A Leader must sacrifice. -Sean-

S: Inde i Terrorvilles centrum.
O: En flok væsner er samlet for at se en flok gade dansere danse. De griner, morer sig og lægger slet ikke mærke til en form for ballade der er ved at skabe sig.
V: Overskyet, men lunt alligevel.
T: Eftemiddag.

Deres latter rungede igennem centrum, hvilket fik Jacob til at tænke på en masse ting. Når der var nogen som grinte på gaden, tænkte de så nogensinde over om der var et sted hvor der ikke var nogen der havde det lige så sjovt? Måske, at der et sted var nogen som direkte gjorde det modsatte, græd eller skreg fordi de havde det forfærdeligt. Lige nu, så det dog ikke ud til at de bekymrede sig om noget, ikke andet end de dansere der nød den opmærksomhed de fik, ved at skabe sig på åben gade. Normalt ville Jacob ikke lade det ham gå så meget på, men lige nu havde han så meget at tænke på, så alle der grinte om ham fik ham til at knurre for sig selv. Det skulle selvfølgelig ikke gå ud over andre, det var noget det slet ikke skulle! Men, alle havde vel de dage hvor de havde det som om at verden gik imod en og dette tilfælde, gik den imod hans klan og ingen skulle røre hans klan! Det var ikke så meget verden der var ved at gå imod den, snarer en anden lille klan som troede at den egede verden, hvilket fik Jacob lyst til at fryse dem alle sammen til is, derefter knuse dem og bruge dem som isterninger i forfriskninger. Der var intet i vejen med en anden klan, men når den truede hans, så skulle de ikke regne med at slippe usåret fra det.
Der var dog en lille ting. Det var ikke kun The Shadowguardians det var gået udover, men også en anden klan med navnet The Shadow Clan. Der var noget over det navn, som fik Jacob til at dykke ned i sin fortid, men lige meget hvor meget han søgte, så var det som om at han ikke kunne finde svaret. Derfor, måtte han tage andre midler i brug, for at finde ud af informationer. Alle han havde mødt, var blevet spurgt om en hvis Shadow clan, men ingen ville sige noget eller vidste ikke noget, ikke engang selv om han truede dem en lille smule. Ingen informationer overhovedet.
Han sukkede arrigt for sig selv, inden han kiggede nysgerrigt hen imod gade danserne, der cirklede rundt med glade smil og lysende glimt i deres øjne. For en kort stund stod han og så på dem, ønskede at han også kunne være ligeså rolig, men så snart virkeligheden kom tilbage til ham, kiggede han væk og puttede sine hænder i sin hættetrøjes lomme. En duft af en anden dæmon, fik ham til at dreje sit hovede en smule, for at se om han kunne få øje på denne dæmon. Den duft.. Det var som om at han havde mødt den før.. Han kiggede nysgerrigt rundt, men kunne ikke finde ejeren til duften i alt den vrimlen. Lige når han troede at han havde fundet dæmonen, var det ikke den og han måtte kigge videre i vrimlen, der var som en myreflok over en smeltet is på jorden.. Han skulle lige til at give op, da duften pludselig blev stærkere, dæmonen nærmede sig..

Det var en ganske dejlig eftermiddag. En blanding mellem vinteren, som måtte opgive mere og mere for solen, og så det begyndende forår der jagede vinteren væk og lod nyt liv blomstre frem alle steder. Det var ikke bare de grønne skud hjemme på træerne, men også blomstrende smil hos folk, der vidnede om det.
Åh ja, træerne i hans have. Han havde jo købt denne store villa midt i Doomsville flotteste, men også rigeste, kvarter. Han havde jo pengene og ærlig talt så nød han at bruge nogen af dem. Han var ikke uforsigtig, han viste godt at et hus, ejet af en hemmelighedsfuld ung mand, kunne vække interessen hos mange forskellige folk. Så han havde bygget stedet om, så det bedre kunne beskytte ham og dem eller det huset ellers gemte på.
Selv havde han også undergået nogle forandringer. Det var måske et stykke tid siden, selv om erindringen stadig var helt frisk. Da han gennemgik ritualet, som kun dæmoner kunne, og blev en archdemon. Ekstra stærk. Mere magtfuld. Folk flyttede sig fra ham på gaden og folk nikkede bare til hans ordre, kun de dummeste satte spørgsmålstegn ved ham og de ting han forlangte. Og kun den ene gang.
Denne eftermiddag begav han sig ned af gaden, klædt i nogle solide sko, mørke bukser og en sort skjorte. En mørk kappe lå ud over hans skuldre og fungerede som en jakke normalt gjorde: holdte ham varm. Det var jo ikke ligefrem et pragtfuldt vejr endnu. Kappen blev holdt sammen foran ham med nogle få knapper. Hans bælte og våben var skjult, som altid. Det mørke hår var redt tilbage, pandehåret gled ned over panden på ham. De fire, hvide og grove ar tværs over hans ansigt. De mørke øjne, til sidst, som opmærksomt og unådigt gled over sine omgivelser. Han lignede kort sagt en der hørte til det finere kvarter, og det var helt bevidst. Det fik normalt folk til at gøre ting for ham, bare i håb om at få lidt småmønter eller på anden måde lidt held ved det.

Også i dag flyttede folk sig fra hans vej, når han med rank ryg spredte dem foran sig, som Moses havde gjort med havet. Et sted foran ham hyggede nogle folk sig, tiltrak både glade smil og misbilligende øjne, alt efter hvilke der kom forbi. De tiltrak sig en del opmærksomhed og tiltrak en masse opmærksomhed lige mod dette sted. En lille risiko han ikke ville løbe, så han holdt sig i udkanten af folkemængden for at undgå de fleste af blikkende. En ny trussel havde nærmet sig og det var den han ville finde en løsning på i dag. En mod hans klan, som ellers var vokset i indflydelse. Nogle rygter fortalte ham at en ung dreng, mere eller mindre, havde spurgt ind til klanen. Han hørte det ikke så ofte for normalt fandt de selv de folk de ville optage i den. Og selv ikke deres fjender var dumme nok til direkte at spørge efter dem. Folk kendte dem jo ikke af navn, men mere fra handlinger.
Nej. Det måtte være nogen der ønskede noget. En opgave fuldført, et tyveri, et mord eller nogle informationer og som på en eller anden måde kendte til dem. Og han måtte hellere få lukket munden på ham, inden han spredte deres navn for langt! Nok rystede folk på hovederne, men navnet havde allerede sat sig til næste gang nogen skulle komme forbi. En risiko han heller ikke ville tage.
Men dette var ikke den enlige fare. Faren lå i en anden klan, som åbenlyst havde erklæret sin modvilje mod alt og alle andre klaner og meddelt at kom de forbi hinanden ville de dræbe. Først tog Sean dem ikke seriøst, men siden havde han mistet fem personer. Noget der skulle hævnes! han havde sendt folk ud for at opsnuse viden. han havde sendt andre dæmoner ud for at tjekke tingene, hvis der var nogle dæmoner med i den anden klan havde han jo personligt lov til at anholde dem...Han kunne altid finde på en grund bagefter.
En svag lugt af dæmon mødte ham. Han blev straks opmærksom. Nuvel, der var mange lugte lige her, mest af mennesker og de svage racer der levede hos dem. Shapeshifters. Engle. Santuines. Vampyrer var der kun om natten. Men en dæmon vækkede nu altid hans interesse. Han spejdede frem efter og satte i bevægelse igen. Han havde stået stille et øjeblik for at se sig omkring, bedømme sine omgivelser.
Jo, nu nærmede han sig...
Et smil gled over ham et øjeblik, da han endelig genkendte det hvide hår og skikkelsen. Det var jo længe siden at han næsten ville tro det var en drøm, men han havde altså klaret sig. Han var en smule overrasket over at se ham. Men sådan var tilfældighederne måske i dag.
Han håbede at overraske ham, da han gik op bag ham. Om det lykkedes, ville han finde ud af.
"Godeftermiddag"

Duften blev stærkere og stærkere, hvilket fik Jacob til at spænde hver en muskel i sin krop, da han ikke var helt sikker på om han skulle være tryg ved en anden dæmons tilstedeværelse eller være på vagt. Det kunne jo være hvem som helst, en fjende eller en af dem som truede hans klan. En ting var sikker, han kunne ikke slappe af, før han havde fundet dæmonen der havde denne duft. Myldren af væsner forvirrede ham, det var ikke til at finde rundt i hvor han skulle kigge hen, så til sidst lukkede han sine øjne i og brugte sine andre sanser. Lyden af latteren summede nær hans øre, men det var ikke den lyd som han fokuserede på, han fokuserede på lyden af et par skridt der nærmede sig ham bagfra og hvordan duften af dæmonen blev stærkere, så snart han fokuserede på dem. Til sidst åbnede han dog de krystalblå øjne med et sæt, hvor han derefter vendte sig om og fik til sin overraskele øje på et ansigt han ikke havde regnet med at skulle se. Dæmon duften kom fra Sean, det var derfor den havde været så bekendt, samtidig med at han havde følt sig en smule truet af den. Nok var Sean en flink fyr, men han måtte indrømme at han var en smule i tvivl om det, efter rygterne om at han havde dræbt Nille. Det var længe siden han havde set ham og han kunne ikke skjule et lille drilsk smil vokse, da han kunne fornemme på Sean at han havde håbet på at han var blevet forskrækket over at han dukkede op bagfra.
"Godeftermiddag Sean," sagde han og nikkede en anelse tøvende til ham. "Jeg havde ikke regnet med at finde dig her, men faktisk.. Så tror jeg at det er dig jeg leder efter," Det sidste blev sagt med en lille mumlen, da han sænkede sin stemme, så snart en gruppe væsner gik forbi dem. Da han ikke længere kunne se dem, henvendte han sig til ham igen. "Jeg kan huske at du fortalte mig at du var leder af en klan," Han kiggede ham i øjnene og man kunne se alvoren i de blå øjne. "Det skulle tilfældigvis ikke være The Shadow clan?" Hans stemme var sænket, da han udmærket godt kunne regne ud at det ikke var noget man snakkede højt om..

det var ikke lykkedes, hans lille overraskelse. I hvert fald ikke helt, Jacob havde opdaget ham, eller i hvert fald vist en eller anden kom, inden han var nået helt hen til ham. Men det gjorde ikke noget, det var en god ting at kunne, en der helt sikkert kunne redde ens liv. Men tingene drejede sig straks derefter, efter den høflige, lille gestus af et nik og et 'godeftermiddag'. Så var høflighederne overstået og de kunne komme videre, hvad Jacob da også gjorde. Lidt tøvende i starten.
Det var længe siden de havde set hinanden, men de var skiltes som to personer der sagtens ville kunne snakke sammen en anden dag igen. Denne tøven...Var det fordi emnet var tungt eller hårdt at snakke om? Eller fordi han havde hørt nogle ting som fik ham til at tvivle på noget? Hans mumlen var også et tegn på det. Omend, den også var et tegn på at det de skulle til at snakke om, ikke hørte til på en gade fyldt med folk.
Han lod blikket følge den lille gruppe væsner der gik forbi.
Et lille smil gled over ham, da hans øjne igen landede på Jacob.
"Et hyggeligt tilfælde må man sige" nikkede han roligt og uden at sænke sin stemme som Jacob gjorde det. I stedet lagde han hænderne på Jacobs skuldre, vente ham rundt og skubbede ham videre igennem menneskemyldret, mod et ukendt mål. Han havde ikke tænkt sig at diskutere noget så vigtigt, et sted fuld af en masse ører som dette. Han havde selvfølgelig tænkt over at de andre klaner nok også fandt situationen alvorlig, men medmindre de selv opsøgte ham, havde han ikke overvejet at søge deres hjælp eller alliance. kunne det være Jacob eller nogen fra hans klan der havde spurgt efter dem?
"Sjovt sted at lede, af alle. Men nu er jeg også alle og ingen steder på en gang" smilte han roligt, da der blev færre folk omkring dem og Sean nu kunne gå ved siden af Jacob, hvis han stadig gik med. Han ville ikke vise ham hjem til sit hus. Han tilhørte stadig en anden klan, selv om han var dæmon og han ingen grund havde til at frygte ham. Så i stedet viste han ham ned af nogle mindre gader, som dog stadig var renere end ved de fattiges kvarter i byen.
Til sidst stoppede han op og kiggede frem og tilbage, ned mod hver ende af den lille vej, for at være sikker på de var alene. Han kiggede også på bygningerne, som om han frygtede der sad nogle i hvert vindue eller der lå nogle på tagene og kiggede på dem. Til sidst så han på Jacob.
"Du er ret direkte. Jeg kender måske The shadow clan. Men hvorfor?"

Sjovt sted at lede? Jacob kunne huske fra dengang de mødte hinanden første gang, at Sean havde lagt meget vægt på at han var et by væsen, så hvorfor var det et sjovt sted at lede efter ham, hvis det nu var ham han søgte. Jacob måtte indrømme at han var rundt på gulvet, kunne ikke finde rundt i hvad han skulle, men en ting var sikkert. Han skulle bevare roen og ikke tage forhastet beslutninger. Vreden over at Sean havde dræbt Nille var stadig inde i ham, som en lille usynlig flamme, men det nyttede jo ikke noget at springe på ham. Sean var stærkere og ældre end ham selv, det ville kun sende ham en billet til helvede. Jacob fulgte med Sean, gik udenom hver en skikkelse der kom imod ham og fokuserede kun på at følge med ham. Hvis Sean kendte noget til klanen, så skulle de snakke. Jacob vidste at den klan også var blevet truet, derfor ville han spørge om de kunne slå sig sammen for en kort stund, for at forsvarer sine klaner. Det kom selvfølgelig også an på, hvor stolt en klan The shadow clan var og om de overhovedet ønskede hjælp.
Vejrtrækningerne var rolige, indtil de stoppede op og Jacob nu skulle hører Sean svarer på hans spørgsmål. Så snart Sean talte, kiggede han op på ham, med et alvorligt udtryk.
"Jeg hører at de blive truet ligesom en anden klan," svarede han og kiggede kort væk, men hurtigt hen på Sean igen. "Den klan som truer dem, må stoppes, derfor søger jeg efter the shadow clan,"

Jacob havde vrede i sig. åh, han viste ikke hvad han skulle forvente efter han havde hjulpet Luce hjem, da hun var svag. Uden øjne og tortureret af en anden, igen.
Han lænte sig op af den nærmeste væg med en tænksom mine. Åh ja, de andre klaner havde altså mærket lidt til denne pressen fra den klan der var kommet og havde udråbt dem selv som de bedste til at få magten. Han trak vejret dybt en enkelt gang. Hvor kom denne vrede så fra? Noget med klanerne eller noget mere personligt?
"Mine kontakter siger de har nogle få problemer. De hyrede mig til at finde den person som gik og himlede op om deres navn. De lever i skyggerne...Logisk nok" han så lidt på Jacob, før han rettede sig op igen.
"Sidste gang gik godt. Og jeg ved også du hjalp Luce. Der er dog en ting jeg ikke forstår og det er din indre vrede, Jacob. Den var der ikke sidst vi snakkede sammen, men det er jo også noget tid siden. Jeg stoler ikke på en person der er på grænsen til at udlede et mindre følelsesmæssigt udbrud af en slags. Så lad os få gjort rent bord, hvad plager dig?" smilte han roligt og hans mørke øjen gennemborede næsten Jacob.

Han lagde armene på kors og lyttede til hvad Sean havde at sige. Logisk nok, ja, trods alt hed de jo The shadow Clan, så det undrede vel ikke nogen at de levede i skyggerne. Jacobs egen klan levede endda i skyggerne, på den punkt havde de noget tilfælles. Himlede op? havde han himlet op om deres navn? Det ville han nu ikke sige at han havde, det var enkle personer han havde spurgt, ellers havde han lyttet til hvad andre have sagt og fået viden på denne måde.. Men, Sean sagde selv at han engang var leder af en klan.. Kunne det tænkes at han var leder af The Shadow Clan, men ikke ville fortælle ham det?
"Jamen, så har du gjort dit job," sagde han og klukkede en anelse med et skævt smil. "Til mit forsvar vil jeg dog sige at jeg ikke har vimset rundt og sprugt hver og en person, der er enkle jeg har spurgt ellers har jeg forsøgt at lytte mig frem," han løftede sine skuldre, for derefter at begynde at løfte på sine øjenbryn, da han lå mærke til hvordan Sean pludselig rettede sig op. Han hjalp Luce.. Så Sean kendte også til denne Luce.. Den stakkels mishandlede pige.. Følelsesmæssigt udbrud? var der noget Jacob ikke gjorde, så var det et følelsesmæssigt udbrud.
"Okay, lad os få det på bordet ja, du dræbte en som står mig meget nær, det er det min indre vrede går ud på," sagde han og kiggede tilbage i Seans øjne, imens han prøvede at ignorer den måde de gennemborede ham på. "Men, du skal ikke være bange for at jeg kommer med noget følelsesmæssigt udbrud, så dum er jeg skam ikke,"

Han så lidt på ham med et svagt smil. Ja, han havde gjort sit job og fundet personen. Han lyttede til det han sagde og nikkede svagt.
"Det giver mening. Problemet er bare jeg har slået mange folk ihjel, så jeg kan ikke vide hvem du mener" smilte han roligt.
"Men jeg har sikkert haft en grund. Det at du kommer og snakker om at arbejde sammen alligevel vidner om det nok ikke kommer til at betyde det store. Nuvel, ingen har rigtig set lederen af The shadow clan. Selv jeg har haft svært ved det. Jeg har jo også min egen lille klan at tage mig af og jeg må rigtig nok indrømme at den nye giver problemer. så vi må hellere finde en løsning på det. Jeg kender et sted vi kan snakke om en plan og jeg kan sende bud efter en mand fra den anden klan" svarede han
"Hvordan lyder det?"

Jacob var i tvivl om han kunne fortælle at det var Nille han mente.. Måske var det ikke noget som han skulle rable så højt om, så han valgte at lade det ligge. Det var måske heller ikke lige tidspunktet at komme med den slags informationer, klanerne var i farer og det måtte de få styr på. Så kunne det være at han kunne få en trussel fremført på et andet tidspunkt.. Ikke betydnings fuld nok? Sean skulle bare vide, han var meget vred over det, men han måtte skubbe det til side, som sagt ville det jo alligevel ikke nytte noget..
"Det kan vi snakke om senere, for faktisk er jeg meget nysgerrig omkring hvorfor du gjorde det," sagde han og kiggede kort væk, men kun endnu engang for at tjekke om der var nogen som kunne finde på at lytte med. En bevægelse fra et af tagene, fik ham til at rette blikket imod det, men det blev hurtigt sænkede igen da det gik op for ham at det blot var en fugl. Han lagde sine arme på kors og smilte roligt til Sean.
"Det lyder skam godt, hvis endelig vej," han viftede ud med en arm, som et tegn på at Sean bare kunne vise ham derhen, han skulle skam nok følge med..

//Undskyld ventetid ^^//

Han grinte svagt.
"Sig navnet og jeg kommet med en grund" han slog kort ud med armene for at vise at han skam var meget åben. Så gjorde han en gestus i den modsatte retning af dem de ellers var kommet fra, længere ind i de små gaders labyrint. Han viste vej ned af de forskellige gyder, til de kom til et lille beværtningssted. Stedet var fint, det passede ind i kvarteret, men der var ikke særlig mange folk her midt i det hele. Et par mænd i habit sad og snakkede, skålede sikkert på en ny aftale. en mand og en kvinde sad ovre i et hjørne, tydeligvis i et intimt øjeblik. Måske var han sin kone utro? Det var jo disse folks største problemer...
Sean gik direkte over til kromanden bag baren, som lænte sig frem. Han kendte Sean og de havde deres egen lille aftale. Sean hviskede noget til manden, før han vendte sig om til Jacob igen med et lille smil.
"Lad os sidde og vente. noget at drikke?" smilte han roligt. Kromanden skrev et eller andet på en seddel og lod så sedlen glide under en luge i væggen, som gik ud til køkkenet. Dens rejse derfra kendte ingen af dem. Sean havde bedt en af sine mænd om at komme og helst hurtigt. Han nød at holde det en hemmelighed, at han enlig var lederen for The shadow clan. Og det var nok også bedst på den måde.

Sig navnet.. En masse tanker gik igennem hans hovede, tanker om det nu var en god ide at fortælle ham at det var Nille han mente. Trods alt vidste han jo ikke grunden til hvorfor han havde dræbt hende, og om hvis han nævnte hende ville han overfalde ham og spørge ham om hvor hun var henne. Men, chancer skulle der jo tages i livet, så hvorfor ikke tage chancen og sige det som det var, at det var Nille han menet, Sean behøvede jo ikke at vide hvad for et forholde de havde til hinanden. Jacob fulgte trop med Sean. Stedet han førte ham hen til fik jacob til at betragte hver en omgivelse, da han aldrig havde været der før og at han sikkert skulle være på vagt. Der var noget over alt dette, han kunne ikke sætte sin finger på hvad det var, men han var sikker på at Sean skjulte et eller andet.. Noget omkring denne Shadow clan. Han smilte roligt til Sean og nikkede til det han spurgte om. "Jeg tager bare det samme som dig," Han kiggede rundt i lokalet, bemærkede hver en bevægelse og hver en lugt.. "Jeg skal fortælle dig hvem når vi er kommet på rette plads,"
Der var et andet, han skjulte noget..

Han lod kort blikket glide over ham, men sagde så henvendt til kromanden:
"bare en kande koldt vand og glas, tak"
Der var ingen grund til at fylde alkohol på drengen her. Åh, og dog. ikke helt dreng. Han mindede ham om hans nevø, en dæmondreng på 17 år, efterladt af sin far i denne verden så han hang på ham...han trak vejret dybt en enkelt gang. Han smed nogle småmønter på bordet da han modtog vandet. Han nikkede over mod et bord, lidt væk fra det hele, hvorefter han gik der over og satte vandet og glassene på det. Han satte sig på en stol op mod en væg, så han kunne se ud over rummet, før han hældte vand op i begge glas. han tog en tår af det.
Sean skjulte mange ting. Af sine egne grunde. Der gik kun kort tid før en mand trådte ind af døren og Sean rakte sin hånd op i luften og vinkede kort. Manden var ældre, med langt, gråt hår der var sat tilbage i en hestehale. Han var klædt i noget let slidt tøj, nogle bukser og en trøje, en kappe der hang over hans ene skulder.
"beklager tiden..." hans stemme var en smule ru, da han hev en stol fra det nærmeste bord over til deres og satte sig ved bordenden.
"...Men jeg kommer lige fra en opgave." Han nikkede kort til Sean, som nikkede tilbage.
"Helt i orden, Jimmy. Dette er lederen af en...klan jeg faktisk ikke engang ved hvad hedder..." han smilte til Jacob, som en opfordring til at fortælle det.
"Og dette er Jimmy, min kontaktperson i the shadow clan. Hvis nogen ved hvad der sker hos dem, er det ham" Jimmy så lidt på Sean med hvad der umiddelbart så ud til at være et betænksomt blik, før han vendte sig om mod Jacob og tilbød ham en hånd, uden et ord. Et håndtryk var jo kun et tegn på at man kom i fred.

Normalt ville Jacob ikke have været tryg af at være sådan et sted, men nu generede det ham egentlig ikke længere. Han havde set så meget i sit liv, at han ikke længere gik og frygtede alle mulige ting og sagde. Kunne man sige at han var blevet mere voksen siden han mødte Sean sidst? Det kunne man vel godt, men han ville ikke sætte sit ord helt ind for det. Nogen punkter var man alvorlig, imens andre var man rolig og afslappet. Lugten i rummet var ugenkendelig, han fandt den en smule.. Bitter.. Med øjnene fastlås på sine omgivelser, gik han med Sean hen til bordet og satte sig ned. Glasset med vand fangede straks hans øje og han tog glasset til sig, for derefter at fører det op til sine læber og tage en tår af det. Det var dejlig koldt og forfriskende. Han stillede det fra sig igen og så på Sean, klar til at sige noget, men blev afbrudt da en mand kom hen til dem, hvilket fik Jacob til at rette sin opmærksomhed imod ham. Jimmy, en opgave? Der var så mange af de ting de sagde, som han var nysgerrig omkring, men han måtte heller lade det ligge.
Han tog imod Jimmys hånd og nikkede til ham, som et tegn på at han også kom med fred. "Jacob, leder af the Shadowguardians," Han fortsatte på den sætning som Sean ikke kunne have fuldføre, da han ikke vidste klanens navn. Han tog sin hånd til sig igen og så en anelse spørgende på Jimmy, han var i tvivl om han skulle spørge om truslen imod deres klan. Men, hvorfor ikke få det lagt på bordet. "Jeg ville hører om i også for trusler af denne nye klan?"

Jimmy sendte Sean et hurtigt blik. han var en af de mænd der stod nærmest til Sean og kendte hans små særheder, men nogen gange var han stadig i tvivl om hvad der enlig blev ønsket af ham. I dette tilfælde kunne det dog tolkes som om han overvejede om Sean havde sagt noget han måske ikke burde...
"Ja. Vi har vist alle problemer på det punkt. Er du her for at diskutere en løsning?" han så direkte hen på Jacob igen, da Sean ikke så ud til at ville give ham nogen hints.
i det samme lænte Sean sig dog fremad.
"Det er han. skal jeg opremse hvad vi arbejder med? En klan, vis største mål er at samle så mange rigdomme som muligt! Og til det, skal de bruge magt. Selvfølgelig kalder de deres mål noget mere ædelt, tror det var noget i stilen med...nej, har glemt det. Lederen er en opblæst nar, som påstår han er her på ferie, til folk der spørger. Vi ved selvfølgelig godt han er her for at arbejde, hvilket overbeviser mig om hans hovedbase ligger et andet sted, nok i en anden by. De udvider deres grænser. De bruger voldelige metoder, de vil gerne dræbe, men jeg tror ikke de består af ægte soldater hele vejen igennem" han trak let på skuldrene.
"Og nu...Hvad gør vi ved det? nogen ideer?" han smilte svagt og tog en tår af sit vand.

Han lyttede til hvert et ord der blev sagt og til hvert et spørgsmål der blev stillet ham. Jimmy spurgte ham om noget, men inden han nåede at svarer, svarede Sean for ham, hvilket egentlig var fint nok så længe det var det rigtige svar. Jacob var kommet for at snakke, eller diskutere en løsning, dog måtte han indrømme at han ikke helt var klar over hvordan de skulle stoppe klanen, men det var vel heller ikke noget som man kunne opdigte i sit hoved. Der var ikke noget med at inprovisere, de måtte planlægge, så de ikke skulle ende med at det hele blev skyldet ud i toiletet. Han lyttede til alt det Sean sagde om klanen, bare tanken om dem, fik ham til at rynke på næsen og løfte på et øjenbryn. Klanen måtte være meget selvsikker, siden den bare tillod sig at angribe alle de andre klaner, uden så meget som at tænke på konsekvenserne. Det sidste Sean spurgte om, fik ham til at læne sig tilbage i stolen og tænke tingene igennem. Hvordan skulle de stoppe denne anden klan? Var et bagholds angreb nyttigt? Som Sean sagde, så troede han ikke på at de havde rigtige soldater hele vejen igennem.
"Kunne et bagholds angreb være nyttigt?" han så spørgende på Sean.

han så lidt på Elyas.
"Det kræver vi kender deres tilholdssted. enden det her i byen eller deres hovedbase. At vi ved hvor den ligger og hvordan tingene er rundt om og helst også inden i den. men en god ide" han nikkede let og så lidt på Jimmy.
"Vi kunne fange nogle af deres folk og tvinge dem til at snakke. Alle snakker, på et eller andet tidspunkt. Al information er velkommen. Få dem til at fortælle om hvor de opholder sig, vagter, sikkerhed m.m. og bagefter dræbe dem så de ikke løber hjem og advare resten" Sean tog en tår af sin vand og lænte sig tilbage i stolen, så fra den ene til den anden. Jimmy nikkede let.
"vi må tænkte på hvad vi selv har..." sagde han så, hans stemme brummede lavt når han snakkede, dyb som den var.
"Vi har både skytter og fodfolk. Folk der kan dræbe. Vi har folk og udstyr der kan finde ting, andre normalt ikke kan. Hvad med din klan?" han så over på Jacob.
"Hvad har din at tilbyde?"

Han smilte roligt til Sean da han så på ham, for derefter at kigge nysgerrigt hen på Jimmy, med en stemme så dyb og hæs på en mærkelig måde. Alle talte før eller siden, det kunne de vel have ret i, man kunne ikke blive ved med at holde på en hemelighed, selvfølgelig kom det an på hvor stærk denne klans medlemer var, men efter Seans beskrivelse lød de ikke til at være nogen som kunne tåle at blive konfronteret. De var vidst mere den type som angreb, også skyndte at løbe sin vej igen uden nogen form for konflikter, men den leg skulle slutte nu. De skulle nu se konflikten i øjnene, så måtte de se hvor stærk de var. Han lyttede til hvert et ord, kiggede skiftevis på det to mænd, men rettede sin opmærksomhed imod Jimmy da han spurgte ham om noget.
"Jeg kan tilbyde en flok der ved hvordan de kan snige sig ubemærket, samt angribe på samme tid, uden nogen overhovedet bemærker dem før det er for sendt," fortalte han og kiggede med et roligt blik på Jimmy. "Der er både dem med sværd og dem med bue og pil,"

Sean nikkede let. I et øjeblik virkede det som om Jimmy bare afventede hans ordre, som om Sean var den store leder her, før han sendte ham et hårdt blik. Jimmy rømmede sig hurtigt og nikkede selv.
"Godt godt! Vores...Klan, min leder, vil være indforstået med det. han stoler på min rådgivning. Selv hvis vi angriber direkte er det godt at tænke flere veje. At komme om bag dem, uset i kampens ballade, og tage resten på sengen! De ville nok ikke forvente at vi infiltrere deres sted, mens vi kæmper! Og dertil kan vi jo bruge nogle af dine, Jacob" svarede han og så lidt på Jacob, før han kiggede over på Sean igen. Sean nikkede svagt, mens han så på Jacob.
"Det er en ide. Kun at snige sig ind...det er hvad alle forventer. En direkte konfrontation kan være god, men også farlig. men den vil virke som en distraktion. " svarede han

Jacob lod som om at han ikke bemærkede at det virkede som om at Jimmy ventede på ordre fra Sean, hvilket satte Jacobs mistanke endnu mere igang om at Sean måtte være lederen for denne klan, selvom han var ret så god til at skjule det. Men, nu skulle han ikke bedømme noget han ikke var sikker på, også selvom det hårde blik Sean sendte Jimmy, blussede mistankens flamme op. Han sagde ikke noget til det, fortrak ikke en mine der kunne afslører at han havde tænkt det, han sad bare og lyttede til hvad de sagde og måtte fokusere på at skulle redde sin egen klan. Med hjælp fra the shadow clan, kunne de garanteret klarer sig imod den anden, bestemt med den plan som de var ved at bygge op. Et direkte angreb ville skam være noget ingen forventede, men det ville også være risikabelt som Sean sagde.
Han nikkede let til Sean.
"Det lyder skam som en god plan det med at tage resten, imens andre angriber, mine medlemer ville sagtens kunne liste ubemærket rundt, men som du siger er det risikabelt.. Vi kan jo let risikere at miste nogen på vejen,"

Han smilte roligt og tog en tår af sin vand.
"ingen problemer der. I enhver krig må folk ofre" det var selvfølgelig dyrt at miste og det satte moralen ned for hans mænd. De var jo kammerater til hverdag, drillede og udfordrede hinanden. Selvfølgelig var der også dem der ikke kunne lide hinanden, det ville der altid være.
"Vi må bare sørge for de mister flest" sagde Jimmy, som allerede gjorde mine til at ville rejse sig op.
"vi har nu en grundplan at gå efter, det er umuligt at finde ud af mere, uden en location at arbejde ud fra. Skal vi lave det til en...udfordring? Hvem der først fanger og finder ud af hvor de faktisk gemmer sig?" smilte Jimmy og så fra den ene til den anden.

I enhver krig må folk ofre, det havde han ret i, selvom det ikke var det nemmeste at lade sig ofre. Trods alt kunne ens klan betyde meget for en og bare tanken om at nogen af dem skulle dø, fik Jacob til at knurre indvendig, han ønskede ikke at de skulle miste livet til en anden klan, bestemt ikke en som opførte sig på den måde de gjorde. Men, hvis de var heldige, så ville der slet ikke nå at ske noget med nogen af medlemmerne, selvom det ikke var noget man skulle satse for meget på. Han fulgte med Jimmy i øjnene og rejste sig op, da han lagde an til at han ville. Med armene på kors så han på dem med et drillende og udfordrende smil. Han elskede små former for konkurrencer, så det Jimmy sagde fik ham bare til at fokusere på at komme først.
"Den udfordring er jeg skam frisk på!" sagde han og kiggede ned på Sean, inden han kiggede hen på Jimmy igen og nikkede til ham, med det samme drillende smil på læben.

//Skal vi sige de skilles, går hver til sidst og mødes igen f.eks. en dag eller et par dage efter? Så de kan få tid til at "forberede" sig? så kan vi bare aftale hvem der måske finder ud af det først?//

// Kan vi sagtens sige ^^ //

//samme sted eller har du nogen ønsker?//

// hmm.. Den anden klans basse kunne være i the forest? //