Greetings //Blair//

S; Gågaden I terrorville.
O; smukke blomster & springvand, knap så mange væsner på gaden, lyden af fodtrin mod de rene fliser, lyden af små sludren mellem kunderne og butiksejerne.
V; Skyfri aften himmel, lunt, stillestående vind.
T; Aften / Nat

Aften havde taget overhånd og i ly af de mørkere timer var de fleste beboere draget hjem til deres lune hytter, hvilket også var det mest normale man kunne gøre her om aften, dog så havde Sylar ingen som ventede på ham der hjemme, og det meste af dagen havde han dog også befundet sig udenfor, uden et bestemt formål, eller det vil sige, han havde nogle ting han skulle havde købt ind, og bragt hjem, normalt ville han blot havde set nogle tjenere ud for at skaffe de normale vareindkøb, men ikke denne dag, han trængte til at komme ud og strække benene, så han havde givet de fleste fra hans husstand fri, men nogle skulle der dog stadig være tilbage i huset, og holde styr på tingene mens han var væk.
Gaderne var yndigt dekoreret med både blomster og træer, i alle mulige farver, som man normalt ikke ville lægge mærke til, i dagens travle stunder, eller det ville Sylar normalt ikke lægge mærke til.
De forskellige springvand som stod rundt omkring i gaden, havde også sin helt egen historie, udsmykningen på dem fortalte, hvis man da ikke kendte stedet, at dette var stedet for rigmænd. Alene hvis man ikke havde opdaget fliserne som altid var smukke og rene, og butikkerne besad friske varer, så ville stort set alle opdage at dette var stedet for overklasse.
Sylar havde dog tit dårligt med at omtale sig selv som en del af overklasse, der var så mange fattigere mennesker, som var så dårligt stillet, at det var umuligt for ham at hjælpe dem alle, også selvom han prøvede på det, både med at give dem mad og med almisser.
Dog så stadig med en bekymret mine over dem han ikke kunne hjælpe i dag, så var der altid en varme at søge, Sylar, led bestemt ikke af mangel på selvtillid, det kunne nemt også spottes på hans tøj, et fint dyr jakkesæt, i hvad der nemt kunne være i et alt for fint stof, et sølv-ur som tikkede hang i en smal kæde som førte fra hans lomme i bukserne og til hans lomme i jakken, ofte tog Sylar uret ud og kiggede på hvad klokken var, og lagde det så hurtigt tilbage efter brug, det var også nemt at spotte at denne mand havde en del penge på sig, hans anden lomme var ikke ligefrem propfyldt, men for selv den værste tyveknægt, ville man kunne spotte at der var en tegnepung deri, spørgsmålet var bare hvem der var dumdristig nok til at turde tage den fra ham. Foran en lille købmandsbutik stoppede Sylar atter op, og den samme procedure gentog sig, først kiggede han varerne som stod på hylderne, dernæst mærkede han efter om sin pung stadig var der, hvilket den var, og så til sidst tog han sit ur op og kiggede på hvad klokken var, kort efter det var gjort, pegede han på noget brød og betalte for det, der gik ikke særlig lang tid, før han også havde pakket det ned i en pose og bar det med sig hjem, tre poser til to hænder, et let bytte ville de fleste overfalds mænd nok tænke, men ak nej, den person som ville gå efter ham, ville nok fortryde det i sidste ende, stadig i et normalt tempo fortsatte Sylar langs gågaden, og passerede både væsner og mennesker som snakkede sammen, ikke det at han væmmedes ved det, han fadt det behageligt at på trods af deres forskellige heder, så kunne de enes, til dels.

Blair havde stadig ikke fundet et sted at bo. Hun kunne vel stadig bo sammen med Dust, men hun havde ikke brug for beskyttelse længere. Hun kunne sagtens beskytte sig selv, så snart hun havde lært at styre sine nye vampyr evner. Blair så på en mand der gik længere fremme, han så ret så rig ud. Med hans fine jakke og hans lommeur. Der var helt klart noget at stjæle. Blair havde som altid nogle våben med sig. Hun havde to pistoler, et sværd og en lille kniv der lå i en lomme i hendes støvle. Blair havde ikke stjålet fra mange personer direkte, hun stjal mere fra butikker og boder. Men hun ville alligevel forsøge at stjæle fra ham her. Blair brugte sin nye vampyrfart, til at komme frem til ham og tage hans pung og hans lommeur. Hun var så lige så hurtigt væk igen, så det mest havde føltes som en vind, men Blair stoppede et par meter længere henne. Det var som om hendes fart bare døde ud, hun kunne ikke længere løbe så hurtigt at han aldrig ville kunne fange hende. Men nu måtte hun udtænke en anden plan. Den ondskabsfulde side tog over Blair, hun ville lokke ham hen og skyde ham.

Der gik ikke lang tid, før at Sylar, atter havde den her, trang til at tage sit ur op for atter at tjekke klokken, også selvom han netop havde gjort det for lidt tid siden, så uden at tænke sig om, rakte han ned for at fiske uret op, men til hans store forbavselse, var uret der ikke.
En lille panik, begyndte at brede sig i Sylars krop, men ikke alene det, også en vrede var begyndt at spire.
hurtigt begyndte han at spejde rundt, for at finde den skyldige, der havde brudt loven, men i stedet for at indberette den givende person, ville han personligt skille sig af med vedkommende.
Dog så stoppede Sylar op, hvilken tankegang havde han gang I? vedkommende havde garanteret haft en god grund til hvorfor han eller hun havde begået forbrydelsen, og før en dom kunne afsiges, måtte han til bunds i dette mysterium, også måtte han finde ud af hvordan i al verden det var gået så hurtigt.
Helt sikker på at dette ikke var et normalt menneske, var en forholdsvis nem konklusion at komme frem til, i det at han, slet ikke opdagede at uret var væk før hans trang til at se det var dukket op igen.
Men der, der var vedkommende, eller sådan så det da ud, at det var vedkommende, pludseligt dukkede hun op fra ingen ting ”Hey, du der” Sylar løftede hånden og pegede på hende imens han råbte til kvinden som pludseligt var dukket op nogle meter længere henne foran ham.
*Det var dog utroligt, så hurtig hun var* tænkte han på imens han nærmede sig kvinden, også selvom han ingen onde hensigter havde, så var han nødt til at passe på, mange væsner og mennesker, men kvinden var helt klart intet menneske, mange væsner ville dræbe for blot et godt ord, om det så var sandt eller ej, var svært at gøre sig klar på, der fandtes mange gode væsner, såsom ham selv, og de væsner han nu havde mødt, viste sig da også at være gode, men derfor måtte han stadig passe på.