do as i tell you //kalinna

S: caves of sand i en lille lejr
T: 18.00
O: et stort telt der kan huse fem mennesker, et lille bålsted og en kikkert ved kanten af klippen
V: kan ikke ses fra hulerne men det er meget koldt
P: en trench coat et par bukser og en t-shirt.

Jack sad i sit tælt det var blev øre rivende koldt ved solnedgang og den kolde vind var så kold at hvis man ikke søgte ly ville man nok ende op som en menneskelig ispind. han lagde sig tilbage og landede på hans sove pose. han havde ondt af en hver stakkel der skulle gå ude i det vejr.

Ude i dette vejr, gik det én ung smuk pige, hun var ikke mere ned 13 år, hendes lange lyse hår lå helt tæt til hendes lille krop, hendes hud er så lys at man skulle tro den var hele hvid, hendes lidt mærkere øjne, hLyser op i alt slags vejr, om det så regnede eller sneede, vil de lyse så voldsomt op, ikke nok med det viste de også den uskyldige pige hun nu er, hendes tøj er mælke hvidt, og alligevel kan man næsten se igennem hendes kjole, hendes smil er så perfetk at man næsten ikke lade være med selv at smile, bag på hendes smukke krop stikker det to store hvide vinder ud, de er slet ikke færdig udviklet endnu, de bliver eget størrer end de er.

hun gik ned af en lille sti, fordi hun kunne se noget lys lidt længer fremme hun gik lidt i sine egne tanker, *Hvorfor er jeg her, jeg kender virken til min fortid og heller ikke den familie som elsker mig, jeg kan mærke de er der ude et sted, håber snart jeg finder dem, og hvorfor er jeg hvid, hvad er meningen med at jeg er hvid, hvad skal jeg opnå* og sådan blev det ved, hun kom til at knigge en lille gren som lå, på jorden, måske var den lille, men den gav een høj lyd fra sig, Kalinna stoppede op med et sæt, hun var bange for at nogen hørte hende i mørket.

jack satte sig op da han hørte en knasen af en brækkende kvist uden for. han så ud af sit telt og så en pige der stod der "hvad laver du dog herude. kom her ind inden du fryser ihjel der ude han fik hende viftet derind. der var megegt plads i teltet. nok til at han kunne stå op der inde. pigen var meget mindre end ham, hun kunne højst være 13 eller noget. han så ned på hende "sæt dig dog ned du må jo fryse " han fandt et tæppe og lagde det over dem begge. han lod hende rygge helt ind til ham, hun var kold over det hele. han prøvede at give hende lidt varme ved at gnubbe hendes arme.

Kalinna så nogen komme ud af det store telt, der lå tæt ved en bålplads, hun så på denne mandsosom.snakkede til.hende. Hun stod længe og viste ikke helt om hun skulle gå med ind i det varme telt, hun viste heller ikke om hun skulle snakke, ligesiden hun kom.til jorden har hu ikke snakkede med folk, hun.nikkede bare til det han sagde og gik stille og rolig ind i teltet, det var dejligt stort og varmt, hun atsatte sin ned og rullede sig sammen, for at få varmen, hun kunne mærke et varmt og dejligt tæppe blive lagt over hende, og at manden havde sagt sig ved siden af hende, hun lade sig ind til ham, fordi ham.var så dejlig varm, hun følet at hun kendte ham, men hvor viste hun ikke, hun så bare op på denne mand som mindede hende om en hun kendte.

han satte noget varm kakao over på ilden og blev ved med at varme hende. han så ned på hende og med et glimt i øjnene skiftedes hans personlighed. han blev ved med at varme hende men hans hænder bevægede sig langsomt ned af hende. han løftede op i det nederste af hendes kjole med en hånd mens hun med den anden holdt over hendes mund "flet næbet eller jeg fletter det for dig" hans øjne stirrede på hendes lille krop helt sluppet for alle lænker som hans hjerne havde lagt på denne side af hans personlighed. hans smil var ondt da han trak en kniv frem og skar hendes kjole op. hans hånd lagde sig om hendes hals mens han kyssede hende på munden. hans lange tunge gled ind i hendes og trak sig ud igen.