Love never dies... ~Jacob~

Åh.. Hvad han havde planner, selvfølgelig var der altid en lumsk lille plan i Jacobs baglomme, selvom han egentlig ikke havde andre lommer end i sin hættetrøje. Han kiggede sig over skulderen, sendte hende et lumsk smil og formede en snebold i sin hånd.
"Hej," sagde han kægt og blinkede til hende. "Navnet er Jacob og vi skal have en lille kamp," Inden Jade kunne nå at sige noget imod, havde han kastet snebolden så den ramte hende på kravebennet. Han grinte lumsk.

Hun hævede et bryn og gispede da den koolde sneboldt ramte hendes krageben.
"Din.. Din!" Svarede hun ham. "Hvad skal jeg måske kæmpe med, jeg er god med knive?" Svarede hun ham drilsk men hævede lidt på et bryn.

Knive!? Nej nej, han ønskede en rask snebold kamp, ikke en kamp på liv og død, men som han kunne se på det hele, så mente hun det vel også bare for sjov.
han grinte kægt og lumsk, hvor han derefter formede endnu en snebold i sine blege hænder og gjorde an til at kaste den, men så snart han skulle til at kaste den, kom Josh gående ind i rummet og spærrede sine store brune øjne op.
"Jacob!" råbte han højt og løb ind i Jacobs favn, så han tabte snebolden.
Jacob glemte helt sit kæge smil og omfavnede sin lillebror med et kærligt smil på sine blege læber.

Jade stillede sig op af væggen, med det ene ben og lagde armene overkors. Hun smilte af dem begge to. Det var godt Josh kunne være glad igen.

//Gemmer krea XD Soory ^^//

P: [For at se dette link skal du være tilmeldt og logget ind.]

Den hvide kjole flagrede om hendes krop mens hun løb. Hun ville ikke stoppe! Det var befriende at mærke vinden mod hende. Regnen gjorde hendes kjole våd, men det gjorde hende intet. Det sorte hår var løst. Det var ikke så krøllet da regnen jo havde gjort det vådt. Hun smilede skævt. Men smilet forsvandt da hun så Jacobs hus. Hun stivnede, og stoppede op.
Jacob!
Joshs glade stemme fik hende til at smile igen. Hun skulle faktisk snakke med Jacob om noget... Så hvorfor ikke aflægge et besøg? Hun gik hen til huset, bankede på, og åbnede døren. Hendes blå lysende øjne fangede Jades skikkelse, og et lusket smil kom på Nilles læber. Hun så på Jacob, og Josh. Hendes smil blev mere blidt da hun så Josh. Måske det også skyldes at hun så på Jacob?
"Jeg håber ikke jeg forstyrrer." Hun lukkede døren bag sig for at sige 'jeg går ingen steder.' Hun lænede sig op af døren.

Jacob kunne ikke stoppe med at kramme den søde lille drenge krop, han havde savnet Josh, den lille rod med de brune lokker og brune øjne. Josh var den lillebror som han altid havde ønsket og be til den som kunne finde på at gøre ham fortræd, han ville forfølge dem for evigt og ville ikke stoppe før de lå som små isterninger foran ham.
Han gav til sidst slip på Josh, men kun for at løfte ham op og kaste ham op i luften, for at hører den søde lille drenge latter. Han lagde ham over skuldren, men havde ikke regnet med at se den person som lige var kommet ind ad døren.. Og så på denne tid af døgnet, ikke at han ikke var glad for at se hende, men han havde aldeles ikke regnet med det. Han satte Josh ned og sendte Nille et skævt smil og derefter et til Jade.
"Altså nej jeg, Legede bare med Josh," han pegede ned på josh, som bare stod og så forvirret på dem alle. Selvfølgelig.. nu skulle tingene nok gå godt..

Jade spærrede kort øjne op da hun fik øje på Nille, kunne denne aften tage en dårligere retning.. Hun rullede på øjne og kiggede væk fra hende. Hun havde regnet med at Nille ville komme tilbage.. Og hun vidste også JAcob stadig elskede hende højre end noget andet, og hun aldrig selv ville kunne komme derop. Jade fjernede sig fra muren, og hendes ansig blev følelsesløs. Hun satte sig i sofaen, og kiggede på Josh med et smil som intet besad. Højest unormalt.. Men Jade vidste ikke hvad hun skulle føle ligenu, hun var ikke hurtig med kommentare eller bemærkninger.. Så hun skukke have tid til at tænke over noget..

Nille ignorerede Jade fuldkommen. Jade havde ikke fortjent Nilles opmærksomhed. Selvom Nille hellere vil stikke hele huset i brand, så gjorde hun intet. Hun så på Jacob. Faktisk ville hun heller ikke kunne finde på at stikke huset i brand. Så ond var hun ikke... Men det kunne hun blive. Det krævede bare en del.
"Godt, for jeg skal snakke med dig." Hun trådte væk fra døren. "Det angår om din klan." Et lusket smil kom atter over hendes læber.
"Rygter kommer, og går Jacob. Men i minder bliver de. Det var ikke særlig svært at opsnuse at du er klan leder." Hun gik lidt rundt, og udforskerede rummet.

Josh forstod ikke en disse, så han holdte sig til Jacob ved at trække i hans hættetrøje engang imellem, hvilket bare fik Jacob til at kigge ned på ham og smile engang imellem, selvfølgelig kunne knægten lide at hive i hans trøje, han havde altid været facsineret af den og ønskede sikkert selv at have den en dag. Lige nu måtte Jacob fokusere på sine omgivelser og ikke om at Josh sikkert ville have hans trøje en dag, det handlede om at Nille, jade og ham var i samme rum og skulle nu snakke stille og roligt, hvis det da var muligt.
Han kiggede først hen på Jade, sendte hende et skævt smil, selvom han faktisk kunne se på hende hvordan at hun havde det. Så snart Nille nævnte hans klan, blev han straks mere vågen og fokuserede på det hun sagde.
"Fint, jeg stoler på jer to," sagde han og kiggede ud af vinduet. "Jeg er leder af en klan og hvad er der med den?" han kiggede hen på Nille igen.
Han ville gerne vide hvis der var noget med den, eftersom han holdte af dem som var medlem af den.

Jade kiggede kort på ham, men da han ville have øjenkontakt kiggede hun bare ned på Josh. Hun var ikke i humør til at Nille skulle komme og ødelægge alt for hende, både drømme og håb. For hun vidste at hendes drømme ikke kunne gå hen og blive sande nu. Jade kiggede kort på Nille, men kunne et lille glimt se hun havde givet op. Og det havde hun. Jade havde kæmpet men kampen var for hård, så hun måtte slippe. Jade kiggede fremfor sig uden at kigge på nogen af dem. Han havde en klan, igen hun kendte de fleste af hans personlige ting. Hun kunne dykke ned i ham som var han en bog fyldt med fakta. Derfor vidste hun at han elskede Nille.

Nille måtte ikke fortælle om Rafael. Det vidste hun godt, men det forhindrede hende ikke i at ville sikre sig at denne klan ikke var imod dæmonernes leder. Hvis den var, kærlighed eller ej, den klan ville være færdig. Ikke kun fordi Nille ville hærge den, og fortælle det hele til Rafael... Men også fordi Rafael ikke var en man skulle gøre oprør mod. Desuden... Hun havde stadig den ... Ed over sig. Skammernes Ed. Ikke en hun ville snakke om... Det nægtede hun. Nille så kort på Jade, og fangede det glimt i hendes øjne. Det var Nille ligegyldigt om Jade havde givet op, nu. Jacob havde såret hende for meget. Nille smilede skævt, og havde et glimt i øjnene der viste hun var fuldkommen ligeglad. Hun så på Jacob igen.
"Er den imod ... Dæmonernes leder?" Hun ville ikke sige hans navn. For hvis hun gjorde kunne folk sladre.

Imod dæmonernes leder? Nej, The Shadowguardians var ikke imod hans egen leder. De forsvarede blot dem som ikke kunne forsvare sig selv, for at sige det mildt, men Jacob ville ikke lade klanen ske noget. Han holdte af dem, Megan var den som han kunne arbejde sammen med, hun var kløgtig, stærk, selvom alle sagde hun var kold, så han havde på fornemelsen at hun ville gøre hvad der skulle til for at gøre ham stolt. John var den næst komendrende og endnu en som Jacob holdte af, han var som en far, på en underlig måde eller en skør onkel. Caroline og Cerry var der også, dem som han kunne snakke med.. Der skulle ikke ske noget med den klan, det var han 100 % sikker på.
"Nej," svarede han og kiggede på hende, og derefter ned på Josh, som stadig stod og så tøvende op på ham, som ville han have Nille og jade til at gå, da han kunne mærke den dårlig steming.. "den er ikke imod vores leder,"

Jade lyttede halvt men kiggede ned på Josh hun havde mødt den ældre ham.. Når hun fik fat på ham igen.. Så ville hun hører hvorfor han ikke advarede hende om Nilles tilbagekomst! Jade pustede forsigtgt ud, og smilte skævt til Josh. Dæmonernes leder havde Jade intet til overs for. Hun fandt ham arrogant og enlig ikke noget specialt. Jade kiggede stadigvæk kun på Josh.. men så kom hun i tanke om dæmonen som havde haft Nille overtaget.. Eller hvad man skulle sige.. Hvor var hun henne? Jade rejste sig op og gik ud i køkkenet og tog sig noget vand og drikke. Hun blev derude lidt, mest fordi hun ikke magtede noget.. Ikke ligenu.. Hun havde været så glad for lidt siden men nu var det helle væk..

Nilles tanker strøg pludselig let om Dæmonen. Dæmonen der var død, men stadig lidt inde i hende. Nille smilede lumsk, og lænede sig med skulderen op af væggen. Hendes øjne fulgte kort efter Jade. Hun stolede ikke på Jade. Det var sikkert gengældt.
"Man skal jo være sikker." Hun rettede sig op. "Jeg... Må hellere gå." Hun smilede skævt, og gik hen imod døren. Hun kunne godt mærke hvis hun ikke var velkommen. Det var hun ikke nu.
Nu ville hun lade Jacob, og Jade diskutere. Eller se om Jacobs følelser for Jade var blevet så stærke at han var ligeglad med Nille. Nille? Nille var ligeglad nu. Hun ville ikke lade sine følelser for Jacob stå i vejen mere... Selvom det var svært. Hun pakkede sine følelser ned. Gemte dem. Hun gik hen imod døren, og åbnede den. Hun gik hurtigt ud, og lukkede den forsigtigt.

//Out//