André, i have to tell you something

andré så hende og for hen til hende. han nåede lige at smide den sidste ud og løftede hende op og bar hende ind i seng. han hentede en læge, og satte sig i stuen og tændte op i deres pejs. han tog kurven han havde smidt sine bøger i. han ville smide bøgerne ind i pejsen, når ilden var stærk nok

Da Lynie vågnede op i sengen og spærrede øjne op stod til hendes store skuffelse en læge foran hende, hun kiggede forvirret rundt i rummet.. Men André var ingen steder at se.. Hun havde da regnet med at han villet havde varet der.. Hun kiggede op på lægen som stod og kiggede ned på hende med et smil... "du er gravid.." sagde hun.. Lynie nikkede men hun havde intet smil på læben.. Hun forstod ikke hvorfor André ikke var ved hendes side.. Hun ville ikke have en læge hun ville have ham.. Ham som kunne sige at det nok skulle gå og holde hende ind til sig.. Hvor var han.. "det ved jeg.." sagde hun til lægen, lægen nikkede og gik ned til André, "Hun får det bedre.. Det var et typisk anfald når man er gravid.. Men jeg råder dig til at kigge efter hende.. Det kan ende grimt vis hun ikke har en ved hendes side.." lægen kiggede på de bøger han havde lagt i kurven.. Hun kende den ene af dem, "du har vel ikke tænkt dig at brænde dem.. De er altså gode.." sagde lægen inden hun forsvandt ud af døren.
Lynie lår oppe på sengen og hev efter vejret efter dette såkaldte anfald hun havde fået..

andré gik ind til hende og tog hendes hånd og kyssede den. "Jeg vil opgive alt for dig lynie" sagde han. han overvejede stadig at brænde alle de bøger han havde skrevet. han følte de to for meget af hans tid nu. "Hvil dig elskede, jeg er inde i stuen kort, så kommer jeg igen" sagde han og kyssede hendes pande. han gik ind i stuen og fik mere gang i ilden i pejsen

Hun smilede da han kom ind til hende og kyssede hendes hånd.. Hun kiggede lidt undrende på ham.. Nåh nu var det lige pludselig hånden og ikke munden mere.. Hvad var det..
Hun rystede på hovedet da han sagde han ville være inde i stuen kort, hvorfor kunne han ikke bare blive der.. Hun havde jo for pokker brug for ham, men han gik bare.. Ned i stuen mens hun kunne ligge der og have det skide dårligt.. Hun lå lidt og hulkede, det gjorde ondt.. Sådan at være gravid.. Hun ville gerne kunne holde André i hånden lige nu.. Men han var der jo ikke..

han smadret hånden ind i spejlet for at stoppe sig selv. han forbandt sin hånd og gik ind til hende. "Jeg skulle lige afregere søde" sagde han og tog hendes hånd og kyssede hende på munden. han vidste jo at hun elskede hans bøger, så han kunne ikke brænde dem. han så ind i hendes øjne og kærtegnede hendes kind. *jeg gjorde hende virkelig ked af det* tænkte han lidt trist og kyssede hendes pande. "Du er mit et og alt lynie, du og den lille" sagde han og kyssede hendes mave

Hun kiggede ikke på ham da han kom ind igen.. Hun ænsede ham faktisk ikke.. Det var smerten som tog hendes opmærksomhed, men da hun mærkede hans hånd i hendes og hans læber mod hendes kom hun til sig selv og smerten var endnu større, hun prøvede at smile til ham selvom det ikke gik særlig godt, det blev et smil blandet med smerte og kærlighed.. Hun kunne ikke helt glemme han ikke havde været der da hun var vågnet op efter hun var besvimet... Hvad havde han lavet.. Havde han haft vigtigere ting at tage sig til end hende.. Hun sukkede lidt og kiggede op i loftet, hun fortsatte sine hulk som på en måde overdøvede smerten der blev hende påført

han ville kontkte sin chef og sige op. så han kunne være mere hos lynie. "Jeg siger op med det samme imorgen søde, du er det vigtigste for mig" sagde han trist. "Hvis du ønsker...skal jeg nok sige op, droppe mine bøger alt, bare jeg kan gøre dig glad og lykkelig igen, du er vigtigere end mit eget liv" sagde han og så ned. han villle virkelig droppe alt for hende

Hun rystede på hovedet, hun kunne ikke sige noget for hendes hulk, hun fik det ikke lige frem bedre af det han sagde, hvorfor ville han sige op.. Ja han ville få mere tid med hende men vis han droppede sin arbejde ville han få mere tid med hende... På gaden, han kunne ikke bare droppe det.. Hvorfor sagde han også det... Hun havde ikke brug for at høre ham sige ting til hende, selvom det gjorde hende en smule gladere, nej hun havde brug for at han lå hos hende, hun havde det jo dårligt.. Så kunne det være lige meget med alt.. Bare han lå hos hende. Tåre var begyndt at trille fra hendes øjne, "Hold op med at tal og lig hos mig istedet" sagde hun svagt, hendes hulk fortsatte

han så på hende og lagde sig hos hende og lagde sin arm om hende. ville han mon miste hende, fordi hans tanker havde været et andet sted. han skammede sig over det. men han overvejede stadig at opgive sine bøger helt. så han kun var en mand og en vagt, så han lagde forfatter delen på hylden

Hun lagde sig pivende ind til ham da han lagde sig ved siden af hende, hun lagde sit hoved mod hans bryst og holde om ham, hun var såret af at han ikke havde været der for hende... Men han var der nu og det var det der betød noget... Nu måtte han bare ikke gå, for så ville hun nok blive ret så sur.. Han skulle blive liggende der sammen med hende

han nussede hende i håret. *Jeg er en dårlig forloved* tænkte han trist. han kyssede hendes pande. han ville ikke såre hende igen, men han følte han allerede have såret hende alt for meget. han var jo trodsalt hendes forloved, så han burde jo ikke skade hende på den måde

Hun nød hans nussen i hendes hår og hans kys på hendes pande, hun blev beroliget af det og hun holdt op med at pive, hun lå helt livløs ind til ham, hun var helt slap, hun trak vejret et par gange og hun var helt stille, hun slappede af, eller hun prøvede da det var lidt svært med den smerte i maven

han hentede et varmt omslag til hende og lagde det på hendes mave. "Så lille ven, hold nu op med at give din mor den smerte" sagde han blidt. selvom han ikke vidste om han enlig gjorde det rigtige. han kyssede hendes mave og så på hende. "Glæder mig elskede" sagde han

Hun glippede lidt med øjne da han gik, men han kom tilbage ikke lang tid efter med et varmt omslag som han lagde på hendes mave, hun sukkede blidt, hun så på ham med et smil da han kyssede hendes mave, "det gør jeg også" sagde hun blidt og smilede til ham

han nussede hendes mave. normalt skrev han, men han havde overhoved ikke skrevet siden de kom hjem. han ville heller ikke. han ville opgive forfatter drømmen, for nu kom far drømmen. "Hvil dig elskede, så laver jeg dig lidt mad" sagde han og gik ud i køkkenet og lavede hende noget mad

Hun nød at han nussede hendes mave, det var dejlig beroligende og behageligt, hun lagde hovedet tilbage i sengen for at slappe af, for at se om hun kunne hvile sig som han bad hende om, men hun kunne ikke, selvom hun ikke reagerede nær så meget på smerten i maven så var smerten der stadig og det gjorde hun ikke kunne hvile sig... Hun gik derfor op fra sengen med et lidt brokkende mine men den forsvandt hurtigt, hun gik ud i køkkenet til ham og stillede sig bag ham og lagde armene om ham bag fra

han smilede og forsøgte at en pastasalat til hende. han ville lave den på en måde han vidste smagte lækkert. han så på hende og smilede. han fik lavet en alt for stor skål med pastasalat. "Okay, jeg gik over gevind" sagde han og tog en potion op i en lille skål, og tog hende med hen til spisebordet og gav hende skålen.

Hun smilede til ham og holde egentlig ikke øje med hvad han lavede af mad, hun havde lagt kinden mod hans ryg og stod bare og hang lidt ved ham.
Hun lavede en lille brokkende lyd da han fulgte hende hen til spisebordet, nu hang hun jo lige så godt på ham.. hun satte sig dog på en stol og kiggede på skålen foran hende... hun var egentlig ikke sulten.. men hun kunne ikke være bekendt ikke at spise når han lige havde stået og lavet mad til hende så hun tog et lille stykke salatblad i munden

han satte sig ved siden af hende, og håbede at hun kunne lide det. for han var ikke så god til at lave mad. normalt spiste han jo mest bare pasta. han ville lade opvasken stå, så de kunne slappe af igen. han så på hende. "Du spiser bare hvad du kan søde, jeg vil ikke tvinge dig til at spise" sagde han

Hun sukkede tungt og kiggede ned på sin mad, det kunne godt være han ikke ville tvinge hende men.. hun ville da ikke lade denne mad være forgæves.. hun fik det godt nok lidt dårligt med synet og lugten af mad... Hun kiggede op på ham med et undskyldne blik, "Undskyld... men jeg kan altså ikke spise noget"

det okay søde" sagde han og tog af bordet og smed resten fra den lille skål ud. han smilede blidt og gik hen til hende igen. han løftede hende op i sine arme og bar hende ind i seng og puttede hende. han lagde sig ved hende og smilede stolt og glad

Hun skammede sig lidt over hun ikke havde spist noget af det han havde severet, hun kiggede efter ham som han tog af bordet og smed resterne ud, hun smilede blidt tilbage til ham da han kom hen til hende igen. Hun gav et lille gisp fra sig da han løftede hende op i sine arme, men hun lagde så armene om ham og lagde sig ind mod ham. Hun blev lagt ned i sengen hvor han puttede hende og han derefter selv lagde sig i sengen. Hun lagde sig ind til ham og kiggede op på ham

han smilede stolt til hende. "Jeg vil altid være her for dig min elskede<2 sagde han og kyssede hende ømt. kurven med hans bøger, lagde væltet på gulvet, men det tænkte han ikke på lige nu, han tænkte kun på hende og den lille. om det blev en dreng eller en pige betød intet, bare at barnet og lynie var sunde og raske

Hun smilede til ham og knugede sig blidt ind til ham, "og jeg vil altid være her for dig" svarede hun blidt tilbage, hun elskede ham. Hun kyssede ømt med og holdt kysset i noget tid, hun slap ikke lige med det samme og han fik heller ikke lov til at slippe.. selvom han nok heller ikke ville

han skilte deres læber og legede med hendes tunge, og kærtegnede hendes bryst imens. han kunne ikke fatte at de virkelig skulle være forældre. at de to skulle have barn sammen. han havde en bog om første gangs forældre liggende under hans pude, han havde læst på lektiken