I'm all alone - Sajro.

''Du har et meget kønt smil.''

Han havde nemlig kort nået at se det. Han nikkede lidt til det hun sagde med hvad det ville sige at være vild. Han mente da at det at hun tog chancer gjorde at hun faktisk var ret så vild. Det kunne han ikke komme uden om..

''Ihvertfald at du tager chancer gør dig vild, at du beskytter er bare en anden god ting... Og nej blod er som regel bittert og metallisk, men det meste shapeshifterblod jeg har smagt har været rimeligt sødt...''

Han sikkede og kiggede ned i jorden som om han skammede sig over at han drak blod men han var afhængig af det, og det var ikke helt naturligt selvom han vidste det var med til at gøre ham stærk.

Malou sendte ham et smil som for at sige tak. Hun var ikke meget for ordet tak, så følte hun at hun begyndte at blive mere social med en person. Det ville hun helst undgå, så hun prøvede at undgå det ord. Hun lagde hovedet en smule på skrå. "Det kommer vel an på hvor meget man vil gøre for at beskytte." Hun nikkede til det han sagde om blod. Hun havde aldrig selv smagt blod fra andre væsner, dyr, men ikke væsner. Hendes tigerform havde et par gange haft overhånd og dræbt hvad der kom i hendes vej. "Jeg må hellere holde mig væk fra vampyrer andre bloddrikkende væsner. Der er statisk set flere væsner med bittert blod, end væsner med sødt blod. Så jeg vil tage min afstand. Men det gør jeg allerede."

''Jaa det tager jeg så til at det er et tegn til at du gerne vil have at jeg begiver mig videre?''

Han så på hende hun sagde jo at hun ikke ville være i nærheden af nogen der drak blod og det gjorde han jo på trods af at han ikke havde brug for det men det gav ham en afslappende følelse som han var afhængig af selvom han hadede det ret så meget.

''Men hvis det er sådan hvordan kommer man videre her i mørket?''

Han kunne nemlig se at det ville blive mørkt inden han fandt nogen steder hen derfra hvor han var nu.

Malou åbnede munden en smule, hun havde ikke ment det sådan. Men hvordan skulle hun rode sig ud af det? Og hvorfor bekymrede hun sig om det? Hun var ligeglad med at han blev såret. Selvom han ikke fortjente det. "Nej.. Det var ikke sådan. Jeg tror ikke du vil drikke mit blod, der er bare nogen der ikke er lige så modstående som dig." Hun så udenfor grotten, men vendte hurtigt blikket mod ham igen. "Er du sikker på du vil gå nu? Det er ret mørkt."

''tror du virkeligt ikke jeg vil det? Du ser mig virkeligt ikke som et stort grimt og dumt monster gør du vel?''

Han vidste ikke hvorfor han bekymrede sig om hendes mening om ham som regel var han ligeglad med hvad folk de tænkte om ham, han slog de bare væk fordi han vidste selv hvordan han i virkeligheden var inden under det stygge og griimme ydre og det var det vigtigeste...

''Men nej så vil jeg da gerne blive lidt hvis jeg må? kan du overleve det?''

Han smilede drillende.

Malou rynkede brynene, men hun så ikke undrende eller vred ud. Hun så mere medfølende ud. "Nej. Jeg har været i dine sko. Måske vil flere se dig som noget farligt end de vil med mig i tigerform. Men jeg har set blikket folk sender mig når de ser mig som tiger. Det blik glemmer man aldrig. Jeg ved hvordan det er. At sige du er et monster er som at sige jeg er noget farligt." Hun smilede let over hvad han sagde og lod som om hun ikke kunne trække vejret. Hun holdte sig for halsen og satte sig på gulvet som om hun var løbet tør for luft, men tog så en dyb indånding. "Jeg overlever." Hun sendte ham endnu et smil.

''Altså jeg vil da ikke men det altid er noget skidt at få at vide man er farlig... Fordi en tiger er da farlig... så du kan være farlig... Men det er en mand med et sværd jo også...''

Han smilede til ehnde og han håbede hun forstod hvor han ville hen med det. Han mente virkeligt ikke at det var skidt at være farlig. Han kunne ikke se det dårlige i at være farlig på nogen måde han kiggede roligt på hende...

''Det er jeg glad for ellers måtte jeg lave mund til mund jo. ''

Han grinede som svar.

Malou nikkede. Det var ikke altid en dårlig ting, men at alle frygtede hende ville heller ikke være en god ting. Ud fra hendes synspunkt var der altid en god og dårlig side af alt. "Jeg vil mene at der er positive og negative sider af alting. Også ved at være farlig." Hun rejste sig op igen og lagde armene over kors. "Ja, det kunne vi ikke have." Hun grinede kort. Malou trådte hen imod udgangen. "Hvad siger du til jeg finder noget at spise og drikke? Så kan vi gøre det hyggeligere."

''Det er der vel også... Ellers ville livet være nemt så skulle man jo bare stræbe efter de ting der ikke havde noget negativt.''

Han smilede roligt, og han nikkede bare til det med at hun skulle finde noget at spise og drikke frem inden han kom til at tænke på det med mad fordi han havde jo et helt særligt forhold til mad og hvis det ikke var et dyr der var fanget i naturen spiste han det ikke. Eller han kunne andre gange spise andet end kød-

''Det kommer an på hvad du har, du har måske allerede gættet mine spisevaner udfra hvilken race jeg er.''

Han så roligt på hende.

Malou var glad for han forstod hende. Hun havde ikke følt den form for forståelse siden hun mødte den tiger i skoven. Det var næsten 10 år siden. Malou var på vej ud af hytten da han havde nikket, men stoppede så ved hans ord. "Jeg kan gætte mig til det. Jeg havde tænkt mig at finde nogle dyr og tage dem med tilbage, døde." Hun huskede på at hun også lige skulle forvandle sig inden hun gik, så hendes tøj ikke gik i stykker. Hun lagde et tæpper over sig klædte sig af, før hun forvandlede sig til en mellemstor tiger med gullige øjne. Hun rystede sig så tæppet faldt af hende.

Han smilede bare stille til hende med de ord hun sagde, og han sendte hende bare et varmt smil da hun havde forvandlet sig, og han var hurtigt oppe og for at vise han ikke var bange for hende kløede han hende mellem ørene...

''Så afsted med dig... Jeg skal nok vente henr...''

Han grinede lidt og satte sig ned. han smilede han havde ikke haft denne mulighed for at slappe af rigtigt længe. det var faktisk ret utroligt når det kom til stykket. Han havde ikke haft noget imod det dog. Ikke sådan rigtigt ihvertfald.

Malou kunne hurtigt regne ud at han kløede hende for at vise hun ikke skræmte ham. Hun lignede også mest en blanding af en tigerunge og en voksentiger. Hun gik forsigtigt ud af hulen før hun satte i løb. Hun kom hen til en lille skov, hun trådte varsomt i skoven og forsøgte at opfange duften af et dyr. Hun kunne hurtigt dufte et rådyr. Med nænsomme skridt satte hun i løb imod rådyret. Hun sprang uden videre på rådyret og lod kløerne stikke ind i dyrets side og hals, det varede ikke længe før det var livløs. Hun fik det kastet op på hendes ryg, det gjorde også at hun gik en smule tungere fordi hun havde den ekstra vægt. Malou blev nød til at få noget mere mad med, hun kunne godt have levet af rådyret selv i et par dage, men hun vidste ikke hvor meget han spiste. Hun fik færten af endnu et rådyr. Det var ikke langt fra hende, hun vendte sig om og så et kid. Hun kunne se at det var bange, men Malou hoppede også uden videre på dette dyr og dræbte det. Hun havde tabt det andet rådyr på jorden. Hun kastede det største af dem op på ryggen igen og tog den anden i munden. Så manglede hun bare noget at drikke. Der var en sø i nærheden, hun gik derhen og så på damen der var i gang med at fylde en krukke op med vand, hun smed det lille dyr og brølede, det fik hende til at løbe skrigende væk, men hun efterlod krukken. Malou gik hen og samlede krukken op og fyldte den med vand, gik tilbage til det efterladte rådyr og samlede det op med munden. Hun kunne næsten ikke bære mere, men hun kunne godt klare det tilbage til grotten. Hun begyndte at gå, men i et raskt tempo. Hvis hun løb ville hun spilde en masse af vandet, så hun prøvede bare at gå nogenlunde hurtigt så hun ikke lod ham vente for længe. Da hun kom frem til krukken fem minutter tids efter lod hun dyret på hendes ryg falde, hun lod hovedet vende mod ham, som tegn på at han skulle tage indholdet i hendes mund.

Han kiggede på hende da hun kom tilbage til ham. Han smilede ganske ganske roligt til hende, mens han roligt smilede til hende. Han kunne ikke lade være med at ryste lidt på hovedet af hende og hvor meget hun kom slæbende med. Han gik hen til hende og tog krukken fra hende og stillede den pænt på jorden inden han fandt det tæppe hun tidligere havde brugt og smed det over hende ...

''Sådan nu kan du bare vende tilbage... jeg kan ikke se noget...''

Han smilede roligt, og dette var nok første gang han havde gjort noget for at en kvinde skjulte hendes krop for ham.

''Men det er god mad du har skaffet.''

Malou var blandt en af de uskyldigste man kunne finde. Hun ville aldrig lade en mand se hendes krop, hun havde aldrig ladet nogen kysse hende. Udover hendes forældre da hun var lille, men det talte ikke. Hun havde bare været så asocial at hun aldrig havde mødt en hun ville kysse. Hun havde ikke mødt en hun var forelsket. Malou gik hen til hendes tøj der lå på gulvet. Hun forvandlede sig tilbage og lod tæppet ligge tæt om hende mens hun klædte sig på. "Jeg vidste ikke hvor meget du plejede at spise, så jeg tænkte jeg ville tage nok med. Du kan altid få nogle rester med dig." Hun lod tæppet falde da hun var klædt på og vendte sig om i mod ham igen.

''Jeg er glad for at du tænker på at der skal være nok til mig.''

Han smilede gnaske roligt han satte sig ned, og egentligt var han ikke sulten men han kunne ikke lade være med at mærke at hans tænder begyndte at løbe i vand da han jo tydeligt kunne lugte kødet der lagde så tæt på ham. Det var ikke ligefrem noget han var særligt glad for at han kunne mærke. Han smilede roligt til hende.

''Men rester behøves jeg nu altså ikke.''

Han sendte hende et smil og rev bare det ene ben af det store dyr og begyndte at spise det. Han så så på hende.

''Ja jeg håber ikke du forlaanger jeg bruger kniv og gaffel?''

Malou trak på skulderne. "Jeg tænker særlig meget på andre i dag." Normalt ville hun slet ikke byde ham på mad, men hun følte at han forstod hende, det kunne hun ikke bare lade gå væk. "Det er bedre end at det går til spilde. men hvis du ikke vil have dig, vil jeg ikke tvinge dig til det." Hun kneb øjnene sammen og så strengt på ham. "Så kan du ikke spise her." Hun himlede så med øjnene og tog et stykke fra brystet på den mindste og begyndte at spise fra det. "Jeg har ikke engang knive og gafler." Hun havde kun de ting der var brug for, knive og gafler var ikke nødvendige for at overleve.

''Det er måske meget sjældent du er sådan åben og venlig overfor fremmede folk?''

Han smilede ganske stille og roligt til hende. Han var meget usikker på hvad han skulle tro om hende. Han kunne lide hedes selskab og det faktum at hun egentligt var så lille og sød, samt virkede uskyldig gjorde at han slappede af på en anden måde en normal...

''Du er morsom... Det kan jeg lide...''

Han grinede ganske stille mens han spiste videre og han tog bare noget mere fra dyret og sådan blev han ved til der faktisk ikke var mere spiseligt tilbage overhovedet. Han havde dog sørget for at hun også fik nok.

''Tak... det var godt.''

"Du skal være glad for du har fået mit navn et vide. Det er måske overdrevet, men jeg prøver ikke at fortælle andre om mig. Så vil de måske begynde at bekymre sig om mig og så vil jeg bekymre mig om dem. Det vil bare være i vejen for mig. Jeg har ikke brug for det." Hun trak på skulderne som om det ikke var et problem. Men hun vidste godt at hun blev nød til at være social på et tidspunkt, ellers ville det blive værst for hende selv. Hun tog en bid af kødet hun havde i hånden. "Jeg har masser af tid til at finde på dem når jeg sidder herude og laver ingenting." Hun smilede skævt, men mest til sig selv. Hun tog en del af dyret, det var ikke hver da hun fandt sådan et dyr hun kunne spise løs af. Så hun spiste sig godt mæt. Hun tog en tår af krukken og rakte den over til Sajro.

''Så du mener at andre personer aldrig kan være en fordel for dig? At de aldrig er andet end i vejen... Hvad hvis du finder en person der ikke har brug for din hjælp men som kan hjælpe dig? Denne ville da så ikke være i vejen?''

Han smilede ganske stille og roligt. Han havde det aldrig svært ved at stille spørgsmål ved den måde andre folk tænkte på. Han respekterede dem stadig men han kunne ikke lade være med at spørge ind til dem fordi han syntes at alle sider skulle gennemtænkes i en sag.

''Ja det kan jeg forestille mig du har... Aldrig været på kroen for at drikke dig fuld og svømme i mænd?''

Malou vidste godt at de ikke kun vil være i vejen for hende. Men hvorfor bruge tid på nogen der kan såre hende så let som ingenting? Det virkede bare ulogisk. "Det er ikke kun dårligt. Men hvis jeg først begynder at holde af folk kan de udnytte mig, såre mig, det har jeg ikke brug for. Så vil jeg hellere undvære helt." Malou rystede voldsomt på hovedet over hans spørgsmål. Hun havde aldrig været fuld. Den slags havde hun ikke tid til. Det gav andre chancen for at udnytte hende. Hun var meget forsigtig omkring hvad hun lavede. Ingen skulle få chancen for at udnytte hende. "Nej. Jeg har aldrig drukket mig fuld. Jeg tror heller ikke ligefrem at jeg er den type mænd går efter."

''Du har aldrig overvejet at det kunne være en fordel at finde en du kan stole på, og som altid ville kunne være der for dig, stå bag dig og støtte dig når du er ved at falde?''

Han smilede ganske stille og roligt. med en lille venlig trækning på øjet. Han kunne ikke lade være med at synes det hele var så dejligt lige nu, så fredfyldt og simpelt. Han kiggede ganske roligt på hende. Han vidste ikke om hun havde det på samme måde.

''Jeg tror mange mænd ville gå efter dig, men jeg er tilgengæld heller ikke i tvivl om at du kunne få dem til at droppe det...''

Malou havde længe overvejet det, men før hun fandt en hun kunne stole på blev hun nød til at møde en masse hun ikke kunne stole på. "Jeg tænker på det meget. Men før jeg finder en jeg kan stole på, skal jeg møde en masse jeg ikke kan stole på. Er det det værd?" Hun rynkede brynene da han fortalte om at mænd ville synes om hende. Hun kunne ikke selv forstille sig det. I andres øjne var hun måske bare et barn. Hun var kun 15. "Er du sikker? Jeg er praktisk talt stadig kun et barn. Men du har ret med det andet. Jeg er ikke en man skal undervurdere."

''At finde den ene person du kan stole på så meget at du ville lade dem holde den sytråd der kunne udløse din død, det vil altid være det værd, uanset hvor meget du er gået igennem... Den person vil altid være der for dig og støtte dig jo...''

Han smilede stille og roligt til hende. Han kiggede ned af hendes krop og på trods af at hun var så ung så hun jo også meget godt ud. Han smilede venligt til hende.

''Du ser stadig godt ud og ret moden... men godt at du ikke skal undervurderes.''

"Hvordan kan jeg være sikker på det? Hvem siger at den person vil være der for mig ligemeget hvad?" Malou lagde hovedet blidt på skrå. Hun havde aldrig set sig selv som en flot pige. Hendes forældre havde altid kaldt hende verdens smukkeste pige, men det skulle forældre sige. Hun havde troet på det da hun var mindre, men som hun voksede op og blev klogere troede hun ikke længere på det. Hun vidste godt at hun ikke var vildt grim, men flot var ikke et ord hun brugte til at beskrive sig selv. "Synes du? Jeg ser måske ud til at være en ung pige der ikke kan noget. Men jeg har en tiger på min side, men selv uden den vil jeg forsøge at kæmpe imod."

Han kiggede roligt på hende han vidste ikke lige hvordan han skulle forklare hend det. Hvordan skulle han forklare hende om det med at have et så stærkt bånd til nogen.

''Fordi det er det en ægte ven vil gøre... Så hvis du finder en som kan bevise at han eller hun vil hjælpe dig vil de uden tvivl gøre alt hvad de kan for at hjælpe dig altid.''

Han sagde det som han så det og han nikkede bare til det med at hun spurgte om han virkeligt mente hun så godt ud og det mente han totrods hendes ansigt fik hende til at se uskyldig ud.

''Ja megt smuk faktisk... Ja det er jo lige netop det.''