imens folk rettede deres blikke mod sortelveren.. Det undrede ham over hvorfor hun havde en rustning på, kom hun lige fra kamp eller noget i den stil?
Han løftede på skuldrene, men flyttede sig hurtigt eftersom et glas blev kyldet hen mod hvor han sad.. Det var ikke meningen at den skulle ramme ham, det var bare en flok fulde mænd der var kommet op at slås, så de fyldte hele kroen.. Jacob rullede øjne af dem og satte sig til rette igen..