En ensom vampyr hvad skal man lave?(Kaichi)

Hun var også selv ved at blive træt, så hun nikkede, rejste sig op og ventede på at han fik pakket tingene sammen. Hun smilede. "Jah, vi må vist hellere se at få noget søvn."

//Mega Krea-svigt!

Kimimaro pakkede tingene sammen, og smilede til hende mens han kort nussede hendes mave nærmest som en instinktiv reaktion "Min lejlighed ligger nærmest, så hvad siger du til at overnatte hos mig?" spurgte han mildt "Hvis du vil have det, er jeg også villig til at føre dig hjem!" foreslog han alligevel lidt efter, og begyndte at gå sammen med hende ind i byen igen.

Hun smilede da han nussede hende på maven. Hun elskede det allerede. Hun begyndte at gå med ham. "Jeg vil godt sove hos dig, det er vist mest praktisk."

Kimimaro smilede og nikkede så til hende "Som fruen ønsker, mit hus vil stå til deres rådighed me lady!" sagde han drillende som var han en ridderlig gentleman. Han tog hende med sig hjem igen, holdt døren for hende og lukkede den efter sig, da han var gået ind efter hende "Kom med her jeg har altid gæsteværelset klar i tilfælde af gæster! Men det er jo også det der ligger i ordet gæsteværelse!" Kimimaro grinede lidt mens han viste hende hvor hun kunne sove, og trak dynen til side så hun bare kunne hoppe direkte i kanen, og trække dynen over sig "Sov nu sødt unge dame, hvis der er noget så er min værelses dør åben okay?" han smilede til hende, mens han stod lige foran hende og så hende i øjnene med et blidt blik. Han var tydeligvis kærlig af et skyggevæsen at være, og han holdt virkelig meget af hende fordi han allerede nu følte et stærkt familiært bånd blive dannet mellem dem.

Hun grinede en smule af hans ridderlige facon. "Javel, min gode herre. Takker for tilbuddet."
Hun grinede lidt, og fulgte ham ind i huset.
"Mange tak. Er godt nok også blevet træt..." Hun gabte, og strakte sig, og gav ham så et kærligt, tæt kram.
"Tak for idag, og det hele. Det er skønt at have nogen der tager sig godt af en."
Hun trak sig ud igen, og så på ham med et smil.

//Sorry, min krea er helt død o.O

Kimimaro gengældte hendes kram ved at knue hende tæt ind til sig, og nussede hende kort ned af ryggen mens de krammede "Du har også fortjent at sove du har jo trænet i din evne for første gang, og du klarede dig godt i forhold til omstændighederne!" sagde han mildt "Og det var så lidt søde ven, skulle det være en anden gang, og jeg hyggede mig virkelig! Og godt du har det sådan, for du slipper ikke af med mig!" han smilede mildt til hende, da hun havde sluppet ham og lagde en hånd på hendes mave "Så må i 2 sove godt, du kommer bare ind til mig når du vågner, og hvis jeg stadig sover så prik til mig!"

Hun smilede, og nød virkelig hans omsorg. Det var præcis det, hun savnede, nu hendes forældre og resten af familien var så langt væk, og hendes eneste rigtig tætte kontakt i byen var død. "Det er virkelig rart at der endelig igen er nogen tæt på, der tager sig af mig og viser omsorg. Selvfølgelig har jeg nogle kontakter, der har givet udtryk for at de har medfølelse med mig, men ingen jeg er tætte nok på til at få et kram af eller den slags." Hun smilede svagt og slap krammet. "Mange tak, du må også sove godt. Og skal nok vække dig hvis du sover når jeg vågner." Hun grinede lidt, mildt og venligt.

Kimimaro smilede mildt af det hun sagde "Jamen det er da dejligt jeg kan gøre noget for dig, og jeg vil da gøre mit bedste for at være her for dig!" sagde han mildt og gik hen til døren, hvor han stoppede og smilede til hende over skulderen "Vi ses når du vågner smukke!" han smilede let til hende, før han lukkede døren efter sig og gik ind på sit værelse mens han bandt rebet om livet på ham op. Han lagde det til side på en stol ved hans skrivebord, og smed sit tøj til vask før han lagde sig til at sove.

Hun smilede da han gik ud og lukkede døren, og smed tøjet og lagde sig under dynen. Inden længe sov hun sødt...

Hun vågnede da fuglene begyndte at synge udenfor vinduet, og lå lidt med lukkede øjne og vågnede rigtigt. Hun nød at ligge under dynen, men mærkede at hun var sulten og rejste sig forsigtigt fra sengen. Hun så ned på maven, og synes så småt den var begyndt at bule ud. Snart skulle hun vel til at købe nyt tøj. Hun smilede lidt, og tog tøjet på. Hun åbnede døren forsigtigt og gik ud for at se, om Maro var vågen.

Kimimaro stod ude i køkkenet, og var allerede begyndt at lave morgenmad til hende. Han havde vågnet tidligt og tænkt, at hun nok skulle have morgenmad så selvfølgelig, var han da begyndt at lave det. Men da han ikke vidste hvad hun kunne lide til morgenmad, stod han nu bare og kradsede sig lidt i nakken mens han kiggede lidt ind i køleskabet. Da han hørte at Kaichi kom ud fra gæsteværelset, kom han let ind i stuen og smilede lidt til hende.

"Godmorgen smukke, har du sovet godt?" spurgte han mildt, og kom hen til hende for at give hende et varmt, før han så hende mildt i øjnene med et smil på læberne "Var sengen god nok til dig, og dit kommende barn?" han nussede hende blidt på maven, mens han spurgte hende.

Hun smilede da han kom ind til hende, og nikkede. "Ja, jeg har sovet fantastisk. Og sengen? Den var rigtig dejlig."
Hun gengældte hans kram, og smilede varmt da han nussede hende på maven.
"Hvad er der til morgenmad, onkel?"
Hun grinede lidt og gik ud mod køkkenet.


//Sorry, krea-svigt!

Kimimaro smilede glad over at hun havde sovet godt, og kunne lide sengen det syntes han var godt, for det betød hun måtte have det godt her, hos hende onkel Maro "Det var godt min kære, jeg vil jo nødig at det modsatte var tilfældet!" sagde han mildt og gik med hende ud i køkkenet "Jeg ved det faktisk ikke rigtig endnu, jeg ville ellers have lavet morgenmad til dig, men så kom jeg i tanker om at jeg overhoved ikke ved hvad du kan lide af mad!" Kimimaro smilede lidt genert til hende, over at hendes egen onkel ikke engang vidste hvad hun kunne lide af mad.

Hun smilede da han gik med ud i køkkenet og snakkede til hende. "Jamen, der er faktisk meget få ting jeg ikke kan lide, så du kunne sagtens have lavet mad til mig, jeg er meget taknemlig bare jeg får noget at spise." Hun smilede og gav ham et kort kram. "Men siden jeg nu er oppe, hvad siger du så til at jeg laver mine berømte pandekager? Hvis du har ingredienserne til det altså?" Hun smilede og afventede hans svar.

Kimimaro gengældte glad hendes kram ved at knuge hende blidt ind til sig, han kunne virkelig godt lide at kramme med Kaichi. Hun var altid så behageligt varm, blid og duftede af noget som Kimimaro ikke kunne sætte en finger på, men helt sikkert godt kunne lide "Hvis bare jeg havde vidst det, så havde jeg lavet morgenmad til dig for længst!" sagde han med et mildt smil på læben, før han overvejede lidt hendes følgende ord "Men det lyder da meget interessant, lad os da se om jeg har hvad du skal bruge, i mit køleskab!" Kimimaro gik let hen til køleskabet, og åbnede det så hun selv kunne se efter. Af et ensomt væsen havde han utroligt meget mad, hvilket var meget godt når man havde nogen på besøg, som han havde lige nu.

Hun smilede og nød virkelig at have nogen at kramme. Det havde hun savnet meget længe. Hun smilede, og gik hen og så i hans køleskab, og tog de ting ud hun skulle bruge, og stillede dem på bordet.
"Så har vi æg, margarine og mælk, så mangler vi mel, sukker, salt og vanilje." Hun så på ham og ventede på at han ville vise hende hvor han havde det.
"Nåh ja, og en skål, et piskeris og en stegepande!"
Hun grinede lidt og ventede.

Da hun havde nævnt hvad hun skulle bruge, hentede Kimimaro de forskellige ting. Efterhånden som han fandt dem frem, stillede han dem på bordet ved siden af hende og stoppede så op, da han mente han havde fundet alt det frem som hun havde nævnt "Så skulle alt vist være her, eller er der noget andet du mangler smukke?" spurgte han tænkende, og vente sit blik imod hende for at se om hun var tilfreds med situationen. Det betød meget for ham at hun var glad og tilfreds, for hun var trossalt så sød og godhjertet mod ham, og han ville virkelig gerne vise hende at det betød meget for ham.

Hun så på ham, betragtede tingene og smilede.
"Jo, det ser ud til at være der det hele."
Hun gik derefter igang med at lave dejen, hældte mel, sukker og vanilje op i skålen, blandede det sammen, knækkede 3 æg og puttede i og hældte lidt mælk i. Derefter rørte hun rundt, satte panden på komfuret og ventede på at den blev varm.
"Har du en kniv, og noget til at vende dem? Uh, og 2 tallerkner selvfølgelig."
Hun smilede, og ventede på at han gav hende de ting hun bad om.

Imens stod Kimimaro og betragtede hende, nærmest studerede hende mens hun lavede dejen til pandekagerne. Han behøvede ikke tænke længe over de ting hun skulle bruge, han hentede dem og placerede dem ved siden af komfuret. Da det hele var hentet, stod han ved siden af hende, smilede til hende og lagde let hovedet på skrå "Sådan der!" sagde han mildt "Er der ellers andet jeg kan hjælpe dig med?"

Hun smilede og hældte dej på panden til den første pandekage. "Ja at spise dem når de er færdige!" Hun grinede og så på ham.
"Jo måske, du kunne finde noget vi kan spise på dem? Altså is, eller frugt eller hvad du nu har lyst til." Hun smilede igen og koncentrerede sig så om pandekagerne igen. Efterhånden som de blev lavet fordelte hun dem på de 2 tallerkner, og slukkede hor komfuret da den sidste pandekage var lavet. Hun tog panden og satte i vasken, hældte noget vand på og stod så og så lidt på ham.

Kimimaro grinede lidt af hendes lille vittige bemærkning, og lyttede efter da hun sagde han kunne finde noget de kunne putte på pandekagerne. Han nikkede lidt for sig selv, og på ingen tid havde han hentet syltetøj, sukker, is, frugter af forskellige arter og florsukker. Han havde stillet det hele på bordet med skeer til hver del, og smilede så til hende da hun havde puttet panden i vasken, og stod og kigget på ham. Kimimaro gik hen til hende, og nussede hende blidt på maven mens han så hende i øjnene "Det dufter virkelig godt søde, jeg glæder mig til at smage dine berømte pandekager!" sagde han mildt, og lagde smilende hovedet på skrå. Kimimaro tog hende med hen til bordet, og holdt en stol ud for hende for at være sød ved hende, han holdt virkelig meget af hende fordi hun var hans familie, og hun var så god ved ham at han gerne ville gengælde det han følte hun gjorde for ham.

kairi så på ham og smilede. Hvor var det egentlig dejligt ikke at være alene, at endelig have nogen at dele tingene med igen. Hun huskede tilbage på hvor tit hun havde stået tidligt op for at passe dyrene hjemme i landsbyen, og så lavet morgenmad til familien. Især hendes lillesøster havde elsket det.
"Det glæder mig at høre. Hvis min lillesøster havde været her havde de allerede været ædt."
Hun grinede og gik med ind og satte sig ved bordet. Hun nikkede som tak for at han holdt stolen ud for hende.
"Hende skal du forresten også møde når hun snart kommer til byen. Du vil elske hende, det er jeg sikker på."
Hun smilede og gik igang med at spise.

"Hvis hun er lige så sød som dig, er der da ingen tvivl i mig!" sagde Kimimaro mildt, og smilede til hende mens han satte sig ned, for at kunne spise sammen med hende "Men hvordan er din lillesøster? Altså udover at hun elsker dine pandekager, og har verdensrekorden i pandekage spisning?" han grinede mildt, og tog lidt is og syltetøj til sin første lune pandekage. Han tog en bid og smagte på det, og han lyste helt op i hans dog stadig trist udseende ansigt "De her smager da rigtig godt min kære ven!" sagde han mildt, og smilede til hende.

Hun grinede lidt af hans måde at sige det på. "Tjah, altså overfor fremmede er hun noget sky, og har ikke så meget selvtillid, men når først man kender hende er hun rigtig sød og rar. Hun minder en del om mig faktisk."
Hun grinede lidt igen, og tog en stor bid af sin pandekage.


//Kreasvigt!

Kimimaro smilede lidt af hendes forklaring om hendes lillesøster, og nussede Kairis kind med en mild bevægelse "Hvis hun er lige som dig, så må hun jo være et sødt og dejligt lille væsen, for du er da kær!" Sagde han mildt, og virkede både ærlig og måske en anelse drillende. Han spiste videre af de lækre pandekager, og betragtede hende en gang imellem, med et sødt smil til hende. Da de havde spist rejste Kimimaro sig, nussede Kairis kind og smilede til hende "Tak for mad smukke!" Sagde han mildt "Slap du nu bare af, så tager jeg mig af oprydningen okay?" Han gav hende et varmt kram, før han begyndte at rydde af bordet.

Hun smilede af hans venlige ord og kærtegn. Hvor var det dog rart at have noget familie tæt på igen. Hun spiste de sidste af sine pandekager, og rykkede sin stol en smule ud og lænede sig tilbage.
"Mange tak." Hun smilede varmt og gengældte hans kram.


// Kreasvigt, plus jeg er igang med at prøve at afslutte de emner hvor hun kun lige er blevet gravid, så jeg kan hoppe hen til lige før hun skal føde xD