nyt bekendtskab(Tania)

Hun sendte ham et skævt smil og var glad for at han smilede til hende, også selv om det havde været et kort smil. Det var et tegn på at han ik var helt menneske afvisende. "Der vil jeg så være uenig med dig," sagde hun stille, da hun ik vidste hvordan han reagerede hvis man modsagde ham, men hun beholdte stadig sit naturlige smil, som hun delte med hele verden, "jeg har hørt en del dumme spørgsmål i den tid jeg har levet, også selvom det ik har været særlig lang tid." Hun løftede forbløffet øjenbrynene da han begyndte at grine. Hun havde ik noget imod det, men det kom så pludseligt og højt, og det havde givet et lille gib i hende. "Hvad er det der er så sjovt?" spurgte hun med en smule morskab i stemmen og kiggede nysgerrigt på ham.

han vidste ikke helt hvad han skulle sige og han var for første gang mudlam over at høre en kvinde sige såden noget. han stoppet med at smile og rødmede lidt og prøvede at gemme det hved hjælp af sit hår, han havde aldrig blivet flov over noget som dette så det forstod han ikke han bliv nu.
"kom bare i tanke om hvor dumt det måtte havde set ud da jeg bare ud af ingen ting kom gående i mod dig" sagde han stille.

Hun lagde vægten på den venstre fod og stillede den højre en smule foran den venstre og kiggede på ham. Hun så at han begyndte at rødme og hun lagde hovedet lidt på skrå. Indtil videre havde han virket som sådan en hård negl der bare ik ville være sammen med andre, men nu ændrede det vist karakter. Tania så på ham mens han gemte sig bag sit hår og hun tog en hånd op til sit hår og ruskede lidt i det. Hun synes det var sødt at han faktisk godt kunne gå hen og blive så... så... Hun vidste ik om hun skulle kalde det venlig, men han havde ihvertfald ændret karakteren lidt. Hun smilede og håbede lidt på, at forvandlingen skyldtes at han snakkede med hende, da hun synes det var en skræmmende tanke, at grunden til at han forandrede sig sådan, var fordi der kom nogen.
Hun lagde hovedet lidt på skrå da hun hørte hvad han sagde, "det så ik dumt ud," sagde hun venligt, "som om du ik vidste hvor du var eller hvor du skulle hen." Hun sendte ham et opmuntrende smil, men det var svært at se hans ansigt pga hans hår.