jammen halo there // Blair//

S: Gågaden
T: 12:30
V: fint vejr men sorte skyer
O: massere af mennesker


Det var en lidt køligt i vejret, men det gjorde ikk spor for Enrique. Han var ikk lige typen som frøs. Han var kun iført en sort T-Shirt og nogle blå cowboybukser. Han så op mod himlen og så de sorte skyer. *Når det trækker på til regn* tænkte han og trak på skuldrende. Han gik vidre igennem gågaden uden noget entlig mål. Han vidste ikk hvorfor han var taget her hen, men nu når han var kommet kunne han jo lige så godt finde på noget at lave. Han begyndte at gå ned ad gaden. Der var rimlig mange i gågaden på trods af vejret. Han fandt sig en bænk som var helt ledig og satte sig på den og så på de forbipasserende.

Blair havde besluttet sig for at lade hendes våben ligge skjult et sted. Hun havde dog som altid hendes kniv med. Hun gik ned af en gade der førte ud til en gade med mange mennesker. Hun havde ikke ret meget lyst til mange mennesker, men hun havde besluttet for at bevæge sig længere ned af alligevel. Hun så over mod en bænk hvor der sad en fyr. Hun gik derhen og satte sig ned på bænken ved siden af ham. Normalt ville hun spørge først, men hun var ikke i humør til at være høflig. Hun så over på ham og fik et smil frem.

"Hej."

Hun var normalt okay god social, men ikke for tiden. Hun var ikke så venlig og glad som hun plejede at være.

Zag så på pigen som satte sig ved siden af ham. ”Hej?” sagde han og smilede til hende. ”Hvem er du?” Han så på hende med et nysgerrigt blik. "Jeg hedder i hvert falde Zac" fortalte han.

Blair kiggede op af ned ham inden hun så nusset et smil over sine rebelske og dominante kastende læber, og med et selvsikkert nik der fortalte om hendes stærke viljestyrke sagde hun så med et drilsk smil "Er det dig eller dine forældre der kun har tre bogstaver i sit ordforråd?" hun kørte en drink over bænken til ham og sagde så "Er der en historie til det navn?" Blair hoppede let og elegant over sit eget navn

Enrique rystede på hovedet. ”Næ, der er ingen historie bag nogle af mine navne, men jeg regnede bare ikk med at du kunne udtale det navn som alle mine venner bruger.” han smilede flabet. ”Jeg hedder rigtigt Enrique, men det er ikk så mange som kan udtale det, så derfor sagde jeg Zac for at give dig en chance.” Hans smil var stadig temmelig flabet. ”Du svarede heller ikk på hvad du hed” sagde han.

Blair lagde hovedet på skrå og sørgede for stadig at se flabet og rebelsk ud. Hun fnøs da han mente hun ikke kunne udtale hans navn. Selvfølgelig kunne hun det.

"Enrique? Så svært er det da ikke at udtale."

Hun udtalte det dog en smule forkert, så det blev Inrique i stedet for. Hun himlede med øjnene over hans desperate forsøg på at få hende til at nævne hendes navn.

"Hør. Jeg giver kun mit navn til dem der har gjort sig fortjent til det. Så gør dig fortjent til det."